Norsk Georg Gearløs vil bygge skib, hvis skrog fungerer som sejl
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. Newsletters and emails from Mediehuset Ingeniøren may contain marketing from marketing partners.

Norsk Georg Gearløs vil bygge skib, hvis skrog fungerer som sejl

Foto: Lade A/S

Den norske opfinder Terje Lade har fået testet en model af et fragtskib med konvekse sider, der skaber undertryk til at drive skibe frem. Resultatet overrasker forskerne.

Forestil dig en verden, hvor det ikke kun er din gamle lystjolle, som bliver trukket frem af vinden, men hvor fragtskibe i Lillebælt og Øresund udnytter samme ældgamle trick.

Den tankegang er udgangspunktet for den norske Terje Lade, som vil bygge skibe, hvis skrog fungerer som sejl. Det skal spare to tredjedele af brændstofforbruget i forhold til et traditionelt fragtskib. Det skriver norske NRK.

Vind-skibenes sider er konvekse, hvilket er med til at udnytte især vind, der kommer skråt forfra, som fremdrift. Vinden løber dermed rundt om skibets ene side, mens den anden side ikke får meget vind. Dermed opstår et undertryk på langs, som hiver skibet fremad, hævder Terje Lade.

Selvom nordmandens idé i nogles ører kan lyde som et galt Georg Gearløs-projekt, har den norske opfinder fået designet en model af sit vind-skib og testet den på britiske Cranfield University. Her blev modellen afprøvet i en vindtunnel.

Rammer vinden rigtigt, kan skibet selv under optimale vindforhold opnå en fart på 14 knob, eller hvad der svarer til 26 kilometer i timen, skriver NRK. Resultatet overrasker Kevin Knowles, der er professor på Cranfield-universitetet.

»Efter at have regnet og testet modellen er vi kommet frem til, at den gale nordmands (Terje Lade, red.) idé er temmelig smart,« siger han til norske NRK.

Skibet skal dog stadig være en form for hybrid, da Terje Lade forventer, at de fremtidige skibe vil blive afhængige af en motor, som drives af naturgas. Selvom Terje Lade gerne så, at rederierne i Norge gik i gang med at bygge skibet nu, er det endnu uvist, hvornår og om der nogensinde kommer et skib på havet.

NRK's hjemmeside viser i en lille video, hvordan skibet virker.

Kommentarer (34)

Rammer vinden rigtigt, kan skibet selv i stiv modvind opnå en fart på 14 knob, eller hvad der svarer til 26 kilometer i timen, skriver NRK.

Man kan ikke sejle med sejle lige mod vinden - heller ikke selv om ens "sejl" er et skibsskrog. - Nu står der heller ikke "modvind" i NRK's artikel, men derimod "optimale vindforhold", hvilket for et normalt vingeprofil nok nærmere er ren sidevind.

er det endnu uvis, hvornår og om der nogensinde kommer et skib på havet.

Man skal aldrig sige aldrig, men jeg er klar til at æde min gamle hat, hvis dette når længere end til prototypestadiet. Der er meget mere effektive (og billigere) måder at bygge aerodynamiske profiler på end hele skibsskrog. Yderligere er den eneste måde at "trimme" sejlet på, at rotere hele skroget - næppe optimalt? ;o)

mvh Flemming

  • 11
  • 3

Skibet må kræve en gigantisk dybgang, eller en ufattelig tung køl for at opretholde en vis stabilitet. Det må rulle uhørt meget, hvis søerne kommer ind fra tværs. Ikke mindst skal man måske også krydse, for at opnå en optimal vinkel (eller undgå sidevind).

Et af mine tidligste barndomsminder var, at være strandet på "fastlandet" (Fyn) fordi ø-færgen ikke kunne komme ind i færgelejet, grundet afdrift p.g.a. stormende kuling ind på siden af den. Forestil jer lige havnemanøvrer i dårligt vejr, med sådan en karl.

Så virker selv rotorskibene mere praktiske!

  • 7
  • 1

Og hvad så, når den ikke gør? Så sejler man bare et andet sted hen, eller venter til vinden ændrer sig? Det er jo ikke for sjov, at normale sejl kan trimmes. Og hvad med tyngdepunktet? Og materialeomkostningerne? Og dybdegangen? Og manøvredygtigheden?...

Man skal passe på med at pege fingre ad andres idéer, men den her "løsning" fejler på så mange konkrete punkter, at den er svær at tage seriøst. Den hører nærmere hjemme i Illustreret Videnskab.

  • 6
  • 5