Norsk forsvar samarbejder med politiet: Forlist fregat kan være gerningssted
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk forsvar samarbejder med politiet: Forlist fregat kan være gerningssted

Broen på fregatten Otto Sverdrup er identisk med broen på Helge Ingstad. Dykkere har tidligere været om bord og og fjernet bl.a. dataudstyr. Nu vil politiet og havarikommissionen undersøge indstillingerne på det tekniske udstyr på broen, og andet som kan sige noget om ulykken. Illustration: Eirik Helland Urke

Politiet efterforsker fregatulykken for at afgøre, om der er sket noget strafbart, mens den norske havarikommission undersøger, hvad der var årsag til ulykken.

Af sikkerhedshensyn er det kun personel fra Sjøforsvaret, der har fået lov at komme om bord i fregatten.

De er udstyret med GoPro-kameraer, som skal dokumentere, hvordan der ser ud om bord på fregatten. Materialet, samt eventuelt udstyr, som tages med, skal derefter overleveres til politiet og havarikommissionen.

Læs også: Slow-tv for nørder: Følg hævningen af sunket fregat

Til stede

Afdelingsdirektør Dag Sverre Liseth fra Statens Havarikommisjon Transport (SHT) siger, at de har folk om bord på kranfartøjerne og følger med i, hvad der sker om bord på fregatten.

Politiet er ikke til stede, men er i tæt samarbejde med SHT.

»Vi har samme interesse som politiet i, at der ikke er noget, der ændres eller fjernes fra fregatten. Det er vigtigt, at forhold og udstyr om bord er i samme tilstand, som det var på ulykkestidspunktet, og da de sidste ombordværende blev evakueret. Vi samarbejder med politiet om indsamling af data og sikring af spor,« siger Dag Sverre Liseth.

Han understreger, at SHT ikke efterforsker og undersøger for at placere ansvar, men for at finde årsager og sammenhænge, som kan forhindre lignende ulykker i fremtiden.

Læs også: Dag for dag: Derfor har Helge Ingstad ligget i tre måneder på havets bund

’Gerningssted’

Det er Politidistrikt vest i Bergen, der efterforsker ulykken. De bekræfter, at fregatten betragtes som et muligt gerningssted for strafbare handlinger, så eventuelle beviser skal sikres.

Af sikkerhedshensyn ønsker Sjøforsvaret ikke at sende flere folk om bord, end det som er forsvarligt i forhold til bjærgningen.

Personellet skulle blandt andet åbne døre og skotter og placere pumper for at tømme den havarerede fregat for vand.

SHT har som mål at levere en fuldstændig rapport om ulykken inden 12 måneder. SHT har dog allerede varslet, at arbejdet er meget tidskrævende, og at denne frist på et år kan blive svær at overholde.

Læs også: Ingen plan B for bjærgningen af Helge Ingstad: »Plan A er nødt til at fungere«

Dag Sverre Liseth siger, at de nu har som mål at holde fristen, selv om undersøgelserne er omfattende, og det havarerede skib har ligget under vand siden 8. november sidste år.

»Når fregatten er kommet til Haakonsvern, sætter vi ekstra ressourcer ind og gennemgår fartøjet så hurtigt som muligt,« siger Dag Sverre Liseth.

Til den tid vil SHT have mellem 5-10 personer i arbejde i Bergen samt en del personer på hovedkontoret i Lillestrøm.

Haakonsvern – fregatterne Otto Sverdrup og Thor Heyerdal i baggrunden. Illustration: Eirik Helland Urke

PLUS: Kæderne er fæstnet: Sådan vil nordmænd bjærge forlist fregat

Interviews gennemført

SHT har interviewet alle, der var om bord på fregatten, og alle andre involverede, deriblandt fra tankskibet Sola TS og trafikcentralen i Fedje.

»Der kan blive behov for at interviewe nogle personer igen, efter at vi har været om bord på fregatten,« siger Dag Sverre Liseth.

Onsdag sendte SHT en pressemeddelelse ud om status for undersøgelsen af fregatulykken.

Her kom det frem, at deres undersøgelser koncentrerer sig om den interne kommunikation og det interne samarbejde mellem besætningen på broen på KNM Helge Ingstad, besætningen på broen på tankskibet Sola TS og med Fedje VTS. SHT har også gennemført analyser af forskellige tekniske informationer.

SHT skriver, at der fortsat mangler en del arbejde, specielt relateret til tidsrummet fra kollisionsøjeblikket, og til fregatten var evakueret. Der er genskabt data fra fregattens kontrolsystem, som bidrager med værdifuld information om denne fase. Videre skriver SHT, at det forventes, at inspektion og kortlægning af fartøjet efter bjærgningen vil give yderligere svar.

Læs også: Norsk havarikommission finder svaghed – kan findes i alle norske fregatter

»Så snart fartøjet er hævet og sikret, vil kortlægningen af skadens omfang og fartøjets tilstand begynde. Havarikommissionen har også adgang til en digital model af fregattens skrog, som de vil benytte i det videre arbejde med at undersøge fartøjets tilstand og overlevelsesevne,« oplyser Dag Sverre Liseth.

»Vi har sikret os flere elektroniske lagringsmedier fra KNM Helge Ingstad, og der arbejdes på at hente og analysere data fra disse. Der vil blive gjort forsøg på at bjærge yderligere datakilder undervejs i hævningsprocessen, men det er usikkert, om det vil være muligt at genskabe informationen fra disse efter så lang tid i havet,« siger han.

Artiklen er fra tu.no

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Forstå ordvalget:

Hvis HEIN ender med at være helt eller delvis ansvarlig, så skyldes det fejl og mangler i broorganisationen (som det hedder) og/eller det tekniske udstyr (navigationsudstyr som helt eller delvis findes på broen).
Derfor er HEIN "et gerningssted"; måske er ordet / begrebet også krævet aht. efterforskningen.

Iøvrigt kan der også være tale om efterforskning i forhold til værftets ansvar for den utilstrækkelige vandtæthed - som måske, måske ikke, skyldes fejl og mangler ved konstruktionen.
Eller besætningens manglende overholdelse af regler for vandtæt lukning under gang.

Jeg ved ikke om der er danske analogier, måske er lovgivningen anderledes.
Som eksempel tænker jeg på førerkabinen i et tog eller i en lastbil - hvor der også findes vitale indikatorer (e.g. spedometer).

  • 3
  • 0

Nej, det er ikke nok at have hentet de relevante VDR.

En VDR bliver sjældent brugt (udlæst). På samme måde som måde som it-backups, er det sjældent der sker afprøvning.
Derfor kan der være tekniske fejl, som afblænder data - e.g. Radarbilledet, AIS eller ECDIS.
Mangler disse, så vil det da være relevant måske at kunne eftervise en kabelfejl (stik er faldet af). Det er der andre historier om i andre forbindelser.

Det er relevant til andre redere at spørge: hvordan og hvornår kontrolleres indholdet af VDR i de forskellige skibe ?

  • 0
  • 2