Norge nedlægger Europas ældste atomreaktor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norge nedlægger Europas ældste atomreaktor

Haldenreaktoren er en del af det internationale Haldenprojekt, hvor man forsker i kernekraft og sikkerhed. Illustration: IFE og Wikipedia Commons CC BY-SA 3.0

I marts i år blev Europas ældste tungtvandsreaktor, Haldenreaktoren i Norge, lukket på grund af en defekt sikkerhedsventil. Lækagen blev opdaget gennem en rutinemæssig gennemgang. Og nu står det klart, at reaktoren forbliver nedlukket, skriver det norske telegrambureau NTB.

Haldenreaktoren ligger 100 meter inde i Månefjeldet. Den blev taget brug i 1958, og de seneste år har anlægget kæmpet med dårlig økonomi.

I år har den norske stat givet 130 millioner kroner i ekstraordinært driftstilskud, men ikke tilsagn om flere penge.

Eftersom en fortsat drift vil kræve omfattende opgraderinger sikkerhedsmæssigt, har ledelsen ved Institutt for energiteknikk (IFE) i sidste uge besluttet at nedlægge reaktoren. Den nuværende koncession udløber i 2020, og man vil ikke søge om en ny aftale.

Ingen fare for omgivelserne

I en nyhed i Teknisk Ukeblad i april fortalte sektordirektør Atle Valseth, at ventilen til reaktoren, der producerer damp er den mest kritiske komponent ved reaktoren. Og at der var lang leveringstid på en ny ventil.

Læs også: Kommuner hænger på lavradioaktivt affald i 55 år: »Det er ikke gangbart«

Samtidig forsikrede han om, at der ikke var fare på færde for omgivelserne på grund af lækagen. For tungtvandet løb ud i primærkredsen af reaktortanken og rørsystemerne til køling, og dermed var der ingen fare for ophedning.

Nuklearforskningen vil fortsætte i Halden

Haldenreaktoren indgår som en del af det internationale forskningsprojekt Haldenprojektet under OECD, hvor reaktoren bruges til at undersøge kernekraft og atomsikkerhed for medlemslandene.

Læs også: Efter Mærsk-skandalen: Virksomheders lavradioaktive affald opbevares i strid med miljøregler

Miljøorganisationer er glade over lukningen, og siger samtidig til NTB, at lukningen øger behovet for et nyt lager til højradioaktivt atomaffald i Norge. Og at regeringen hurtigst muligt må komme med en plan for demonteringen af reaktoren.

Reaktorlukningen betyder dog ikke, at anlægget lukker. For IFE vil fortsætte den nukleare forskning i Halden, og nu vil man undersøge, hvordan det kan lade sig gøre uden reaktoren, fortæller ledelsen til NTB.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Halden reaktoren spiller en vigtig rolle i udvikling og afprøvning af brændsel og materialer til nye generationer af reaktorer, og det er en tåbelig beslutning at lukke den ned.

Den Norske stat vil ikke give tilsagn om at skyde yderliger penge i projektet, og vi ved jo alle hvor fattig den Norske stat er!
Fattig på tekniks forståelse og fattig på visioner om fremtiden.

Men formodentligt hvad der kan forventes af et olieland?

Miljø organisationerne forlanger at den hurtigt skal rives ned!
Dermed viser de deres uvidenhed og totale mangel på forståelse for reaktor teknik.
Jo længere reaktoren for lov at stå, desto mindre radioktivitet, fra de kortlivede isotoper er der, til at komplicere arbejdet.

Miljøorganisationerne opføre sig som religiøse sekter, uden den fjerneste realitetssans, og det gør dem svære at tage seriøst!
Miljøet hjælper de i hvert tilfælde ikke, ved at sabotere den reneste energikilde der eksiterer!

  • 4
  • 11

Jeg er ikke helt med på om det er en god eller en dårlig til, at denne lukkes.. Er der nogen, som kan være mig behjælpelig?

  • 0
  • 0

Miljø organisationerne forlanger at den hurtigt skal rives ned!


Gør de??? Der står følgende i artiklen:

Miljøorganisationer er glade over lukningen, og siger samtidig til NTB, at lukningen øger behovet for et nyt lager til højradioaktivt atomaffald i Norge. Og at regeringen hurtigst muligt må komme med en plan for demonteringen af reaktoren.

Der skal hurtigt udarbejdes en plan og man skal have taget stilling til et lager for højradioaktivt atomaffald. Er der nogen problemer i det?

Hvem er ikke glad for at et anlæg der har modtaget 130 millioner i ekstraordinært driftstilskud i år og som oven i købet kræver en større ombygning/renovering for at fungerer, bliver lukket??? Det er jo kun denne reaktor der lukkes, der stoppes ikke for forskningen osv. Eller skal man fortsætte med at smide gode penge efter Europas ældste tungtvandsreaktor? Er reaktoren nødvendig for forskningen, vil det da være bedre og sikkert billigere at opfører en helt ny der lever op til de nuværende sikkerhedskrav i stedet for at lappe på en gammel...

  • 10
  • 0

Halden reaktoren har gjort det rigtigt godt!
Det er et stort projekt at bygge en ny forskningsreaktor. Det kunne jo gøres som et dansk- norsk projekt. Der er brug for en sådan.
Måske dette kan være igangsætningssignalet til at bygge en thoriumreaktor på basis af smeltet salt. den kan passende startes op med det farligste af det brugte brændsel.

De såkaldte miljøorganisationer skal man ikke lytte til. De er sandsynligvis betalt af olie og kulindustrien.

  • 1
  • 7

Men så risikerer Norge at det går lige så galt som i Danmark at de bygger møller i stedet, tænk på hvordan Risø endte :-)


Hvis Norge træffer den beslutning, så har de nok en lige så god begrundelse som Danmark havde... Atomkraft passer ikke ind i vores net, lad andre forsøge at løse de problemer der er med atomkraft i et forsyningsnet... Efter min overbevisning, passer atomkraft heller ikke ind i det norske net...

Men hvis de vælger at forske, så lad dem bruge nogle milliarder på det. Måske de kan få startet nogle private firmarer op og gøre nogle heldige investorer rige på en genial ide, udviklet af statens oliepenge...

  • 6
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten