Norge: Tunge elbiler skal betale mere for at slide på vejene
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norge: Tunge elbiler skal betale mere for at slide på vejene

En Tesla Model X og en Model S holder parkeret hos en forhandler i Australia. Tesla har revolutioneret elbilmarkedet. Begge disse modeller vil nu blive dyrere. Foto: Jason Reed/NTB Scanpix Foto: scanpix

Den såkaldte ‘Tesla-afgift’ skal fordele prisen på vejslitage mere ligeligt mellem tunge elbiler og andre biler. Det var et af argumenterne fra den norske regering, da afgiften blev foreslået indført i går, torsdag.

Fagpersoner er imidlertid enige om, at personbiler generelt ikke slider mere på vejene.

I statens budget for 2018, som blev fremlagt torsdag, blev det klart, at regeringen foreslår, at elbilernes fritagelse for en engangsafgift fjernes. Indtil nu har alle elbiler været helt fritaget for engangsafgiften.

»Regeringen vil fortsat både facilitere, at lav- og nulemissionsbiler får gunstige afgiftsregler fremover og en fremtidig miljøvenlig fornyelse af bilparken,« sagde finansminister Siv Jensen (Frp) i pressemeddelelsen, som blev udsendt efter vedtagelsen

»De store, tunge Tesla-biler«

I praksis løses dette ved at indføre vægtfradraget, som genopladelige hybridbiler i dag nyder godt af, også for elbiler og brændselscellebiler. I regnestykket, som finansministeriet har offentliggjort, ses det, at elbiler på under to ton slipper for engangsafgiften, mens de, som ligger på 2.250 kilo, vil skulle betale 35.900 norske kroner; og de, som ligger på over 2,5 ton, skal betale 82.800 norske kroner.

Elbilerne vil fortsat være fritaget for merværdiafgiften. Regeringen foreslår, at de også skal fritages for trafikforsikringsafgiften og omregistreringsafgiften.

Fremskrittspartiets parlamentariske leder i Stortinget, Hans Andreas Limi, er en af dem, som udtalte sig om forslaget.

»De store, tunge Tesla-biler slider mere på vejene end de lettere elbiler,« siger han til Teknisk Ukeblad (TU).

Men er det virkelig Tesla’er, som slider på de norske veje?

Harald Thune-Larsen fra Transportøkonomisk institutt (TØI) er klar i spyttet:

Peger på den tunge transport

»Slitage på norske veje skyldes den tunge transport, ikke personbiler,« siger han til TU.

Teoretisk set tager man udgangspunkt i, at slitagen øges med akseltrykket, som bl.a. bliver større med f.eks. pigdæk. Ifølge TØI vil slitagen på vejen seksdobles, hvis akseltrykket fordobles.

»Men hvis vægten skal anses som et parameter, skal den være så høj, at den presser vejbelægningen ned - og så skal der altså lidt mere end to ton til,« siger Thune-Larsen.

Han får fuld opbakning fra Arild Ragnøy hos Statens vegvesen.

»Det er akseltrykket, som er afgørende for vejslitagen. Det betyder ikke noget, at køretøjet i sig selv vejer 28 ton, hvis der kun er et par ton tryk på hver aksel,« siger Ragnøy.

Han pointerer, at vi, når vi normalt taler om lette køretøjer, mener biler under 3,5 ton. Dette er også grænsen, som Statistisk Sentralbyrå opererer med.

»Tunge« Tesla giver akseltryk på et ton

Men han er overbevist om, at akseltryk på et ton ikke vil resultere i væsentlig vejslitage.

»Det spiller ingen rolle, om bilen vejer et eller to ton,« siger han.

Baseret på vedligeholdelsen, som Statens vegvesen foretager, regner man med en vedligeholdelsesomkostning på 0,001 norsk øre for personbiler og 76,4 norske øre/km for de tungeste godskøretøjer.

TØI’s analyser regner køretøjer i vægtklasserne over 7,5 ton som tunge og alt under som lette.

Disse biler kan blive ramt

I dag er det i praksis kun Tesla Model X og Model S, som omfattes af ændringen i afgifterne. Der er imidlertid flere elbiler på vej, som ganske givet vil tippe over de 2.000 kilo.

»Tesla har været tidligt ude, og nu fjernes fordelen for større elbiler, før markedet for dem er kommet rigtig i gang,« siger Christina Bu, leder i Norsk Elbilforening.

Audi E-Tron Quattro vil komme i handlen næste år, men mange specifikationer, såsom vægten, er endnu ukendte. Det er en mellemstor SUV, og konceptmodellen er 4,88 meter lang, 1,93 meter bred og 1,54 meter høj; den vurderes at veje omkring 2.200 kg.

Mercedes’ kommende SUV EQC er også mellemstor. Produktionsudgaven er ikke lanceret, men det er sandsynligt, at også den vil veje over 2.000 kg, når den kommer til salg i 2019.

Jaguar I-Pace kommer i handlen næste år. Der er mange detaljer, som endnu ikke er kendt, men i et interview med Automobilemag.com sidste år sagde projektleder Ian Hoban, at vægten vil være tæt på 2.100 kg, siden batterierne i sig selv vejer 600 kg.

Porsches kommende elbil, Mission E, kan også være en kandidat. Ifølge IEEE Spectrum har Porsche et mål om at holde vægten under 1.995 kg. Det er ikke utænkeligt, at bilen bliver noget tungere end dette.

Vigtigere at få flere elektriske SUV’er

Andre kommende biler som Hyundai Kona, Tesla Model 3 og Nissan Leaf 2.0 vil alle ligge under 2.000 kg.

»Med større biler menes der dem, der kører mest og har den højeste udledning. Derfor er det lige så vigtigt at få skiftet disse ud med nuludlednings-alternativer,« mener Bu fra Elbilforeningen.

Hun peger på, at halvdelen af bilerne på det norske marked i dag er større familiebiler som stationcars og SUV’er.

»I dag er det genopladelige hybrider med kort elektrisk rækkevidde, som står bedst i afgiftssystemet,« siger hun.

Hun mener, at det havde været afgørende at fortsætte med fordelene for de mest populære modeller.

Der er ingen særskilt grænse

Men det er ikke let at få information om, hvad årsagen er, til at formuleringen af forslaget til afgiften lyder på 2.000 kg frem for på en måde, som friholder alle elbiler på markedet

Samferdselsdepartementet henviser til finansministeriet. Og hos finansminisiteriet svarer statssekretær Jørgen Næsje:

»I praksis vil kun tunge elbiler, som også er blandt de dyreste, bliver pålagt en engangsafgift. Det er ikke biler, som bruges af ret mange, og det er uhensigtsmæssigt at fortsætte støtten til dem, som har råd til at købe tunge og dyre biler.«

Fremskrittspartiets parlamentariske leder, Hans Andreas Limi, uddyber over for Teknisk Ukeblad:

»Min pointe er, at der har været for stor forskel på behandlingen mellem store, tunge elbiler og så biler med fossile brændstoffer, og derfor er det korrekte at gøre at foretage en lille justering, som ikke rammer de små og mellemstore biler,« skriver han i en e-mail.

»Brugen af elbiler påfører og samfundet udgifter, blandt andet i forbindelse med køkørsel, ulykker, vejslitage osv. Disse udgifter dækkes via vejafgiften på benzin og diesel for fossile biler og genopladelige hybrider,« skriver han videre.

Artiklen er oprindeligt bragt på tu.no

Jeg mener at have set et regnestykke for vejslidtage der viser at slidtagen stiger i 4-potens som en funktion af akseltrykket. Derfor giver det god mening at tunge biler skal beskattes hårdere end lette biler hvis man snakker vejbenyttelsesafgift. Dog bør der ikke diskrimineres imellem el- og forbrændingsbiler i den sammenhæng. Mange store luksusbiler får også hurtigt vægten til at svinge op omkring de 2-2,5 tons!

  • 2
  • 0

Der er nok ikke meget andet at sige til det, end at der er tale om en ren misundelsesafgift. Det er så nederdrægtigt, at man næsten skulle tro, at ideen var opstået i Danmark. Men Norgen kan åbenbart også være med i ministeriet for gakkede-skattearter.

Og så er det åbenbart ok og skattefrit at lade fossile brændstofbiler og lastbiler slide videre på vejene. Nej, altså - det må da være en dansk idé.

Jeg synes det er unfair, at Norge sådan begynder at opfinde vanvittige skatteidéer - et område Danmark ellers har haft næste monopol på i mange år.

  • 5
  • 3