Norsk bro braser sammen under vægten af våd beton
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk bro braser sammen under vægten af våd beton

En bro, der er under opførelse over Ladetangenten, en af de mest trafikerede veje i den norske by Trondheim, brast sammen ved 14.30-tiden onsdag.

Ifølge den norske avis VG tyder alt på, at ulykken indtræf, da bygningsarbejdere begyndte at fylde forskallingerne med beton. Da fik hele den understøttende konstruktion til at kollapse.

Avisen beretter, at store mængder armeringsjen og forskallingskonstruktioner er styrtet ned på vejen. Politi og redningsmandskab har allerede fjernet et tocifret antal ton med stål, armeringsjern og våd beton.

Seks personer er kørt på sygehuset. Deres nøjagtige tilstand er ikke oplyst, men de har ifølge det lokale politi varierende grader af skader, herunder brud.

Det er uklart, hvor mange der arbejdede på broen, da den kollapsede. VG skriver, at flere vidner fortæller, at der ved 13-tiden var omkring 15 personer i sving, men at det kan have været flere under sammenstyrtningen.

Avisen beretter, at en bil er klemt fast under murbrokkerne, og at redningsmandskabets førsteprioritet er at grave sig ind til bilen og befri de personer, som sidder i den. Det er uklart, hvor mange der er tale om, men én person er meldt savnet.

Desuden kan brandvæsnet ikke udelukke, at der har befundet sig flere under broen, end der nu er kendskab til.

Ifølge Leif Gunnar Smistad, vagthavende brandchef ved det lokale brandvæsen, bliver arbejdet med at rydde ulykkesstedet besværliggjort af, at der er tale om beton, der hærdet hurtigt.

»Vi skal spule med vand for at sikre, at betonen ikke skal stivne,« siger han til VG.

Endnu har ingen udtalt sig om, hvad der kan have været årsag til kollapset.

Dokumentation

Artikel med billeder fra vg.no

Artikel med billeder og video fra den norske tv-station NRK

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

er der en af de kloge her på siden der kan forklare mig hvorfor man stadig støber broer på stedet ?
bane danmark kunne godt finde ud af at rive et gammelt brodæk ned og løfte en nyt på plads på 5 dage i påsken hvorfor skal trafikken så stadig generes i ½ til hele år med at støbe en bro på stedet når man kan lave den i stål eller støbe den i en hal og løfte den på plads i løbet af 1 nat ?

  • 0
  • 2

@Michael. Hvor tror du den stup bro kommer fra ? Med lastvogn eller helikopter ? Nix, den blev bygget ved siden af over flere måneder.

M

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten