Norsk sommer-paradoks: Store producenter af solkraft måtte lukke for strømmen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk sommer-paradoks: Store producenter af solkraft måtte lukke for strømmen

Solcelleanlægget ved Askos køleanlæg i Vestby i Akershus har måttet kassere flere hundrede tusind kilowatttimer solstrøm denne sommer. Nu ændres de norske pluskunderegler. Illustration: Lars Erik Olsen

Den ekstreme sommer har medført, at de norske vandmagasiner ved vandkraftværker ikke er blevet fyldt tilstrækkeligt op, hvilket har ført til rekordhøje elpriser. Men solcelleanlæggene i landet har samtidigt produceret el i højeste gear, og for mange af de norske såkaldte pluskunder, der sælger overskudsstrøm tilbage til nettet, har de rigelige mængder sol og den høje elpris givet øgede indtægter.

Men de største solcelleanlæg har i mange tilfælde måttet lukke ned for strømproduktionen for at undgå at betale de indfødningstariffer, som ryger på, hvis man overstiger grænsen på 100 kilowatt for fodring til elnettet.

Ved Askos lageranlæg i Vestby har man således måttet give afkald på el for et sekscifret beløb.

Trist at kassere el

»Vi har haft overproduktion i dele af ugen hver eneste uge gennem hele sommeren. Dermed har vi været nødt til at lukke ned for elproduktionen. Og jeg synes jo, at det er direkte trist, at vi producerer grøn strøm, som ingen får glæde af,« siger teknisk chef Lars Erik Olsen fra Askos kølelager i Vestby, som er det anlæg, der har Norges største solcelleanlæg med en effekt på cirka 3,9 MWp på taget. Reglerne er sidenhen ændret. Men i denne sommer gik forbrugerne glip af strømmen fra panelerne.

Sammen med daglig leder Thor Christian Tuv fra Fusen AS, som har leveret solcelleanlægget, har Lars Erik Olsen beregnet, at de i løbet af sommermånederne har været nødt til at lukke for produktionen af flere hundrede tusind kilowatttimer el til en værdi af omkring 100.000 kroner.

»Det er meget vanskeligt at give et nøjagtigt tal på, hvor meget el der er gået tabt, eftersom der ikke er tale om produceret elektricitet, som holdes ude af elnettet, men om solenergi, der ikke bliver lavet om til elektrisk strøm,« siger Tuv.

»De præcise tal vil derfor kræve, at man beregner solindstråling og andre parametre, som tager tid at beregne. Men vi mener, at vores estimat for Askos anlæg i Vestby er realistisk.«

Dyrt at lukke ned for produktionen

Grunden til, at de store solcelleanlæg har lukket for elproduktionen, er, at hvis man på et tidspunkt føder mere end 100 kilowatt til elnettet, er man ikke længere pluskunde, men regnes som kraftværk. Og så skal man blandt andet betale en indfødningstarif. For anlæg under 1 MW har maks.-tariffen ligget på 19.300 kroner. For anlæg på over 1 MW regnes tariffen ud efter en såkaldt gennemsnitlig årsproduktion, hvor produktionen er mængden af el, som sendes ind i elnettet.

På mange store solcelleanlæg er der derfor installeret udstyr, som forhindrer, at pluskundegrænsen nås. Udstyret består af en måler, som varsler strømstyringsanlægget, når indfødningen til elnettet nærmer sig 100 kilowatt, og slår inverterne, som omdanner solenergien til elektricitet, fra. I praksis betyder det, at man kasserer el, når produktionen bliver høj.

Udstyret er relativt dyrt. Lars Erik Olsen mener, at man har brugt mellem 70.000 og 100.000 kroner (norske red.) på indkøb og montering på Askos anlæg i Vestby. Dertil kommer udgifterne til at lukke anlægget ned under installationen af udstyret, hvilket tog en hel dag. Men nu er udstyret allerede ved at blive overflødigt.

Nye regler fra nytår

Den 2. juli i år blev der nemlig vedtaget ændringer i reglerne for anlægsbidrag, og i forbindelse med dette blev der også vedtaget ændringer i reglerne for pluskunder, fortæller seniorkonsulent Bjørnar Fladen fra Reguleringsmyndigheten for Energi ved NVE.

De nye regler indebærer, at også solcelleanlæg, som sender mere end 100 kilowatt ind i elnettet, fra nytår vil slippe for at betale den faste indfødningstarif på op til 19.300 kroner, men i stedet betaler 1,3 øre per kilowatttime for den el, som indfødes i elnettet. Det betyder, at indfødningstariffen for 100.000 kilowatttimer, for at tage et eksempel, bliver 1.300 kroner.

»Det er utrolig godt, at denne regelændring kommer,« siger seniorkonsulent Bjørn Thorud fra Multiconsult, som har foretaget forstudier på en række af de største solcelleanlæg i Norge, blandt andet Asko-anlægget.

Thorud fortæller, at ekstremsommeren i år for de største af solcelleanlæggene har resulteret i en produktionsforøgelse på op mod 50 procent i forhold til forventet normalproduktion i maj, juni og juli. Og samtlige af de ti største anlæg, han har i sin portefølje, har lukket ned for elproduktionen denne sommer.

Flere ting påvirker, hvor meget el der ikke produceres

Der er grund til at formode, at det varierer ganske meget, hvor mange der har lukket ned for strømproduktionen. På et andet af landets største solcelleanlæg blev der ved en fejl åbnet for elproduktionen i juli, men elsalget blev ikke på mere end godt 3.000 kilowatttimer, hvilket gav en indtægt på knap 1.600 kroner.

»Hvor meget el hvert anlæg har undladt at producere vil variere meget, alt efter hvilket forbrug der er på den ledning, som solkraften sendes ud på,« siger Bjørn Thorud.

»Hvis du kobler solcellestrømmen på nettet på en ledning, hvor hovedforbruget går til belysning, vil du kunne eksportere meget el i dagtimerne, og har du koblet dig på kølemaskiner i et kølelager, vil der være meget overskudsstrøm i weekender og ferier, når der kun er lidt trafik til og fra lageret,« siger Thorud.

Lars Erik Olsen fortæller, at de i større eller mindre grad lukker for elproduktionen ved anlægget i Vestby fra april til september, naturligt nok med et peak midt på sommeren.

»Denne sommer har vi lukket for elproduktionen på lørdage og søndage i hver eneste uge i maj, juni og juli,« siger han.

Ifølge Olsen producerer solcelleanlægget cirka 3,2 gigawatttimer ud af de ca. 20 gigawatttimer el, som Asko-anlægget bruger hvert år.

»På den måde er nogle hundrede tusind kilowatttimer jo ikke vildt meget. Men det er alligevel helt meningsløst at kassere strøm på den måde, så vi er lettede over, at reglerne nu bliver ændret,« siger han.

Har kasseret den billigste strøm

Også Thorud mener, det var på høje tid, at indfødningsbegrænsningen for pluskunder blev fjernet:

»Paradokset er, at denne grænse har ført til, at vi ikke har produceret solstrøm – som er billigst at producere. Mange har valgt at bygge solcelleanlæg kun på dele af de flader, man har til rådighed, eller har ladet være med at udvide eksisterende anlæg, selv om der har været plads til flere solcellepaneler.«

»Marginalomkostningerne for at udbygge denne type ekstra kapacitet er jo meget lave. Anlægsomkostningerne for bygningerne er de samme, uanset hvor mange solceller du har på taget, og store anlæg er billigere at producere end små, fordi du kan montere nærmest med samlebåndsproduktionsfart. Det gør, at de store taganlæg i dag har et omkostningsniveau, som er i nærheden af solcelleparker,« siger han og fortsætter:

»Dermed har konsekvensen af pluskundereglementet været, at de solcelleanlæg, som ville have været billigst at bygge, ikke blev bygget, og at dele af den solcellestrøm, som er billigst at producere ganske enkelt ikke bliver produceret.«

»Jeg har allerede været med til at bygge anlæg, der kunne have været meget større og billigere per produceret kilowatt, hvis man havde bygget på hele taget, men hvor man så har valgt ikke at gøre det, fordi man er nødt til at dæmme op for produktionen af overskudsstrøm.«

»Det er meget positivt, at NVE tager hånd om de negative konsekvenser, som de gamle regler har haft. Med ændringen bliver det faktisk lettere at bygge store solcelleanlæg i Norge end i Sverige,« siger han.

I dag er der kun 5-6 anlæg i Norge, der er større end 1 megawatt, men Thorud mener, at der på sigt vil komme flere hundrede.

»Vi ved, at der fortsat er rigtig mange bygninger i Norge med plads på taget til mere end 1 megawatt, og i takt med at solcellers virkningsgrad fortsat øges, vil antallet af tage, der kan lægge plads til megawattstore anlæg, blive stadigt flere,« siger Thorud.

Måtte sætte en grænse et sted

Ifølge Bjørnar Fladen i NVE har der ikke været tekniske årsager til, at indfødningsgrænsen for pluskunder er sat ved 100 kilowatt.

»Grænsen skulle sættes et sted, og med 100 kilowatt dækkede man hele privatmarkedet, alle boliger og relativt store virksomheder. Så ved at sætte grænsen ved 100 kilowatt mente man, at man favnede alle de mindste kunder, som havde brug for en forenkling af reglerne for at kunne føde overskudselektricitet ind i strømnettet,« siger han.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Folk knokler hårdt for at optimere elproduktionen, så de får størst mulig værdi ud af det - her den bedst mulige udnyttelse af det politisk styrede - men skatteyderbetalte - prisdannelse. I stedet burde folk jo knokle for at optimere elproduktionen, så kunderne i markedet får det bedst mulige produkt billigst muligt.

Derfor skal politikerne holde sig langt væk fra de frie markeder.

  • 17
  • 2

Det er lige netop sådanne situationer der gør at man forsøgte at lave en minimumsgrænse... Her er et anlæg på 3,9 MWp, men for at følge de regler der gælder for små anlæg, opdeles der i mindre anlæg på maksimalt 100 kW... Dvs. at man deler anlægget op i omkring 40 anlæg á 100 kW... Dette er i min verden ikke længere et lille anlæg. Man ser det samme i Danmark. Store solcellebaroner opsætter anlæg på flere MW (jeg har kendskab til 2 anlæg på 10 MW og et på 12,5 MW), og så lusker man sig ind under tilslutningsregler for små anlæg og slipper for at etablerer udstyr til netdrift da man jo bare har 25 "små" anlæg der står på samme mark...

Konsekvensen kan vi alle se, regeringen bliver nød til at lukke hullerne og det går ud over dem der virkelig ønsker at opsætte et lille anlæg på deres hus, i deres boligforening eller eksperimenterer med private fællesanlæg... Resultatet er kvoter, stop and go osv...

  • 6
  • 1

Er der nogen her, der kan forklare, hvorfor man som udgangspunkt skulle betale for at komme af med overskudsstrøm?

Er forklaringen måske, at elnettet ikke er dimensioneret til at håndtere den mængde energi, der tilføres fra ustabile energikilder? Jeg har svært ved at se problemet i at overskudsstrøm gives bort, gratis, såfremt denne øremærkes til fx. gendannelse af vandniveau i dammene.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten