menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Har du hørt om flyskam, altså skammen over at tage flyet for fornøjelsens skyld, fordi det skader klimaet? Måske er der endnu mere grund til at tale om bådskam, sådan som chefredaktør Jan M. Moberg fra vores norske søstermedie, Teknisk Ukeblad, har gjort
»Det er på tide at føle bådskam. At transportere sig med motorkraft på vandet er at benytte sig af et teknologisk miljøsvin,« konstaterede han.
Indlægget fra chefredaktøren kom som en reaktion på, at det norske miljødirektorat har beregnet, at flåden af norske benzin- og dieseldrevne fritidsbåde er værre for klimaregnskabet end landets samlede flåde af fiskeribåde. Indlægget har vakt mange reaktioner i Norge:
»Det her er nærmest flabet. Hvad bliver det næste? Skal vi til at føle kødskam? Madskam?« Sådan spurgte medlem af det norske storting Thor André Johnsen fra Fremskrittspartiet i mediet Dagsnytt 18 i mandags.
Ifølge tal fra Miljødirektoratet i Norge udledte fritidsbåde 531.000 ton CO2 i 2017. Bådimportører og servicevirksomheder, der kan aflæse udledningstal via deres egne digitale systemer, har dog nu varslet, at de snart vil offentliggøre tal, som viser, at udledningerne er betragteligt lavere. Snarere i omegnen af det halve, hævder importøren af Suzukis påhængsmotorer.
Miljødirektoratet i Norge er ikke de eneste, der forsøger at få et overblik over, hvor i klimaregnskabet fritidsbåde befinder sig.
Sidste år gennemførte Østfoldforskning (et nationalt forskningsinstitut i Norge, red.) et projekt, hvor de sammenlignede klimaaftrykket fra forskellige ferieformer.
Her ser det dårligere ud for en motorbådsferie langs kysten, end for en storbyferie i Europa med flyrejse tur-retur.
##Op mod 100 kilo højere CO2-udslip på bådferie
Østfoldforsknings opgave var at sammenligne campingferie med andre ferieformer. De valgte at sammensætte ‘feriepakker’, som bestod af transport, overnatning, mad og eventuelle andre aktiviteter.
Da der kan være store variationer inden for de enkelte ferieformer i praksis, har forskerne lavet hhv. et lavt og et højt scenarie (se figurer herunder) i tilgift til det scenarie, de har brugt som udgangspunkt og anser for mest realistisk.
Ifølge rapporten vil en ferieuge for én person på storbyferie højst sandsynligt give en udledning på lige over 400 kilo CO2-ækvivalenter, mens en uge på bådferie langs kysten fører til en udledning på omkring 500 kilo.
»Udledningen ved bådferien er efter alt at dømme højere. Vi var lidt flinke i dette scenarie og har beregnet et brændstofforbrug på 6 liter i timen. Det estimat svarer til cirka til, hvor meget en ‘skjærgårdsjeep’ (en type lille åben speedbåd, red.) med 40 hestekræfters motor forbruger – men stadigt flere benytter langt større fritidsbåde med et forbrug på op mod 100 liter i timen,« siger Simon Alexander Saxegård, en af forskerne bag rapporten.
For storbyferien regner forskerne først med en biltur til lufthavnen på 100 kilometer. Flyet bruger 0,0453 liter brændstof per passagerkilometer og flyver 1.370 kilometer for at komme til en europæisk storby. Afstanden finder de ved at tage gennemsnittet af afstanden mellem typiske storbyferiemål som London, Paris, Rom, Amsterdam og Riga.
I dette scenarie kører du 20 kilometer med bus til hotellet, tager to kortere busture og spiser stort set alle måltider på restaurant i løbet af turen.
På bådferien langs kysten begynder rejsen med en 300 kilometer lang biltur til bådpladsen. Derefter bliver det til overnatninger på øer og bådfærd langs den norske kyst, skriver forskerne fra Østfoldforskning.
De regner med, at du griller de fleste af dagene denne uge, og at du tager lidt færre grøntsager med dig, end du ville have brugt derhjemme. Tilsammen i løbet af ugen sejler du i en fritidsbåd i 24 timer. Du sover i kahytten, og hvis du nu skulle vælge at tilbringe en nat eller to på en ø i telt, er teltet ikke inkluderet i analysen. Hjemturen er lige så lang som turen til bådpladsen.
»Det mest interessante i undersøgelsen er, hvor stort et udslag brændstofforbruget giver. Det lyder måske logisk nok, men det er ikke altid tilfældet,« siger Simon Alexander Saxegård.
Det betyder også, at der er meget, man kan gøre, for at nedbringe udledningerne - uden at man er nødt til at investere i en ny motor.
»Allermest effektivt er det at sejle langsomt i mindre både. At transportere sig på vand er som bekendt ret ineffektivt, og det hjælper meget at holde sig godt under 10 knob under hele turen, samt ikke mindst at erhverve sig en mindre båd.«
Simon Alexander Saxegård siger, det er vigtigt at påpege, at der er stor variation mellem scenarierne og usikkerhed bag de faktiske tal, men han er alligevel sikker på, at konklusionen i rapporten holder vand.
»Usikkerheden er antaget at være så at sige ligeligt fordelt mellem de forskellige ferietyper, så vi kan sige, at resultaterne viser en generel tendens.«
Artiklen er fra tu.no
Vi har netop været på ferie ved middelhavet i 2 uger og vi bemærkede ret mange motorbåde som fræser afsted med virkelig høj hastighed, både frem og tilbage, på rundtur og på langtur.
Vi ved jo godt hvor mange liter brændstof der skal fyldes på, når en båd har kørt med fuld skrue en halv dag.
Det tælles jo ikke i 10 liter men i 100 liter størrelser.
Og hvis man vil betale for det er det jo fint nok, men prisen på hver liter brændstof skal jo ikke være lavere end til andre transportformer.
Afgiften for en liter brændstof til land transport, vand transport eller luft transport bør jo være ens, efter den CO2(og NOx og SO2) forurening den giver ved afbrænding. Hvis en del af brændstof er af en bioethanol type kan et vis fradrag komme på tale.
Skulle vi så snart se at få gang i elektrofuels fremstillet fra VE.....både til flyet og båden!
-den er 12 år gammel nu og har ca 450 drifttimer.
Hvis vi overfører det til en bil, svarer det vel til ca 25.000 km - jeg skammer mig ikke rigtigt - - -
Brændstof til fritidssejlads i EU er ikke afgiftsfrit, så du betaler de samme afgifter som f. eks. ved kørsel i bil. Se: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2061408
...at der ikke er nogen krav til rensning af udstødningen på mindre både?
Der er forholdsvist stille om græsslåning. Der blir brugt tonsvis af brænstof på at slå græs, med maskiner som kun har simple eller ingen filtre.
Kort græs er vel ikke livsvigtigt.
Med et forbrug på 100l/t (diesel), så bruger man 500-600 hk. Det er der ikke mange der gør i timevis eller for den sag overhoved har til rådighed. Helt sikkert er det kun en miniotet i norge der har råd til det, med deres pris. Så enten er den norske chefredatør misunderlig og/eller har brug for clicks og PR på sin side.
- også min tanke. Vi må være oppe i en bådstørrelse, hvor der normalt vil være et større antal personer ombord end i de mindre motorbåde!(?).
Jagten på "de andres miljøsvineri" er gået ind. Minder om 60´er-generationer som har levet med sex and guns and rock and roll og nu synes ungdommen ikke opfører sig ordentligt.
Kan man finde en lille gruppe mennesker man ikke selv tilhører, og forbyde deres adfærd, så kan man have det godt med sig selv uden man selv skal ofre noget.
For nogle kammer det helt over, og så vil de forbyde andre folks forbrug af noget de selv er storforbruger af: https://www.dr.dk/nyheder/politik/elbaek-f...
Kan man hakke på:
* bilister
* folk der spiser køb
* tager på krydstogt
* flyver
* har brændeovne
* har motorbåd
* spiser eksotiske frugter/mad/drikke fløjet hertil
* drikker vin
........så går man måske selv ramt forbi (hvor mange tilhører ikke mindst en af grupperne?).
Det er gyseligt at se på.
Løsningen er, at uddele CO2-kvoter til borgerne, og selv lade dem bestemme hvad de bruger dem til. En slags rationeringsmærker, som kendt fra Anden Verdenskrig.
Alernativt skal man uddele CO2-kvoter til virksomhederne, og så lade dem handle kvoterne imellem sig. Det vil kanalisere forbruget derhen den er mest nødvendig, og give stort encitament til besparelser på kvoterne.
Det er da en interessant opgørelse, MEN den er tendentiøs og urealistisk.
For nogle af de viste ferieformer er der direkte proportionalitet mellem tallene og antal personer, f.eks. flyrejse. Det gælder langt fra for alle, herunder bådferie eller fjeldferie, hvor det med rimelighed kan antages at der er flere deltagere.
Så hvis der beregnes en variabilitet som følge af deltagerantal, så er tallene helt anderledes.
Men derfor kan store både sagtens bruge meget brændstof. Jeg tvivler nu på, at der sejles så langt eller meget som antaget. Men en tur til Nordkap, fra Oslo, vil naturligvis ......
P.S.: kommentarerne indeholder en korrektion for brug af brændstof for motorbåde.
Hvem kender et tal for færger og forskellige krydstogtskibe; husk er, at divisoren for antal passagerer er meget stor - 500 - 1000 - 3000 måske.
Måske kan en maskinkyndig gange motoreffekt (alle maskiner) med estimeret forbrug (g/h) og få et døgnforbrug - sådan cirka.
CO2 er ikke giftigt, men det har en mærkelig effekt på visse folk, hvor det går dem til hovedet og de begynder at se spøgelser alle vegne.
(eller det der er værre) folk, der sejler en tur i deres motorbåd, skal man vel gøre det samme med folk, der kører en tur i deres bil, hvis det ikke har et specifikt formål?
Og hvad med privatfly? Hvor tit er det egentlig nødvendigt at bruge motoriseret plæneklipper? - Skal vi til at lovgive om max temperatur i huse, der er fossilopvarmet?
osv osv - - -
Der er masser af områder, hvor der "unødvendigt" brændes fossiler af.
Og: som Sven skriver, er brændstoffet til lystsejlads allerede beskattet på lige vilkår med bilbrændstof.
Så er det godt der allerede er en fremtidssikker løsning klar:
https://oceanvolt.com/
Ja - og Zippo lightere, som brænder benzin, - helt uden filter :-0
Bare for sjov har jeg investeret i en lille Yamaha M-20 elektrisk bådmotor. Den fungerer rigtig fint på en gummibåd, men det kræver at man mentalt sætter tempoet helt ned. Den er iøvrigt næsten lydløs, og det er rigtig lækkert. Jeg har da overvejet om der ikke findes noget lidt kraftigere og har foreløbig fundet et par 24 V udgaver (Haswing og Minn Kota).
Men det ser ikke ud til, at der er samme udvikling som for elbilerne, hvor nyhederne kommer i store mængder. Der ser ikke ud til at være sket noget siden 2016 - 2017.
Måske nogle fagfolk kan forklare hvorfor det går så langsomt.
Se evt. mit link ovenfor - men det er indtil videre nok også en lidt anden pris.
Så vidt jeg ved er Oceanvolt og Torqeedo de to største aktører på det markedet.
Rigtigt mange plæneklippere kunne skiftes ud med el.
Det er lidt sværere med plænetraktorer, der er udbuddet nærmest nul.
Og så er der de små tålmodige robotter.
Korrekt. Jeg tænkte mest på prisniveau under 10.000,-. Et marked, hvor der må være rigtig mange potentielle brugere. Ikke mindst lystfiskere kunne have gavn af den lydløse motor.
Artur:
Klar og klar?
Den lider (selvfølgelig) under de samme "problemer", som elbilerne har, nemlig rækkevidde i forhold til vægt.
Min RIB case (no pun intended): Jeg har en 120 liters tank i min RIB - vejer vel ca 120 kg helt fuld. Motoren vejer omkring 190 kg.
Tilsvarende eldrift løsning:
200 kWh batteri = 1000 kg+ (hvis jeg opskalerer et Tesla 85 kWh får jeg 1270 kg)
Motor måske 100 kg sparet (Power electronik vejer vel stadig en del?)
Netto 750 kg tungere fartøj - uanset "tanknings"grad - det er cirka en fordobling af vægten.
Der er selvfølgelig rigtigt mange både, hvor det intet (eller meget lidt) betyder, men i alt hvad der hedder "speedbåde", kommer det ikke til at virke - før densiteten af batterier bliver kraftigt forbedret.
Enig. Jeg tænker prisen først rigtig kommer ned i et pænt niveau når det bliver "factory standard" at de pågældende både sælges med elmotorsystemer.
Antal!
Der er væsentligt færre både end der er biler, og sammenlagt udleder bilerne derfor også meget mere.
Markedet og behovet for el biler er bare større.
Jeg tror dog at vi må lade bilerne om at drive udviklingen, og når solid state batterier er blevet anvendlige, på grund af bilerne som first movers, så kommer både og fly rigtigt med på el.
Måske de så kan snige sig ind på deres fisk. Men de er snu og allerede foran på området, - tænk blot på de elektriske ål.
:-)
Han glemte ferieskam.
Livsskam måske også.
Det ender med at folk vælger syndfloden!
Måske de kære nordmænd skulle kigge lidt mere på deres større "olieskam" nu de skal tale om skam ;-)
Der sker ret meget med robotterne for tiden. De har nemlig den anden fordel, at man ikke selv skal slå græs.
Personligt opgav jeg at bikse med at reparere havetraktoren, og fandt ud af, at min 700kr. flymo med lidt øvelse i elledningsakrobatik faktisk fint kunne klare hele plænen, og larmer og sviner meget mindre.
Jeg har dog en lille jolle med 5hk påhængsmotor, og jeg har ikke lige kunnet finde en brugbar elløsning til den. Jeg ræser så heller ikke rundt og bruger 100L benzin i timen, men lidt gris er det nu alligevel med sådan en.
Hvis der da er et CO2-problem, forstås
- nårh ja! :)
Helt ok Christian, jeg fornemmer klart at du ikke sejler en osende og larmende speedbåd med gummibåd på slæb helt ind blandt badende gæster ved Droningmølle, fordi du skal samle passagerer op og badestranden jo er der hvor der er færrest sten i vandet.
Selv om farten var forsvarligt lav blandt de badende, fortalte lugten og de to sorte udstødningsrør tydeligt, at udstødningen var totalt urenset og at den kravler hen over den kolde havoverflade, så man som svømmer får kvalme.
Jeg forstår godt at speedbåd duelighedsprøven ikke hjælper ved badestrand, med sin bløde formulering:
https://dk-dfu.dk/nye-regler-for-speedbads...
'Sejlladskultur og sømandsskab
Resultatet er tilfredsstillende, når prøveaflæggeren ifbm. sikker passage har:
Redegjort for hensyn overfor bløde sejlere f.eks. robåde, kajakker og sejlbåde
Redegjort for hensyn overfor badende og dyrelivet'
I gamle dage havde den lokale politivedtægt vist regler for planende både og badestrande.
Hov, der kom jeg da lidt off-topic:-)
VETERANBILSKAM. Og de er endda favoriseret på vægtafgiften !!!!!!
Al Magt Til De Renfærdige.
Prisen er absolut et issue, lissom batterikapacitet.
Der er efterhånden en del med især ældre sejlbåde med ældre motorer, der har "set lyset" og udskiftet til (eller overvejer/planlægger) el-drift.
Det kniber af åbenlyse grunde lidt mere, når det drejer sig om motorbåde.
P.S.: kommentarerne indeholder en korrektion for brug af brændstof for motorbåde.
Hvem kender et tal for færger og forskellige krydstogtskibe; husk er, at divisoren for antal passagerer er meget stor - 500 - 1000 - 3000 måske.
Måske kan en maskinkyndig gange motoreffekt (alle maskiner) med estimeret forbrug (g/h) og få et døgnforbrug - sådan cirka.
Tja, google er en god ven.
Af en eller anden grund rente jeg på MSC Poesia og har brugt lidt data derfra.
5x11,6MW dieselmotorer (elektrisk fremdrivning).
2x18 MW til fremdrivning.
Det specifikke olieforbrug variere med belastningen af motoren (som altid). Wartsila oplyser i deres projektguide omkring 178 g/kWh ved 75-85% last.
Hastighed opgivet til 22,5 knob.
Og nu den store joker.....hvor hurtigt sejler skibet?
Det er næppe fuld fart hele tiden...det er dyrt i olie og måske ankommer du på nogle fjollede tidspunkter for passagerene (mellem 2500-3600 + 1000 besætningsmedlemmer). Så hellere sejle lidt langsommere og ankomme tidligt om morgen - krydstogt er salg af oplevelser og der er sq ikke fis over en passagerterminal i mørke......
Mit gæt vil være 20 knob og det giver henad 25 MW til fremdrivning med mit hjemmefusk.Så alene fremdrivningen snupper ca. 4450 kg olie pr. time.
Måske endda endnu langsommere og så er effekten bare endnu mindre og olieforbruget meget mindre.
Meeeen det er jo ikke hele sandhenden, for du har jo hele hotellet. Hvor meget effekt smutter derop i ventilation, køling, lys mm.? Jeg aner det ikke, men næppe mere end hvad een dieselmotor kan dække i havn.
Mit bud ville være henad 5 MW omend korrektioner modtages gerne. Ialt vil da bruges 25MW + 5MW under normal sejlads og det kan dækkes af 3 motorer (ud af 5).
Så inden vi begynder at gætte på fine tal for g/passager, så er det vel rimeligt at kende effektforbruget i hotellet og til fremdrivningen. Derefter er det nemt at regne videre.
Den megen snak om skam og hvorvidt skyld-følelse er på plads eller ej i miljø- og klimadebat, hmm. Er nok typisk for områder, hvor politisk handlekraft og lovgivning mangler og dermed også en fornuftig prisdannelse. Det forbliver et personligt moralsk anliggende for den enkelte.
Omkostningerne på en vare burde vel altid ligge på varens pris. Og ikke skubbes over på andre mennesker/varer, næste generation eller nogle kunstige kvoter (som der kan skubbes rundt med, manipuleres og fuppes med). Så skulle folks adfærd og vareudbuddet nok følge trop.
Debattrådene ville måske også blive lidt kortere, en meget lille CO2-besparelse, men lidt har jo også ret.
Hvad? Hvordan?
Lader man dieselmotorerne fremstille strøm? Og så skal skibet have elektriske motorer til fremdrift?
Kan det virkelig betale sig at gå denne omvej?
Debatten er lidt en afsporing, synes jeg.
Hvis klimamålene skal nås, handler det ikke om nemme løsninger som at spise en bøf mindre, købe en elbil, flyve mindre eller sejle mindre i motorbåd.
Eller rettere, det gør det naturligvis også, men fundamentalt er der brug for en helt anden måde at leve på, hvor vi forbruger mindre, flytter os mindre, dropper sociale medier, spiser anderledes og dyrker mere mad selv.
Sådan lidt i retning af livet i 1950'erne, hvor en families sommerferie kunne begynde med en tur på cykel fra København til bedsteforældrenes sommerhus i Nordsjælland, hvor dagene blev brugt på at bade, snakke. læse gamle ugeblade og spise stegt rødspætte fra havnen med kartofler fra landmanden ved siden af.
Det korte svar er ja, ja og ja.
Det lidt længere svar er givet nedenunder.
Det er rigtigt at det effektive ville være at koble en stor to-takt krydshovedmotor direkte på skrueakslen – ganske som det gøres med mange handelsskibe.
Desværre har store krydshovedmotorer det med at give flere rystelser end de forvoksede gen-sets, som bruges på skibe med elektrisk fremdrivning. Da ”lasten” (passagererne) er meget følsom med komfort, så er det klogt at tænke det med.
Ligeledes er krydshovedmotorer meget høje sammenlignet med de relativt lave gen-sets. Det betyder en hel del for indbygning og mulighederne for at indrette hotellet.
Det er noget nemmere at sprede de ”små” gen-sets rundt nede i bunden af skibet.
Sidst, men ikke mindst, så vil flere små motorer give noget mere redundans end blot en stor motor.
Ofte levere hvert gen-set noget højspænding (6,6 kV eller 10 kV om end 440V systemer ses med MEGET tykke kabler som følgesvend) til en art samleskinne.
Noget effekt går via en transformer og frekevnsomformer til el-motorerne, som driver propellerne rundt.
Noget andet effekt går via transformere til de vanlige 440V/220V systemer.
På skibe med elektrisk fremdrivning giver det ikke rigtig mening at snakke om hovedmotor (til fremdrivning) og hjælpemotor (til elforsyning); det er ligesom el det hele.
En sådan løsning kan man holde op mod at have nogle mindre motorer, som trækker propellen direkte via noget gearkasse. Meeen gearkassen har en virkningsgrad og da der ikke tabes ret meget i elektrisk udstyr, så er det bestemt en overvejelse værd.
Endelig er der hele snakken om landstrøm. Da en del krydstogtsskibe er drevet elektrisk, så er der viden om strøm om bord; det er ikke skibsfarten, som er bremsen her.
Det er lidt irriterende at se på de forslæbende landkrabber i København og omegn.
I min verden er det største problem at finde effekt nok til at forsyne de flydende landsbyer, som krydstogtskibene er.
Det handler ikke om at "hakke" på den ene eller anden gruppe. (Hvis du føler dig "hakket" på, må det vel være, fordi du har dårlig samvittighed? ;) )
Nej, det handler om at få listet alle de områder, hvor vores adfærd udgør en klimabelastning, og hvor vi derfor må sætte ind.
Vi kan jo ikke vælge, om vi hellere vil gøre noget på et område end på et andet område. Hvis vi skal nå i mål med at få omstillet vores civilisation til klimaneutralitet i tide (husk, vi har allerede spildt 30 år med at gøre det stik modsatte), så er vi nødt til at sætte ind på alle punkterne på en gang. Så ingen går ram forbi, og ingen skal føle sig hakket på eller føle sig hellige eller frelste. Alle må gøre den nødvendige indsats. Så simpelt er det.
Ja, vi burde påbyde robotplæneklippere, og forbyde alle typer undtagen elektriske. Og havetraktorer må ikke bruges på klip af græs.
- lidt mulig inspiration her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Amish_way_of...
:))
Hvorfor har de dumme nordmænd 100 km til lufthavn med direkte forbindelse til eu-hovedstæder, og de parkerer deres fritidsbåd 300 km væk?
Og dem, der har en lille hytte ved en sø - hvorfor er de 100 gange mere aktive (i CO2 svineri) i fritiden end alle andre? De sidder stille og roligt og fisker - men åbenbart sviner det en faktor 100!
Stært tendiøs fremstilling af tvivlsomme tal. Lad være med det. Fake news.
Spis nu brød til. Gætter på at hvert haveejer har en bil der triller 15000km pr år. Det er ca 800-1000 liter brændstof. De samme bruger måske 10-15 liter på plæneklipperen... Hvis de da ikke har en klipper på el eller rugbrødsmotor.
Hvor kom disse "30 år" fra?
Nå, ja, jeg beklager - jeg huskede forkert - det er 40 år, vi har spildt. Ikke at det gør det spor bedre.
Den første WMO Verdensklimakonference blev holdt i 1979. Allerede dengang var man opmærksom på risikoen for en global opvarmning forårsaget af tilførslen af drivhusgasser til atmosfæren.
https://en.wikipedia.org/wiki/World_Climat...
Åh ja alt den spildte tid jeg brugte de sidste 5 år af min fossil klipers liv. Hiven, larmen, rensnings forsøg, sparken og råben. Hvor latterligt. Nu har jeg også en lednings klipper. Det er heldigvis udraderet teknologi til små plæner. Det samme skal ske for bromfiets her i Netherland. Hvor dum er man lige at køre på en tung, larmende, stinkende og teknologisk komliceret knallert nå man kan have en e-cykel. Fuldstændig galematias.
Da jeg for 15 år siden købte et parcel hus forudså jeg netop dette, og købte en el klipper. Jeg har den endu, det ville jeg med næsten garanti ikke have med en benzin model. Jo man kan være flittig med vedligeholdelsen - men det er jeg ikke.
Jeg er så siden flyttet i noget større, så jeg er nødt til at have en traktor. Der er motorerne så noget større og mere holdbare i længden. Men det koster benzin.
Desværre har jeg en hund med en 50 meter lang wire, så robotten er lidt problematisk.
Der er (jvf. DST) i omegnen af 1,6 mio villaer, rækkehuse o.lign. i Danmark (typiske hustyper med lidt eller noget have omkring). Hvis vi løseligt antager, at 3/4 af dem slår græs med en benzinklipper, og at de bruger dine foreslåede 10 liter benzin om året, så havner vi dog alligevel samlet set på knap 29.000 tons udledt CO2 om året, som er fuldstændig overflødigt. Håndskubbere burde være overkommeligt for de fleste, og ellers findes der i dag udmærkede elektriske alternativer.
Igen - som sagt er vi nødt til at kigge på alle kilder og ikke kun udvælge nogle få, og her er der da en lavthængende frugt, som burde være nem at gå til og hurtig at sætte i gang.
Kilde - DST: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/leve...
Jeg sidder her og kigger på transport pramme på hollandske floder. Der rimeligt mange ind og ud af Nijmegen. Kæmpe læs af kul, gas og sikkert alt muligt andet. Det er mega hyggeligt at betragte. De langsomste seljer ikke hurtigere end en cykel.
Gad vidst hvad de forbruger af brændstof. De erstatter mange lastbiler der ellers skulle køre de læs. Disse trængsel terroriserer nu heller ikke omgivelserne.
Som beboer på E47 ser vi hvert år ved denne tid en kæmpe flåde af Norske bo-biler, i størrelsesordenen 3-værelses lejligheder, på togt ned i Europa. Drevet af diesel og benzin i en skønsom blanding.
Så næste år ved denne tid får vi sikkert en rapport om disse kørende kæmpelejligheders enorme og ganske overflødige udslip af både dit og dat.
Disse rige Nordmænd må lære at tage cyklen og robåden, må de.
Nu må det være nok med denne omkringfaren til vands og til lands ! Norske fjorde er jo smukke ! Så hvad i alverden farer de så omkring for og udslipper al denne CO2 ??
Bare vent når Elon får øje på dette marked. Så kommer der elektriske "bo-biler" i amerikanerstørrelser, og SÅ forstummer kritikken.
Ligesom han har lavet lastbiler.......
Ja ja - og inden længe flyver Falcon raketterne på strøm - - -
(Elon Musk er ikke gud)
Når jeg bliver pensioneret sælger jeg huset og alt guldet . køber en selvkørende bo bil med en gudsbenådet e-cykel på bagsmækken. Solceller på taget og varme og aircondition mulighed. Så bliver min fremtidige adresse Europa.
Min Audi 100 er lige nu lavet om til bo bil og befinder sig i Eindhoven. Varmeste by i Holland lige nu. Antverpen er næste stop . der er smog alarm i Holland lige nu og det svider i øjnene. Verdammte ruhr Distrikt.
Enhver sejlads, som foregår ved hjælp af andet end sejl eller muskelkraft, er unaturlig ...
Fin ide med den selvkørend eelektriske batteridrevne bo-bil med solceller på taget. Men den fordrer nok, at ruten og opholdsstederne afgøres af vejrudsigten, så vi må formode, at der bliver trængsel på de veje der fører hen til der hvor solen skinner !
Og så kommer der nok "trængselsafgifter."
Det drejer sig ikke om giftig eller ej, det drejer sig om hvorvidt folks børn skal bo i 2100 Sahara eller 2100 Østerbro om 60 år.
Lastbilstrafikken udkonkurrerede bådene på hastighed og at lastbiler kan komme helt hen til døren...
Visse ting kan transporteres rentabelt på vand - andre kan ikke, visse steder har man regulerede floder som man kan sejle gods på - andre steder har man ikke.
Der er ingen løsning som er “One Size - Fits All”.
Myterne er mange.
Solcellerne skulle bare bruges til at spæde op med. Ligesom den 6 watt solcelle der lige prøver at drive så meget varme ud af min stillestående Audi 100.
Det var ikke et zombie apokalyptisk scenarie uden mulighed for opladning jeg forbereder mig til.
At jeg så ville kunne opholde mig længere tid uden for civilisation er bare ekstra bonus.
Ja det tænker jeg også, men måske der noget vi ikke ved, for hvorfor bliver de ved med at gøre det.
Jeg stemmer for at vi graver kanaler igennem hele Danmark og begynder at slow transporte. Fylder dem op med fisk og sommer fugle
Måske fordi kanalerne og traditionen er der.
Men hvad er det de transporterer i Holland?
Eller går det videre ind i f.eks. Tyskland.
Vi har faktisk en tradition for pramdrift på Gudenåen.
Jeg tror dog at et konkret problem i Danmark vil være de korte afstande. Det kan ikke betale sig at laste en pram for så kort en strækning.
Vi har heller ikke behov for transport af tunge varer i store mængder. Jeg vil tro at en pram i nogle tilfælde kan erstatte 20-50 lastbiler. Så begynder det at rykke.
Det er det samme i Tyskland, f.eks. i Düsseldorf ser man samme billede.
Det afh. af om de vandveje der er passer ind i transportmønstret.
...og i Danmark har vi en fin talemåde: Overdrivelse fremmer forståelsen.
Desværre har for mange brugt konceptet til ligegyldigheder så nu rammes det af: Ulven kommer...