Norsk sprogprofessor: Dansk sprog har et problem

Twitter og andre sociale medier har gjort danskerne dårligere til at stave, påstår Dansk Sprognævn. Norsk professor har en helt anden forklaring på danskernes problemer.

Danskerne er gennem de seneste 30 år blevet stadigt dårligere til at stave. Og det skyldes de sociale medier, hævder danske sprogfolk.

Men en norsk sprogprofessor har en noget anden forklaring: Det er ikke de sociale medier, men selve det danske sprog, der er problemet, siger han til forskning.no.

Baggrunden er en undersøgelse foretaget af Dansk Sprognævn, der efterfølgende afstedkom en bredside mod Facebook, Twitter, sms og e-mails fra sprognævnet.

Nævnets direktør, Sabine Kirchmeier-Andersen, er sikker på, at de sociale medier og digitale kommunikationsformer er skyld i, at vi staver dårligere.

»I dag forventer man jo, at danskerne skal kunne beherske et meget bredt spektrum af medier og kommunikationstyper med en masse nye muligheder for at udtrykke sig. Samtidig oplever man også, at nogle af de nye medier begrænser f.eks. antal tegn,« siger hun til DR.

Vi forstår jer ikke

Men Kjell Berge, der er professor i nordisk sprog og litteratur ved Universitetet i Oslo, er helt uenig:

»Det er en helt absurd påstand, at sociale medier ødelægger skriftsproget. Danskerne burde hellere fokusere på det, der sandsynligvis er en vigtigere årsag til problemerne: den store kløft mellem dansk tale- og skriftsprog. Den afstand er blevet så stor, at det er vanskeligt for folk at vide, hvordan ordene staves. Og her er der sket dramatiske ting på to-tre generationer. Det var meget lettere at forstå en dansker i 1950’erne,« siger Kjell Berge til forskning.no.

Han siger, at ingen andre nordiske sprog end dansk har haft den samme udvikling. Heller ikke i Norge, der endda har to skriftsprog. Men det skyldes, at de ikke adskiller sig særligt fra det talte sprog, hævder Kjell Berge, der har været med til at udvikle nationale prøver i skrivning.

Nu er han, ifølge forskning.no, midt i et omfattende projekt, der går ud på at studere udviklingen i stavefærdigheder blandt norske elever, hvor han gennemgår 50.000 tekster skrevet af eleverne i løbet af fire års oplæring. Og han siger, at intet tyder på, at de sociale medier har en ødelæggende effekt på skriftsproget.

Se legendarisk video om det svære danske sprog:

Kommentarer (21)

Ja. Lad os bare gøre sproget demokratisk og slippe alle tøjler fem år for så at lade skriftsproget tilpasse sig talesproget. Efter et fem år googler vi stavemåderne på de 2000 mest brugte ord i det danske sprog, og den mest forekommende stavemåde får lov at bestå indtil næste revision som rutinemæssigt foretages hvert 10. År. Hermed sikres indlæringskurven mod overkomplekse stavemåder til gavn for bl.a udlændinge.

  • 1
  • 4

Professor eller ei, så har mannen rett.

Jeg er sådan sett likeglad om der er større forskjell på fransk tale og språk end dansk. Norsk bokmål er like nært klassisk jydsk uttale slik dansk.

I Danmark har vi nesten ingen dialekter tilbake, fordi vi/politikerne har besluttet at utrydde dem. Tenk deg at 50.000 innbyggere på Færøyene kan ha egen dialekt/språk i fjernsynet, men det er utenkelig at TV Syd bruker tv-verter der taler synnejydsk.

Vi må i skandinavien arbeide på at få våre språk (skrift og tale) til at nærme seg hverandre, istedet for det motsatte. Det er bedrøvende at oppleve skandinaver tale engelsk med hverandre, fordi de ikke forstår, eller i det minste ikke forsøker å forstå hverandre.

Nordmenn er de i skandinavien der lettest forstår andre skandinaver, nettopp fordi de i Norge (Noreg) har to språk og mange dialekter. Slik situasjonen er nå, må vi minimum ha lidt norsk og svensk språklære i skolen, for at sikre en almen forståelse av andre skandinaver.

Måten språket uttales i de store byer (København, Stockholm, Oslo) er grum og gjør det svært for andre skandinaver at forstå hverandre, da disse dialekter dominerer i fjernsynet (spesielt i Danmark). Men disse dialekter er heller ikke de riktige språk. Jeg har forstått at øst-jyder taler tettest riks-dansk.

  • 6
  • 0

@Michael Eriksen

"At nordmænd staver som en niårig dansk skoleelev siger vist mere om nordmænd end danskere."
"Det der tales i Aarhus er en stående vittighed i Danmark som bonderøvsdialekt. De siger "sårt" når de mener "sort" og vokaler vrides i en grad at man må trække på smilebåndet."

Hvor vil du hen med disse kommentarer? Vise at du dygtig til at vaere uforskammet?

  • 3
  • 0

Der er klart sket et skred i den danske udtale. Og nu hjælper det jo ikke straks at skyde tilbage på hvordan nordmændene taler. Kigger vi isoleret på dansk, har vi jo i Danmark en udbredt laissez-faire-mentalitet, hvor hverken skolen eller sprognævnet vil regulere eller korrigere, men blot anbefale og påpege. Så gør folk ellers som de har lyst til, hvilket de selvfølgelig skal have lov til – sproget er jo en levende organisme, men jeg synes tit det ender med at der springes over, hvor gærdet er lavest. Der er gået enorm konformitet i udtalen og i sprogets rigdom. Man kan vel også debattere om der overhovedet er et problem, når vi nu tilsyneladende forstår os selv. Men helt konkret taler vi hurtigere og mere utydeligt end nogensinde, og samtidig anes det, at en del vendinger og udtryk, der er med til at gøre sproget rigere, bliver brugt mindre og mindre og dermed er i fare for at forsvinde fra talesproget. Hør blot hvordan der tales i film og fjernsynsprogrammer i perioden 1950 til ca. 1985.
I sidste ende er det jo et valg man træffer i skolen, hvor meget man vil fokusere på en ren og klar udtale, ligeså vel som man i morgen kunne beslutte sig for, at skolebørnene efter sommerferien skulle lære at sige "De" til de voksne igen, og hvor man så efter en årrække ville have genindført denne tiltaleform bredt.
Men generelt synes jeg bare, at vi skulle fokusere meget mere på vort nordiske broderskab, hvor vi har et unikt sprog-, samfunds- og kulturfællesskab. For at styrke dette fællesskab og båndene imellem os, herunder også samhandelen, ville det være oplagt, at man i skolen lærte hinandens sprog, hvilket i sidste ende også ville gøre os mere opmærksomme på vores eget sprog.

  • 8
  • 0

Man kan vel også debattere om der overhovedet er et problem, når vi nu tilsyneladende forstår os selv. Men helt konkret taler vi hurtigere og mere utydeligt end nogensinde, og samtidig anes det, at en del vendinger og udtryk, der er med til at gøre sproget rigere, bliver brugt mindre og mindre og dermed er i fare for at forsvinde fra talesproget


- jeg er generelt ikke enig i, at vi 'forstår os selv'!: Som (bedste)forældre kan min kone og jeg konstatere, at børn(ebørn) er tilbøjelige til at tale hurtigt, staccato og 'afsnuppet', hvilket ofte gør dem svært forståelige. Og det er ikke (alene) fordi vi gradvis mister hørelsen - det kan konstateres, at der også indbyrdes i generationerne er tiltagende 'signaltab': "Hva' si'r du??"!

  • 4
  • 0

Antallet af dansktimer i skolen er reduceret dramatisk over de sidste ca. 40 år. Resultatet? Danskerne lærer ikke at stave ordentligt.

  • 2
  • 0

Tja. Der er også et skred i forhold til den pædagogik man lærer ungerne dansk med. Idag tænker man jo ikke i stavelser, og måske deraf betydninger og etymologi, men man prøver at lære børn at læse baseret på hvordan ord ser ud. Det skaber måske hurtigere læsere, men man ofrer muligvis også en sproglig forståelse når man ikke skal tænke over ting som sammensatte ord, delstavelser, trykstærke og tryksvage stavelser.

  • 2
  • 2

'Hvordan skal eleverne lære at tale, når alle lærerne snakker som gale ?'.
det,det,det handler om,
'det handler om-psykosen',
DR analfabetisme, værs'go.
Dansk 'sprognævn' eller ord-register ?
Efterfølgende-psykosens nye fætter hedder 'fremadrettet'.
Osv.osv.

  • 1
  • 1

For mig er svensk tale klart vanskeligere at forstå end norsk tale. Så det sker nogle gange at jeg må slå over i engelsk hvis vi skal forstå hinanden. Men det samme kan nu også være tilfældet med norsk. Især kan norske børn være helt umulige at forstå, hvis de bare snakker derud af (jeg har en søster der bor i Norge og er gift med en nordmand og jeg er forresten ansat i et norsk firma. Min chef og jeg forstår hinanden ret godt nu efter 6 år, i starten snakkede vi også af og til engelsk. Så det har også noget at gøre at blive vant til at snakke med personer. Min eget danske tale? Jeg tror min "dialekt" er meget neutral måske endda rigsdansk (ved ikke præcist hvad rigsdansk er). Men jeg har også boet stort set overalt i Danmark i løbet af mit liv - mine forældre flyttede meget.

  • 0
  • 0

Dansk er et mumlesprog. Jeg oplever tit, at når jeg går gennem toget eller bussen, så er det først omkring 1 meter væk, at jeg forstår andre danskere, mens amerikanere kan forstås 2-3 meter væk, fordi de udtaler alle stavelser meget tydligere.

  • 2
  • 0

Helt enig, dansk er et dovent mumlesprog. Af de europæiske sprog er dansk nok det grimmeste at høre på - tæt fulgt af hollandsk. Engelsk talt med dansk accent, 'Valby-engelsk', er heller ikke en fryd at lytte til.
De smukkeste sprog er i mine ører italiensk og svensk.

  • 0
  • 0

Men når Rene påstår at aarhusiansk er rigsdansk

Jeg skrev østjylland (østjyder), og er godt klar over at der fortsatt er dialekt i t.ex. Århus og Randers.

Jeg vil mene at det språk der tales i danske tv serier, ikke er riks-dansk.
Men hvorfor må alt absolutt være riks-dansk ?

Til exempel kan jeg huske at TV 2 på været ansatte Ditte Falkenberg, der tydelig var fra Fyn. I starten kunne man flere gange observere at hun rettet seg selv fra at tale fynsk dialekt til at tale riks-dansk. Hvorfor nu det !

Der er ikke plass til dialektene i danmark - kun når det er en "platt" jyde/fynbo i en reklame eller andre former for karikeringer. Og det er meget ergerlig.

Nynorsk tales primært på vestlandet, bokmål tales primært i de store byene og i nord-, øst- og sør-norge. Jeg vil sammenlikne med vestjydske dialekter i danmark. Kanskje har vest-norge vert mer isolerte end vestjylland. Likheten er at danske har like svært i at forstå riktig vestjydsk dialekt, slik danske har i at forstå nynorsk. Går vi 100 år tilbake, vil en fisker fra Hirtshals sikkert lett kunne snakke med en fisker fra Stavanger.

Hvorfor kan mange nordmenn der ikke er fra vestlandet forstå nynorsk ? Nok fordi de hører dialekten ofte. Men i danmark hører vi aldri vestjydsk og sjeldent bornholmsk i fjernsynet.

  • 3
  • 0