Norges skiløbere kører suverænt på avanceret sensor-teknologi
I torsdags var Norge på den anden ende, ramt af OL-eufori. Norges topatleter vandt seks – vi gentager SEKS - medaljer ved vinter-OL i Pyeongchang i Sydkorea på en dag, og slog dermed Norges gamle OL-medaljerekord fra 1952 med én.
I skrivende stund har Norge lagt sig suverænt i spidsen for medaljehøsten med 29 medaljer, 11 af guld, 10 sølv og 8 bronze. Nærmeste konkurrent, Tyskland, halter efter med 23, mens ærkerivalen udi vintersport Sverige foreløbigt (kun) har hentet 7 medaljer …
De imponerende resultater vækker opsigt i andre lande, for hvordan kan et lille land som Norge med knap fem millioner indbyggere klare sig så godt? Svaret er målrettet eliteforskning blandt andet på NTNU – Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet Trondheim, hvor Senter for Toppidrettsforskning holder til.
Vigtigt at kende den fysiske belastning
Professor Øyvind Sandbakk er leder for forskning og udvikling i Olympiatoppen, der er ansvarlig for resultaterne i Norges topidræt.
Læs også: Forsker og OL-atlet udfordrer videnskaben om friktion
Og de seneste år har han og hans kolleger på Senter for Toppidrettsforskning ved hjælp af en avanceret, ny multisensorisk teknologi og en algoritme fundet ud af, hvordan man kan optimere langrendsløbernes præstationer, skriver gemini.no.
»Vi ønsker viden om, hvordan brugen af forskellige delteknikker (de forskellige måder, skiløberne løber på med skøjteteknik, dobbeltstavgang, dobbelttag, fiskeben, diagonalgang, red.) under træning og konkurrencer, for det har stor betydning for at forstå den fysiske belastning, samt hvordan og hvorfor udøvere taber eller tjener tid ude på løjpen,« forklarer Øyvind Sandbakk til Ingeniøren.
Kan analysere delteknikker undervejs
Sensorteknologien kan genkende bevægelsesmønstret og kategorisere det i delteknikker. Det er så effektivt, at man reelt kan gøre sig uafhængig af videooptagelser af skiløberne, fordi målingerne er så præcise.
Læs også: I dag curler danskerne: Forskere har fundet forklaringen bag stenenes ‘curl’
Og som noget nyt kan man måle atleten ude på selve løjpen i stedet for som hidtil i et laboratorium eller på rulleski på landevej.
Der kører flere projekter samtidigt, men i et af dem har man altså arbejdet med udvikling af teknologi, som kan måle både langrendløbernes teknik og præstation – både for at hjælpe udøverne med at forbedre sig og for at måle forskellen på det udstyr, man anvender.
Syv sensorer
Sensorsystemet består af syv sensorer, der blandt andet måler hjertefrekvens baseret på EKG-data, hudtemperatur på brystet (hvert tredje sekund), og også består af et triaksial accelerometer og gyroskopdata (20 Hz). Data bliver transmitteret trådløst ved hjælp af Bluetooth til en lille computer, som kontrollerer, synkroniserer og logger sensordataene.
Læs også: 1.218 droner slår verdensrekord ved vinter-OL
Sensorsystemet bliver sat på atletens øvre ryg, nederste ryg, venstre og højre arm og venstre og højre ankel. Og man styrede det multisensoriske system gennem et brugerdefineret webside via en intern WiFi-konfiguration. Der blev også brugt et avanceret sportsur og en barometrisk højdemonitor.
Sensorsystemet kobler så signalerne fra sensormodulerne på samme tid, så man kan overvåge alle bevægelser uden forsinkelser.
Her kan du se, hvordan sensorsystemet kan overvåge forskellige parametre samtidigt.
Flytter forskningen ud på løjperne
Tidligere er forskningsprojekterne med langrendsløberne som nævnt primært foregået i laboratoriet med rulleski på særlige løbebånd.
Læs også: Nasa håber på massiv snestorm under vinter-OL
»Det unikke er, at vi kan måle nøjagtig bevægelse på mange punkter på kroppen samtidig uden for laboratoriet med en meget god tidssynkronisering. Vi kan også måle andre fysiologiske parametre såvel som GPS. Og korrelere dette til bevægelsen i et bestemt terræn. Det betyder, at vi kan finde sammenhængen mellem bevægelsen af forskelige dele af kroppen og anvende det til den optimale bevægelsesanalyse inden for f.eks. langrend.«
Det forklarer fysiker og seniorforsker Trine Seeberg fra forskningsinstitutionen SINTEF Digital, der ligger sammen med NTNU og har samarbejdet med Senter for Toppidrettsforskning. Det er Trine Seeberg, der står i spidsen for udviklingen af den multisensoriske teknologi.
Kan også bruges til andre idrætsgrene og kronisk syge
Det er normalt, at man benytter sensorteknologi inden for især fodbold, men også andre sportsgrene. Men inden for langrend har man ikke haft kommercielle løsninger tilpasset den daglige træning, der foregår i varieret terræn og sommetider under ekstrem kulde.
Trine Seeberg siger til Ingeniøren, at teknologien ikke været moden før nu. Derfor forventer man sig meget af forskningen.
»Inden for langrend gør dette os i stand til at få en ny indsigt i, hvad der gør, at man vinder. Man får et bedre træningsredskab, fordi man kan logge sin træning mere præcist, og endelig kan man kombinere sensordataanalyserne med videoanalyser, så atleten kan udvikle sig teknisk. Det vil sige, at du kan få en trådløs ’cross-country coach’ (langrends-træner, red.), «siger Trine Seeberg.
Læs også: Vinter-OL: VR bringer skadet skiløber i form
I forskningsprojektet publiceret i december 2017 i tidsskriftet Sports Engineering har man både testet sensorteknologien på topatleter og amatørskiløbere, og man
kunne se, at data var præcise, uanset hvor hurtigt det gik.
Ifølge Trine Seeberg vil teknologien også kunne anvendes på andre sportsgrene, ligesom man vil kunne bruge den til overvågning af bevægelse under rehabilitering og kronisk sygdom.
Har allerede sat kurs mod næste OL
Der er tale om grundforskning i forhold til udvikling og anvendelse af sensorteknologien og udvikling af en algoritme til analysering af målingerne af vinkelhastigheden mellem arme og ben. Så selv om der har været landsholdsatleter med i forskningen, kan Norges toppræstationer på løjperne i dag ikke tilskrives NTNU og SINTEF Digital – endnu ...
»Det er en del af mange studier, som handler om præstationsudvikling i topidrætten, så lige det her studie har ikke haft direkte ’impact’ på udøvernes præstation, men det kommer de næste projekter til at få,« siger Øyvind Sandbakk.
Han er selv en dedikeret skiløber med en fortid som konkurrenceskiløber, og han følger selvfølgelig vinter-OL – men hjemme fra Norge. For har han og hans kolleger allerede rettet antennerne ind mod forskningsprojekter, der skal sikre Norge medaljeregn ved vinter-OL i Beijing i Kina i 2022.
»Vores job er gjort, og nu arbejder vi med at udvikle forskningsprojekter og viden frem mod næste OL,« siger Øyvind Sandbakk.
14 millioner på skismøring
Det foreløbige arbejde med sensorerne fortsætter i et nyt projekt ’AutoActive’. Der samarbejder NTNU med Olympiatoppen om at bruge sensorer til måling af menneskelig ydelse i både idræt og helserelaterede sammenhænge.
Forskningsrådet i Norge støtter projektet.
Læs også: OL-atlet: Sådan mikser man karrieren med topidræt
Norge bruger i øvrigt mange penge på forskning i vinterelitesport. Hvis du husker OL i Sochi i 2014, var det en fæl skuffelse for Norge. For langrendsløberne og skiskytterne havde problemer med skismøringen i det varme klima.
Temperaturen nåede på enkelte dage op på syv-otte graders varme, og sneen mere var sluchice end sne. Mens konkurrenterne strøg forbi dem i sporet, stod nordmændene nogle dage nærmest stille.
Olympiatoppen, Norges Skiforbund og Norges Skiskytterforbund har siden 2014 satset 14 millioner norske kroner på at få verdens bedste ski i Pyeongchang. Det ser ud til at virke ...
