Træpiller fra kolde egne, som f.eks. Norge, er først CO2-neutrale, 500 år efter at røgen fra kraftværkernes afbrænding af dem har forladt skorstenen. Sådan lyder det fra den norske statistiker og klimaøkonom Bjart Holtsmark. Han har regnet på de nuværende livscyklusanalyser, der ligger til grund for at kalde træpiller CO2-neutrale.
Ifølge Bjart Holtsmark tager analyserne ikke højde for, at rester efter træfældning i form af grene og rødder omdannes i jorden og medfører CO2-udledning. Et andet problem ved de nuværende analyser er, at gevinsten ved træfældning til brug i kraftværker bliver sammenlignet med et scenarie, hvor skoven ikke bliver fældet, et såkaldt base-line-scenarie, hvor antagelsen er, at skoven slet ikke optager CO2. Men den antagelse er helt forkert, lyder det fra Bjart Holtsmark.
Kun hvis man lader skoven gro i flere hundrede år bliver den så gammel, at den reelt ikke optager mere CO2, men træfældning sker typisk på et tidspunkt, hvor træerne endnu ikke har nået deres fulde vækstpotentiale, og derfor ville træerne blive ved med at optage CO2, hvis de ikke længere blev fældet.
Ifølge Bjart Holtsmarks beregninger, der har været bragt i det norske videnskabsmedie forskning.no, vil brugen af biomasse stadig være mere forurenende end kul set over 100 år. Faktisk skal der gå mindst 133 år, før genplantet skov vil have optaget så meget CO2, at biomasse kan anses for at være lige så forurenende som kul. CO2-neutralitet er der først tale om efter 500 år eller mere, lyder det fra Bjart Holtsmark.
Kritikere: Fuldstændigt urealistisk
Den norske klimaøkonoms konklusioner er ekstreme i forhold til de seneste års undersøgelser fra forskere verden over, der har vist CO2-neutralitet efter alt mellem 1 og 100 år.
På en nylig afholdt konference i Fællessalen på Christiansborg fremlagde professor Martin Junginger fra Utrecht University en række undersøgelser og konkluderede, at man godt kan tale om tilbagebetalingstider for CO2-udledningen ved afbrænding af træpiller på flere hundrede år. Men det forudsætter, at der er tale om hele træer fra kolde egne som Norge og Canada.
Imidlertid bruger træindustrien hovedsageligt affaldstræ eller udtyndingstræer, hvorfor tilbagebetalingstiden ligger på mellem 25 og 50 år viser flere undersøgelser, ifølge Martin Junginger, der også påpegede, at 'den største elefant i rummet', når forskerne diskuterer biomasse og CO2-gæld, er referencescenariet.
Bjart Holtsmark har tidligere mødt modstand mod sine synspunkter i Norge, hvor diskussionen om træpiller i energiforsyningen deler forskerne, ligesom herhjemme. I et indlæg fra 2010 på Forskning.no kritiserer forskere ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU) Holtsmarks beregninger.
Ifølge forskerne tager Holtsmark udgangspunkt i en 'normalskov', hvor skovens vedmasse hele tiden er konstant. Men det er slet ikke tilfældet i f.eks. norske skove, der er i så massiv vækst, at man i dag kun høster 40 procent af den årlige tilvækst på 25 millioner m3. Derfor er Holtsmarks udgangspunkt fuldstændig urealistisk, lyder kritikken.
Satellitbilleder viser også, at skovene i dag vokser markant i Sibirien, Alaska, Canada, Grønland, Norge, Sverige, Indien, Australien, samt dele af Afrika og USA.
Læs også: Global opvarmning får nye skove til at vokse frem
Ligesom træpilleproducenten Enviva og kraftværker i f.eks. Storbritannien og Danmark påpeger forskerne også, at træpiller i vid udstrækning bliver skabt af affaldstræ, og det tager Holtsmark ikke hensyn til, lyder kritikken.
Ifølge træpilleproducenten Enviva kan det i øvrigt slet ikke betale sig at lave træpiller af hele stammer, fordi prisen på stammer til brug til tømmer, møbler eller papir er tre gange højere end træ brugt til træpiller.
Også herhjemme raser debatten om træpiller, og en nylig dansk rapport fra DCA har refereret en hollandsk rapport, der viste, at selv afbrændingen af affaldstræ risikerer at føre til en højere CO2-udledning end kul de første 16 år.
Læs også: Træpiller giver et større CO2-udslip end kul frem til 2030
Ifølge DCA kan træpiller dog være en klimamæssig god idé, hvis man f.eks. bruger tyndingshøst fra skove, der har nået deres maksimale akkumulering af vedmasse.
Træpiller standser ikke global opvarmning på kort sigt
Debatten om træpiller kommer på et tidspunkt, hvor FN måned efter måned advarer om, at den globale udledning af CO2 skal begrænses massivt i løbet af dette årti, hvis vi skal undgå en global temperaturstigning på 2 grader celsius med store konsekvenser for blandt andet verdens koralrev. Advarslen er højaktuel, da den globale CO2-udledning endnu en gang satte rekord i 2012 med 35 milliarder ton udledt CO2.
Samtidig er danske kraftværker i fuld gang med en ombygning til fyring med træpiller i stedet for kul.
»Hvis du vil standse CO2-udledningen her og nu, så er brugen af træpiller den helt forkerte vej at gå. Biomasse kan være en løsning i et flere hundrede år langt perspektiv, men løser intet på den korte bane,« siger Bjart Holtsmark.
