Norge undersøger brintrørs-satsning i milliardklassen

15. februar 2021 kl. 10:5011
Norge undersøger brintrørs-satsning i milliardklassen
Illustration: Equinor/PR.
Energiselskabet Eguinor undersøger Norges muligheder for at eksportere brint til Europa.
Artiklen er ældre end 30 dage

I Norge går overvejelserne lige nu på, hvorvidt landet skal satse på at fremstille blå brint, der er baseret på naturgas.

Det skriver DN.no på baggrund af en artikel fra NTB.

Landet undersøger derfor mulighederne for et brintanlæg med en kapacitet, der er ti gange større end det norske methanolanlæg i Tjeldbergodden, og som kan tages i brug i 2030.

Undersøgelsen skal desuden se nærmere på muligheden for et nyt brintrør til flere milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det, vi ved i dag, er, at hvis vi skal bygge et anlæg, der retfærdiggør et rør, taler vi om brintmængder i størrelsesordenen 100 terawatt timer. Det vil udgøre cirka 10 procent af den naturgas, vi eksporterer i dag. Hvis vi gør det, vil det være gigantisk,« siger Steinar Eikaas, der er leder af kulstoffattige løsninger hos Equinor.

Undersøges med stærke forbehold

Equinor har nu, med hjælp fra forsknings- og udviklingsafdelingen i Gassco, indledt en undersøgelse af mulighederne for etablering af brintrør under en række forskellige omstændigheder. Hvad konklusionen af undersøgelsen bliver, er langt fra givet på forhånd.

En vigtig faktor er, hvorvidt Norge på stående fod har nok gas til at kunne forsvare udviklingen. Projektet kræver desuden, at der er tilstrækkelig mulighed for at lagre den CO2, som brintproduktionen vil generere.

»Hvis vi opfører det i Norge, er vi begrænset til norsk gas. Hvis det opføres i Europa, kan vi egentlig bruge en hvilken som helst gas, så vi skal være sikre på, at vi har gas nok. Og så skal vi også være sikre på, at vi har formationer, hvor vi kan lagre CO2. Det er også en del af undersøgelsen,« siger Steiner Eikaas.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller desuden, at det nemmeste og billigste ville være at placere brintproduktionen i Europa, men at der også tages højde for lokale beskæftigelsesmuligheder og økonomiske fordele for samfundsøkonomien og branchen.

Brint og Power-to-X (PtX) har også længe været på dagsordenen i Danmark. I en analyse, som Brintbranchen Hydrogen Danmark udgav i efteråret, vurderes det, at vi herhjemme blandt andet har et potentiale for eksport af brint til Europa på op mod 50 milliarder kroner om året.

En række europæiske gasselskaber, herunder Energinet, har udviklet den såkaldte Backbone-plan, der beskriver potentialet for en europæisk infrastruktur for brint og omfatter 6.800 km rørledning fra 2030.

11 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
11
22. februar 2021 kl. 13:35

Artiklen tvivler på at Norge kan få strøm nok. (Resten af artiklen kræver login)

Statkraft i Norge (som har hovedansvaret for at vi har nok strøm) ser ingen problem med å skaffe nok strøm. Heller ikke de storte bedriftene bak proskjektet mener det er noe problem med strøm.

På den annen side er det svært mange kraftkrevende prosjekter som ventes å realiseres de neste årene, så en kraftig utbygging av ny strøm er nødvendig for å være selvforsynt. På enda en annen side er intet land i verden bedre i stand til å bygge ut strømforsyningen. Og på enda en annen side har vi nå meget sterke kraftforbindelser til mang lande (nå siste 1.400 MW til både Tyskland og England).

10
22. februar 2021 kl. 11:44

elektrolyse er mye mer skalerbar

Her er et elektrolyse-anlæg i Sydnorge som starter på 30 MW, og kan gå op til 450 MW https://www.tu.no/artikler/heroya-vil-trenge-over-6-twh-jeg-stiller-meg-tvilende-til-at-vi-har-nok-kraft-br/507009 vistnok til at lave ammoniak.

Artiklen tvivler på at Norge kan få strøm nok. (Resten af artiklen kræver login)

I Sydnorge er der ikke rigtigt flere store steder i at få vandkraft fra i den høje del, folk bor tæt i den flade del, og vindkraften svinger sammen med Nordsøen. Dels må Sydnorge udbygge flere kraftlinier nordpå til andre vindområder (Midt-Norge og Nord-Sverige), dels må Norge efterhånden koble sig på Nordsøens energi-øer (og til Skotland?), også selvom det øger elprisen for norske forbrugere. Imens står den norske gasbranche på spring for at levere "blå brint" - fossil methan som omdannes til CO2 og brint.

9
21. februar 2021 kl. 12:42

Her er de 13 største projekter: <a href="https://www.rechargenews.com/energy-transi..">https://www.rechargenews…;.

Det er planlagt med 80 GW, altså ca 700 TWh til hydrogenproduksjon de nærmeste år og alle er basert på sol og vind. Jeg tenker at elektolyseenheter har store fordeler i forhold til produksjonsenheter basert på naturgass. De siste er integrert anlegg, et monosystem, mens ved elektrolyse er mye mer skalerbar. Det er bare å legge til en ny elektrlysør for å utvide anlegget. Så dynamisk som markedet nå er, er fleksibilitet svært fordelaktig.

En enkelte elektolysør kan sikkert bygges større en 10 MW. Elektrolyse er en gammel teknologi som bare nylig er brakt tilbake til livet. En må etter hvert finne hva som er optimal størrelse, litt som for en vindturbin. At en har mange og like enheter tillater serieproduksjon og i prinsippet masseproduksjon, noe som gjør at prisen kan komme ned på en brøkdel (i motsatt ende er dagens store atomkraftverk som er monolittiske og i praksis prototyper). Så jeg vil si at det er naturgassanlegg som er i en dårlig posisjon. Disse kan naturligvis også serieproduseres, men elektrølysører er enklere og mer som en (standard)komponent å regne. Det er typisk at prisen for elektrolysører regnes å gå ned til en brøkdel av dagens (pris per kg hydrogen) i løpet av få år.

7
20. februar 2021 kl. 21:13

Her er en kritik af de små elektrolyse-mængder for grøn brint https://www.rechargenews.com/transition/-ridiculous-to-suggest-green-hydrogen-alone-can-meet-world-s-h2-needs-/2-1-797831Argumentet er at grøn brint kun kan produceres af små elektrolyse-stationer på 1-10 MW, og derfor tager udbygningen lang tid. Omvendt kan den "blå brint" uden videre levere flere hundrede megawatt (ækvivalent), men har CO2-udfordringen - "uden CCS, ingen blå brint".

Stålværker osv. kræver stabil levering af brint i flere hundrede megawatt for at kunne betale omlægningen fra kul. Ellers kan miljømålene ikke nås. Det er dét marked som flere lande, bl.a Norge og Danmark, har fået øjene op for. Her er de 13 største projekter: https://www.rechargenews.com/energy-transition/gigawatt-scale-the-worlds-13-largest-green-hydrogen-projects/2-1-933755

5
20. februar 2021 kl. 19:32

80-90 % tab i PtX systemer.

INGEN arbejder for at "redde" klima og natur med disse teknikker. ALLE arbejder for at tjene penge på kompliceret og unødig teknologi.

PtX i fx biler har et tab af energi på op til 87%. og det ifølge Ørsteds eget whitepaper om emnet.

Har danske ingeniører glemt hvordan man regner, i alle disse energi debatter?

4
20. februar 2021 kl. 19:09

Interessant. Resten af verden arbejder for at redde verden ved at genere brint vha. VE-strøm. VE-brinten kan man lade reagere det med opsamlet CO2 for at producere VE-baserede energikilder (PtX). Den norske gas- og oliegigant vil så gå den modsatte vej og bruge fossile energikilder (gas) til at lave brint og CO2 og sætter dermed ekstra skub i brugen af fossil gas og afledte udledninger.

Flere store norske industribedrifter vil bygge en fabrikk for ammoniakkproduksjon i Norge i løpet av få år. Den vil bruke 450 MW (årlig ca 4 TWh), strøm->hydrogen->ammoniakk. De regner med at det ikke vil være noe problem å få nok strøm. Import av strøm kan også være aktuelt.

Dette prosjektet er en del av elektriseringen som vil skje i årene fremover (i dag 400.000 tonn ammoniakk fra naturgass). Flere liknende prosjekter er på gang og det er også planer for flere store batterifabrikker slik at det vil bli nødvendig med kraftig økt strømproduksjon.

Equinor produserer masse naturgass og de innser at den etter hvert må selges som hydrogen og CCS må brukes for å bli kvitt CO2-utslippene. Fornuftig etter min mening. Spørsmålet er økonomien når CCS må brukes.

3
20. februar 2021 kl. 18:44

Hvordan ser støkiometri og energiregnskab ud for alternativerne:

  • elektrolyse af vand --> brint, hvor ilt udledes

  • naturgas --> brint + CO2, hvor CO2 lagres

Med i det samlede regnskab hører transmissionsprisen af henholdsvis el eller brint.

2
16. februar 2021 kl. 14:53

Otte mand bar en enkelt mand på en dør ind i kornet på for at han skulle jage storken ud af kornmarken der efter molboernes mening trådte kornrnet ned.

Der må være molboer der er udvandret til Norge, som jeg ser det.

1
16. februar 2021 kl. 10:24

Interessant. Resten af verden arbejder for at redde verden ved at genere brint vha. VE-strøm. VE-brinten kan man lade reagere det med opsamlet CO2 for at producere VE-baserede energikilder (PtX). Den norske gas- og oliegigant vil så gå den modsatte vej og bruge fossile energikilder (gas) til at lave brint og CO2 og sætter dermed ekstra skub i brugen af fossil gas og afledte udledninger.
Eqionor skriver godt nok at de vil indfange CO2-en og sende det i undergrunden, men mon det hele bliver indfanget? Og mon de typiske methan-udledninger og energiforbrug i forbindelse med gasproduktion og konvertering til brint bliver stoppet? Nu er det jo ikke nyt at brint bliver fremstillet på den måde, men er jeg den eneste som synes at det virker som dårlig timing at arbejde for booste lige præcis den produktionsmetode nu?