Hvordan føder man en jævnspændings kørestrøm? Man kan jo ikke bruge transformere.

Jeg var slet ikke klar over at man lavede fødningen sådan som Kanstrup viser det.

Istedet for hovedtransformeren med midtudtag lader man de enkelte autotransformere gøre arbejdet. Man sparer noget på hovedtransformeren, for de enkelte autotransformere skal ikke håndtere strøm fra flere tog.

Det ser lidt usymmetrisk ud, men hvor det går galt er jeg usikker på.

Ifølge den norske tegning ser køreledningen ud til at være indelt i sektioner, måske skinnen også skulle være delt?

I en bjergtunnel (boret i højresistiv klippe) løber der ikke strøm i "jorden", men der kan løbe returstrøm i beskyttelsesledere i lavspændingsinstallationer, som er "jordet" til returskinnen. Det er et velkendt forhold, også hvor ledningsevnen i "jorden" er markant højere end i granit. Der er en vis sandsynlighed for, at beskyttelsesledere i lavspændingsinstallationer er blevet til parallelle returledere, og dermed har ført større strømme end de er dimmensionerede til, og er blevet meget varme.

Det gør man også, som vist i mine to links. At man så her har valgt en anden fødemetode er mig en gåde.

Men de har tilsyneladende ikke en stærkstrømsingeniør, der kan komme i kontakt med direktionen i tide !

Det ligner IC4, alle kan se det går galt, undtagen ledelsen.

Så man burde vide hvordan man håndterer returstrøm.

Det gør man også, som vist i mine to links. At man så her har valgt en anden fødemetode er mig en gåde.

Her: https://www.researchgate.net/figure/2x25-kV-traction-system-scheme-A-12-km-cell-contains-all-the-basic-elements-constituting_fig3_267414709 og her: https://www.researchgate.net/figure/2x25-kV-autotransformer-feeding_fig2_326009284 er vist, hvordan negativ- (feeder) og positiv- (catenary/contact) lederne i et autotransformerbaseret system normalt fødes via en transformer med jordet midtpunkt på sekundæren. Som det fremgår af tegningerne, er strømmene ens i ledere indtil autotransformeren lige før det punkt, hvor toget befinder sig, så hvis modstanden i begge ledere er ens, vil fødetransformerens jordingspunkt og midtpunktet af samtlige autotransformere indtil det punkt have samme potentiale, så der ikke går nogen strøm i hverken jord eller ubenyttede stinnedele. Pga. skineffekten er det ved 50 Hz kun de yderste ca. 0,3 mm af skinnerne, der trækker strøm, og ved 16 2/3 Hz er det ca. 0,5 mm, så det gælder om at begrænse den "aktive" skinnelængde så meget som muligt.

Den tegning, der illustrerer artiklen, sender imidlertid hele returstrømmen for samtlige tog på strækningen gennem midtpunktet af den venstre autotransformer. Desuden åbnes op for en uønsket strøm, som kan gå i jord og venstre skinnedel, hvor der ikke er noget tog. Ingen af delene virker særlig hensigtsmæsigt. Hvad skulle fordelen ved den viste løsning være?

I år er det 100 året for elektrificering af Ofotbanen, med samme system 15kV 16 2/3 Hz.

Så man burde vide hvordan man håndterer returstrøm.

Det er vel ønskeligt at så meget som muligt af retustrømmen går via dedikerede ledere og ikke via jorden? Desværre er vores elektriske tog systemjordet på en måde der vil betyde at en del af returstrømmen altid vil gå via neutral jord, det er det man kalder vagabonderende returstrømme, men det vil man helst holde på et minimum! Så det er lidt uforstårelig formuleret i artiklen!

Nu er der jo tale om effekt, der mest ligger ved 50 Hz og derunder.

»Returstrømmen ser ud til at have bevæget sig i en lukket kreds

Strømmen løber ikke "bare" til "jord", men fra strømkilden tilbage til strømkilden.

Den indforståede talemåde med at strømmen løber "til jord" handler om at strømkilden (her omformerstationen fra 3-faset til 1 faset vekselstrøm) har en god forbindelse fra 1 af dens 2 terminaler til jord (og togskinnen). Så en strøm til jord, er normalt underforstået strøm, der er på vej tilbage til strømkilden.

Der er måske gået noget præcision tabt i formidlingen. Måske forsøgte de at forklare at strømmen ikke løb igennem de ledere (og autotransformere?) som den burde, men var på afveje, som det kan ske med en ledende del (togskinne), der har mere eller midre gode jordforbindelser mange steder undervejs mellem strømkilden og toget.

Kommentaren kommer fra en person, der lige efter i TU-artikeln er citeret for at spørgsmålet er for teknisk til at vedkommende kan svare på det.