Norge: Tunge elbiler skal betale mere for at slide på vejene
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norge: Tunge elbiler skal betale mere for at slide på vejene

En Tesla Model X og en Model S holder parkeret hos en forhandler i Australia. Tesla har revolutioneret elbilmarkedet. Begge disse modeller vil nu blive dyrere. Illustration: Jason Reed/NTB Scanpix

Den såkaldte ‘Tesla-afgift’ skal fordele prisen på vejslitage mere ligeligt mellem tunge elbiler og andre biler. Det var et af argumenterne fra den norske regering, da afgiften blev foreslået indført i går, torsdag.

Fagpersoner er imidlertid enige om, at personbiler generelt ikke slider mere på vejene.

I statens budget for 2018, som blev fremlagt torsdag, blev det klart, at regeringen foreslår, at elbilernes fritagelse for en engangsafgift fjernes. Indtil nu har alle elbiler været helt fritaget for engangsafgiften.

»Regeringen vil fortsat både facilitere, at lav- og nulemissionsbiler får gunstige afgiftsregler fremover og en fremtidig miljøvenlig fornyelse af bilparken,« sagde finansminister Siv Jensen (Frp) i pressemeddelelsen, som blev udsendt efter vedtagelsen

»De store, tunge Tesla-biler«

I praksis løses dette ved at indføre vægtfradraget, som genopladelige hybridbiler i dag nyder godt af, også for elbiler og brændselscellebiler. I regnestykket, som finansministeriet har offentliggjort, ses det, at elbiler på under to ton slipper for engangsafgiften, mens de, som ligger på 2.250 kilo, vil skulle betale 35.900 norske kroner; og de, som ligger på over 2,5 ton, skal betale 82.800 norske kroner.

Elbilerne vil fortsat være fritaget for merværdiafgiften. Regeringen foreslår, at de også skal fritages for trafikforsikringsafgiften og omregistreringsafgiften.

Fremskrittspartiets parlamentariske leder i Stortinget, Hans Andreas Limi, er en af dem, som udtalte sig om forslaget.

»De store, tunge Tesla-biler slider mere på vejene end de lettere elbiler,« siger han til Teknisk Ukeblad (TU).

Men er det virkelig Tesla’er, som slider på de norske veje?

Harald Thune-Larsen fra Transportøkonomisk institutt (TØI) er klar i spyttet:

Peger på den tunge transport

»Slitage på norske veje skyldes den tunge transport, ikke personbiler,« siger han til TU.

Teoretisk set tager man udgangspunkt i, at slitagen øges med akseltrykket, som bl.a. bliver større med f.eks. pigdæk. Ifølge TØI vil slitagen på vejen seksdobles, hvis akseltrykket fordobles.

»Men hvis vægten skal anses som et parameter, skal den være så høj, at den presser vejbelægningen ned - og så skal der altså lidt mere end to ton til,« siger Thune-Larsen.

Han får fuld opbakning fra Arild Ragnøy hos Statens vegvesen.

»Det er akseltrykket, som er afgørende for vejslitagen. Det betyder ikke noget, at køretøjet i sig selv vejer 28 ton, hvis der kun er et par ton tryk på hver aksel,« siger Ragnøy.

Han pointerer, at vi, når vi normalt taler om lette køretøjer, mener biler under 3,5 ton. Dette er også grænsen, som Statistisk Sentralbyrå opererer med.

»Tunge« Tesla giver akseltryk på et ton

Men han er overbevist om, at akseltryk på et ton ikke vil resultere i væsentlig vejslitage.

»Det spiller ingen rolle, om bilen vejer et eller to ton,« siger han.

Baseret på vedligeholdelsen, som Statens vegvesen foretager, regner man med en vedligeholdelsesomkostning på 0,001 norsk øre for personbiler og 76,4 norske øre/km for de tungeste godskøretøjer.

TØI’s analyser regner køretøjer i vægtklasserne over 7,5 ton som tunge og alt under som lette.

Disse biler kan blive ramt

I dag er det i praksis kun Tesla Model X og Model S, som omfattes af ændringen i afgifterne. Der er imidlertid flere elbiler på vej, som ganske givet vil tippe over de 2.000 kilo.

»Tesla har været tidligt ude, og nu fjernes fordelen for større elbiler, før markedet for dem er kommet rigtig i gang,« siger Christina Bu, leder i Norsk Elbilforening.

Audi E-Tron Quattro vil komme i handlen næste år, men mange specifikationer, såsom vægten, er endnu ukendte. Det er en mellemstor SUV, og konceptmodellen er 4,88 meter lang, 1,93 meter bred og 1,54 meter høj; den vurderes at veje omkring 2.200 kg.

Mercedes’ kommende SUV EQC er også mellemstor. Produktionsudgaven er ikke lanceret, men det er sandsynligt, at også den vil veje over 2.000 kg, når den kommer til salg i 2019.

Jaguar I-Pace kommer i handlen næste år. Der er mange detaljer, som endnu ikke er kendt, men i et interview med Automobilemag.com sidste år sagde projektleder Ian Hoban, at vægten vil være tæt på 2.100 kg, siden batterierne i sig selv vejer 600 kg.

Porsches kommende elbil, Mission E, kan også være en kandidat. Ifølge IEEE Spectrum har Porsche et mål om at holde vægten under 1.995 kg. Det er ikke utænkeligt, at bilen bliver noget tungere end dette.

Vigtigere at få flere elektriske SUV’er

Andre kommende biler som Hyundai Kona, Tesla Model 3 og Nissan Leaf 2.0 vil alle ligge under 2.000 kg.

»Med større biler menes der dem, der kører mest og har den højeste udledning. Derfor er det lige så vigtigt at få skiftet disse ud med nuludlednings-alternativer,« mener Bu fra Elbilforeningen.

Hun peger på, at halvdelen af bilerne på det norske marked i dag er større familiebiler som stationcars og SUV’er.

»I dag er det genopladelige hybrider med kort elektrisk rækkevidde, som står bedst i afgiftssystemet,« siger hun.

Hun mener, at det havde været afgørende at fortsætte med fordelene for de mest populære modeller.

Der er ingen særskilt grænse

Men det er ikke let at få information om, hvad årsagen er, til at formuleringen af forslaget til afgiften lyder på 2.000 kg frem for på en måde, som friholder alle elbiler på markedet

Samferdselsdepartementet henviser til finansministeriet. Og hos finansminisiteriet svarer statssekretær Jørgen Næsje:

»I praksis vil kun tunge elbiler, som også er blandt de dyreste, bliver pålagt en engangsafgift. Det er ikke biler, som bruges af ret mange, og det er uhensigtsmæssigt at fortsætte støtten til dem, som har råd til at købe tunge og dyre biler.«

Fremskrittspartiets parlamentariske leder, Hans Andreas Limi, uddyber over for Teknisk Ukeblad:

»Min pointe er, at der har været for stor forskel på behandlingen mellem store, tunge elbiler og så biler med fossile brændstoffer, og derfor er det korrekte at gøre at foretage en lille justering, som ikke rammer de små og mellemstore biler,« skriver han i en e-mail.

»Brugen af elbiler påfører og samfundet udgifter, blandt andet i forbindelse med køkørsel, ulykker, vejslitage osv. Disse udgifter dækkes via vejafgiften på benzin og diesel for fossile biler og genopladelige hybrider,« skriver han videre.

Artiklen er oprindeligt bragt på tu.no

Jeg mener at have set et regnestykke for vejslidtage der viser at slidtagen stiger i 4-potens som en funktion af akseltrykket. Derfor giver det god mening at tunge biler skal beskattes hårdere end lette biler hvis man snakker vejbenyttelsesafgift. Dog bør der ikke diskrimineres imellem el- og forbrændingsbiler i den sammenhæng. Mange store luksusbiler får også hurtigt vægten til at svinge op omkring de 2-2,5 tons!

  • 3
  • 0

Der er nok ikke meget andet at sige til det, end at der er tale om en ren misundelsesafgift. Det er så nederdrægtigt, at man næsten skulle tro, at ideen var opstået i Danmark. Men Norgen kan åbenbart også være med i ministeriet for gakkede-skattearter.

Og så er det åbenbart ok og skattefrit at lade fossile brændstofbiler og lastbiler slide videre på vejene. Nej, altså - det må da være en dansk idé.

Jeg synes det er unfair, at Norge sådan begynder at opfinde vanvittige skatteidéer - et område Danmark ellers har haft næste monopol på i mange år.

  • 5
  • 3

Mon ikke det i højere grad er trykket pr. areal trykflade. Hvilken betydning har det hvor brede dækkene er?


Jeg gætter på, at det faktisk er punktlasten, der er vigtigst - og hvis der altid er to hjul på en aksel, er der jo en ret klar sammenhæng mellem punktlast og akseltryk.

Fladetrykket fra dækket har noget at sige helt oppe ved overfladen af vejen, men kommer man længere ned i de bløde lag, vil enhver punktlast af samme størrelse sandsynligvis give samme belastning, uanset om den er startet som et stort fladetryk på et lille areal eller som et lille fladetryk på et større areal.

  • 1
  • 1

Mon ikke det i højere grad er trykket pr. areal trykflade. Hvilken betydning har det hvor brede dækkene er?

Formlen hedder LEF = (Wx/Wref)^4

Hvor LEF er "load equivalent factor" og W er henholdsvis den aktuelle aksellast(x) i forhold til en referencelast. Så sammenligner vi en bil med et akseltryk på 1 t og en lastbil med et akseltryk på 8 t, så bliver belastningsfaktoren 4096. Lasbilen belaster således vejen over 4000 gange mere.
Laver man samme eksempel med en lille bil (min BMW 1-serie har et akseltryk på ca 650 kg) og en Tesla Model S P100D(2250 kg, 1125 kg akseltryk), så belaster Teslaen vejen 9 gange mere, hvorimod samme lastbil fra overstående eksempel belaster vejene 23000 gange mere end min BMW. Så spørgsmålet er om det overhovedet er være at gå efter "tunge" personbiler, når lastbiler er så uforholdsmæssigt meget hårdere ved vejene.

Anyway, Man anvender akseltryk, da man anser det som en punktlast. Formlen er empirisk udledt, generaliserende og forholder sig til flere forskellige belastningsfaktorer og således ikke kun friktionsslid. Så det er ikke 100% videnskabeligt, men giver en indikation af belastningen fra tunge og lette køretøjer.

Google evt. "Fourth power law pavement" for mere information.

  • 7
  • 0

Hej.

Jeg tror ikke, at alle afgifter på store og dyre biler handler om misundelse. Som mit indlæg og forskellige artikler eller debat-tråde på Ingeniøren viser, kan der være andre grunde til, at man ønsker ekstra afgifter på store og dyre biler.

Da jeg ikke har meget forstand på emnet, vil jeg nøjes med et eller to indlæg i denne tråd. Og derfor bliver et eventuelt næste indlæg kort.

Der lægges op til at lægge vægtafgift på tunge elbiler. Det synes jeg er godt. Desværre gør de det måske af forkerte grunde. Som artiklen er inde på, er det jo ikke sikkert, at grunden med slitage er god nok.

Der findes en anden grund til at lægge vægtafgift på tunge fossil-, brint-, plugin-hybrider og elbiler. OG det er trafiksikkerheden. Selvom Rådet For Sikker Trafik ikke nødvendigvis er enig i mine meninger på det felt, er det bl.a. efter et svar fra dette råd, at jeg mener, at det er farligere for andre personer i lettere personbiler at støde ind i en meget tung personbil end i en betydelig lettere personbil.

Dette har jeg deltaget i en meget lang og speciel debat-tråd her på INgeniøren, hvor jeg har skrevet meget lange og nørdede indlæg om dette. Og i brev til politikerne før de danske politikeres nye aftale skrev jeg, at der bør lægges en ny vægtafgift på alle former for personbiler, så den tungeste version af elbilen Tesla X, der vejer op imod 2,5 tons, vil blive op imod 80.000 kr dyrere. Derfor synes jeg, at det er godt med vægtafgift på alle typer personbiler.

Og derfor blev jeg også skuffet over at læse aftale-teksten mellem Dansk Folkeparti og regeringen. Der har de nemlig ikke en god vægtafgift. Men jeg er godt klar over, at personbilers vægt og trafiksikkerhed er et hamrende indviklet og kompliceret område. Der findes derfor også gode argumenter, som taler imod min mening. Jeg er da også selv kommet med argumenter, der taler imod min konklusion m.h.t. dette. Da det ikke er trådens emne, vil jeg ikke skrive mere om dette.

En trejde grund til at lægge afgift på tunge elbiler og andre typer af personbiler er, at tunge biler måske bruger mere energi end lettere biler. F.eks brugte en bestemt Tesla S mere energi end en bestemt VW e Golf. Denne problemstilling er også meget kompliceret og indviklet. Det er derfor, at jeg bruger ordet Måske.

Som sagt synes jeg, at det er godt at lægge afgift på tunge elbiler. Men min grund er en helt anden end den grund, som politikerne i artiklen taler om.

Jeg har ikke mere at sige, da jeg ikke ved særlig meget om emnet. Så et eventuelt andet indlæg vil derfor blive kort. Jeg vil derfor nøjes med at læse I andres indlæg.

God weekend.

Kærlig hilsen
Jan Hervig Nielsen
Ideudvikler
Projekt Trafiksikkerhed
( og Projekt Smørhul )

  • 0
  • 1

Jeg tror simpelthen ikke på at en anelse højere afgift på tunge biler vil gøre nogen som helst forskel. Folk der har råd til disse biler bekymrer sig ikke om 80.000 kr.

Til gengæld glemmer du at disse store luksusbiler oftest er udstyret med langt mere aktivt sikkerhedsudstyr, som er med til at forebygge uheld. Og med antallet af dødelige trafikulykker i Danmark, så tror jeg der er en meget større gevinst i at have sikre biler der aktivt kan være med til at gøre vejene sikrere end der er i den risiko der må være i at en tung og en let bil støder sammen.

Du forglemmer også at store biler har mere "stødpude" end en let bil. Så selvom energien måske er større, så er der også en større zone til at absorbere energien, hvilket kommer begge biler til gode. I en Up! Eller lignende, hvor fødderne er under en halv meter fra forenden af bilen, og der indimellem skal være plads til en motor og to hjul er der bare ikke plads til ret mange crumble zones. Så at de små biler er farlige er ikke de stores skyld.

Husk også udaf det totale antal ulykker med dræbte eller alvorligt tilskadekomne i Danmark, var ca. Halvdelen eneulykker eller ulykker med fodgænger, og her har vægten af bilen kun ganske ringe betydning. Dertil kommer at ca 20% af ulykkerne er med biler i samme retning, 95% af store biler i dag har nødbremsefunktion, der stort set eliminerer denne risiko. Reelt er der således kun svingningsulykker og frontalkollisioner der virkelig påvirkes af bilernes individuelle vægt og hvor dette kan have indflydelse på resultatet.

Endeligt finder jeg det ejendommeligt at man som ideudvikler på et trafiksikkerhedsprojekt foreslår at straffe dem der vælger sikkerhed frem for økonomi. Der bør i stedet lægges langt større vægt på bilens sikkerhed når der sælges biler og man forsøger at styrre folks købsmønstre. Alle biler burde have en sammenlignelig sikkerhedsscore, så man kan sammenligne æbler og æbler. Det kan man ikke med Euro-NCAP og hvad de ellers hedder da der uddeles stjerner efter klasse, ikke absolut sikkerhed. Så en uvidende bilkøber kan købe en Up! Med lige så mange stjerner som en Passat, og muligvis tro at bilerne er lige sikre, selvom dette på ingen måde er tilfældet.

  • 1
  • 0

Hej Morten.

Jeg har læst dit interessante indlæg. Jeg synes, at du har mange spændende punkter i dit indlæg. Ud over Rådet For Sikker Trafik henvendte jeg mig også til DTU Transport. Men de har enten ikke modtaget min email eller den er forsinket eller også har de valgt ikke at svare mig.

Noget af det, som du siger, at jeg glemmer, har jeg tænkt på før. Jeg har som sagt skrevet, at personbilers vægt og trafiksikkerhed er en utrolig kompliceret og indviklet problemstilling. Der er virkelig mange nuancer og ting at tage hensyn til, når man skal vurdere denne problemstilling. Du er da også kommet med flere af disse ting om dette i dit indlæg. Men jeg er jo blevet nødt til at koge det hele ned til 3 korte afsnit i mit første indlæg, da debat-tråden handler om noget andet.

Vi er nogle, der har debatteret problemstillingen og vægte på forskellige slags biler samt sammenligninger af forskellige biler i en anden debat-tråd, som jeg linker til nederst. Det er en lang og speciel tråd, hvor jeg kommer med lange nørdede indlæg. Derfor er det ikke alle læsere, som vil være interesseret i den anden tråd. Så for nogle læsere på Ingeniøren vil det være spild af tid at læse mine indlæg i den anden tråd.

Jeg skrev, at jeg ønskede op til 80.000 kr i ny vægtafgift på den tungeste version af Tesla X . Jeg mente dog ca. 85.000 kr eller op til 90.000 kr. Men denne forskel i mine beløb ændrer selvfølgelig ikke på så meget.

Det kan da godt være, at det skal være endnu højere, hvis det for alvor skal gøre en forskel. Måske skal vægtafgiften op på det dobbelte, det vil sige 170.000-180.000 kr på version af elbilen Tesla X. Eller endnu højere. Det vil jeg tænke over.

Men jeg tror bare, at det er svært at få politikerne til at blive positive, hvis vægtafgiften er for høj. Selvom man i danske rapporter eller andet materiale fra Danmark kan læse, at en ny vægtafgift måske er en god ide - af andre årsager end min egen - er der ikke en ny effektiv vægtafgift i Regeringens og Dansk Folkepartis nye aftale-tekst om registrerings-afgift på fossilbiler. Men da jeg faktisk godt kan forstå dit tidspunkt, vil jeg have dit synspunkt i tankerne næste gang jeg skal til at formulere mig i debatter eller i breve til politikerne.

Der er mange store og dyre biler, der har nødbremse-funktion og andre sikkerheds-systemer, der skal få bilerne til at undgå sammenstød. Og det er godt. Desværre kan der jo opstå fejl på sådanne systemer. I breve til politiske ordførere i Regering og Folketing har jeg forslået, at man fjerner så meget afgift på sikkerheds-systemer som muligt. Men i svar fra Skatteministeriet / Skat og den førnævnte aftale mellem Dansk Folkeparti og Regeringen kan man konkludere, at der stadig er meget afgift på meget sikkerheds-udstyr.

Mange store og tunge biler har meget sikkerhedsudstyr, mens flere versioner af små og lettere biler ikke har meget sikkerheds-udstyr. Det er jeg godt klar over. Men personbiler behøver ikke veje betydeligt mere end 2 tons. Man kan få store og dyre biler, som vejer betydeligt under 2 tons. Disse kan også have meget sikkerheds-udstyr.

Morten. Jeg kan se, at du ved en del om emnet. Så vi 2 og eventuelt andre personer kunne starte en god og lang diskussion om alt dette her i denne debat-tråd. Vi kunne få en spændende diskussion om store og små biler, Euro NCAP og dine andre punkter. Men da tråden handler om noget andet, er dette som lovet mit sidste indlæg. Hvis man vil læse mere om bilers vægte, trafiksikkerhed , forskellige slags personbiler og sammenligninger mellem biler, vil jeg som sagt henvise til følgende debat-tråd under Ingeniørens artikel.

https://ing.dk/andre-skriver/tesla-x-topsc...

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

  • 0
  • 1

Tak til Morten for et af de indlæg, der gør Ingeniørens debatforum værd at læse

Formlen hedder LEF = (Wx/Wref)^4

Hvor LEF er "load equivalent factor" og W er henholdsvis den aktuelle aksellast(x) i forhold til en referencelast. Så sammenligner vi en bil med et akseltryk på 1 t og en lastbil med et akseltryk på 8 t, så bliver belastningsfaktoren 4096. Lasbilen belaster således vejen over 4000 gange mere.

I personbiler gør man meget for at sikre 50/50 vægtfordeling eller tæt på. En lastbil kan veje det samme som 40-50 personbiler, men belaster vejen mere end 10.000 personbiler. Det skyldes, at akseltrykket er forskelligt. Ref: Vejdirektoratet: Tunge lastbiler giver mere slid på vejen.
Vægtafgift på personbiler har intet med vejslid at gøre, og som Morten forklarer heller ikke meget med sikkerhed, så det forbliver blot et vildledende navn for en misundelsesafgift - helt uanset bilens drivmiddel.

  • 0
  • 1