Norsk ingeniør dømt for industrispionage: Downloadede 71 GB data fra arbejdsgiveren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk ingeniør dømt for industrispionage: Downloadede 71 GB data fra arbejdsgiveren

En ingeniør downloadede over 52.000 dokumenter, som omhandlede boresystemet på Frigstads D90-rigge. Illustration: Frigstad

Olieleverandøren National Oilwell Varco (NOV) i Norge leverede dobbelte boretårne og boreudstyr til ‘verdens mest avancerede borerig’. Udstyret blev bestilt af rig-virksomheden Frigstad Deepwater til deres nye rigge.

En ingeniør, der tidligere arbejdede hos NOV, downloadede over 52.000 dokumenter fra virksomhedens server, cirka 71 GB – dokumenter, som drejede sig om udstyret til riggene – mens han var i konflikt med arbejdsgiveren.

I sommer slog Høyesterett i Norge fast, at manden kunne dømmes for industrispionage. Han blev idømt en bøde på 18.000 NOK.

Mandens forsvarer mener, at reglerne for industrispionage er uklare, og at højesteretsdommen kan få konsekvenser.

Downloadede ‘alt’

Dokumenterne handlede om udstyr, som blev leveret til to halvt nedsænkbare rigge med Frigstad D90-design, som Teknisk Ukeblad har omtalt tidligere. Riggene kan operere i vanddybder på op til 3.600 meter og bore 15.000 meter lange brønde.

Ingeniøren downloadede ifølge NOV alle dokumenter, der handlede om det udstyr, NOV havde produceret til riggen.

Projektværdien af materialet var ifølge en afdelingsleders estimater i lagmannsretten omkring én milliard dollars.

Dokumenterne indeholdt blandt andet hovedtegninger, detaljetegninger, styklister, funktionsbeskrivelser, indkøbsordrer og leverandørpriser.

»I praksis indebar adgang til disse dokumenter, at en ihændehaver i teorien kunne bygge riggen, selv om dette ville indebære brud på patenter/immaterielle rettigheder,« hed det i dommen fra tingretten.

Ingeniøren downloadede dokumenterne i 2015 til sin bærbare pc, og overførte dem derefter til en ekstern harddisk.

Før han downloadede materialet, havde NOV startet undersøgelser mod manden, efter at de mistænkte ham for at have ført timesedler forkert. Da virksomhedens it-afdeling opdagede, at han havde downloadede ‘en usædvanlig stor mængde dokumenter’, havde de allerede indledt afskedigelsessag mod ham. Manden blev pågrebet af politiet under et møde hos NOV i foråret 2015.

Arbejdsgiveren havde bedt ham om at tage sin arbejds-pc med til mødet. Denne havde ingeniøren med – med en harddisk, der var boret i stykker.

‘Nørdet’ interesse for faget

Manden fik først en bøde på 12.500 NOK for industrispionage. Den accepterede han ikke, og sagen overgik til Kristiansand tingrett i efteråret 2018. Der blev han dømt til at betale en bøde på 15.000 NOK. Ingeniøren ankede, og sagen havnede i Agder lagmannsrett.

Ingeniøren forklarede, at han havde downloadet dokumenterne for at kunne holde sig opdateret om ny teknologi, fordi han ønskede at positionere sig til nye opgaver i NOV i et faldende marked, »… og fordi han har en nærmest ‘nørdet’ interesse for faget« ifølge dommen fra lagmannsretten. Motivet skulle efter sigende have været at komme med på Frigstad-projektet hos NOV.

En samlet lagmannsrett mente i modsætning til tingretten, at downloadningen og kopieringen under normale omstændigheder ikke ville have været i strid med ingeniørens arbejdsaftale eller retningslinjerne i virksomheden, så længe materialet var relevant for hans job. Her ophørte enigheden mellem dommerne.

Flertallet mente, at downloadningen var særdeles forkastelig, og påpegede, at mandens forklaring om at holde sig fagligt opdateret ikke var troværdig. De pegede på, at han havde afleveret en ødelagt pc til NOV med dokumenterne og ikke havde fortalt om harddisken med kopierne. Mindretallet mente, at ingeniøren havde downloadet dokumenterne i god tro.

Lagmannsretten øgede bøden til 18.000 NOK. Både tingretten og lagmannsretten lagde under strafudmålingen vægt på, at sagen havde ligget hos politiet i over to år, og at dette var et groft brud på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Ingeniøren ankede dommen og sagsbehandlingen til højesteret. Han mente, at lagmannsretten havde fastsat grænsen for strafansvar for lavt.

Højesteret behandlede sagen i sommer. Spørgsmålet var, om downloadningen af dokumenterne med forretningshemmeligheder, som ingeniøren normalt havde lovlig adgang til, var et brud på straffelovens bestemmelse om industrispionage.

Indrømmede dum adfærd

Højesteret argumenterer med, at paragraffen om industrispionage handler om at opnå viden om eller få rådighed over forretningshemmeligheder, og ikke handler om, hvorvidt anskaffelsen er sket med en særlig hensigt, eller om oplysningerne er blevet brugt.

Ingeniørens advokat er uenig i denne tolkning af loven og mener, at den bør præciseres.

»Sagen bunder i en konflikt mellem arbejdstager og arbejdsgiver, hvor arbejdstager indrømmer, at han til tider har opført sig dumt og forkasteligt. Han har derfor accepteret afskedigelsen,« fortæller advokat Brynjulf Risnes, som var ingeniørens forsvarer i højesteret.

»– Der er derimod langt fra dette og til at dømme nogen for industrispionage,« fortsætter Risnes.

Han peger på, at ingeniøren downloadede materiale, som han havde fuld ud lovlig adgang til gennem sin stilling.

»Efter min mening er lovens system sådan, at der kun er tale om kriminalitet, hvis forretningshemmeligheden bruges illoyalt. Selve downloadningen af forretningshemmeligheden er ikke strafbar,« mener advokaten.

»Klienten havde i dette tilfælde ingen tanker om at bruge de downloadede filer illoyalt over for arbejdsgiver, og han er heller ikke blevet beskyldt for at have gjort dette. Derfor bør det efter min mening ikke straffes,« mener Risnes.

»Dommen kan få stor betydning«

Forsvareren mener, det fremgår af grundlaget for til loven, at ønsket har været at ramme industrispionage, som kommer udefra – altså når nogen tilegner sig forretningshemmeligheder, de ellers ikke ville have lovlig adgang til.

»Problemet er, at lovgiver har været uklar ved at anvende ord som ‘urimelig’ og ‘retsstridig’ uden at gøre indholdet tydeligt,« mener advokaten.

Han peger også på, at reglen er blevet indført, helt uden at arbejdstagerorganisationer har deltaget i lovarbejdet.

»Hvis denne dom bliver stadfæstet, kan den få stor betydning for arbejdstagere, som downloader information, som de har fri adgang til hos arbejdsgiver,« mener advokaten.

Ifølge ham bør arbejdstagerorganisationerne bede det norske storting om at præcisere loven på dette punkt. Advokaten sigter særligt til Tekna og NITO, idet de repræsenterer ingeniører, som ofte har adgang til tekniske forretningshemmeligheder.

Teknisk Ukeblad har forsøgt at få en kommentar fra anklagemyndigheden bag dommen uden held.

NOV’s chef i Norge, Frode Jensen, ønsker ikke at kommentere dommen.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Mange firmaer kræver en underskrift og kræver forbud mod at medtage noget som helst materiale?
Hvordan vil Ingeniøren bevise, at materialet ikke er misbrugt subsidiært bragt til andres kendskab?
18.000 kr synes nok at være billigt sluppet. Når mange andre mennesker bliver pålagt en konventional bod på kr 500.000, hvis de skulle formaste sig til at lave arbejde for en klient, som de har fået via en subkontrakt - vel og mærke selv efter, at der intet har været af opgaver i mere end 9 måneder fra subkontaktsgiveren.[burde derfor allerede være udløbet efter de 9 mdr -en faktisk stærkt bebyrdende aftale, især når man påtænker at subkontrakstgiveren havde en indsat en ny og helt uerfaren medarbejder i stedet - ikke til kundens tilfredstillelse ]
Der er åbenbart stor modstrid imellem forskellige ansættelses og kontraktsforhold?

  • 0
  • 0

Denne sag viser med al tydelighed, at "need to know og nice to know" ikke er klart defineret.

INGEN i en virksomhed bør have adgang til alt - end of storie

Iøvrigt er en bøde på sølle 18.000 ikke andet end signalværdi - den er på ingen måde afskrækkende og burde slet ikke være givet - det er helt til grin

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten