Norges industri vil satse på Eurofighter

En rapport fra det norske forsvars forskningsinstitut (FFI) peger ifølge den norske avis Aftonbladet på, at Norges industri og forskning hellere vil satse på Eurofighter end den amerikanske Joint Strike Fighter. Både Norge og Danmark har ellers betalt for deltalgelse i JSF-projektets første fase og ligesom Danmark afventer Norge beslutningen om deltalgelse i næste fase, der vil koste både Danmark og Norge en milliard kroner.

Marit Nybakk, som er formand for Stortingets forsvarskomité vil ikke afvise, at Norge kan deltage i begge programmer for ikke at binde sig til én leverandør af de omkring 40 kampfly, som Norge skal anskaffe når deres F-16 er udtjent:

»Både genkøbsproblematikken og hensynet til teknologisk udvikling kan pege på, at vi skal være med i begge udviklingsforløb. Det er muligheder som bør vurderes,« siger Nybakk til Aftonbladet. Hun understreger, at intet er bestemt endnu og at der ventes på et udspil fra den norske regering.

I følge rapporten, som Aftonbladet har fået adgang, til ønsker den norske industri en hurtig afgørelse om hvilket fly der satses på selv om norsk industri allerede har fået kontrakter om leverancer til Eurofighter.

I den de nye norske rapport regnes JSF i dag som et risikabelt projekt set i forhold til de muligheder, som industrien kan få, hvis Norge vælger den europæiske Eurofighter.

Den danske beslutning om deltagelse i næste fase af JSF-projektet er nært forestående og med offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag senere i dag ventes det, at milliarden for dansk deltagelse i næste fase af bliver afsat, så den danske forsvarsindustri kan få adgang til de attraktive udviklingsopgaver i milliardklassen. I Danmark har Eurofighter, der er langt dyrere end JSF, ikke været på tale.