Norsk ørkenlandbrug skal producere både el, ferskvand og grøntsager
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Norsk ørkenlandbrug skal producere både el, ferskvand og grøntsager

Den norske organisation Sahara Forrest Project (SFP) planlægger et anlæg i Jordan på 20 hektar, der producerer grøntsager, korn, vand, el og salt. Prisen bliver lidt over 220 millioner kroner. Det oplyser organisationen i en mail til Ingeniøren.

SFP har allerede et anlæg i Qatar, som pumper vand frem til et afsaltningsanlæg, der kører på solkraft. På den måde skabes ferskvand til store drivhuse sammen med saltvand i kølerør til at holde temperaturen nede.

Læs også: Solkraft, saltvand og drivhuse skal gøre ørken til landbrug

I Jordan vil SFP i første omgang oprette en mindre teststation til knap 15 millioner kroner, hvoraf 11 millioner kroner kommer direkte fra den norske stat. Men stationen er kun et springbræt til det 20 hektar store anlæg. Til sammenligning er Hesselø nord for Sjælland på 71 hektar, og Fælledparken i København er på 58 hektar.

Læs også: Sol og saltvand skaber grønt i ørkenen

Med anlægget i Jordan vil den norske organisation integrere sit arbejde mere med lokalbefolkningen og ‘højne bevidstheden om løsninger med bæredygtig mad, vand og energiproduktion’. Det vil ske ved at invitere gæster og give rundvisning på anlægget samt nå offentligheden på konferencer og til foredrag, skriver organisationen til Ingeniøren.

Forærede agurker til de ansatte

Folkene bag SFP nævner ikke, hvordan – og om – man forventer, at lokalbefolkningen skal inddrages, ligesom det heller ikke har været muligt at få svar på, hvad man forventer, at prisen bliver på at producere el, vand og grøntsager, når udgifterne regnes med.

SFP kan heller ikke lave det regnestykke på baggrund af erfaringerne fra testanlægget i Qatar, der ellers producerede 300.000 agurker på tre måneder. Anlægget på kun én hektar var nemlig kun et forsøgsanlæg, lyder det.

»Agurkerne fra forsøgsstationen var svarende til den højeste kvalitet, du kan finde i dit lokale supermarked, men vi satte dem ikke til salg. De blev givet til de ansatte på gødningsfabrikken Qatar Fertiliser Company, en handling, som viste sig at være meget populær,« skriver SFP i en mail til Ingeniøren.

Energiforbruget til at pumpe saltvand fra havet hen til anlæggets drivhuse er ikke den tunge post i regnskabet, hvis man følger tommelfingerreglen om ikke at anbringe anlægget med en højdeforskel fra vand til anlæg på mere end 200 meter.

De største energislugere er de interne pumper, der sender saltvand og ferskvand rundt i drivhusene og køleslangerne, samt afsaltningsanlægget, skriver SFP.

"SFP kan heller ikke lave det regnestykke på baggrund af erfaringerne fra testanlægget i Qatar, der ellers producerede 300.000 agurker på tre måneder. Anlægget på kun én hektar var nemlig kun et forsøgsanlæg, lyder det."
Hvad er meningen med et forsøgsanlæg, hvis det ikke er at samle data ind før man går full scale ?

  • 1
  • 1

Det var meningen at man skulle teste teknologien. Ved testanlægget kunne man forstille sig, at mange ting var lavet med en meget bred margin og at der var implementeret mulighed for at lave hurtige modificeringer for at implementere nyt udstyr til måling etc. Når man så har data så kan man designe anlægget til kun at opfylde præcis det det skal kunne og også først her kender man den egentlige pris.

Men eftersom de allerede kender prisen på det nye anlæg og de kender det forventede afkast, så er vil jeg medgive at det er underligt at de ikke kan sætte en cirkapris.... sandsynligvis fordi at det er hundedyrt! :)

  • 5
  • 0

Første anlæg 1 hektar = 300.000 agurker på 3 måneder
Forventet års produktion 1.2 millioner agurker


Andet anlæg 20 hektar, så bør forventet årsproduktion være 24 millioner agurker.


Forventet salgspris?

(Etableringsudgift + løbende udgifter) divideret med (24 mil. agurker * salgspris)

Hvis der er overskud efter max 10 års holder konceptet i forhold til det nuværende økonomiske paradigme.


Hvis vi ser bort fra det nuværende økonomiske paradigme, kunne man se på det social økonomiske aspekt - Højere lokal viden omkring nye teknologier + Produktion af ferskvand + forhåbentlig mindre skadelig miljø påvirkning og andre potentelle sideeffekter ved at omdanne ørken/ufrugtbar jord til frugtbar jord.

  • 2
  • 0

Man ville komme meget længere, ved at vælge en super lav teknologisk løsning i stedet.
Man forærer lokale interesserede 1-3ha lodder. Med krav på at jorden skal dyrkes. Pengene skal så bruges på undervisning og garanti på at de får X antal m3 vand/pr ha ugeligt leveret. Afgrøder afregnes til fornuftige priser. Det vil så resulterer i at man på sigt får bygget et lokalsamfund, med butikker/skoler mm. Som sikkert også på sigt selv kan sørge for sin vandforsyning, export af varer mm.

  • 2
  • 2

Jeg har på det seneste - og med stor interesse - læst en del af Ingeniørens klima-blogs. Jeg tænker, vi er i en global situation, hvor det vil være godt, hvis nogen med de rette kompetencer greb til handling. I mange af indlæggene kan man læse om både gode og vanvittige projekter, som måske er under udvikling...
Men det slår mig, at alle disse blogs ser ud til at være gået i stå for år siden. Det er da ærgerligt.

Er der nogen, som kender til, om der sker noget nyt på ørkenvandingsfronten eller andre af de spændende Global Engineering Projekts?
Hvis der er, vil jeg meget gerne høre fra jer. (mail.anders.chr@gmail.com)

Vh Anders

  • 0
  • 0