Norsk firma interesseret i irakiske tolke

National Oilwell Norway kan måske blive arbejdspladsen for en eller flere af de syv irakiske ingeniører, der var tolke og arbejdede for den danske bataljon i Irak.

En dansk ansat i selskabet, som er en afdeling af National Oilwell Varco, en verdensomspændende leverandør af systemer til olie- og gasudvinding, havde hørt, at irakerne nægtede at trille tommelfingre på asylcentret, men hellere ville bruge deres tekniske kvalifikationer på arbejdsmarkedet. Han har sørget for, at National Oilwell Norway har modtaget deres levnedsbeskrivelser.

Måske arbejde til dem

»Det er muligt, at der er arbejde til dem,« siger personalerådgiver Annette Skaarmo Larsen og understreger, at selskabet først ville kunne se grundigt på CV'erne efter nytår på grund af travlhed.

National Oilwell Varco leder efter medarbejdere, der kan yde service på olie- og gasudstyr ude i felterne, har kendskab til maskinkonstruktion eller hydraulik.

En af de irakiske tolke er civilingeniør med speciale inden for benzin og råolie. En anden har etableret rensningsanlæg som maskiningeniør. En tredje har haft ansvaret for planlægningen af et nyt børnehospital i Basra.

Sprogbarriere trods kvalifikationer

Trods deres mangeartede kvalifikationer og ingeniørmanglen i Danmark har irakerne ikke fundet job, siden de kom til landet for et halvt år siden.

Kim Knudsen, chefkonsulent hos konsulentbureauet Komplement, der har fået opgaven med at finde job til irakerne, fortæller, at tre større danske virksomheder, som han ikke må sætte navn på, er i færd med at studere irakernes CV'er, men han betegner den norske interesse som glædelig.

»De er glade for at være i Danmark, har fået venner blandt andet blandt de soldater, de arbejdede sammen med i Bagdad og Basra, og så holder de især af den danske humor. Men de savner at bruge deres uddannelse. De siger, at hele verden er deres arbejdsplads. Så de er åbne over for arbejde i andre lande, hvis vi ikke kan finde noget til dem her i landet,« beretter Kim Knudsen.

Sproget giver problemer

De irakiske tolke kom først til et asylcenter i Ebeltoft, men er efterhånden blevet spredt rundt i landet og skal senere lære dansk. Netop sproget er en hurdle for de udenlandske ingeniører, som ellers har fået sidestillet deres eksaminer fra Basra og Bagdad med tilsvarende fra Danmark.

I National Oilwell Norway er en del af personalet engelsktalende, da firmaet er internationalt.

»Men vi ser, at det nok vil være en fordel, at de snakker norsk eller dansk,« siger personalerådgiver Annette Skaarmo Larsen fra selskabet.

Fakta: De irakiske tolke

  • Godt 300 irakiske tolke/hjælpere kom i sommeren 2007 i dyb hemmelighed til Danmark. Heraf var syv ingeniører.

  • De havde arbejdet for den danske bataljon i Irak og blev sammen med deres familier et mål for oprørernes kugler. Flere af dem blev truet eller fik deres familiemedlemmer dræbt på grund af deres tilknytning til Forsvaret.

  • I første omgang var tolkenes sikkerhedssituation ikke omfattet i de danske styrkers tilbagetrækningsaftale fra det krigshærgede land. Situationen ændrede sig, efter at tre højtstående soldater fra den danske bataljon i et brev til regeringen skrev, at tolkene om nødvendigt burde have asyl i Danmark.

  • De syv ingeniører er i alderen 24 til 37 år. De er blandt andet kemiingeniører, civilingeniører, maskiningeniører og elektroingeniører. En har arbejdet i alle dele af Irak med at etablere rensningsanlæg, så lokalbefolkningen kunne få rent vand. En anden stod for distribution af nødhjælp i FN's World Food Programmer og var i en årrække teknisk leder for et tysk firma i Dubai, der bl.a. arbejdede med solenergi. Han hjalp også danske journalister og reddede en enkelt fra kidnapning. En har arbejdet for USA's flyvevåben og bistandsorganisationen USAID.

Af frygt for repressalier mod familierne i Irak optræder irakerne ikke med deres navne, som er redaktionen bekendt.