Norsk biotekråd går i front: Nej til GMO-import
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norsk biotekråd går i front: Nej til GMO-import

Der bliver ikke tale om import af GMO til Norge i denne omgang, hvis de norske miljømyndigheder følger indstillingen fra deres eget biotekråd, Bioteknologinemnda.

Biotekrådet har vendt tomlen ned på importmulighederne for 26 genmodificerede majssorter og fire rapssorter, som ellers er tilladt i EU. Ansøgerne ville både have tilladelse til at benytte sorterne til fødevarer og til foder til dyr.

Ifølge Norges aftale med EU kan Norge selv bestemme, om landet vil tillade import af GMO eller ej.

»Tidligere har vi taget stilling til ansøgningerne en for en, men i denne omgang var der flere i kø, så vi valgte at slå det hele sammen. Der har været et solidt flertal i alle GMO-sager i alle år i rådet, og dette afslag er også et tegn herpå,« siger rådsmedlem og professor i husdyravl- og genetik ved universitetet for miljø og biovidenskab Odd Vangen til Nationen.no.

Læs også: Førende dansk planteforsker: »GMO er blevet en slagmark«

Ud over biotekrådet skal den videnskabelige komité for fødevaresikkerhed og Fødevaredirektoratet komme med deres indstillinger til GMO-ansøgningerne, før Miljødirektoratet sender sin anbefaling til det norske Miljøverndepartementet. Det er regeringen, der tager den endelige beslutning om afslag eller godkendelse.

Læs også: DTU-forsker affærdiger GMO-studie: »Jeg har aldrig set noget lignende«

Baggrunden for afslaget er blandt andet et afsnit i den norske genteknologilov om krav til vurdering af bæredygtighed, etik og samfundsnytte, når det gælder import af GMO.

»Vi får sjældent svar fra producenterne på spørgsmål om bæredygtig udvikling eller samfundsnytte, og nogen vil pege på, at det ikke vil være i overensstemmelse med reglerne,« uddyber Odd Vangen.

Biotekrådet har blandt andet været optaget af, at mange planter af genmodificeret til at modstå et bestemt sprøjtemiddel, oftest glyphosat. Det øger risikoen for, at ukrudtet udvikler resistens, hvilket igen kan øge brugen af sprøjtemidler. Desuden er det ingen bæredygtig strategi for at bekæmpe ukrudt at udvikle afgrøder, der kan tåle flere forskellige ukrudtsmidler, skriver Nationen.

Læs også: Kritikere: Industrien slipper af sted med elendige GMO-forsøg

Det norske biotekråd er heller ikke imponeret over EU's fødevaresikkerhedsorgan Efsa, der anklages for at tillade GMO på et mangelfuldt, videnskabeligt grundlag.

Med i afvisningen fra biotekrådet er også majssorten NK603, der fremstilles af GMO-giganten Monsanto, som de norske myndigheder i december sidste år ellers indstillede til regeringen at godkende.

Læs også: Frankrig: Nu skal vi have svarene om GMO, Roundup og kræft

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det ser ud til at de norske forskere og myndigheder er uafhængige af industriinteresser/pres og kan tage den rigtige og saglige beslutning.
EFSA's vurderinger på dette felt er helt klart ikke uvildige men politiske. De forlanger højere kvalitet af undersøgelser, der viser problemer med GMO, men er tilfreds med lav kvalitet af undersøgelser, der viser ingen problemer.
Jeg synes EFSA eller industrien skulle give den franske forsker gruppe de nødvendige 20 millioner € til at omgøre deres undersøgelser efter OECDs retningslinier, som et forskningsråd aldrig ville bevilge. Alternativt skulle vi have et GMO moratorium, indtil alle de forsøgsresultater, som industrien har indsendt, og som ikke følger OECDs retningslinier, bliver bekræftet i nye forsøg designet efter OECDs retningslinier. Men hvorfor skulle industrien gøre dette, når det ikke forlanges af myndighederne, men kun af kritiske forskere. Industrien har alt at tabe ved nye undersøgelser af faglig kvalitet?

  • 9
  • 4

Tankevækkende hvis overtro har fået så meget fodfæste i Norge ...

Kan det virkelig passe at man i Norge er blevet så rige og selvfede at man afviser de videnskabeligt baserede miljø-, toksikologi- og risiko-vurderinger, som verdens førende toksikologer og miljøforskere bl.a. foretager i EU og USA, og i stedet tager i beslutninger på et grundlag, der får det norske biotekråd til at minde om noget i stil med landbytossernes molboforening ( http://www.bion.no )?

Der er mange ligheder mellem de mørke indre missionske trossamfund, der førhen havde magten i de uoplyste egne langt ude på landet, og det vi her kan læse det norske biotekråd (Bioteknologinemnda) står for. Mon der er andre som har læst artiklen, der også kommer til at tænke på det iranske præsteskabs Vogerternes Råd eller vores danske Det Økologiske Råd?

Måske er det endnu værre end overtro : et forsøg på lokal norsk profitoptimering via protektionisme? Ved at forbyde brug af GMO-baseret foder bliver konkurrencen i Norge så begrænset at det bliver muligt for det ineffektive og massivt statsstøttede norske landbrug at sælge deres egne foderprodukter til overpris, hvorefter man presser de norske forbrugere til at købe de ekstremt dyre norske fødevarer ved at brandbeskatte f.eks. danske landbrugsprodukter (344% told på importeret oksekød og 429% told på importeret lammekød ( http://www.avisen.dk/fakta-saa-hoeje-er-no... )). Dertil kommer den enorme statsstøtte til det ineffektive og ikke-konkurrencedygtige norske landbrug http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netn...

Når overflods-Norge på bl.a. denne måde årligt smider milliarder af kroner ud på at forøge ineffektiviteten i det norske landbrug, må det være rimeligt at Danmark tager en diskussion med Norge om hvorvidt det er etisk forsvarligt at nordmændene drak vores minister fuld og formodentligt derved fik lavet den bugtede grænsedragning i Nordsøen så olie-milliarderne fra Nordsøen hovedsaligt tilfalder Norge i stedet for Danmark.

  • 4
  • 9

Michael, du er tydeligvis så fastlåst i dine fordomme mod landmænd at det egentlig ikke har noget formål at svare på dit indlæg, men jeg kan da sige at jeg kender adskillige landmænd (konventionelle) og de er på ingen måde ligeglade med hverken dyr eller miljø, tvertimod. Måske skulle du hellere sætte dig lidt mere ind i hvilke betingelser de har at leve under, - på ingen måde misundelsesværdig.

  • 5
  • 4

Jeg interesserer mig skam for mange ting, inkl landbrug og natur/miljø, er selv biolog (nok en overaskelse for dig!!). I modsætning til mange andre har jeg ikke noget problem med at erkende den virkelig landmænd lever under: stadig stigende produktionsomkostninger hvorimod afregningspriser praktisk taget ikke har ændret sig i 30 år. Hvad betyder det??, - naturligvis at de er tvunget til at være vanvittigt effektive, og det indebærer at produktion af dyr og mark også må være effektiv. Kan de så ikke bare alle være økologiske,? - markedet begrænser det- (inklusiv i udlandet, der modtager langt hovedparten af fødevarene) - og pt er økomarkedet altså bare ikke stort nok og bliver det sandsynligvis heller ikke. Det er kun en fordel at være økolog så længe udbuddet ikke er for stort, da priserne eller vil blive presset ned.

  • 5
  • 4

Meget af debatten om GMO handler om synet på forsigtighedsprincippet og på hvordan dette princip håndteres i praksis.
I EU har Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritetet EFSA en meget konservativ tokning, som medfører at der skal være vægtig videnskabelig dokumentation der sandsynliggør en risiko, før man tager en risiko alvorlig ved godkendelse.
Der er to negative sideeffekter ved denne tilgang. Den ene er at man ser helt bort fra risici som måske nok er sandsynlige men ikke dokumenterede - i dette perspektiv ville det jo være uvidenskabeligt at tillægge dem nogen vægt. Et alternativet perspektiv, som jeg er mere tilhænger af, er at forlange at væsentlige risici undersøges og dokumenteres i uafhængige videnskabelige forsøg og institutioner inden godkendelse.
Den anden negative effekt af denne tilgang til forsigtighedsprincippet er at ingen kan matche det konstante flow af "videnskabelig" dokumentation som kommer fra industrien og de undersøgelser, som industrien sponserer på mere eller mindre "frie" universiteter. Det betyder at der altid er en stor gruppe industriforsøg der er designet til at vise at der ikke er noget problem for hver forsøg som peger på at der er grund til at undersøge problemstillingen bedre.

EFSA har udarbejdet en stor metode og et stort beslutningshieraki som skal få denne tilgang til at fremstå som en objektiv metode, og man kan kun arbejde med EFSA hvis man går ind for denne tolkning af forsigtighedsprincippet. Det gælder f.eks. DTU Fødevareinstitut i Danmark.
Derimod gælder det ikke GenØk i Norge som har udarbejdet meget kvalificerede risikovurderinger af en lang række GMO-afgrøder hvor de gang på gang peger på væsentlige risicu som bør dokumenteres inden godkendelse. Efter min vurdering er nordmændende ikke en brik overtroiske eller protektionistiske på dette felt. Det tager bare virkeligheden alvorlig.
Mange hilsner, Klaus

  • 5
  • 3

@ Klaus Sall

Der er to negative sideeffekter ved denne tilgang. Den ene er at man ser helt bort fra risici som måske nok er sandsynlige men ikke dokumenterede

På Nettet kan man se at Klaus Sall er/har været konsulent for bl.a. Økologisk Landsforening (se http://www.planteforskning.dk/arrangemente... )

Økologisk Landsforening markedsfører jo produkterne som "GMO-fri", så Økologisk Landsforening har stor glæde af det hvis der kan skabes mistillid til de konkurrerende konventionelle produkter. Det er i det lys jeg ser Klaus Salls indlæg. I denne sammenhæng må Økologisk Landsforening betragtes som en forening, der prøver at maksimere medlemmernes økonomiske udbytte via store offentlige tilskud og forhøjede priser.

Desværre kommer debatten på den måde ofte til at handle om en teoretisk detalje indenfor GMO-området og sjældent til at handle om de reelle problemer der er med fødevaresikkerheden, dyrevelfærden og miljøpåvirkningen - f.eks. indenfor det økologiske område.

Forbrugerne er jo slet ikke klar over at dyrevelfærdfærden i de økologiske brug er meget ringe for f.eks. høns og pattegrise. I forhold til de konventionelle husdyrbrug har de økologiske dyr det så dårligt at de dør i meget store tal i forhold til de konventionelle besætninger ( http://dca.au.dk/fileadmin/DJF/DCA/Pattegr... og http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/2... ). I undersøgelser af økologiske husdyrbesætninger er det påvist at det står så dårligt til at en ud af tre pattegrise dør i de økolologiske husdyrbesætninger. Hvor slemt det står til med de økologiske høns fremgår af at selv burhøns har meget meget lavere dødelighed end de økologiske høns.

For nylig har vi set hvordan man i super-økologen Camilla Plums familie behandler og underholder sig med at dræbe en hest og efterfølgende lader den ligge i skamferet tilstand på en strand. Man må håbe at det der er kommet frem i den sag fra denne super-økologiske familie ikke er kendetegnende for det økologiske jordbrug generelt, men noget tyder på at der er meget alvorlige problemer. Camilla Plums eks-mand som i en længere årrække har drevet økologisk landbrug sammen med Camilla Plum er formand for Økologisk Landsforening ...

Hvis der var et meningsfuldt Forsigtighedspricip og blot nogen rimelighed i de ekstraordinært store statstilskud økologiske landbrug modtager burde man vel ikke støtte de økologiske landbrug hvor dyrene har det så dårligt at dødeligheden er meget højere end i de konventionelle besætninger. Hvad er meningen med ekstraordinære statstilskud til en landbrugsform hvor husdyrene lider i så høj grad at der er markant højere dødelighed? Hvis Forsigtighedsprincippet er gældende burde man vel sætte en effektiv stopper for de økologiske jordbrugsformer hvor dyrevelfærden er så lav? Hvorfor hører vi mon ikke fra Klaus Sall i den sammenhæng?

Desuden er det heller ikke almindeligt kendt at f.eks. de økologiske ukrudtsbekæmpelsesmetoder i form af ukrudtsstrigler ødelægger rederne, smadrer æggene og dræber ungerne af vilde, fredede og udrydelsestruede fuglearter som vibe og strandskade (se Table 3.18 side 72 http://curis.ku.dk/ws/files/8079806/rappor... ). Forbrugerne tror jo nok at det er det modsatte de bidrager til når de køber Ø-mærkede produkter, men det er det desværre ikke. Hvorfor mon Klaus Sall ikke kommer på banen med Forsigtighedsprincippet i den sammenhæng?
Hertil kommer at det er velkendt at udbyttet i f.eks. de økologiske jordbrugs kornafgrøder er så lavt at den økologiske jordbrugsform med nogen ret kan betegnes som en slags rovdrift på den mest skrøbelige og begrænsede miljø- og naturressource : jorden/naturen (landbrugsjorden ville være vild natur hvis jorden ikke blev dyrket). Allerede i dag er det så grelt at man kan udlægge hele Falsters areal til vild natur uden at Danmarks samlede landbrugsproduktion falder, hvis man omlagde de danske økologiske jordbrug til konventionelle jordbrug. Dette eksempel viser hvilke enorme naturvædier vi mister når vi dyrker jorden via gammeldags lavproduktive metoder som f.eks. den økologiske jordbrugsmetode, men hvorfor brugte man ikke Forsigtighedsprincippet inden det kom så vidt og hvorfor gør man det ikke nu - inden man sender flere millarder støttekroner ud til økologisk jordbrug?

Herudover er det også kendt at økologiske fødevarer har et meget højt indhold af verdens farligste gift, dioxin, og i nogle tilfælde er grænseværdien for dioxin overskredet i de økologiske produkter ( http://www.forbrugerkemi.dk/nyheder/mad/ho... og http://jyllands-posten.dk/indland/ECE33693... )

Det er også kendt at der er der er store problemer med ekstremt farlige og skadelige mykotoksiner i de økologiske produkter. Mykotoksiner er bl.a. hormonforstyrrende, kræftfremkaldende og ødelægger immunforsvarssystemnet. F.eks. er der i Danmark solgt store mængder økologiske havregryn hvor grænseværdien i de økologiske havregryn, der er købt i butikkerne er overskredet ( http://www.foedevarestyrelsen.dk/Nyheder/P... ). Det stof man påviste i de økologiske havregryn er kendt for at ødelægge immunforsvarssystemet. Børn er særligt følsomme overfor giftstoffet, der blev fundet i de økologiske havregryn ...

Disse økologiske havregryn har intetanende danske forældre serveret for deres børn i den tro at de var særligt sunde, men det modsatte var desværre tilfældet.
Her behøver vi vidst ikke noget Forsigtighedsprincip, men kan bare bruge sund fornuft og kræve at få stoppet den slags og området overvåget. Men man går den modsatte vej: førhen blev tallene for mykotoksinindholdet i økologiske og konventionelle produkter offentliggjort - men den debat som tallene afstedkom forsøgte økologer at få stoppet - og nu offentliggøres tallene ikke længere. Hvorfor? Hvor mon Forsigtighedsprincippet er blevet af? Det er ikke hypotetiske problemstillinger, men ekstremt skadelige stoffer der er tale om ...

Dette er blot nogle enkelte eksempler på hvordan man indenfor det økologiske område forvalter Forsigtighedsprincippet, mens man antyder at der er store problemer med godkendelsen af GMO-produkter (som er verdens mest gennemtestede produkter og som det aldrig er påvist at en eneste af de hundreder af millioner mennesker der har spist produkterne er blevet syge af). Økologiske debattører og økologi-fortalere kan åbenbart fordreje debatten og Forsigtighedsprincippet i sådan en grad at Forsigtighedsprincippet bliver et meningsløst begreb, man bruger uden den mindste refleksion og realitetssans. Det hele ender i hypoteser og teorier mens forbrugerne og miljøet lades i stikken uden at man får stoppet de åbenlyse og alvorlige problemerder optræder indenfor det økologiske område.
Vi er i den forbindelse ude i noget der langt værre end den norske overtro.

Dette er blot et eksempel på hvad der sker når man man bruger elastiske snik-snak-begreber og ikke bruger videnskabelige og veldokummenterede toksikologiske metoder i forbindelse med sikkerhedsmæssige vurderinger og godkendelse af vore fødevarer.

Det her er også en forsmag på hvad der kan ske hvis videnskabelige og objektive vurderingsmetoder bliver tilsidesat og øko-fundamentalisme og GMO-fobi overtager styringen, som det måske er ved at ske i Norge.

  • 6
  • 6

Finn Okkels nævner den i forhold konventionellen dårlige øko dyrevelfærd, samt økogryn der strutter af gift, og forlanger "objektive" vurderinger til erstatning af overtro.
Hertil tilbagegivelse af økoområder til naturen.
Finn bør i sin vildfarelse starte med dyrevelfærden, og se på emnets grundlæggende teser: Dyrs mulighed for naturlig adfærd og fravær af unødig lidelse - bland endelig ikke dødsfald forårsaget af den i arven nedlagte overlevelse (løven der nedlægger et bytte) og potentielt arvet social adfærd (hakkeorden) ind i debatten, sådanne emner ligger udenfor dyrevelfærden som emner der ikke lader sig påvirke - hverken konventionelt eller økologisk.
Siden kunne en større rummelighed nuancere Finns GMO-prisninger.

  • 4
  • 4

@ Kim Sahl

… bland endelig ikke dødsfald forårsaget af den i arven nedlagte overlevelse (løven der nedlægger et bytte) og potentielt arvet social adfærd (hakkeorden) ind i debatten

Her vidst tale om rendyrket øko-fundamentalisme: når hønsene tramper og hakker hinanden ihjel i en økologisk besætning er Kim Sahls påstand åbenbart, at det er naturligt, og det er noget man ikke kan gøre noget ved – og ikke må debattere. I undersøgelser er dødeligheden i de økologiske besætninger påvist at være flere hundrede procent højere end selv blandt burhøns (!)
I forbindelse med forekomst af høje koncentrationer i økologiske produkter af de særdeles skadelige mykotoksiner ønskede økologer at undersøgelserne og offentliggørelsen af resultaterne blev stoppet – og det er lykkedes. Det er forhåbentligt ikke foreneligt med Forsigtighedsprincippet at hindre debat og formidling af vigtig sundhedsmæssig viden på denne måde?
Et virkemiddel til at forøge efterspørgslen på økologiske produkter og opnå økonomisk gevinst kan være at skabe tvivl om at forbrugerne kan regne med den videnskabelige sikkerhedsgodkendelse som GMO-produkter gennemgår og dermed skabe en illusion af at de med de økologiske produkter konkurrerende konventionelle produkter er problematiske. Gør man forbrugerne bange og usikre i forhold til GMO og konventionelle fødevarer er det selvfølgelig nærliggende at man kan opnå større omsætning af økologiske produkter og Klaus Salls konsulentfirma vil jo nok også nyde godt af den situation. Jeg kan ikke lade være at tænke på at økologernes anti-GMO-kampagne og f.eks. Klaus Salls indlæg også kan ses i det lys …
Jeg har haft fritgående høns i mange år og har aldrig set hønsene hakke hinanden ihjel – jeg har heller ikke set den adfærd i de vilde fasanflokke ude på marken.
Høns er fra naturens side et flokdyr og det bliver de ved med at være selvom man sætter et Ø-mærke på dyrene, opstiller mærkværdige økologiske regelsæt og får ekstraordinære statstilskud til de økologiske brug.
Fra naturens side lever høns i små flokke i f.eks. skovbunden. Høns bevæger sig sjældent ud på store åbne arealer – specielt ikke hvis der ikke er en hane i flokken. Er flokkene af økologiske høns store, klumper hønsene sig sammen på et lille areal, bliver indsmurt i afføring, svækkes, og det er under de forhold hønsene tramper og hakker hinanden ihjel. Kan man forestille sig noget mere uværdigt og pinefuldt for et dyr end at blive totalt indsmurt i afføring, trampet og hakket langsomt til døde ? Kan økologerne virkelig leve med det?
Der går rygter om at de ting ved man skam godt blandt de økologiske producenter. Men når hønsene alligevel ikke går ud på friarealerne (under åben himmel) sår man simpelthen f.eks. en kornafgrøde på de hønse-arealer, som hønsene alligevel ikke bevæger sig ud på. Derved kan de økologiske producenter opfylde de økologiske regelsæt om at hønsene har et stort areal til rådighed og opnå en pæn merpris og indtjening for deres produkter, mens hønsene udsættes for de lidelser som Kim Sahl gerne vil bagatellisere - og slet ikke mener vi skal forholde os til når vi diskuterer Forsigtighedsprincippet.
Modsat hvad Kim Sahl skriver er løsningen, der tilgodeser hønsenes behov, ganske simpel og handler selvfølgelig om at økologerne blot skal have hønsene i små flokke under forhold hvor hønsene ikke skal ud under åben himmel (sådanne arealer bør ikke indgå i de arealer man indregner i de arealer hønsene har til rådighed). Det er altså ganske ukomplicerede ting og løsninger, som Kim Sahl ikke vil debattere, men problemet er selvfølgelig at økologerne så skal vælge mellem høj dyrevelfærd og høj indtjening, for alt andet lige bliver fortjenesten selvfølgelig meget lavere hvis man skal tilgodese hønsenes naturlige behov og ikke har hønsene gående i kæmpestore flokke. For økologerne kan det bedre betale sig at have lav dyrevelfærd og høj dødelighed i hønseflokkene – i hvert fald så længe forbrugerne ikke ved hvad det er der foregår. Dvs. så længe det lykkedes økologer at hindre debatten – præcist som vi har set Kim Sahl ønske her .
Jeg mener den argumentationsform vi her er vidne til med god ret kan betegnes øko-fundamentalisme. De økologiske regelsæt er tilsyneladende religionen som altid er sand og som blindt må følges uanset hvilke lidelser dyrene udsættes for. Det kunne måske have mening hvis de økologiske regelsæt var skrevet af guder på stentavler, men de er altså skrevet af kontorfolk og sammen med et ekstremt bureaukratisk overvågnings- og kontrolsystem er der såmænd blot tale om næsten uoverskuelige bunker af papir.
Dem der især nyder godt af det system er tydeligvis ikke dyrene, men især dem jeg vil betegne det økologiske præsteskab, hvis skingre prædiken efterhånden har ført til at forbrugerne får dårlig samvittighed, frygter for deres liv og helbred, samt verdens undergang eller Helvede på Jorden hvis man ikke efterlever de økologiske bud. Mange forbrugere tror faktisk at de påvirkes negativt af GMO-produkter til trods for at det lige præcist for GMO-produkternes vedkommende er klart dokumenteret at de er sikre.
Mit håb er at vi en gang i fremtiden vil kunne forholde os videnskabeligt og rationelt til miljø- og fødevaresikkerhedsspørgsmål og at vi ikke ender i noget der kan minde om Den Mørke Middelalder.

  • 3
  • 4

Finn Okkels skriver, at økohøns "tramper og hakker hinanden ihjel" og, at store økologiske hønseflokke, "klumper sig sammen på et meget lille areal, bliver totalt indsmurt i afføring, svækkes. Kan man forestille sig noget mere uværdigt og pinefuldt for et dyr". "Dødeligheden er flere hundrede % højere end blandt selv burhøns (!)". Finn sammenfatter, "lav dyrevelfærd og høj indtjening": Meget bedre går det Finns egne fritgående høns, "jeg har aldrig set hønsene hakke hinanden ihjel".
Men Finn, vi lever i en oplyst tidsalder hvor det vides at konsensus (enighed) generelt er en dødelighed på 10% for økohøns og 5% for burhøns. Det er ikke overraskende - sæt befolkningen i fængsel og dødeligheden (trafik/mord/ulykker/uheld m.v.) vil rasle ned. Dette til trods, luk fængslerne op og alle vil myldre ud i friheden. Høns er ikke en dyt anderledes, de fiser ud selv om de risikerer død og at få hønsemøg på fjerene. Overraskende er heller ikke at økologerne ønsker at få dødelighedstallet ned, men helt på niveau med de fængselsindsatte høns når de nok ikke.
Hakkeorden. Den er en medfødt potentiel social egenskab, der ikke kan fjernes hverken økologisk eller konventionelt. Men alle ser gerne egenskaben begrænset, men, for økologen, ikke på bekostning af et liv bag tremmer. Økologen kalder det dyrevelfærd, men undrer sig også over naturens barske orden, og over at Gud så, "at alt var godt". Denne naturens orden kan økologen ikke omgøre, men han søger gennem forsigtighedsprincippet at undgå dyremishandling og naturødelæggelse.

  • 2
  • 4

Nu er en diskussion om økofascisme langt fra det egentlige emne, netop GMO importen i Norge. Der er ikke kommet noget nyt med dette "udenomssnak".

Men da den ene part driver ukollegial spin, fører videre diskussion os ikke frem. Det er blot en skyttegravskrig på kæpheste.

  • 1
  • 1