Norge tror stadig på CO2-lagring: Har givet Statoil 27 mio. til forundersøgelser

Norge tror stadig på CO2-lagring: Har givet Statoil 27 mio. til forundersøgelser

Statoil skal på bare et halvt år belyse mulighederne for CO2-lagring tre steder på norsk kontinentalsokkel før beslutning om eventuel fuldskala satsning.

Mens flere andre lande dropper fangst og lagring af CO2, fortsætter Norge ufortrødent sin satsning på teknologien.

Læs også: Storbritannien dropper CO2-lagring før klimatopmøde

Mandag underskrev det norske olie- og energiministerium en aftale med Statoil om, at selskabet skal analysere mulighederne for geologisk lagring af CO2 på tre forskellige områder på norsk kontinentalsokkel – og samtidig se på anvendelse af forskellige lagringskoncepter.

Arbejdet skal være færdigt inden 1. juni, og Statoil får 27 mio. kroner for den udbudte opgave, som selskabet var den eneste byder på.

»Vi er meget tilfredse med den aftale, vi har indgået med Statoil, som skal se på mulighederne for at lagre CO2 på den norske kontinentalsokkel. Statoil har næsten 20 års erfaring med CO2-lagring fra Sleipner-feltet og er derfor meget godt rustet til at udføre disse analyser,« siger den norske olie- og energiminister, Tord Lien, i en pressemeddelelse.

Læs også: CO2-lagring i Europa: Fra milliard-ambitioner til en myte i en ligkiste

Mulighed for fuldskala CO2-lagring

Ifølge samme meddelelse er det meningen, at resultatet af Statoils udredning – sammen med tilsvarende undersøgelse af mulighederne for at opsamle og transportere CO2 – skal danne grundlag for at beslutte, hvorvidt der skal arbejdes videre med fuldskala CO2-håndtering i Norge.

Undersøgelserne omfatter tre felter:

Statoil skal undersøge mulighederne for CO2 i tre konkrete felter for den norske regering. (Kilde: Olje- og Energidepartementet)

I gasfeltet Sleipner hedder den geologiske formation Utsira og består af porøs sandsten. Man har fjernet og lagret CO2 i feltet siden 1996, fordi gassen fra feltet simpelthen havde et højere CO2-indhold end gaskunderne ville acceptere.

De to andre felter er gasfeltet Heimdal ud for Haugesund og Smeaheia ud for Bergen.

Nødvendigt klimatiltag

Ifølge pressemeddelelse finder den norske regering, at CO2-lagring er et vigtigt og helt nødvendigt klimatiltag, hvis vi skal nå målende fra klimaftalen i Paris og ligger dermed på linje med blandt andre IEA.

Læs også: CO2-lagring spøger stadig i kølvandet på klimatopmøde

Regeringens strategi for CO2-håndtering indeholder en bred vifte af aktiviteter, der skal udvikle teknologier til opsamling, transport og lagring af CO2.

Ud over lagring af CO2 i Sleipner-feltet har Statoil gas fra Snøhvit-gasfeltet I Barentshavet. Gassen fra feltet bliver nedkølet og dermed flydende og kan derefter transporteres væk med skib.

Gasproduktionen startede I oktober 2007, og i april 2008 blev den første CO2 sprøjtet tilbage i undergrunden.

Siden 2011 er CO2’en fra Snøhvit-gassen lagret i det samme reservoir, som det er produceret fra.

Kommentarer (2)

Norge har pioneret forskning i CO2 fangst ved cementproduktion og affald.

Uanset hvor mange solceller og vindmøller der sættes op, vil der stadig være et betragteligt udslip af CO2 fra industrielle anlæg, såsom cement, affaldsforbrænding, raffinering, gødning (ammoniak) produktion, m.fl.

Dette udslip mener Norge, at der bør gøres noget ved, hvis den samlede CO2 udledning skal tæt på nul i fremtiden.

Det er vel ikke helt dumt tænkt...

  • 2
  • 1

Du skriver "Ud over lagring af CO2 i Sleipner-feltet har Statoil gas fra Snøhvit-gasfeltet I Barentshavet. Gassen fra feltet bliver nedkølet og dermed flydende og kan derefter transporteres væk med skib."

Det er måske bare lidt forvirrende skrevet, men jeg læser det som om, CO2 transporteres væk med skibe. Det er forkert, jeg mener CO2 (som jo også er en gas ved atmosfæriske forhold) strippes ud, komprimeres til væske og pumpes tilbage i en dedikeret rørledning. Det er kun salgsvaren (hydrokarbon gassen) som eksporteres som LNG via skibe.

  • 2
  • 0