Norsk sneradar gør det lettere at finde ofre efter sneskred
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk sneradar gør det lettere at finde ofre efter sneskred

Snowvision nåede kun at afsøge tre områder efter sneskredet i Tamokdalen, før de måtte afblæse eftersøgningen på grund af øget risiko for nye skred. Illustration: Snowvision

Virksomheden Snowvision fra Stavanger har udviklet en række radarløsninger, blandt andet en sneradar, som kan detektere mennesker ved hjælp af elektromagnetiske signaler.

I princippet er der tale om det sammen som en georadar, men med forskellige frekvenser og algoritmer til tolking af signaler. En del af nøglen ligger nemlig i tolkningen af radarsignalerne, samt hvordan de ser ud på en skærm.

»Præsentationen på skærmen er lavet sådan, at søgemandskabet ikke behøver at have en omfattende uddannelse eller et kursus for at benytte udstyret og tolke billederne. Omridset af mennesker er meget tydeligt på det billede, som operatøren ser,« siger Joachim Hovland fra Snowvision.

Ned til 30 meter

Af hensyn til konkurrenterne vil virksomheden ikke oplyse, hvilke frekvenser systemet arbejder på eller andre tekniske detaljer. Ofre kan findes på ned til 30 meters snedybde og geolokaliseres meget nøjagtigt.

»Der er konkurrenter på markedet - men så vidt vi ved, har ingen formået at pakke udstyret så godt og få det til at fylde og veje så lidt,« siger Joachim Hovland, som er operationsleder og medejer af virksomheden.

Politiet hyrede Snowvision og deres sneradar i eftersøgningsarbejdet efter den sidste omkomne efter sneskredet i Tamokdalen i Troms.

Fire skiløbere blev ramt af et sneskred 2. januar. Tre af ofrene blev fundet efter godt to uger. Men fare for nye skred gjorde det for farligt at sende eftersøgningsmandskab ind.

Hvert år bliver flere personer ramt af sneskred. I vinteren 2017-2018 blev 445 personer ramt, men kun tre omkom. Vinteren før blev 173 ramt af skred, og to omkom. Tendensen viser ifølge websitet varsom.no et stigende antal involverede.

Faren for skred i Tamokdalen gjorde eftersøgningsarbejdet vanskeligt og farligt. Alt mandskab blev fragtet ind og ud med helikopter. Illustration: Snowvision

Fare for nye skred

Politiets indsatsleder, Ragnar Schjølset, siger, at de ønskede at bruge radaren så tidligt som muligt i eftersøgningen, men at sikkerhedshensyn gjorde det umuligt.

»Radaren skulle betjenes af mennesker - men det var for farligt i meget lang tid,« siger Ragnar Schjølset.

En knækket søgestang blev fundet med sneradaren på 2,2 meters dybde. Illustration: Snowvision

Hele sneskredsområdet har været gennemsøgt med flere forskellige teknikker, bl.a. en Recco-søger oppe fra en helikopter. Mandskabet på jorden har også gennemsøgt hele skredområdet med søgestænger.

»Det er et meget hårdt og tidskrævende arbejde. Søgestænger rækker to-tre meter ned, de længste kan nå fem meter ned. Men det er virkelig hårdt arbejde, og skreddet viste sig at være dybere, end det var muligt at afsøge med søgestænger,« siger Ragnar Schjølset.

Nøjagtighed og opløsning

Da søgeudstyret er baseret på en radar, som udsender signaler, og en antenne, som modtager signaler, er man ikke afhængig af aktivt udstyr som en skredsender/søger eller Recco-chips på ofret.

Radaren har en høj opløsning på snedybder ned til fem meter - det vil sige, at nøjagtigheden er på centimeterniveau. Fra fem til ti meter er opløsningen noget grovere, men stadig meget nøjagtig.

»Den fungerer på helt ned til over 30 meters dybde, alt efter hvordan man indstiller den. Men så daler opløsningen yderligere,« siger Joachim Hovland.

Håndkraft

Da vejret og skredfaren endelig var, så man kunne gå ind til skreddet, blev Snowvisions radar sendt ind. Den blev placeret på en slæde og trukket af Joachim Hovland og en kollega over et område på mellem 2.000 og 3.000 kvadratmeter.

»Efter fire timer måtte vi afbryde på grund af fare for skred. Da havde vi ikke afdækket et stort nok område til at finde den sidste,« siger Ragnar Schjølset.

Joachim Hovland oplyser, at skreddet var omkring seks meter dybt. Det vil sige, at cirka 18.000 kubikmeter sne blev gennemsøgt med radaren på de fire timer.

En komplicerende faktor under eftersøgningen var, at det første skred blev dækket af endnu et skred udløst af sprængstof af det norske forsvar for at gøre det mere sikkert at gå ind i sneskredsområdet. Derudover var der kommet meget ny sne, hvilket gjorde det vanskeligt at se, hvor stort selve sneskredsområdet var.

Onsdag den 23. januar meddelte politiet, at de nu afslutter eftersøgningen, men genoptager den til foråret.

Luftbåren

Ragnar Schjølset siger, at politiet ønskede at genoptage arbejdet med radar, men at øgede snemængder og fortsat risiko for skred gjorde indsatsen for farlig i en overskuelig fremtid.

»Vi havde ønsket, at vi kunne søge med radar fra helikopter eller drone,« siger Ragnar Schjølset.

Snowvision er ikke bekendt med, at der skulle eksistere kommercielt tilgængelige sneradarer på det europæiske marked, som er lette at flytte rundt og håndtere.

Radarsignalerne tolkes i software, der tilbyder billeder, som eftersøgningsmandskabet kan tolke uden en masse oplæring. Illustration: Snowvision

»Vi har også udviklet en radar, der kan monteres på en helikopter, og vi arbejder med standardisering og certificering for netop at kunne montere denne på en bemandet flyvemaskine,« siger Joachim Hovland.

Udstyret, som blev placeret på en slæde i Troms, vejer ca. to kilo, inklusive batterier.

»Vi kan indstille radaren efter ønsket hastighed, helt op til 700-800 signaler i sekundet. Men så skal den trækkes af en scooter,« siger Joachim Hovland.

Snowvision arbejder på en lille sneradar, som kan bæres af droner, der kan modstå hård kulde og meget vind. Illustration: Snowvision

Virksomheden er i gang med at udvikle og producere en radar, som vejer 400 gram, inklusive batterier.

»Udgangspunktet var udstyr, der vejede otte kilo, men vi har nu formået at få både størrelse og vægt ned. Det skulle gøre det muligt at bruge nogle af de droner, der er tilgængelige i dag, og som mange i vores hjælpemandskab allerede har taget i brug,« siger Joachim Hovland.

På grund af kulde og vind anser han det som mest gunstigt at bruge en drone med benzinmotor samt lang rækkevidde og operationstid.

»Er det 20 minusgrader og stærk vind, vil en batteridrevet drone hurtigt løbe tør for strøm,« påpeger han.

Virksomheden udvikler derfor også en fossilt brændstofdrevet drone til operationer i hårde og kolde miljøer.

Teknologiudvikling

I en bacheloropgave på Høgskulen på Vestlandet i 2017, «Lokalisering av begravde objekter i snø med georadar», konkluderer de to studerende Siri Engeskaug og Ivar Matthias Haukelidsæter, at der er et potentiale for brug af georadar til eftersøgninger efter objekter og personer. De påpeger imidlertid et behov for videreudvikling af teknologien.

De studerende brugte en georadar fra svenske Malå med 500 MHz-antenne til de praktiske forsøg.

Joachim Hovland fra Snowvision siger, de har arbejdet med teknologiudviklingen i flere år, men at de først nu er klar til kommercialisering.

»Vi bruger tre forskellige frekvenser. Men alle, som har set seismikbilleder, ved, at det er vanskeligt at tolke billederne med alle de forskellige nuancer af gråt og sort. Det vigtigste arbejde er derfor at få lagt algoritmer ind og tage gode billeder, der kan tolkes af redningsmandskabet,« siger Joachim Hovland.

Radar, antenner, antenneledning og skærm på den lille radar på 400 gram, som kan bruges med droner. Illustration: Snowvision

Snowvision har som mål at sælge radar og software til eftersøgnings- og redningstjenester i lande, hvor der kan forekomme sneskred - det vil sige i Norden, Mellemeuropa, Japan, Nordamerika og Sydamerika.

»Stol ikke på teknologien«

Ragnar Schjølset frygter, at flere mennesker bliver ofre for sneskred på fjeldet. Han opfordrer folk til at være mere agtpågivende og ikke tage risici. Og det skal være før, man kommer derop.

»Er du først kommet op på toppen og ser ned ad en snedækket bakke, er det svært ikke at suse dernedad. Jeg vil derfor opfordre alle til at skaffe sig basisviden om skredfare og snakke med stedkendte personer, før de går derop,« siger Ragnar Schjølset.

Han har endnu en opfordring:

»Stol ikke på teknologien. Du overlever ikke længe i et skred. Lavinerygsække, Recco-chips og skredsøgere er ikke nogen garanti. Det sikreste er ikke at blive taget af skred overhovedet,« siger Ragnar Schjølset.

I bacheloropgaven fra Høgskulen på Vestlandet henvises der til, at omkring 80 procent af skredofre tages af sneskred udløst af skiløbere.

Artiklen er fra tu.no.

Emner : Radarer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der chance for at udstyret kan hjælpe med at lokalisere de stakler der er begravet af mudder i Brasilien?

  • 0
  • 0