Norges første nettilsluttede bølgekraftanlæg i drift

Illustration: waves4Power

Norges første nettilsluttede bølgekraftanlæg producerer nu strøm og har gjort det siden 2. juni i år.

Strømmen aftages af det lokale el- og transformerselskab, Tussa, der også har koncession på udnyttelse af bølgekraft i området. Det skriver norske tu.no.

Bølgekraftanlægget på bare 100 kW er placeret ud for øen Runde lidt syd for Ålesund på den norske vestkyst, hvor der virkelig kan være gang i bølgerne.

Bølgekraftanlægget har vugget i bølgerne ud for øen Runde siden februar 2016. Illustration: Waves4power, AB Sweden

Læs også: Lollandsk bølgekraft-platform vinder to kæmpe-kontrakter i Storbritannien

Konceptet er svensk, hedder Waves4Power og er gennem det seneste år blevet testet og optimeret på sitet forud for nettilslutningen:

»Vi er meget stolte af det, vi har opnået. Samarbejdet med norske leverandører og interessenter har været rigtig godt og vigtigt, for at vi har kunnet realisere projektet,« siger adm. direktør Ulf Lindelöf fra Waves4Power til norske tu.no.

35 meter åbent rør

Bølgekraftværket er en såkaldt point-absorber-type, hvor en enkelt bøje er forankret til havbunden med fire elastiske reb.

Bøjen indeholder et cirka 35 meter langt åbent rør med en diameter på otte meter. Inde i røret sidder et stempel, som på grund af en 400 ton tung vandsøjle nedenunder næsten står stille i vandet, mens røret vugger op og ned med bølgerne. Se video nedenfor.

Modstanden i stemplet kan reguleres hydraulisk i takt med bølgehøjden.

Læs også: Pilot-bølgekraftanlæg lagt ud ved Hanstholm – igen

Stemplets bevægelser i røret omsættes til energi via hydraulik til strøm i en generator. Strømmen ledes via et specialkabel til en havbundstransformator og videre ind på elnettet.

Kontrolsystem og generator er leveret af Siemens, mens kablet, som skal hænge frit ned fra bøjen, er specialudviklet af NKT Cables.

Sigter på fjerntliggende øer med dieselkraft

Ifølge Lindelöf har laboratorieforsøg vist, at anlægget kan producere strøm til en pris på cirka 2,75 DKK pr. kWh.

Ved næste runde af kommercialisering regner man med, at prisen kan komme ned på mellem 1,40 og 1,60 DKK pr. kWh.

Læs også: Her er planen, der skal fremme bølge- og tidevandskraft

Toppen af selve bøjen, der blev bygget på et svensk værft. Illustration: Waves4Power AB, Sweden.

»Vi henvender os primært til særlige kunder på fjerntliggende øer og akvakulturanlæg, der bruger diesel som brændstof, og her kan disse priser godt konkurrere. Om få år vil vi nå frem til en pris på niveau med vindkraft,« siger den administrerende direktør til tu.no.

For at bølgeenergianlægget kan blive et kraftværk, skal flere bøjer kobles sammen omkring en transformator. Et knudepunkt med 10 tilslutningspunkter er allerede på plads, koblet til land med et 3 km langt kabel.

Dimensioneret til 25 meter høje bølger

Den nettilsluttede bøje er som nævnt på 100 kW, men virksomheden vurderer, at man med optimering og tilpasning af styresystemet kan øge effekten pr. bøje til 175-200 kW. Med 10 bøjer kommer den samlede bølgeenergikapacitet så op på emmelm 1,7-2 MW.

Ifølge Lindelöf er stort set hele den norske kyst og britiske farvande ideelle til bølgekraftanlæg.

Til Ingeniøren siger han, at den helt store udfordring for bølgekraft stadig er holdbarhed, og at Waves4Power har sin styrke i, at anlægget netop ikke er fast forankret til bunden:

»Bøjen har allerede overlevet en orkan med 14 meter høje bølger, så vi er fortrøsningsfulde,« siger han.

Læs også: Ny simulator skal sparke bølgekraften op i gear

Med hensyn til den høje kWh-pris peger Ulf Lindelöf på, at bølgekraften er mindst 30 år efter vindkraften:

»Der er rigtig store muligheder for at industrialisere vores koncept, idet anlæggene består af masser af ens bøjer, som kan masseproduceres og dermed komme ned i pris, « påpeger han.

Læs også: Dansk bølgeenergi får ny dreng i klassen

Waves4Power-anlægget kræver mindst 40 meters dybde og producerer bedst i 1,5-5 meter høje bølger og med 6-7 sekunder mellem hver bølgeperiode.

Anlægget er konstrueret til at modstå fra 24 til 25 meter høje bølger. Under testen har man været ude for 14 meter høje bølger i forbindelse med en orkan.

Se, hvordan anlægget virker:

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En simpel og smart konstruktion... jo simplere des bedre når der er tale om de enorme kræfter som bølgerne rammer anlægget med. Nogle andre systemer knækkede når de kom ud på "dybt vand". Det må være en meget vekslende strøm.... Det kan jo nok ikke betale sig, men hvis der var mulighed for at sende vandstrømmen fra flere bøjer ind i en beholder der var hævet over havoverfladen og derfra lade den rende kontinuert ud gennem en el-generator så måtte det give nogle fordele og så skulle bøjen ikke indeholde selve generatordelen. For eksempel i nærheden af små klippeøer som man kunne bygge beholderen på..

Men har faktisk haft en kommunikation med konstruktøren og de har ret godt styr på det...

  • 3
  • 1

Det energisegment det henvendes til, er idag afhængigt af Diesel, så dette er et klart fremskridt. Hvis det er kombineret med energilagring i bøjen, kan stabil strøm måske leveres af anlæget? Jeg vil gerne vide lidt om kapacitetesfaktoren, i forskellige farvande, hvis den information findes?

  • 3
  • 2

Jeg vil gerne vide lidt om kapacitetesfaktoren, i forskellige farvande, hvis den information findes?

Der er cirka lige så mange svar som der er typer af bølgeanlæg. Det afhænger af om energien bliver høstet af havstrøm eller bølgebevægelse, og hvilke bølgefrekvens og amplitude anlægget er designet til.

Her er et kort passende til dette anlæg, hvor kW/m skal forstås som kW pr. meter bølge afdækket. http://linearinductionwavepower.weebly.com...

  • 4
  • 0

"Med 10 bøjer kommer den samlede bølgeenergikapacitet så op på mellem 1,7-2 MW." I forhold til sådanne 10 bøjer er en 2MW vindmølle jo ingenting.

Med hensyn til bølgeenergi/m skal man huske at Betz formel til en vis grad også gælder for bølger. Højest 50% af energien kan høstes, da apparatet skal bevæge sig, og det danner så udgående bølger. Det er dog lovende, at det har overlevet så længe. Det kunne være interessant at se hvordan effekten har varieret med tiden. Der er perioder med meget roligt vand, selv de mest udsatte steder.

  • 4
  • 0

Med hensyn til bølgeenergi/m skal man huske at Betz formel til en vis grad også gælder for bølger.

Ikke for at være kontrær :) men svingende resonante pointabsorbere kan faktisk tunes så de trækker mere energi ud af bølgerne end den energi der rammer disse pr. bredde.

Det er dog en egenskab er der lidt speciel for disse systemer - for mit eget bølgeanlæg f.eks. har du helt ret, der er ikke mere energi tilgængelig end X*(energien der rammer systemet) X<1

  • 1
  • 0

Ikke for at være kontrær :) men svingende resonante pointabsorbere kan faktisk tunes så de trækker mere energi ud af bølgerne end den energi der rammer disse pr. bredde.

Det var derfor jeg skrev "til en vis grad". Det kan godt sammenlignes med en antenne, der kan have et aktivt areal større end det fysiske. Hvis du anbringer flere absorbere skal afstanden mellem dem øges for ikke at påvirke hinanden.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten