Norsk katastrofe: Seks huse er skredet i havet under anlægsarbejde
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk katastrofe: Seks huse er skredet i havet under anlægsarbejde

Flere mennesker savnes stadig efter et jordskred i den lille norske bygd, Namsos, der ligger knapt 100 kilometer nord for Trondheim.

Sprængninger i forbindelse med vejarbejde har medført et flere 100 meter bredt jordskred, der har sendt seks beboelseshuse og tre hytter ud i fjorden i Namsos.

Ulykken skete lidt før klokken 11 i formiddags og udløste omgående katastrofealarm. Syv personer er reddet ud af jordskredet, men to helikoptere, en redningsbåd samt dykkere leder fortsat efter overlevende i havet.

Et mere end 100 meter bredt jordskred sendte fredag seks beboelseshuse og tre hytter ud i fjorden i Namsos, der ligger knap 100 kilometer fra Trondheim i Norge. Flere meldes stadig savnet. (Foto: Scanpix) Illustration: Haagensen Martin/Scanpix Denmark

En medarbejder ved Norges radio, NRK, er på stedet og beretter om de dramatiske omstændigheder:

»Enkelte huse ligger og flyder i fjorden, mens andre er helt begravet. Jeg kan se mennesker, som står i et hus, der er taget af jordskredet og råber på hjælp,« fortæller Kjartan Trana til NRK.

Både politi, ambulance og brandvæsen er også på stedet, men kan ikke gå ind på ulykkesområdet på grund af risiko for nye skred.

Kjell Karlsrud ved Norges geotekniske institut siger til NRK, at han ud fra billeder fra stedet vurderer, at der er tale om såkaldt kvikler, dvs. en meget sandet form for ler, som er yderst ustabilt og kan skride ud ved belastning.

»Når så store masser bliver sat i bevægelse som her, er det sandsynligvis kvikler,« siger Karlsrud, der ikke er i tvivl om årsagen:

»Anlægsarbejde og skred er sjældent en tilfældighed,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

http://www.dagbladet.no/2009/03/13/nyheter...

Ing.dk har igen satset lidt for hårdt med at være 'først med det sidste'.

Disse nyheder kan vi læse overalt på nettet.

Når den tekniske forklaring i tillæg er under lavmål selv for lægmænd, så bliver det for dårligt.

  • Skal evt. komme tilbage til det senere, men lerras har været almindelige her i Norge fra længe før 'mennesket påtog sig skylden for alt elendigt'.

'Kvikler' er heller ikke ler, der er meget sand i - tvært imod. Kvikler er ler, der er aflejret i saltvand, da havet stod højere efter istiden - eller rettere landet lavere.
Dette gør leret, fordi saltvand er et fnokningsmiddel, der får lerkolloiderne til at samle sig til så store partikler, at de synker til bunds.

Når så leret er kommet op over vandet ved landhævningen vil regnvand langsomt vaske saltet ud, hvorefter lerpartiklerne igen får en elektrostatisk frastødning af hverandre. På et eller andet tidspunkt i en våd vejrperiode, vor leret er mest plastisk, vil selv en minimal påvirkning pludselig kunne gøre hele lermassen flydende, og en stor flad fast dalbund kan pludselig blive til en elv med gulligt vand med trær og huse på 'ryggen'.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Ja det er heller ikke første gang at kvikler er skredet ud i Norge. Jeg husker en smalfilm (ok den var spillet over på video) som vi så under studiet af et kviklerskred i Rissa i 1978 der startede ved at en landmand under udgravning til fundament til en ny lade kom til at belaste søbreden for meget hvorfor den skred ud.

Det lille skred udløste så en gradvis kaskade hvor skredene gradvist blev større og større og arbejde sig ind i land og jeg kan stadig huske det bisare billede af et hus der kommer 'sejlende' mens det roterer svagt for så pludselig at desintegrere.

Filmen viste også hvad der sker med leren ved belastning. De viste en 4-kantet blok ler blive lagt i et glas hvorefter der så blev rørt i det, resultatet var som tynd sirup indtil de kom en skefuld salt i igen hvorefter det hele blev til en stiv klump 'normal' ler igen, meget illustrativt.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten