Norge vil fodre laks med sukkertang i stedet for sojaprotein fra Sydamerika
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Norge vil fodre laks med sukkertang i stedet for sojaprotein fra Sydamerika

Illustration: MI Grafik

Op langs den norske kyst ligger store farme med lakseopdræt. I dag fodrer nordmændene laksen med sojaprotein, som Norge ligesom Danmark importerer i store mængder fra Sydamerika – vi bruger bare sojaen til svin, kyllinger og kvæg.

Og ligesom Danmark ønsker Norge at gøre sig uafhængig af foderproteinet, der produceres på enorme landbrugsarealer med miljøbelastende – og sommetider også sundhedsbelastende – metoder på den anden side af Atlanterhavet.

Mens danske forskere arbejder på at udvikle blandt andet græs og ærter med højt proteinindhold, kigger nordmændene på protein fra tang til deres fisk.

Men hvis det overhovedet skal lønne sig, må madindustrien udvikle smartere måder at producere det på, skriver forskningssitet Gemini.no.

Soja kræver fosfor og kvælstof

94 procent af Norges importerede soja kommer fra Brasilien. I et studie på Norges tekniske universitet, NTNU, har man gennem en miljøanalyse sammenlignet produktionen af brasiliansk sojabønner og norsk sukkertang med særlig fokus på energiforbrug og fosforaftryk.

Læs også: Alge-produktion på land skal erstatte soja

Sammenligningsgrundlaget har været udfordret af, at der kun er få tangfarme i dag i Norge, mens sojaproduktionen er gigantisk i Brasilien. Forskningen viser en række miljøfordele ved at fodre laksen med tang.

»Mens der er brug for fosfor og kvælstof som kunstgødning for at producere sojabønner, renser tangen faktisk havet ved at optage begge stoffer. Det er også muligt at bruge sideproduktionen af tangprotein som biomassegødning i landbruget, som igen erstatter mere miljøskadelig kunstgødning,« siger Gaspard Philis, ph.d.-studerende ved NTNU i Ålesund til nyhedssitet Gemino.no.

Mindre effektiv tangproduktion

Derimod er sojabønner i dag stadig meget billigere at producere end tang på grund af manglen på effektive produktionsprocesser.

Læs også: Forskere: Alger er fremtidens biofabrikker

Tang dyrkes ved at sætte planterne fast på tov, som sættes ud i tangfarmen i vandet. Efter cirka ni måneder sejler man ud og høster tangen. Man har brug for to ton tang for at producere samme mængde protein, som et ton sojabønner giver.

Og med de nuværende produktionsprocesser for tang kræver det 11 gange mere energi end med soja. Det skyldes primært tangplanters kortere holdbarhed og indholdet af 85 procent vand, hvor man er nødt til at tørre tangen. Derfor opfordrer NTNU til udvikling af nye tørre- og fryseprocesser i tangproduktionen.

Tangstudiet indgår i et større miljøstudie af sojabønner og proteiner fra havplanter og er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Cleaner Production.

Sydamerika har meget afslappet forhold til grænseværdier for sprøjtegifte, så jeg er ret bekymret.

  • 2
  • 1

Hvorfor ikke durke muslinger og bruge proteinet fra dem?
Dyrkningen er næsten gratis bortset fra lidt arbejdskraft ved udsætning af strømper til at fange larverne og høsten og der er ingen forurening, da muslingerne ikke fodres men derimod renser vandet omkring dem.

MVH
Jan - der høret 'Natursyn' om emnet på P1

  • 2
  • 0