Norsk klimaøkonom: Træpiller er først CO2-neutrale efter 500 år

Ja det er svært når alle har en mening og en fornemmelse, men ikke rigtig viden eller respekt for saglighed.

Det samme gælder for vind/sol energi, a-kraft, uddannelsespolitik - ja helt generelt.

Jeg tvivler ikke på at vi bidrager med klimaforandrene CO2 for det har en bred gruppe af videnskabelige undersøgelser vist.

Når det så kommer til hvordan vi skal agere ud fra det så går der Sølvpapirshat og Erasmus Montanus i det. (Koralrev??? Jammen dog er det det vi skal motiveres af?)

Jeg regner med vi om 500 år ser præcist hvad effekten af det her uden at have kommet videre hverken den ene eller den anden vej. (forhåbentlig har vi så afværget en start af en ny istid :) )

Og hvad med uendelige majsmarker, hvor der før var urskov eller vådområder?

I perspektiv af de senest fremkomne ekspert udsagn om udsigt til CO2 tilbagebetalingstider på 15-200 år (afhængig af valgt reference) ved anvendelse af træpiller i energisektoren, forekommer det absurd, at danske kraftværker investerer milliarder af DKK på omstilling af relativt gamle kraftværker til fyring med træpiller, når de pågældende kraftværkers restlevetid tages i betragtning. Uanset samtidige investeringer i levetidsforlængelse af de samme kraftværks blokke (dette har intet direkte med investeringen i omstilling til biomasse at gøre) må enhederne aligevel påregnes at være nærmest udtjente om 15-25 år! Det havde nok været klogere og langt billigere for samfundet Danmark, hvis vores politikere havde accepteret fortsat kulfyring på eksisterende kraftværks blokke, også med levetidsforlængelse, men forlangt helt nye fremtidige enheder indrettet til biomasse!

Bjart Holtsmark har taget udgangspunkt i ét scenarie. Andre modeller tager udgangspunkt i andre scenarier. De behøver ikke være forkerte, men konkludere måske kun for én type skov og skovbrug, uden at der kan konkluderes generelt eller globalt.

Det var måske på tide at gå væk fra one-size-fits-all tankegangen, og forstå at forskellig skov/geografisk placering kræver forskellig adfærd, tilgang og skovbrug. Det vil i hvert fald styrke muligheden for at rådgive både politikere og skovfolk på baggrund af modellerne.

Hvis klimaforskere ikke snart tvinges til at tænke "kundeorienteret" og i konkret værdiskabelse af deres arbejde for politikere, vil mange helt miste status og dermed finansiering.

Det virker i artiklen, som om den norske kritik er møntet på den nye artikel af Holtsmark, som refereres. Klikker man på linket 'indlæg' fra Forskning.no, bliver man overrasket over at kritikken stammer (!) fra 2010. Og taler altså i en anden kontekst.

@Peter,

Og hvad med uendelige majsmarker, hvor der før var urskov eller vådområder?

Svaret er - intet. Majsen har intet sted afløst urskove - ej heller vådområder, hvor majs slet ikke kan gro. Til gengæld har majs den fordel frem for vådområder og urskove, at den bidrager væsentligt til opgaven med at forsyne klodens befolkning med mad. Men det er naturligvis ret uvæsentligt i forhold til at bevare sump og mose.

@Peter, jeg er enig med Per,

Til gengæld har majs den fordel frem for vådområder og urskove, at den bidrager væsentligt til opgaven med at forsyne klodens befolkning med mad.

Ja men hvad med majsen til tysk biogas? -

BIOGAS kontra Økologisk Mælk – samråd - skrevet i anledning af ugens debat. De økologiske mælkeproducenter er truet af biogas, fordi de skal konkurrere om marker og foder med produktionen af energiafgrøder til biogas. Økøerne skal jo på græs og spiser det samme som biogasanlæg (majs, roer og kløvergræs). Derfor er der 20 øko-bønder der vil lægge tilbage til konventionel drift med mulighed for at holde køerne på stald hele året og fodre med importeret GMOfoder.

Der er ikke meget energi i gylle, alligevel er planen at 85% af al gylle skal gennem biogasanlæg / gylleanlæg der får store tilskud fra Staten og endog fra kommunerne. Lidt efter Energiforliget blev det tilladt (kaldet begrænsning) at blande 25 vægt-% energiafgrøder / foder i gyllen. Der er lempeligere regler for økologiske biogasanlæg.

Det er ikke bøndernes skyld; men politikerne og især SF har lavet reglerne sådan, bakket op af miljø/energiorganisationerne DN, OVE, Øko-net og især Økologisk Landsforening, se vedh. fil.

Når det bedre kan betale sig at lade foderet gå gennem stål- og betonkøer og lave biogas, er det selvfølgelig oplagt IKKE at bruge foderet til mælk. Det går især ud over økologisk mælkeproducenter, der har behov for dobbelt så meget jord til græsning og hjemmelavet foder. Men grotesk nok er det især økologerne der går ind for biogas – bioforgasning af foderet giver nemlig vedvarende, CO2-neutral og klimavenlig ENERGI og god gødning!!?

Enhedslisten har netop kaldt fødevareministeren i samråd på baggrund af forslagene. Økologerne kaster sig kun over den tyske biogas der kun har lidt ”bedre” betingelser end den danske. http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014... og http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014...

Jeg synes: Nul støtte til (øko-) biogas, grøngylle og forskning deri. Væk med (konventionel) gylle på øko-marker. Ja til konventionel kompost. Samdrift mellem planteavlere og mælke-, æg- og kødproducenter, altså ingen ren planteavl som især ses på Sjælland – er lidt med i forslaget. Statskirkejorderne skal også drives økologisk.

@Mogens,

Økøerne skal jo på græs og spiser det samme som biogasanlæg (majs, roer og kløvergræs). Derfor er der 20 øko-bønder der vil lægge tilbage til konventionel drift med mulighed for at holde køerne på stald hele året og fodre med importeret GMOfoder.

Jeg er enig et godt stykke henad vejen, så kun et par kommentarer til dine argumenter. Når så mange økobrug planlægger at omlægge til traditionel landbrug skyldes det ikke så meget det, du nævner, men problemer med at udvikle deres produktion i lyset af, at mælkekvoterne snart forsvinder. Betonkøer kender jeg ikke, men mange køer fra traditionellandbrug kommer også på græs, nogle nøjes med en løbegård og andre har en løsdriftstald, hvor de får deres daglige motion året rundt. Jeg går da ud fra, at øko-køer ikke kommer på græs i vinterhalvåret - så her er der ingen forskel. Med al respekt for det dygtige og engagerede arbejde, som økologerne lægger for dagen, så reagerer jeg ofte, når man vil fremhæve økologien på bekostning af traditionelt landbrug. Begge laver fortrinlige varer, men økologerne leverer hverken mere sunde eller bedre produkter end traditionelt landbrug. Økologien har en langt lavere produktion pr. arealenhed. På global plan vil økologien kræve mere jord, hvis man skal brødføde en voksende befolkning. Med mere økologi vil det betyde mindre naturarealer og skov. Det skal man have med ind i billedet - økologi er ikke bare et stort skønmaleri.

Jeg synes: Nul støtte til (øko-) biogas, grøngylle og forskning deri. Væk med (konventionel) gylle på øko-marker.

Muligvis får du støtte fra en uventet kant: Fra Tysklands Energieminister Sigmar Gabriel:

"Damit neue Anlagen billiger werden, sollen vor allem die diversen Sonderprämien in der Windkraft wegfallen, Bioenergie wird gekappt, bei der Solarenergie bleibt alles beim Alten, und wenn man etwa Banning fragt, findet er das grundsätzlich okay."

http://www.taz.de/Reform-der-Energiewende/...

Men det kan være den Danske regering står klar til at overtage majsen til dansk energiproduktion, så er vi lige vidt.