Norsk ‘skattejægerskib’ stævner ud for at lede efter MH370
I aftes lettede det privatejede norske forskningsskib Seabed Constructor anker i Durban i Sydafrika med kurs mod et havområde 1500 km vest for Australien.
Skibet er leaset af det amerikanske selskab Ocean Infinity fra Houston i Texas.
Selskabet er ekspert i kortlægning af havbunden, og det forhandler med Malaysias myndigheder om en aftale, der hvis den kommer i hus, indebærer en genoptagelse af eftersøgningen af Malaysia Airlines forsvundne fly MH370, skriver flere udenlandske medier, blandt andet The Economist.
Aftalen vil blive en ’No find – no fee’, som betyder, at hvis Ocean Infinity ikke finder noget, får firmaet ingen penge.
Malaysia har forhandlet med flere firmaer ud fra samme betingelser, men ifølge mange medier står Ocean Infinity altså til at få aftalen i stand. Og skibet er på vej.
Fra naziguld til flyhistoriens største mysterium
Forskningsskibet Seabed Constructor har hjemhavn i Bergen, og blev søsat i 2014 med plads til en besætning på 102, helikopterlandingsplads og kran på dækket. Senest har fartøjet været i medierne sidste sommer, i forbindelse med at et britisk firma, der leder efter skatte i skibsvrag, havde leaset det til at udforske et gammelt tysk fragtskib.
Læs også: Endelig rapport om MH370: Det forsvundne fly forbliver et mysterium
Skibet havde nazisterne selv sænket ud for Island i begyndelsen af Anden Verdenskrig for at undgå, at den britiske flåde fik fat i en enorm guldskat om bord.
Nu skal Seabed Constructor med hjælp af otte autonome ubåde (Hugins) fra den norske koncern Kongsberg Maritime gennemsøge havbunden for rester af passagerflyet, der forsvandt den 8. marts 2014 på vej fra Kuala Lumpur i Malaysia til Beijing i Kina med 239 mennesker om bord.
På vej over Det Sydkinesiske Hav skiftede flyet pludselig kurs og afbrød radiokontakten. Vraget er aldrig fundet, og det kaldes flyhistoriens største mysterium.
Mere effektiv eftersøgning
Da MH370 forsvandt, gik Malaysia, Kina og Australien sammen om at lede efter det.
Læs også: Unikke havbundsdata følger i kølvandet på MH370-efterforskning
I januar 2017 opgav man officielt eftersøgningen af MH370, og i oktober 2017 offentliggjorde den australske transportsikkerheds-myndighed ATSB (Australian Transport Safety Bureau Australiens) sin afsluttende rapport, hvori man gjorde status over eftersøgningen, der varede 1046 dage. Og myndigheden undskyldte meget, at det ikke havde været muligt at finde vraget.
Et hollandsk firma havde da gennem næsten tre år undersøgt 120.000 km2 havbund uden at finde noget. Firmaet havde kun benyttet én ubemandet ubåd, der ikke kunne gå dybere end 4000 meter.
Ocean Infinity siger, ifølge Economist, at eftersøgningen med skibets ubåds-droner (Hugins) går meget hurtigere, for otte ubåde vil kunne scanne 1.200 km2 om dagen. Og de kan gå ned til en dybde af 6000 meter.
Nyt havområde baseret på fund og satellitdata
Radarbilleder har vist, at flyet fløj ud for den nordlige spids af Sumatra. Og data fra en kommunikationssatellit tyder på, at flyet styrtede ned i et område omkring 1500 km vest fra Australien – nord for det område, man tidligere har koncentreret sig om.
Det nye undersøgelsesområde på 25.000 km2 er udpeget af ATSB som et mere oplagt sted at lede, fordi man samtidig tager udgangspunkt i de steder, hvor man har fundet de indtil nu 18 flyrester, som man har fastslået stammer fra MH370 eller sandsynligvis gør det.
Vejrmæssigt er både januar og februar gode måneder til eftersøgningen.
Ifølge planen når Seabed Constructor frem til havområdet den 17. januar og kan gå i gang med scanningen af havbunden. Undervejs har man testet og kalibreret Hugin-systemet, så man er sikker på, at de er klar til at finde vragrester på havbunden.
Vraget og den sorte boks er det ultimative fund
Seabed Constructor har en stor kran på dækket, der løfter ubådene ud på havet. Ubådene kommunikerer med skibet ved hjælp af et akustisk modem. Skibets eget modem er fastgjort for enden af en lang stang, der går ned gennem skroget og ned i vandet.
Læs også: Efterforskere bag MH370 flyulykke: Her er alle tal - hjælp os med gåden
Hver ubåd er seks meter lang, vejer 1800 kg (herunder en 300 kg lithium polymer-batteripakke, der kan vare i op til 60 timer), og kan ved hjælp af kamera og maskine vision-software selv finde vej over undersøiske klipper og revner.
Ubådene vil med hjælp af flere typer sonarer kortlægge havbunden under og til begge sider. Hvis sonaren støder på metal, vil lyden være meget intensiv og et magnetometer vil være med til at fastslå, om der er tale om metal. Data lagres på en harddisk.
Efterfølgende bliver de otte Hugin-fartøjer løftet om bord på skibet, hvor data bliver omdannet til læsbare kort, som geologer og hydrografer studerer nærmere. Hvis der er fundet noget lovende, sender man Hugin ned for at kigge på fundet igen.
Det ultimative fund for Ocean Infinity vil udover selve vraget være flyets sorte boks, der forhåbentligt kan opklare, hvad der reelt skete om bord på MH370 den 8. marts 2014.
