Norsk forsker vil skabe isfri broer uden saltning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk forsker vil skabe isfri broer uden saltning

Ved at lagre solenergi fra sommerhalvåret og bruge det til at varme vandrør i brodækket op med i vinterhalvåret mener forskeren, at det er muligt at undgå brugen af salt på broer. Illustration: Chalmers

For at prøve at få brugen af salt ned på norske veje ser ph.d.-stipendiat Josef Johnsson ved Chalmers tekniske högskola på mulighden for at få bugt med noget af isen på vejene ved hjælp af vedvarende energikilder.

Arbejdet er en del av Johnssons ph.d. ‘Safe and ice-free bridges using renewable thermal energy sources’ i forbindelse med udviklingen af vejruten Ferjefri E39 på vestlandet i Norge.

Bedre trafiksikkerhed

Målet er at udvikle en løsning som gør, at broerne afiser sig selv og dermed reducerer behovet for vejsalt.

»Projektet handler om at bruge kendt hydraulisk teknologi til opvarmning af fortov og veibaner på broer og dermed mindske behovet for saltning, samtidig med at man øger trafiksikkerheden på vejnettet,« siger Johnsson til Teknisk Ukeblad.

Kort forklaret går løsningen ud på at lægge rør i brodækket og lade opvarmet vand cirkulere i dem.
Her fortalt i en video:

Om sommeren vil vandet blive varmet op af solenergi. Energien vil så blive lagret i et geoenergilager og pumpes ud ved behov, når det bliver koldere.

»På denne måde får vi høstet energien om sommeren og brugt den om vinteren, når behovet er størst,« forklarer Johnsson.

Tættere end normalt

Der, hvor løsningen allerede er taget i brug på veje og fortove, er den forbundet til eksisterende fjernvarmeanlæg.

For at undgå tilført energi ud over den, som produceres på stedet, planlægger Johnsson at lægge rørene meget tættere, end man sædvanligvis gør ved veje og fodgængerovergange.

»Ved at lægge rørene 10 centimeter fra hinanden i stedet for 20 til 25 cm kan vi reducere temperaturen i det fremførte vand betragteligt,« forklarer han.

Og han anslår, at omkring ti grader vand vil være varmt nok til at holde en bro isfri.

»Men der er kun tale om at holde den fri for is. Hvis det sner meget, vil der være behov for mekanisk fjerning med en sneplov på linje med resten af vejnettet,« understreger han.

Testanlæg på Øresund

Johnsson er allerede i gang med etableringen af et testanlæg på Øresund.

»Nu skal vi teste og samle data det kommende år, og så skal vi gennemføre nødvendige forbedringer og justeringer for at se, hvad der kan fungere på broer,« forklarer han.

I første omgang mener han, at løsningen vil være velegnet i sårbare områder med drikkevand eller specielt sårbar natur.

Siden rørene vejer en del, vil løsningen som udgangspunkt ikke egne sig til meget lange broer, men mere til standard motorvejsbroer.

En af 50 ph.d.er

Johnssons løsning er bare én af en række ph.d.er, der arbejdes med i forbindelse med udbygningen af den 1.100 kilometer lange strækning, som skal blive den nye rute E39 i Norge.

Til sammen skal omkring 50 forskere skrive ph.h. om vejstrækningen og se på nye smarte løsninger for veje, broer og tunneler langs strækningen.

Det er ikke bare antallet af forskere, som vil arbejde med den store udbygning, som er stort. Det er også spændet i, hvad forskerne ønsker at finde ud af.

Forskerne ser på alt fra løsningen af selve overkørslerne ved fjorde til materialeteknologi, energiløsninger og trafiksikkerhedstiltag.

Denne artikel blev først publiceret på tu.no.

Emner : Broer
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er der ikke tale om at begrebet 'forskning' her bøjes mere end godt er? Der er umiddelbart tale om implementering af kendte og gennemprøvede teknologier.

  • 9
  • 0

Isfrie vinterbroer har man kendt til i mange år i det nordlige USA og i Canada-en særdeles miljøvenlig og lavteknologisk løsning: De overdækkede broer. Så sent som i 2008 kørte jeg over, eller rettere gennem adskillige i New Brunswick. De er beskrevet i den romantiske James Valler-roman: The bridges of Madison County, filmatiseret med Meryl Streep.

  • 6
  • 0

Hej Albert

Jeg tror bare ikke de kan lade være. På videokurset glemmer de at sige: Der er en grund til at lægge tekst på videoer. Det er for at skåne brugerne for lyd!

Venligst
Henrik Heide
Webredaktør

  • 5
  • 0

Jeg er lidt i tvivl om det er et Svensk eller Norsk projekt, da forsøget laves i Østersund eller Øresund, artiklen på tu.no blander det sammen men det retter sig mod den Norske vej E39.
I Norge lægger de bare elektriske varmekabler, det bliver så grønt og EV-agtigt som det kan blive.
Man kunne tro at Svend Aukens indflydelse rakte helt til Norge.

Jeg kunne godt ønske at se en vurdering af effekt og energiregnskab for sådan et anlæg.

Minder om den anden artikel om grøn kunstsne. Den bliver grøn fordi man bygger et badeland ved siden af, der kan aftage "spildvarmen".

  • 1
  • 5
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten