Norsk klimaøkonom: Træpiller er først CO2-neutrale efter 500 år

Afbrænding af træpiller i stedet for kul gavner først klimaet om langt over 100 år, når den globale opvarmning for længst er gået amok, mener norsk klimaøkonom. Kritikere er lodret uenige.

Af 10

Træpiller fra kolde egne, som f.eks. Norge, er først CO2-neutrale, 500 år efter at røgen fra kraftværkernes afbrænding af dem har forladt skorstenen. Sådan lyder det fra den norske statistiker og klimaøkonom Bjart Holtsmark. Han har regnet på de nuværende livscyklusanalyser, der ligger til grund for at kalde træpiller CO2-neutrale.

Ifølge Bjart Holtsmark tager analyserne ikke højde for, at rester efter træfældning i form af grene og rødder omdannes i jorden og medfører CO2-udledning. Et andet problem ved de nuværende analyser er, at gevinsten ved træfældning til brug i kraftværker bliver sammenlignet med et scenarie, hvor skoven ikke bliver fældet, et såkaldt base-line-scenarie, hvor antagelsen er, at skoven slet ikke optager CO2. Men den antagelse er helt forkert, lyder det fra Bjart Holtsmark.

Kun hvis man lader skoven gro i flere hundrede år bliver den så gammel, at den reelt ikke optager mere CO2, men træfældning sker typisk på et tidspunkt, hvor træerne endnu ikke har nået deres fulde vækstpotentiale, og derfor ville træerne blive ved med at optage CO2, hvis de ikke længere blev fældet.

Ifølge Bjart Holtsmarks beregninger, der har været bragt i det norske videnskabsmedie forskning.no, vil brugen af biomasse stadig være mere forurenende end kul set over 100 år. Faktisk skal der gå mindst 133 år, før genplantet skov vil have optaget så meget CO2, at biomasse kan anses for at være lige så forurenende som kul. CO2-neutralitet er der først tale om efter 500 år eller mere, lyder det fra Bjart Holtsmark.

Kritikere: Fuldstændigt urealistisk

Den norske klimaøkonoms konklusioner er ekstreme i forhold til de seneste års undersøgelser fra forskere verden over, der har vist CO2-neutralitet efter alt mellem 1 og 100 år.

På en nylig afholdt konference i Fællessalen på Christiansborg fremlagde professor Martin Junginger fra Utrecht University en række undersøgelser og konkluderede, at man godt kan tale om tilbagebetalingstider for CO2-udledningen ved afbrænding af træpiller på flere hundrede år. Men det forudsætter, at der er tale om hele træer fra kolde egne som Norge og Canada.

Imidlertid bruger træindustrien hovedsageligt affaldstræ eller udtyndingstræer, hvorfor tilbagebetalingstiden ligger på mellem 25 og 50 år viser flere undersøgelser, ifølge Martin Junginger, der også påpegede, at 'den største elefant i rummet', når forskerne diskuterer biomasse og CO2-gæld, er referencescenariet.

Bjart Holtsmark har tidligere mødt modstand mod sine synspunkter i Norge, hvor diskussionen om træpiller i energiforsyningen deler forskerne, ligesom herhjemme. I et indlæg fra 2010 på Forskning.no kritiserer forskere ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU) Holtsmarks beregninger.

Ifølge forskerne tager Holtsmark udgangspunkt i en 'normalskov', hvor skovens vedmasse hele tiden er konstant. Men det er slet ikke tilfældet i f.eks. norske skove, der er i så massiv vækst, at man i dag kun høster 40 procent af den årlige tilvækst på 25 millioner m3. Derfor er Holtsmarks udgangspunkt fuldstændig urealistisk, lyder kritikken.

Satellitbilleder viser også, at skovene i dag vokser markant i Sibirien, Alaska, Canada, Grønland, Norge, Sverige, Indien, Australien, samt dele af Afrika og USA.

Læs også: Global opvarmning får nye skove til at vokse frem

Ligesom træpilleproducenten Enviva og kraftværker i f.eks. Storbritannien og Danmark påpeger forskerne også, at træpiller i vid udstrækning bliver skabt af affaldstræ, og det tager Holtsmark ikke hensyn til, lyder kritikken.

Ifølge træpilleproducenten Enviva kan det i øvrigt slet ikke betale sig at lave træpiller af hele stammer, fordi prisen på stammer til brug til tømmer, møbler eller papir er tre gange højere end træ brugt til træpiller.

Også herhjemme raser debatten om træpiller, og en nylig dansk rapport fra DCA har refereret en hollandsk rapport, der viste, at selv afbrændingen af affaldstræ risikerer at føre til en højere CO2-udledning end kul de første 16 år.

Læs også: Træpiller giver et større CO2-udslip end kul frem til 2030

Ifølge DCA kan træpiller dog være en klimamæssig god idé, hvis man f.eks. bruger tyndingshøst fra skove, der har nået deres maksimale akkumulering af vedmasse.

Træpiller standser ikke global opvarmning på kort sigt

Debatten om træpiller kommer på et tidspunkt, hvor FN måned efter måned advarer om, at den globale udledning af CO2 skal begrænses massivt i løbet af dette årti, hvis vi skal undgå en global temperaturstigning på 2 grader celsius med store konsekvenser for blandt andet verdens koralrev. Advarslen er højaktuel, da den globale CO2-udledning endnu en gang satte rekord i 2012 med 35 milliarder ton udledt CO2.

Samtidig er danske kraftværker i fuld gang med en ombygning til fyring med træpiller i stedet for kul.

»Hvis du vil standse CO2-udledningen her og nu, så er brugen af træpiller den helt forkerte vej at gå. Biomasse kan være en løsning i et flere hundrede år langt perspektiv, men løser intet på den korte bane,« siger Bjart Holtsmark.

Se også
Mere om Energi
Forskere: Man kan ikke rette op på fossil udledning ved bare at plante skovPLUS.Forskere: Man kan ikke rette op på fossil udledning ved bare at plante skov
EU-rapport: Atomkraft kræver færre liv end vind og solPLUS.EU-rapport: Atomkraft kræver færre liv end vind og sol
Energiforbruget faldt 8,5 pct i corona-året 2020 Energiforbruget faldt 8,5 pct i corona-året 2020
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Trafikprofessor: »Den største myte er, at kollektiv trafik er godt for CO2 og trængsel«

Gamle signaler får DSB's nye Vectron-lokomotiver til at fareopbremse

Porsche kopierer Tesla: Vil etablere egne ladere langs motorvejen

Stort eksperiment rokker ved fysikkens fundament

Glad DSB-mand om fremtidens tog: »Jeg er overrasket over, at de kører så godt«

Porsche kopierer Tesla: Vil etablere egne ladere langs motorvejen

Trafikprofessor: »Den største myte er, at kollektiv trafik er godt for CO2 og trængsel«

EU-rapport: Atomkraft kræver færre liv end vind og sol

Regeringen: Investeringer i infrastruktur ventes ikke at øge transportens udledning af CO2

Kuldioxidniveauer i atmosfæren er rekordhøje

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ja det er svært når alle har en mening og en fornemmelse, men ikke rigtig viden eller respekt for saglighed.

Det samme gælder for vind/sol energi, a-kraft, uddannelsespolitik - ja helt generelt.

Jeg tvivler ikke på at vi bidrager med klimaforandrene CO2 for det har en bred gruppe af videnskabelige undersøgelser vist.

Når det så kommer til hvordan vi skal agere ud fra det så går der Sølvpapirshat og Erasmus Montanus i det. (Koralrev??? Jammen dog er det det vi skal motiveres af?)

Jeg regner med vi om 500 år ser præcist hvad effekten af det her uden at have kommet videre hverken den ene eller den anden vej. (forhåbentlig har vi så afværget en start af en ny istid :) )

  • 3
  • 0

I perspektiv af de senest fremkomne ekspert udsagn om udsigt til CO2 tilbagebetalingstider på 15-200 år (afhængig af valgt reference) ved anvendelse af træpiller i energisektoren, forekommer det absurd, at danske kraftværker investerer milliarder af DKK på omstilling af relativt gamle kraftværker til fyring med træpiller, når de pågældende kraftværkers restlevetid tages i betragtning. Uanset samtidige investeringer i levetidsforlængelse af de samme kraftværks blokke (dette har intet direkte med investeringen i omstilling til biomasse at gøre) må enhederne aligevel påregnes at være nærmest udtjente om 15-25 år! Det havde nok været klogere og langt billigere for samfundet Danmark, hvis vores politikere havde accepteret fortsat kulfyring på eksisterende kraftværks blokke, også med levetidsforlængelse, men forlangt helt nye fremtidige enheder indrettet til biomasse!

  • 6
  • 0

Bjart Holtsmark har taget udgangspunkt i ét scenarie. Andre modeller tager udgangspunkt i andre scenarier. De behøver ikke være forkerte, men konkludere måske kun for én type skov og skovbrug, uden at der kan konkluderes generelt eller globalt.

Det var måske på tide at gå væk fra one-size-fits-all tankegangen, og forstå at forskellig skov/geografisk placering kræver forskellig adfærd, tilgang og skovbrug. Det vil i hvert fald styrke muligheden for at rådgive både politikere og skovfolk på baggrund af modellerne.

Hvis klimaforskere ikke snart tvinges til at tænke "kundeorienteret" og i konkret værdiskabelse af deres arbejde for politikere, vil mange helt miste status og dermed finansiering.

  • 3
  • 0

Det virker i artiklen, som om den norske kritik er møntet på den nye artikel af Holtsmark, som refereres. Klikker man på linket 'indlæg' fra Forskning.no, bliver man overrasket over at kritikken stammer (!) fra 2010. Og taler altså i en anden kontekst.

  • 1
  • 0

Du har fuldstændig ret i, at reaktion fra de norske forskere, som jeg refererer, ikke er møntet specifik på de seneste beregninger, men på tidligere analyser foretaget af Holtsmark. Det er nu præciseret i artiklen. Mvh Thomas Djursing, Ingeniøren.

  • 1
  • 0

@Peter, jeg er enig med Per,

Til gengæld har majs den fordel frem for vådområder og urskove, at den bidrager væsentligt til opgaven med at forsyne klodens befolkning med mad.

Ja men hvad med majsen til tysk biogas? -

BIOGAS kontra Økologisk Mælk – samråd - skrevet i anledning af ugens debat. De økologiske mælkeproducenter er truet af biogas, fordi de skal konkurrere om marker og foder med produktionen af energiafgrøder til biogas. Økøerne skal jo på græs og spiser det samme som biogasanlæg (majs, roer og kløvergræs). Derfor er der 20 øko-bønder der vil lægge tilbage til konventionel drift med mulighed for at holde køerne på stald hele året og fodre med importeret GMOfoder.

Der er ikke meget energi i gylle, alligevel er planen at 85% af al gylle skal gennem biogasanlæg / gylleanlæg der får store tilskud fra Staten og endog fra kommunerne. Lidt efter Energiforliget blev det tilladt (kaldet begrænsning) at blande 25 vægt-% energiafgrøder / foder i gyllen. Der er lempeligere regler for økologiske biogasanlæg.

Det er ikke bøndernes skyld; men politikerne og især SF har lavet reglerne sådan, bakket op af miljø/energiorganisationerne DN, OVE, Øko-net og især Økologisk Landsforening, se vedh. fil.

Når det bedre kan betale sig at lade foderet gå gennem stål- og betonkøer og lave biogas, er det selvfølgelig oplagt IKKE at bruge foderet til mælk. Det går især ud over økologisk mælkeproducenter, der har behov for dobbelt så meget jord til græsning og hjemmelavet foder. Men grotesk nok er det især økologerne der går ind for biogas – bioforgasning af foderet giver nemlig vedvarende, CO2-neutral og klimavenlig ENERGI og god gødning!!?

Enhedslisten har netop kaldt fødevareministeren i samråd på baggrund af forslagene. Økologerne kaster sig kun over den tyske biogas der kun har lidt ”bedre” betingelser end den danske. http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014... og http://www.okologi.dk/aktuelt/nyheder/2014...

Jeg synes: Nul støtte til (øko-) biogas, grøngylle og forskning deri. Væk med (konventionel) gylle på øko-marker. Ja til konventionel kompost. Samdrift mellem planteavlere og mælke-, æg- og kødproducenter, altså ingen ren planteavl som især ses på Sjælland – er lidt med i forslaget. Statskirkejorderne skal også drives økologisk.

  • 1
  • 0

@Mogens,

Økøerne skal jo på græs og spiser det samme som biogasanlæg (majs, roer og kløvergræs). Derfor er der 20 øko-bønder der vil lægge tilbage til konventionel drift med mulighed for at holde køerne på stald hele året og fodre med importeret GMOfoder.

Jeg er enig et godt stykke henad vejen, så kun et par kommentarer til dine argumenter. Når så mange økobrug planlægger at omlægge til traditionel landbrug skyldes det ikke så meget det, du nævner, men problemer med at udvikle deres produktion i lyset af, at mælkekvoterne snart forsvinder. Betonkøer kender jeg ikke, men mange køer fra traditionellandbrug kommer også på græs, nogle nøjes med en løbegård og andre har en løsdriftstald, hvor de får deres daglige motion året rundt. Jeg går da ud fra, at øko-køer ikke kommer på græs i vinterhalvåret - så her er der ingen forskel. Med al respekt for det dygtige og engagerede arbejde, som økologerne lægger for dagen, så reagerer jeg ofte, når man vil fremhæve økologien på bekostning af traditionelt landbrug. Begge laver fortrinlige varer, men økologerne leverer hverken mere sunde eller bedre produkter end traditionelt landbrug. Økologien har en langt lavere produktion pr. arealenhed. På global plan vil økologien kræve mere jord, hvis man skal brødføde en voksende befolkning. Med mere økologi vil det betyde mindre naturarealer og skov. Det skal man have med ind i billedet - økologi er ikke bare et stort skønmaleri.

  • 2
  • 1

Jeg synes: Nul støtte til (øko-) biogas, grøngylle og forskning deri. Væk med (konventionel) gylle på øko-marker.

Muligvis får du støtte fra en uventet kant: Fra Tysklands Energieminister Sigmar Gabriel:

"Damit neue Anlagen billiger werden, sollen vor allem die diversen Sonderprämien in der Windkraft wegfallen, Bioenergie wird gekappt, bei der Solarenergie bleibt alles beim Alten, und wenn man etwa Banning fragt, findet er das grundsätzlich okay."

http://www.taz.de/Reform-der-Energiewende/...

Men det kan være den Danske regering står klar til at overtage majsen til dansk energiproduktion, så er vi lige vidt.

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Norsk husejer risikerede dagbøder på grund af solcellerne på taget. Nu har han lagt dem på plænen i stedet

PLUS.
2 Kommentarer

Ekspert om energiøernes ‘Plan B’: »Vi vil meget gerne undgå den situation«

PLUS.
4 Kommentarer

Forsker: FN’s mægtige klimamodeller undervurderer solcellers potentiale

PLUS.
18 Kommentarer