Norge tredobler sin vindkraftkapacitet

Det norske energiministerium har givet endeligt ’go’ til otte nye, store vindmølleparker på tilsammen 1.300 MW effekt med tilhørende nettilslutning. Samtidig har norske Statnett fået koncessionen på at bygge en 420 kV kraftledning mellem to transformerstationer.

Dermed tredobler Norge sin nuværende vindkraftkapacitet, der ved udgangen af 2012 lå på 703 MW.

Parkerne skal ligge i Midtnorge omkring Trondhjem, og med investeringer i de otte parker på tilsammen 19 mia. kroner er der ifølge det norske energiministeriet tale om den største investering nogensinde på det norske fastland.

Den endelige tilladelse til de otte parker har været længe undervejs på grund af diverse klagesager, der dog også har ændret lidt ved et par af projekterne.

Parkerne skal efter planen kunne producere 3,7 TWh vindstrøm om året, hvilket svarer til års-elforbruget i 185.000 norske husstande eller års-elforbruget i 925.000 danske husstande.

Den norske energiminister kaldte annonceringen af de mange landvindmølleparker for en historisk dag for norsk vindkraft:

»Parkerne vil udgøre en betydelig del af Norges satsning på vedvarende energi. Jeg mener, at sådan en koncentreret udbygning frem for en spredt er vigtig for at koncentrere påvirkningerne,« siger olie- og energiminister Ola Borten Moe i en pressemeddelelse i forbindelse med annoncering af koncessionerne.

De tre selskaber er SAE Vind DA, Sarepta Energi AS og Zephyr AS, og de otte projekter hedder henholdsvis Sørmarkfjellet, Roan, Kvenndalsfjellet, Storheia, Geitfjellet, Remmafjellet, Svarthammaren/Pållifjellet og Frøya.

Som nævnt er der også giver koncession til nettilslutning af parkerne, ligesom Statnett har fået ja til at bygge en 420 kV ledning fra Namsos transformatorstation til Trollheim transformatorstation et par hundrede kilometer nord for Trondhjem.

Emner : Vindmøller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis de selskaber der skal drive parkerne også har vandkraft, så kan de med fordel pumpe vand op når der er overskud af strøm. Og selvom de ikke har det, så kan landet som helhed udjævne vindmølleproduktionen med vandkraft.

Det var alligevel nok en fejl at Danmark tabte Norge.

  • 3
  • 2

Se kommentarerne til artiklen: http://www.tu.no/energi/2013/08/26/-bygger...

Der kan være en mening med at sætte vindmøller op i Danmark, da de overvejende erstatter fossile kraftværker, men i Norge hvor 90% eller mere kommer fra vandkraft virker det noget tosset. Er der nogen grund til at spare på vandet? Jamen, vil nogle sige, de kan jo gemme det med pumpekraft. Nej det kan de sjældent, for de kan blot i stedet skrue ned for vandet, og det er sjældent vandkraftværkerne har en sø eller dam at pumpe fra. Resultatet bliver lidt som herhjemme, vandkraftværkerne får dårligere økonomi, så elprisen stiger.

  • 3
  • 7

Bliver spændende at se hvem de vælger som leverandør. Kan se Sarepta bl.a. bruger Enercon. Det er skidt, de skal hellere købe i DK hos Siemens eller Vestas :-)

Jeg forstår forøvrigt heller ikke at Norge bruger 5 gange så meget strøm pr. husstand. Må være mere end fjernvarme som gør forskellen.

  • 0
  • 0

For ikke så mange år siden, var der en masse pensionister i Norge, der rejste sydpå hele vinteren. Strømmen blev for dyr. Vand har det med at blive stift, når det bliver koldt.

  • 0
  • 0

Jeg var egentlig af den opfattelse, at Norge kunne dække hele sit strøm-behov med vandkraft?

  • 0
  • 0

Læste lige at de i Polen har hentet den første gas op i en testboring. Den leverer 8000m3 om dagen, og det svarer til 3MW kontinuert. Hvor mange vindmøller ville den tilsvarende kontinuerte effekt kræve.

  • 2
  • 5

Det kommer jo an på hvad du vælger at pumpe. Hvis du f.eks. pumper vand 50 meter op fra en nabosø til en reguleret sø, og det vand så kan falde 100 meter ned, ja så har man jo en del bedre effektivitet.

  • 0
  • 0

Set i lyset af at Norge er ved(og har fået) etableret strømkabler til England, Holland, Danmark, Sverige og Tyskland - og samtlige af disse lande har i nogenlunde til stor grad, valgt at basere sig på vindenergi. Danmark er nok klart det dårligste eksempel af de 6 lande, så hvis vi nu bare for den illustrative belysning lige tog os, i dette eksempel, vil markedet for strøm se sådanne ud, før Norge får sine vindmøller:

FØR: De seks lande har en klar overproduktion af strøm, når vinden blæser - Norge køber strømmen billigt i disse periode af de lande. I de perioder hvor vinden ikke blæser (og vandet ikke er fråsset til is); Norge sælger sit vandkræftværkskapacitet de seks lande. Prisen ligger sig nogenlunde stabilt for alle parter.

Efter: De nu syv lande producere "for" meget strøm når vinden blæser. Der er ingen kendte aftagere som skal tage imod denne overproduktion. Når vinden ikke blæser (og der stadig ikke er frosset vand), vil følgende ske; Norge sælger sit vandkræftværkskapacitet de seks lande. Priserne kommer samlet set til at varierer meget mere, da modtageren for overskudsstrømen pludselig mangler -> dårligere økonomi for alle.

Så det gode spørgsmål bør være: Hvad får Norge ud af disse vindmøller? Hvis nyheden var suppleret med at de ville begynde at pumpe deres vand tilbage op i bjergene, kunne man måske forstå denne beslutning - Men nu, hvor der reelt er ingen alternativ symbiose mellem overskud af strøm fra vindmøller, og hvor dette skal leveres, ser tingene meget underlige ud. Så.. Hvad tænker de nordmænd på? Hvorfor vil de have vindmøller som skal kæmpe med priserne i de laveste betalte perioder, altså der hvor der er massere af vind? Hvorfor benytter de sig ikke af at de har bjergene, og måske i stedet kunne lave et frostsikret "inden i bjergene" systemer, som kunne være frostsikrede - i stedet for denne leverance som på ingen måde harmonere med de lande som de ellers samarbejder med? Ja undskyld, men det virker altså meget underligt i mit hoved om hvorfor lige de skulle satse på vindkræft...

  • 1
  • 4

Har du tænkt over hvor længe det tager at bundfryse et vandmagasin? Is er ikke noget problem.

Norge fungerer sådan at magasinerne fyldes op med smeltevand i foråret og så bruger man af det resten af året. Men kapaciteten er utilstrækkelig, så hvis Norge skulle køre 100% på vandkraft er magasinerne tørlagte længe inden foråret.

Heldigvis kan de købe en masse vindkraft fra Danmark. Når der er rigeligt med vind så undlader man at bruge af vandet. På den måde kan man strække vandlagret til at holde hele vejen til foråret. Når smeltevandet ankommer så fyldes magasinerne ikke bare, de flyder over. Så er det smart at man kan sælge overskudsstrømmen til Danmark.

En af myterne omkring vedvarende energi i norden er at normændene tjener kassen på dette arrangement. Men faktisk er det meget lige. Nogle år tjener normændene, andre år så er det Danmark der har overskud. De seneste år er det os her i DK der har tjent mest på det.

Og dét er nok forklaringen på at Norge vil have deres egne vindmøller. Vindmøller fungerer bare rigtigt godt kombineret med vandkraft. De ønsker mere vindkraft i systemet og også mere end de kan købe fra Danmark. Så derfor bygger de vindmøller.

  • 4
  • 0

De ønsker mere vindkraft i systemet og også mere end de kan købe fra Danmark. Så derfor bygger de vindmøller.

Hvis jeg må korrigere lidt.

De ønsker mere norsk vindkraft i systemet. Så derfor bygger de vindmøller. Norske vindmøller fungerer bare rigtigt godt kombineret med (norsk) vandkraft. ;o)

De ønsker, at gennemsnitsprisen på importeret vindkraft falder, og at eksportere mere vandkraft når det ikke blæser - at forbedre økonomien i handelen med energi.

Man kan sige, at Danmarks fejlagtige energipolitik understreges, efterhånden som nordmændenes energipolitik realiseres.

  • 1
  • 4

Vindkraft er ikke del af fejlene i dansk energipolitik. At nordmændene nu vælger vindkraft er også sund økonomisk fornuft.

Mere vind i Europa er entydigt godt for økonomien og miljøet.

Ved at forbinde elnettet over lange afstande så stabiliserer man forsyningen.

Norge kan tjene godt som eleksportør og skulle faktisk have mange flere vindmøller og får det så nu også.

  • 2
  • 2

Vinden blæser ikke samtidig alle steder. For eksempel, så vil man typisk se at den svenske produktion af vindkraft stiger en halv til en hel dag efter den danske. Den svenske produktion varierer også langsommere end den danske fordi den er fordelt på et større areal.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten