Norsk rådgiver om flydende solcelleanlæg: Det her vil knuse alt andet på pris
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk rådgiver om flydende solcelleanlæg: Det her vil knuse alt andet på pris

Ocean Sun tester flere større flydende solcelleanlæg ud for Bergen. Nu bevæger de sig for alvor ind på det asiatiske marked. Illustration: Ocean Sun

Det, som var en lillebitte og omkostningstung niche for bare nogle få år siden, kan nu være på vej mod at blive et af de store teknologikapløb i vor tid.

I 2014 blev der installeret en samlet solcelleeffekt på 5 MWp på flydende anlæg. Fra januar til september i år blev der ifølge tal fra Verdensbanken på verdensplan installeret 512 MWp af samme type anlæg.

»Det er en helt enorm vækst, og det synes jeg ikke er så underligt,« siger solenergiekspert Bjørn Thorud fra det norske rådgivende ingeniørfirma Multiconsult.

Han påpeger, at diskussionen om brugen af landareal til solcelleanlæg er blevet mere ophedet de seneste år.

»Det er meget pladskrævende, mens potentialet for at bygge på vand er nærmest ubegrænset,« siger Bjørn Thorud.

Som eksempel bruger han søer i Asien, hvor der nu er stor udbygningsaktivitet.

»Potentialet her er vurderet til 578 GWp, hvis 5 procent af overfladen benyttes. I år vil der blive installeret cirka 100 GWp totalt i hele verden.«

»Potentialet i søer i Asien er dermed 5 gange større end den årlige globale tilvækst. Derudover kommer potentialet på havet.«

Anlæg i Singapore og Filippinerne

Ocean Sun er én af stadigt flere norske aktører, som udvikler teknologien. Moss Maritime er også godt i gang, mens 2-3 aktører skulle være i færd med at kaste sig ind i kapløbet med egne koncepter.

»Disse har jeg imidlertid ikke lyst til at snakke så meget om endnu,« siger Bjørn Thorud.

Arnt Emil Ingulstad fra Ocean Sun røber, at de for nylig har underskrevet kontrakt om at bygge et demonstrationsanlæg på Filippinerne.

De seneste år har selskabet testet teknologien med flere pilotanlæg uden for Bergen. Selskabet har også haft et pilotanlæg liggende i Singapore i otte måneder.

»Vores flydende solcelleanlæg er konstrueret til at kunne tåle tyfoner, det vil sige vindhastigheder på op mod 275 kilometer i timen. Det er derfor, vi nu får lov til at bygge på Filippinerne, som ligger i tyfonbæltet,« siger Arnt Emil Ingulstad.

Han tilføjer, at selskabet har flere aftaler i kikkerten og er til stede flere steder i Asien, hvor de oplever stor interesse for flydende solcelleanlæg.

Illustration af et typisk flydende solkraftsystem. Illustration: Seris og National University of Singapore

Derfor vil flydende slå landbaseret solkraft

I en ny rapport fra Verdensbanken og Solar Energy Reseach Institute of Singapore (Seris) udpeges kombinationen af vandreservoirer og flydende sol som særligt lovende.

Bjørn Thorud fra Multiconsult forklarer:

»Dette kan løse to store udfordringer i branchen: adgang til areal og net. Det gælder særlig for udviklingslande, som kan være tæt befolket, og hvor landbrug kan komme i konflikt med solparker, eller hvor de egnede landområder ligger meget langt fra strømnettet. Folk bor som regel i nærheden af vand, og dermed kan man udbygge med lavere omkostninger til net.«

Her er seks andre potentielle fordele ved flydende solkraftanlæg, hentet fra rapporten ‘Where sun meets water – Floating solar market report’):

  • Bedre vandressourceforvaltning og energiproduktion i vandmagasiner: Ved at kombinere vand og sol kan du benytte solenergi i tørkeperioder og dermed undgå for lav vandstand i magasinet, hvilket fører til mere effektiv drift.
  • Reduktion af fordampning fra vandreservoirer, idet solpanelerne giver skygge og begrænser fordampning fra vind.
  • Øget vandkvalitet, fordi algevæksten reduceres.
  • Til forskel fra landbaserede installationer behøver man ikke investere store summer i at udjævne jorden og lægge fundamenter.
  • Enkel installation ved roligt vand, hvor kravene til fortøjning og forankring er lave. Modulære løsninger fører til hurtigere installation.
Ocean Suns løsning fremhæves i en ny markedsrapport om flydende solcelleanlæg fra Verdensbanken. Illustration: Ocean Sun

»Den allervigtigste grund til, at flydende solkraftanlæg vil knuse alle andre former for solenergi på pris, er, at man kan undgå lejeomkostningerne på landareal.«

Det mener Arnt Emil Ingulstad fra Ocean Sun.

»Dette kan stå for en betydelig del af driftsomkostningerne ved landbaserede anlæg. Selv om selve strømmen fra flydende solkraftanlæg er mere dyr i dag, kan det altså løse en række andre problemer, som alt i alt gør det rentabelt. Samtidig går teknologiudviklingen hurtigt,« siger Arnt Emil Ingulstad.

Han tilføjer, at effekten fra solcellepanelerne desuden øges, når panelerne bliver afkølet i vandet.

»Modulernes ydelse øges med 0,4 procent per kelvins temperaturfald,« siger han.

Ocean Sun nøgletal20172016
Driftsindtægter2.230.000120.000
Driftsresultat-1.806.000-49.000
Resultat før skat-1.802.000-49.000
Verdensbanken og Seris anslår, at der er et enormt potentiale i flydende solcelleanlæg. Illustration: Seris

I rapporten fra Verdensbanken er Ocean Suns løsning en af dem, som fremhæves.

Det mest konservative estimat af potentialet i flydende solcelleanlæg i menneskeskabte damme er ifølge rapporten over 400 GWp. Det svarer til al installeret solcellekapacitet frem til 2017.

Deres mest optimistiske estimat er på 4.044 GWp, altså ti gange mere end det, som hidtil er udbygget.

Kan godt se fuldskala-test for sig

Moss Maritime er ikke kommet lige så langt som Ocean Sun, men skal i gang med en bassintest af deres modulbaserede løsning i løbet af februar 2019.

»Vi er sikre på, at vi har et koncept, som tåler bølger og vil fungere godt på havet. Udfordringen er at sænke drifts- og fabrikationsomkostningerne til et konkurrencedygtigt niveau,« siger Alexander Minge Thøgersen i Moss Maritime.

Deres koncept er baseret på kompetencer erhverved ved mange års leverancer af flydende løsninger til offshore-branchen.

I fremtiden vil Equinor og andre energiselskaber, som satser på vedvarende teknologi, kunne blive vigtige kunder og samarbejdspartnere, tror Alexander Minge Thøgersen.

Når testen i bassin er ovre, forestiller han sig en fuldskalatest i Norge eller udlandet.

Nøglen til Moss Maritimes koncept er fleksible koblinger, som gør, at konceptet ligger som et tæppe på søen. Med en enkel ramme og flydere prøver de at gøre designet enklest muligt. Illustration: Moss Maritime

Her er udfordringerne

Trods kraftig udvikling er flydende solcelleanlæg et godt stykke fra at være en moden teknologi.

Verdensbanken skriver i sin rapport, at vi i dag har nok fuldskalaprojekter til at sige, at teknologien kan være levedygtig rent kommercielt. Samtidig står vi over for flere udfordringer, som skal løses, før den kan kaldes moden. Blandt dem er:

  • Anlæggene, som er i drift, har ikke været det længe nok til, at vi kan sige noget om levetid.
  • Der hersker usikkerhed om, hvor store miljømæssige konsekvenser, denne slags anlæg har.
  • Usikkerhed hvad angår omkostninger. Flydende solcelleanlæg i sig selv beregnes til at være mellem 20 og 30 procent dyrere end jordanlæg.
  • Den teknologiske kompleksitet i design, byggeri og drift af anlæggene i vand er fortsat en udfordring. Særligt når det gælder elektrisk sikkerhed, forankring og fortøjning samt vedligehold.

»Vi har en del huller i vores viden, der skal fyldes ud, men det er bare at se på tabellerne fra Verdensbanken for at indse, hvor latterligt stort potentiale dette har. Og med en stigning fra 10 til 1.097 MWp de seneste tre år har flydende sol virkelig fået fart på,« siger Bjørn Thorud fra Multiconsult.

Artiklen er fra tu.no.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

>»Modulernes ydelse øges med 0,4 procent per grad kelvins temperaturfald,« siger han

(0,4% / K udtales "0,4 procent per Kelvin" - ikke noget med "grader" som forbindelse med Celsius)

Når "jordlejen" er nul, så betyder arealet mindre for den samlede TCO, og man kunne vælge andre teknologier end de krystalinske solceller. For eksempel har tyndfilm mindre resurseforbrug og ingen negativ temperaturkoeficient. Tyndfilm laves idag uden problematiske stoffer som Cadmium osv. Hvordan er det med de printede solceller?

Der må også være andre anvendelser af sådan en flydende ø. Opsamling af methan-udslip fra søbunden? Energilagring? Anvendelse af overskudsstrøm til udvinding af Lithium eller desalinering og produktion af drikkevand fra havvand?..

  • 15
  • 0

Når "jordlejen" er nul, så betyder arealet mindre for den samlede TCO, og man kunne vælge andre teknologier end de krystalinske solceller.


Det er nu svært at forestille sig, at man i stor stil kan få lov til at udnytte arealet på søer gratis, som man lægger op til fra det norske firma.
Selv på åbent hav vil der givet blive tale om koncessioner med en eller anden form for afgift, de fleste steder.
Krystalinske solceller producerer bedre end tyndfilm, og netop flydende anlæg holder temperaturen nede både på vandet og på panelerne, hvorfor temperaturafhængigheden har mindre indflydelse.

Tyndfilm kommer mere til sin ret i ørkenområder.

Dermed ikke sagt, at andre teknologier ikke kan være mere fordelagtige end monokrystalinske celler - for tiden synes kombinationer af flere teknologier at have det største potentiale.

  • 13
  • 1

Lad dem gerne være med i det næste teknologineutrale udbud. De må jo have en god chance blandt vindmøller og andre solceller.
Og giv dem gerne en slags miljø-tilskud hvis de kan hjælpe positivt på algevækst i nogle af de danske fjorde.
Kig også gerne på om de kan blande vandlag lidt bedre eller dybere.

  • 3
  • 4

Og giv dem gerne en slags miljø-tilskud hvis de kan hjælpe positivt på algevækst i nogle af de danske fjorde.


Jeg har svært ved at forestille mig, at lokalbefolkningen omkring danske fjorde vil være glade for at få fjorden dækket med solceller i mere eller mindre grad.

Algevæksten, formoder jeg, er størst i smalle og lavvandede fjorde, hvor generne fra sådanne flydende anlæg er mest påfaldende; men jeg er ikke biolog, så måske er ideen ikke så dårlig nogen steder?

  • 5
  • 1

I Danmark kan man leje en hektar landbrugsjord for 3.500 kr/år. På en hektar kan der produceres ca. 800 MWh. Hvis man sætter prisen til 200 kr/MWh står det klart, og jordlejen kun har marginal betydning for investeringens rentabilitet.

  • 10
  • 1

Naturlige udfordringer såsom vind er der taget højde for, men der er jo mange andre løjerlige parametre derude, der kan udfordre anlæggene:
Fuglekolonier, insekter, fisk, hvaler, alger, (u)både med uopmærksomme kaptajner etc.

  • 5
  • 0

I Danmark kan man leje en hektar landbrugsjord for 3.500 kr/år. På en hektar kan der produceres ca. 800 MWh. Hvis man sætter prisen til 200 kr/MWh står det klart, og jordlejen kun har marginal betydning for investeringens rentabilitet.


Måske jord er dyrere andre steder. F.eks. i Norge! Men der skulle man tro at de har masser af ubrugelig klippejord.

Et andet problem er at energi kan trække store arealer landbrugsjord, som skulle producere føde, ud af drift.

  • 5
  • 1

Ifølge

http://www.akraft.dk/eforbrug.htm

er verdens elforbrug på 140000 GWe per år i 2020. (e står for elektrisk energi leveret til forbrugeren)

Artiklen siger at potentialet for teknologien meget optimistisk er på 4000 GWp, hvor p står for peak værdi. Peak værdien for solanlæg svarer vel til måske 3-4 gange den effektive leverede eleenrgi (nat og availability factor). Dvs. den meget optimistiske fremtidsvision skulle udvise ca 1000 GWe fra denne nye energiform. Det er ca 0,5% af jordens elforbrug.

Er det mon så en sensation der vil revolutionere elproduktionen i hele verden?

  • 3
  • 6

Omkring Danmark og andre lavvandede havområder er livet i havet afhængigt af, at solens lys kan nå ned og skabe fotosyntese -> ilt i vandet.

Større skyggede områder vil være afhængige af tilførsel af ilt fra omkringliggende områder. Det samlede område vil alt andet lige være mere følsomt overfor iltsvind, fiskedød osv. i den dur.

  • 3
  • 0

Der er et punkt, som fuldstændigt mangler i omtalen/diskussionen: Belægninger grundet forstøvet vand.

Jeg har som rådgiver selv foreslået et flydende anlæg på en sø i Afrika, men dernede er arbejdskraften billig (og strømprisen høj), så der er råd til at rense panelerne en gang om måneden. Og, i dette tilfælde er der tale om et anlæg på en ferskvandsø.

Helt anderledes ser det dog ud ved en solpark på havvand: Her vil tilsaltningen af panelerne ske i løbet af ingen tid, og det vil have stor indflydelse på effektiviteten, samt stille enorme krav til konnektorerne og kablerne, som indhylles af et stort lag af flydende, elektrisk ledende og ætsende materiale.

Ser gerne en opfølgende artikel, hvor der tages stilling til disse og andre operationelle spørgsmål. Herunder også foreslaget om axis tracking i diskussionen nedenfor, en teknologi, som jeg overhoved ikke kan se fungere i områder med
-højt stormpotentiale, samt - igen -
-fare for ætsning og tilsmudning af bevægelige dele.

  • 6
  • 0

Noget udenfor emnet synes Jeg, man idag også er i gang med at udnytte ørkener. Det burde da også være aktuelt. T.o.m. laver klimaet både flere og større af dem.

Måske kan man endda få lidt kølighed under dem.

  • 0
  • 0

Ja, Du har naturligvis ret. Der er heller ikke ret meget om bølger.

Men man tester jo ting og gør forbedringer. Her i Hirtshals er vi tæt på at være hav med masser af salt og vind hele året. Derfor tester vindmøllefabrikanter og måske også oliefolk netop den slags alt de kan på kajen.

Det skulle da ikke undre, man kunne sætte en slags teflon ovenpå.

  • 0
  • 0

Der er måske to udfordringer som skal løses til de næste generationer af solceller.

  1. Effektiviteten i selve solcellen.
  2. Hvordan man holder dem rene.

Desuagtet så er det faktisk pænt, at solceller allerede i dag kan konkurrere med vind.
Hvordan bliver det så ikke når der kommer nye generationer?

  • 1
  • 0