Den antibiotika-resistente MRSA-bakterie er snart fortid i de norske svinestalde. Som det første land i verden har Norge næsten udryddet bakterien fra sit landbrug.
»Vi har kun MRSA i én besætning, og den har vi styr på. Den bliver saneret i løbet af foråret,« siger sektionsleder Øystein Angen fra Veterinærinstituttet i Norge.
Med sanering mener nordmændene at gå drastisk til værks. Samtlige inficerede dyr bliver slået ned, stalden bliver rengjort og desinficeret, og der kommer nye og garanteret smittefri grise i stalden.
Det har Norge gjort i samtlige stalde, siden det første tilfælde af MRSA blev opdaget i 2013. 26 besætninger er det blevet til. Samtidig er der taget test på kryds og tværs, blandt andet af knap 1.000 besætninger med mere end 10 søer. Kun en enkelt af de prøver var positiv, og også her er MRSA i dag fjernet.
Svine-MRSA Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus er en gruppe af stafylokokbakterier, som er resistente over for flere typer af antibiotika, herunder methicillin. Betegnelsen svine-MRSA henviser til en bestemt variant, CC398, som trives i svinestaldene. En undersøgelse viste sidste år, at 68 pct. af de danske besætninger med slagtesvin er ramt af MRSA, mens det gælder 63 pct. af avlsbesætningerne. Ifølge Statens Serum Institut blev 1.273 danskere sidste år diagnosticeret som bærere af bakterien, næsten en fordobling i forhold til 2013. Læger anslår, at det kun er toppen af isbjerget, og at op mod 12.000 danskere kan være raske smittebærere af bakterien. MRSA CC398 er ingen trussel for raske mennesker, men folk, der i forvejen er svækkede, kan dø af infektionen. Fem danskere er således døde, efter at de blev smittet med MRSA CC398.
Til sammenligning viste en stikprøve udført for Fødevareministeriet sidste år, at to tredjedele af de danske svinefarme døjer med den resistente bakterie.
De norske myndigheder er nu klar med et omfattende overvågningsprogram for at holde smitten ude af staldene. Det kommer bl.a. til at omfatte slagtesvin.
»Jeg vil blive positivt overrasket, hvis vi ikke finder en eneste positiv prøve i overvågningsprogrammet, men omvendt tror jeg ikke, at det bliver særlig meget,« siger assisterende tilsynsdirektør Ole Fjetland fra det norske svar på Fødevarestyrelsen, Mattilsynet. Tilsynet har koordineret indsatsen mod MRSA.
Norsk pionerarbejde
Han konstaterer, at MRSA kun er kommet tilbage i et fåtal af besætningerne. I en af dem skete det til gengæld to gange.
»Vi er ydmyge over for, at det her er pionerarbejde, og jeg kender ikke til andre lande, der har gjort det samme. Vi er glade for, at det er gået godt, og vi er sikre på, at vi har valgt rigtig strategi, men vi er også forberedt på overraskelser,« siger Ole Fjetland.
Pionerarbejdet skal ifølge Øystein Angen tages meget bogstaveligt.
»Der fandtes kun én publikation fra Italien og én fra Holland, da vi startede. Nu har vi bevist, at sanering virker i stor skala her i Norge,« siger han.
I Norge har skatteyderne betalt for at presse svine-MRSA ud af staldene. Landmændene bliver kompenseret for deres tab af staten. Beregningerne viser, at det giver overskud for samfundet, som sparer udgifter til sygehusindlæggelser på isolationsstuer osv., men den samlede omkostning til saneringen er endnu ikke gjort op.
»Vi har gjort det af hensyn til den norske befolknings sundhed, og for os har det været en rigtig prioritering,« siger han.
Norge producerer 1,6 millioner slagtesvin årligt og har gennemsnitligt 380 dyr i besætningerne. Hvis Danmark skulle bruge samme metode som Norge til at fjerne MRSA helt fra de 30 millioner svin, som hvert år opdrættes herhjemme, vil det ifølge Fødevarestyrelsen koste 3,5 milliarder kroner. Den gennemsnitlige danske besætningsstørrelse er 1.227 for slagtesvin og hele 2.059 for smågrise.
»Det her kræver, at man er villig til at finde pengene,« siger Øystein Angen, som i 17 år arbejdede på det daværende veterinærinstitut i København.
»Vores eksempel fra Norge må være en inspiration til andre lande om, at det er muligt at slippe af med svine-MRSA. I Danmark kunne det være en god metode at starte i et begrænset område, f.eks. Bornholm. Herefter kunne saneringen sprede sig, i første omgang til Sjælland og så videre derfra. Det er i hvert fald oplagt at foretage en konsekvensberegning af,« mener han.
Start med medarbejderne De norske myndigheder er næsten sikre på, at MRSA blev båret ind i svinestaldene af medarbejdere i landbruget. Mange af dem kommer i Norge såvel som i Danmark fra udlandet, Det hjælper ikke meget at fjerne MRSA fra svinene, hvis medarbejderne er inficeret og bliver ved med at bære smitten tilbage til nye kuld. Derfor opfordrer sektionsleder Øystein Angen fra det norske Veterinærinstituttet til, at alle medarbejdere bliver testet, inden landbruget slipper dem løs i staldene. MRSA-inficerede østarbejdere bør ikke have adgang til norske svinestalde. I Danmark har myndighederne opgivet at fjerne smitten fra inficerede medarbejdere i svinelandbruget. Det arbejde er omsonst, fordi så stor en del af grisene bærer smitten, og medarbejderne derfor vil blive inficeret igen, så snart de vender tilbage til staldene.
hovedsageligt fra Østeuropa.
Øystein Angen påpeger samtidig, at Norge har bedre forudsætninger for at holde MRSA-smitten nede end Danmark, fordi antibiotikaforbruget er lavere.
Vil lukke dansk svineproduktion
Herhjemme afviser professor Niels Toft fra DTU Veterinærinstituttet, som har været med til at skrive risikovurderingen om MRSA til fødevareminister Dan Jørgensen (S), at der kan blive tale om at slå alle svin i de ramte stalde ned.
»Det koster et ikke ubetydeligt antal millioner kroner, hver gang vi tømmer en svinestald. Og der kommer til at mangle mellem 15 og 20 millioner slagtesvin og dermed er der ikke noget arbejde til medarbejderne på slagterierne,« siger han.
»Det svarer til at sige, at vi lukker svineproduktionen i Danmark. Jeg har en intention om at være en del af et forskningsmiljø i et land, hvor der bliver produceret svin,« tilføjer professoren.
»Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan bekæmpe MRSA med nogle mindre omkostningstunge løsninger og sikre os, at smitten ikke kommer ind i staldene igen fra andre besætninger.«
Vi skal leve med MRSA i mange år
Ifølge Niels Toft har et land som Holland mere eller mindre opgivet at slippe af med MRSA, og heller ingen andre af de lande, som de danske svinebrug konkurrerer med, gør meget for at holde smitten nede.
»Jeg vil ikke udelukke, at vi også kan blive MRSA-fri i Danmark. Men det bliver ikke lige nu og her, og vi skal leve med MRSA mange år endnu,« siger han.
Fødevareministeren skal forhandle en MRSA-handlingsplan med Folketingets partier. Der er sat forskning i gang, som blandt andet skal vise, om medarbejderne er mest eksponeret for smitte i dele af produktionen, hvor det f.eks. giver mening med et krav om maske.
Niels Toft påpeger, at andre bakterier udgør større problemer end svine-MRSA, og at andre lande i Europa har højere antibiotikaforbrug pr. dyreenhed end Danmark.
