Norsk rederi bestiller to nye containerskibe, der sejler på brint

Plus27. marts kl. 13:4612
Norsk rederi bestiller to nye containerskibe, der sejler på brint
Brintskibene kan lastes med 365 40-fods containere Illustration: Naval Dynamics.
I slutningen af 2025 vil det første af to containerskibe, der er drevet af brint, sejle i de norske farvande
Henrik Vinther Nielsen
Artiklen er ældre end 30 dage
Henrik Vinther Nielsen

Det norske rederi Samskib har bestilt to nye brintskibe, der om få år skal fragte containere mellem Oslo og Nordeuropa, skriver Teknisk Ukeblad.

Foruden at være drevet af brint, skal containerskibene udstyres med 3,2 MW brændselsceller, med dieselgeneratorer som backup.

Skibene kan hver transportere 365 40-fods containere, og det første skib, der produceres i Indien, ventes at sejle mod Oslo i slutningen af 2025.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Fortsæt med MitIDA
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
12 kommentarer.  Hop til debatten

Jobs

Dine job
Vis alle

Fortsæt din læsning

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
Kristian Glejbøl
29. marts kl. 09:14

Brint, ilt og brændselsceller.

Uden at vide enormt meget om brændselsceller, så er det mit indtryk, at en af de store teknologiske hurdler er at få brændselscellerne til at virke over lang tid på brint og atmosfærisk luft.

Mit spgsm er så: Hvorfor ikke medbringe både brint og ilt? Hvad man mister i lastkapacitet kunne man måske vinde i systemrobusthed. Måske kunne man måske endda nøjes med de simple alkaliske brændselsceller der har været anvendt lige siden '60erne.

Jeg er klar over at ovenstående kun er en potentiel løsning for tog og skibe, men alligevel.....

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Nis Schmidt
28. marts kl. 14:33

Overskrift sættes med bold (fed) skrift

Det virker stadig - selvom man vist har "GLEMT" formateringstips?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Thomas Pedersen
28. marts kl. 10:48

Kan man ikke lave overskrifter på sine indlæg mere?

Har de virkelig fjernet en af de mest anvendelige aspekter af den gamle funktion?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Peter Bødker
28. marts kl. 06:15

Trykvæske? Det er vist gået lidt stærkt med oversættelsen fra originalteksten. Ren brint opbevares normalt som en tryksat gas eller en nedkølet væske.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
7
Thomas Pedersen
28. marts kl. 10:49

Ren brint opbevares normalt som en tryksat gas eller en nedkølet væske.

Det er korrekt. Men alt efter hvordan man konfigurerer tankene, kan der være en fordel i at kunne absorbere lidt trykstigning uden at skulle blæse af, eller genafkøle.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Flemming Skovbjerg
27. marts kl. 22:20

Hvorfor ikke amokiak i stedet for brint ? større energitæthed og kan lagres ved laverer tryk

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Svend Ferdinandsen
27. marts kl. 21:52

7t om dagen

Det vil kræve ca. 12MW elektrolyse at holde skibet/skibene sejlende.

Hvad gør man i øvrigt med den ilt (56t) der også produceres?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Thomas Pedersen
28. marts kl. 10:46

Hvad gør man i øvrigt med den ilt (56t) der også produceres?

Det smider man ud til fuglene.

Jeg har tidligere arbejdet med oxy-forbrænding, og jeg er ved at græde mig selv i søvn over, at det som tidligere var en gas af meget høj værdi (pris) i de projekter, nu blot bliver smidt "overbord". Problemet ved at anvende ilten er, at det er både vanskeligt at transportere og at gemme. Mange forbrændingsanlæg ville kunne udnytte det til at køre mere effektivt, men hvis ikke de ligger lige ved siden af, og forsyningen er stabil - hvilket den pr. definition ikke er ved elektrolyse fra VE-strøm, så har det næsten ingen værdi.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Maciej Szeliga
29. marts kl. 07:25

Problemet ved at anvende ilten er, at det er både vanskeligt at transportere og at gemme.

Ud over korrosionen er den vel ikke mere problematisk end brint ?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
12
Thomas Pedersen
29. marts kl. 23:00

Ud over korrosionen er den vel ikke mere problematisk end brint ?

Vi taler om korrosion på sekunder = forbrænding; af langt hovedparten af materialer, herunder alm. kulstofstål.

Ren ilt er langt mere farligt end brint, fordi det kan reagere med alt muligt, og "bliver hængende". Brint stiger til vejrs med 20 m/s i luft, så det er hurtigt væk.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Henning Kjær
27. marts kl. 15:35

Norge er ikke Samskip og omvendt.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Svend Ferdinandsen
28. marts kl. 20:02

Nej det er det ikke. Det er slet ikke Norsk.

Samskip is a Dutch company with its headquarter in Rotterdam, Netherlands which was founded originally in Iceland, in 1990. Since then Samskip has consistently ...

  • more_vert
    • insert_linkKopier link