Norges største vindmøllepark åbnet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norges største vindmøllepark åbnet

Fosen Vindpark bliver Norges største. Seks af disse turbiner er nok til at dække kraftbehovet for de 4.300 indbyggere Åfjord kommune. Illustration: Frank Boutrup Schmidt

For nylig åbnede Roan Vindpark i Fosen i Trøndelag Kommune midt i Norge. Den er en central del af Fosen-projektet, som bliver Europas største landbaserede vindkraftanlæg.

Roan Vindpark tæller 71 turbiner og har 70 kilometer vej. Vindturbinerne har en tårnhøjde på 87 meter og vingelængde på 57 meter. Vindmølleparken, som er Norges største, har en installeret effekt på 255,6 MW og vil årligt producere 900 GWh, som primært vil forsyne Trøndelag.

Vindturbinerne kom med skib fra Vestas-fabrikken i Esbjerg i Danmark, og det krævede 568 trailerlæs at få alle turbinedelene fra kajen og op på fjeldet. Derudover kom 90 trailere med krandele og 40 lastbiler med andet udstyr.

Norske Teknisk Ukeblad var med, da den første turbine blev fragtet op på fjeldet i snevejr i april sidste år. Både Monstad kaj og 241 kilometer ny vej er anlagt specielt til vindparken.

Giver lokale arbejdspladser

Vindparken har givet ni faste arbejdspladser og 20 procent mere i kommunale indtægter i Roan.

»Fosen Vind bliver også den største eksportforretning i kommunen,« siger borgmester Einar Eian i en pressemeddelelse.

Når Roan og Åfjord bliver en kommune næste år, vil hele elbehovet blive dækket af seks af de nye turbiner.

Den lokale virksomhed Johs J. Syltern AS har stået for byggeriet af al infrastruktur og alle veje i vindmølleparken. Vestas er ansvarlig for driften de to første år, men lejer lokalt driftspersonale fra Statkraft. Fra 2021 overtager TrønderEnergi driftsansvaret for vindmølleparken.

Den første af seks vindparker

Fra byggeperioden: Turbinedele klar til at blive transporteret til Roan-feltet. I midten af billedet ses de tre første trailertransporter med turbineblade. Illustration: Eirik Helland Urke

Roan Vindpark er den første af de seks vindparker i Fosen-udbygningen. Den omfatter også vindmølleparkerne Harbaksfjellet, Storheia og Kvenndalsfjellet på nordsiden af Trondheimsfjorden (ca. 780 MW) samt vindmølleparkerne Geitfjellet og Hitra 2 syd for Trondheimsfjorden (ca. 275 MW).

Monteringen af turbinerne og færdiggørelsen af vindmølleparkerne på Storheia og Hitra 2 foretages i år. De tre sidste vindparker; Geitfjellet, Harbaksfjellet og Kvenndalsfjellet, står for tur i 2020.

Når Fosen-udbygningen er klar, vil det være Europas største vindkraftanlæg på land med en samlet installeret effekt på 1.057 MW. Fosen Vind ejes af Statkraft (52,1 pct., Nordic Wind Power (40 pct.) og TrønderEnergi (7,9 pct.).

Artiklen er fra tu.no.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Seks af disse turbiner er nok til at dække kraftbehovet for de 4.300 indbyggere Åfjord kommune."

  • det havde været fint om artiklen også havdeoplyst lidt om den normale flukturation i vinden i området over året, og dermed lidt om i hvor mange dage den angivne forsyning kan forventes. Og måske en smule om hvor elforsyningen forventes at komme fra i mulige vindstille perioder ?
  • 7
  • 23

Ganske få ord kan nogen gange være meget befriende.
Det er jo netop oplagt, at have vind produktion sammen med super gode reguleringsmuligerheder, som der ligger i vandkraft. Norge har en produktions rekord på ca. 27 GW, hvilket er ganske imponerende og netop derfor har Danmark gode elforbindelse til Norge, med en meget stor andel af el-forsyningen som kommer fra vind. Det er jo vores held, at vi ligger tæt på Norge, og hvorfor skulle de ikke også selv udnytte den fordel. Det er jo oplagt, og det betyder jo blot, at de bliver i stand til, at sende endnu flere GWh mod kontinentet i vindstille perioder, til en god pris.

  • 10
  • 0

Hvis det som Birk Sylvest Andersen skriver, er således, at ekstra norsk vindkraft resulterer i, at vi her i DK får mere og billigere norsk vandkraft-el i vindstille perioder end vi kan få nu, er alt jo såre godt.

Men hvis ny norsk vindkraft derimod skal sælges på markedet i konkurrence med dansk vindkraft når det blæser i Vest-Skandinavien, er jubelen vel til at overse.

Nu ser vi. Lad os alle håbe at det ikke bliver en økonomisk gyser for dansk vindkraft.

  • 2
  • 8

Nu ser vi. Lad os alle håbe at det ikke bliver en økonomisk gyser for dansk vindkraft

- hvilket formentligt netop bliver tilfældet iflg. artikel i Weekendavisen (uge 11)!

Sidste år investerede Norge 40 milliarder i kraftforsyningen, enten i form af udbygning af vind eller opgradering af elnettet for at få transporteret vinden ud. Man planlægger at bruge det samme beløb i år, og det skal gerne holde flere år frem i tiden. Norge skal være en større vindkraftnation end Danmark. Det har især én konsekvens: at vi nordmænd ikke vil kunne blive ved med at importere energi fra Danmark, siger Festervoll.
»Det ser ud til, at Norge får et vindkraftoverskud. Allerede nu producerer vi mere, end vi har brug for; på et normalt år har vi et nettooverskud af kraft, men det har vi kunnet regulere. Det kan vi ikke med vindkraften.«
– Men kan vi ikke eksportere vindkraft til Danmark, når det ikke blæser der, og importere vindkraft, når det blæser?
»Nej. Norge får nu kabler til Nordtyskland og Storbritannien. Vi har i forvejen kabler til Danmark og Holland. Hele dette område er en del af Nordsøbassinet, der går op langs Vestnorge, hvor meget af den norske vindkraft skal udbygges. I hele Nordsøbassinet blæser vinden samtidig. Norge har kunnet importere fra Danmark, fordi vores kraftnet har været uden vindkraft. Nu bliver vores net fuldt af norsk vindkraft, og så er der ikke længere plads til den danske.«

  • 3
  • 7

Det er en skandale for de smukke norske landskaber.
Ufatteligt at vind-lobbyisterne har kunnet overtale lokalpolitikerne til denne landskabsvandalisme. Trist.

PS. Den største trussel mod klimaet er forhaling af atomkraft, hvilket dette er et eksempel på.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten