Norge og Sverige satser stort på gratis forskningsartikler

I mange lande stiller offentlige og private fonde allerede krav om Open Access. I Norge og Sverige, hvor Open Access har været en realitet siden 2010, har man store forventninger til den frie videndeling.

»Open Access bliver jættestort,« siger forskningssekretær Lisbeth Södervist fra Vetenskapsrådet i Sverige.

Selv om der kan være direkte økonomiske fordele forbundet med en gratis adgang til forskningsartikler for industrien og andre interesserede, er dette dog ikke den primære begrundelse for kravet om Open Access hos Forskningsrådet i Norge.

»Udslagsgivende har været den principielle holdning hos den norske regering: At alle videnskabelige artikler, som er et resultat af offentlig finansieret forskning, skal være åbent tilgængelige,« forklarer seniorrådgiver Rune Rambæk Schjølberg fra Forskningsrådet.

Krav om selvarkivering

Derfor har Forskningsrådet siden 1. januar 2010 forlangt, at forskerne selvarkiverer artikler, der fremkommer fra projekter, der har fået økonomiske støtte fra Forskningsrådet.

Rune Schjølberg oplyser, at man i fremtiden vil holde styr på arkiveringerne via det fælles forskningsdokumentationssystem Cristin (Current Research Information System in Norway), som bliver taget i brug i år.

Han vurderer, at før kravet blev indført, var det kun ganske få procent af norske forskningsartikler, der blev selvarkiveret - og at uvidenhed og misforståelser om, hvad selvarkivering og Open Access indebærer, var årsagen til, at det ikke gjaldt flere.

Det synspunkt deler Lisbeth Söderqvist fra Vetenskapsrådet i Sverige, som også siden 1. januar 2010 har stillet krav om Open Access - et krav, der ikke blev indført uden modstand:

»Det vil der altid være, når man indfører nye krav, men der har også været en pædagogisk opgave i at forklare systemet,« siger hun og fremhæver, at det bedste argument over for forskerne er, at Open Access giver anledning til, at forskningsartikler får større udbredelse, og de derved bliver mere citerede.

»Det er jo hele formålet med at offentliggøre forskningsresultater og i forskernes egen interesse.«

Men hovedargumentet for Open Access i Sverige er som i Norge, at forskningen er udført for offentlige bevillinger.

»Det drejer sig om skattekroner, og så skal resultaterne ikke holdes bag lås og slå,« siger Lisbeth Söderqvist.

Modstand fra kemikerne

I Sverige har kemikere bl.a. fremført, at der jo alligevel ikke er nogen uden for de snævre forskerkredse, der forstår artiklerne. Men det argument køber Lisbeth Söderqvist ikke:

»Det er vel ikke noget, forskerne skal vurdere,« siger hun og påpeger, at man heller ikke skal underkende fordelene for forskere i den tredje verden, som i dag ikke har adgang til dyre tidsskrifter.

Lisbeth Söderqvist understreger vigtigheden af, at infrastrukturen var på plads, da Open Access blev indført sidste år. Alle universiteter har desuden medarbejdere med kendskab til Open Access, som kan hjælpe de enkelte forskere med de praktiske detaljer.

Det er netop et af problemerne ved en implementering herhjemme, mener Tove Faber Frandsen, lektor ved SDU og forsker i Open Access. Der er for mange ubekendte, og så vælger forskerne den vanlige vej.

»Vi skal have en procedure, hvor forskeren har nogen at trække på. Som det er nu, skal du selv vælge, hvor du vil lægge artiklen op, hvordan det skal se ud, og så skal du selv tjekke, om det forlag, du udgiver ved, tillader en Open Access-version.«

Forskere og forlag i fælles front

Det er ikke ualmindeligt, at forskerne og forlag deler holdning.

»Man skal ikke underkende, at mange forskere identificerer sig med de tidsskrifter og forlag, hvor de normalt publicerer deres artikler, og derfor kan de være tilbøjelige til at dele forlagenes interesse, « siger Lisbeth Söderqvist.

Hun mener, at det var en af forklaringerne på den modstand mod Open Access, som bl.a. svenske kemikere har givet udtryk for. Og Open Access vil komme til at gå ud over forlagenes indtjening, erkender hun:

»Men de er jo heller ikke 'fattiglappar',« som hun siger.

Ingeniøren har tidligere beskrevet, at et kommercielt forlag som Reeds Elsevier, der udgiver 1.100 videnskabelige tidsskrifter, i 2009 havde et overskud på 693 mio. pund ud af en omsætning på 1.986 mio. pund.

De svenske regler tillader dog, at der kan være en embargoperiode på seks måneder - eller i undtagelsestilfælde i 12 måneder - før en artikel bliver tilgængelig som Open Access.

Derved kan forlagene efter Lisbeth Söderqvists opfattelse stadig opretholde en forretning, for der vil altid være nogle, der er villige til at betale for øjeblikkelig adgang til den endelige udgave af en forskningsartikel.

I Danmark har hverken Det Frie Forskningsråd eller Det Strategiske Forskningsråd endnu besluttet sig for, hvordan de skal forholde sig til Open Access.

Professor Jens Christian Djurhuus, formand for Det Frie Forskningsråd, mener, der stadig er mange tvivlsspørgsmål, mens direktør Peter Olesen, der er formand for Det Strategiske Forskningsråd, oplyser, at emnet vil blive taget op på et kommende bestyrelsesmøde. En overordnet national politik kan være med til at afklare den tvivl.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Konger sagde, man ikke måtte arbejde for sig selv. Præster sagde, man ikke måtte læse bibelen og tænke selv. (Robert G. Ingersoll, ca 1890) http://da.wikiquote.org/wiki/Robert_Green_...

Udgiverne siger, man ikke må udgive sit eget arbejde selv. I hvertfald hvis det også udgives i deres magasiner.

Det kan ikke være svært at lovgive i Danmark om, at forskning som involverer midler inddraget ved skatter og afgifter overført ved finanloven osv. SKAL udgives online til gratis læsning.

  • 0
  • 0

Betyder det, at man i Norge og Sverige vil forbyde offentligt finansierede videnskabsfolk at publicere i høj-impact tidsskrifter som Nature, Science osv? Det tror jeg ikke bliver populært blandt de skandinaviske forskere og ikke mindst deres udenlandske samarbejdspartnere, som man må forudse vil trække sig fra samarbejdet, hvis fx den svenske stat vil blande sig i, hvor deres arbejde publiceres. Ideen virker ikke særlig gennemtænkt.

  • 0
  • 0

Det er morsomt at netop Norsk Forskningsråd arbejder for offentlighed.

Jeg var - ved mit firma Wirstad Miljøvirksomheter - hovedaktør i et stort pilotprojekt for affald og gjenvinding (PAG) fra 1992 til 1996. Da der i 2000 blev bevilget penge til et opfølgningsprojekt på dokumentation på dele af den organiske del, søgte jeg om midler.

JORDFORSK ved landbrugsuniversitetet havde fuld indsigt i mine processer, da de for miljøstyrelsen (SFT) havde skrevet en rapport om den, De var nu blevet offer for privatiseringen af forskningen, hvorfor de også søgte om det samme projekt. Jeg havde stærke mistanker om, at de simpelthen havde kopieret mit projekt - og derved allerede havde det meste af resultatet, så jeg bad om indsyn hos styringsgruppen, der var udgået fra forskningsrådet.

De var meget overrasket over, at jeg henviste til offentlighedsloven og forvaltningsloven, for de love mente de da ikke, forskningsrådet hørte under. - De tabte selfølgeligt min anke - og jeg blev klar over, at JORDFORSK helt uden skrupler simpelhen havde kopieret mit projekt ved hjælp af det indsyn, de havde fået i det ved, at jeg af SFT var blevet pålagt at betale dem 50.000 kr for at dokumentere processen.

Det er tydeligt, at i "forskernes elfenbenstårn" er man nærmest fornærmet over, at de regler for krav til dokumentation, kontrol og åbenhed, der gælder for "almindelige mennesker", også skal gælde for dem. - Se også forskerreaktionerne i de andre tråde om samme emne.

Mvh Peder Wirstad

PS: JORDFORDSK havde dog ikke vedlagt deres rapport om min proces ved deres ansøgning. Deri havde de skrevet: "Ingen har bedre forudsætninger for at lykkes med dette projekt end Wirstad" - da havde de jo udelukket sig selv :-) (hvis der ellers er noget at smile af i denne sag, der ikke er befordende for tilliden til at samarbejde med offentlige forskere.)

  • 0
  • 0

Det er tydeligt, at i "forskernes elfenbenstårn" er man nærmest fornærmet over, at de regler for krav til dokumentation, kontrol og åbenhed, der gælder for "almindelige mennesker", også skal gælde for dem.

Det samme konumdrum har jeg set på 180grader.dk hvor nogle journalistreloaterede bliver meget ophidsede, når man kræver at de og deres arbejdsmetoder skal kunne undersøges mikroskopisk på samme måde, som de undersøger deres ofre. De bliver meget ondsindede og hævgerrige. Især i den kolde krig's tid. Så du kan lægge 'journalister' i samme skuffe som dine forskere.

  • 0
  • 0

Open access er fint. Men forlagene skal nok få deres betaling alligevel. Regningen bliver bare givet til de forskere som udgiver artiklerne. Norge og Sverige har besluttet at betale for deres udgivelser. Fint for os andre.

  • 0
  • 0

Det er måske en kulturforskel, der ligefrem indpodes i de studerende? Specialer i Danmark har i mange år været mere lukket end åbent land for offentligheden. Sådan er det mig bekendt ikke i nabolandene.

  • 0
  • 0

93 af Sveriges førende kemikere protesterer mod den ordning, som de svenske forskningsbiblioteker har fået manipuleret igennem de svenske forskningsråd.

I en meget velformuleret protestskrivelse anført af professor Chrstina Moberg fra Kungliga tekniska högskolan forklares, at svensk forskning vil komme til at lide, når forskerne tvinges til at bruge forskningsmidler til at publicere for. Resultatet bliver mindre og dårligere forskning.

Læs videre http://www.openaccess.dk/?q=node/27

  • 0
  • 0

Det er værd at bemærke at der ikke er nogen der "tvinger" forskere til at modtage penge fra forskninsråd der stiller det rimelige modkrav at resultaterne af bevillingerne skal være frit tilgængelige for borgerne.

Det er også værd at bemærke at angående "Green Open Access", så skriver de svenske kemikere at hverken "ACS, Wiley eller RCS" tillader det. Det er ikke helt sandt. For forskere der modtager NIH bevillinger og dermed skal opfylde NIHs (grønne) Open Access politik, gælder fx.

http://pubs.acs.org/page/policy/nih/index....

og

http://eu.wiley.com/WileyCDA/Section/id-32...

Det er desværre tilfældet at Kemi er belastet af nogle af de mest grådige og monopolliderlige udgivere af tidsskrifter, fx ACS og Wiley - som brugte megen energi (og mange penge, må man formode) på at lobbye mod NIHs Open Access politik.

Så det er sandsynligt at ACS og Wiley vil modarbejde enkelte europæiske landes open access politiker, og at det vil kræve fælles-europæisk koordinering at få dem banket på plads og give fx. samme vilkår som de giver NIH.

Men igen, når det er borgerne der betaler for forskningen, så det må være borgernes ret at stille vilkårene for publiceringen af resultaterne af den forskning.

  • 0
  • 0

De fæle kapitalister er kun ude på at suge penge til sig. Derfor skal vi tvinge forskerne; vi er meget klogere end dem. Vi skal have statsstyring, og tvinge alle kapitalistlakajerne til at gøre som vi vil. Dette var en kommentar til bemærkningerne om "grådige og monopollidderlige" udgivere, som udgiver nogle af verdens suverænt bedste tidsskrifter og derfor selvfølgelig er meget dyrere at producere end anden rangs tidsskrifter.

De svenske forskere har nogle meget gode argumenter, som kan læses på www.openaccess.dk

Det er i øvrigt et godt princip for videnskabens uafhængighed, at forskerne i frihed selv bestemmer, hvor de vil publicere. De vil nemlig vælge det sted, som har den højeste kvalitet.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten