I Norge lader forskerne immunforsvaret dræbe kræftceller

Med en virus som bærer forsker man i Norge i at programmere en kræftpatients immunforsvar til at genkende og dræbe kræftceller. Det er en af de immunterapier, hvor teknologien længe har været kendt. Inden for kræftforskning har forskerne nemlig så godt et kendskabet til biologien, til at man ved hjælp af denne teknologi kan afgøre, hvilken medicin der hjælper bedst på forskellige sygdomme.

På en konference først i september viste Oslo Cancer Cluster og Abbvie en del af denne teknik frem og lod deltagerne, hovedsageligt journalister, iført hvid kittel og blå plastikhandsker selv prøve at skille DNA fra en celle og se den omprogrammere immunceller i et mikroskop.

Megen forskning og behandling af kræft i dag handler om at omprogrammere en patients immunforsvar.

»Man kan for eksempel bruge virus, fordi virus kan inficere celler,« siger institutlederen for kræftforskning ved Oslo Universitetshospital, professor Gunnar Sæter.

Kroppen skal bekæmpe kræften.

Denne virus manipulerer man med en genkode for en cancer-specifik receptor inde i virussen, således at den vil inficere immuncellerne og efterlade sin genkode, som så programmerer immuncellerne til at gå efter en bestemt type kræftcelle.

»Det man forsøger at gøre er at identificere, hvilke markører der er unikke for kræftcellerne. Man isolerer disse i laboratoriet, og så får man patientens immunceller til at danne receptorer eller antimolekyler. Det gør, at immuncellerne fæstner sig eksklusivt til kræftcellerne og angriber disse, når de bliver ført tilbage i patienten,« siger professor Gunnar Sæter.

Man udnytter altså virussens naturlige formering til at inficere immuncellerne. Det kaldes at bruge virus som vektor eller antimolekyle.

»Man bruger som regel den virus, der kaldes Lenti-virus. De fremkalder ikke sygdom, de bruges kun som bærer,« forklarer han.

På denne vis benytter man kroppens naturlige forsvar til at dræbe kræftceller.

Svært at identificere alle anormaliteter

Selv om man er kommet langt inden for immunterapiforskning, så er der stadig et stykke vej til, at man kan droppe den giftige kemoterapi.

»Man kan ikke gøre det på alle typer kræft. Altså jo i teorien, så længe du kan finde ud af at identificere helt specifikke anormaliteter i kræftcellerne, som kan angribes på denne måde, så kan du i teorien bruge den mod en hvilken som helst cancer. Foreløbig er udfordringen at finde forandringer i kræftcellerne, som er specifikke nok, og som er fælles for alle kræftcellerne. Det er ikke alle kræfttyper, hvor man kan påvise denne type anormale molekyler, som kan angribes af immunsystemet med dagens teknologi,« siger Gunnar Sæter.

Endvidere fortæller han, at bare fordi man har identificeret en anormalitet, som man kan programmere immuncellerne til at gå efter, så er det ikke nødvendigvis sådan, at denne kan bruges på alle patienter med samme type kræft. Det er ikke engang sikkert, at det kan bruges på alle svulsterne i samme patient.

Det er altså ikke fuldstændig kortlagt, hvordan biologien reagerer på teknologien.

»Det er en af de mange udfordringer, som denne sygdom giver os hele tiden. Endvidere er det sådan, at selv om om du tror, at du har fundet en grundlæggende forandring, og selv om du tror, at den er på alle cellerne, og selv om du lykkes med at lave sådanne specifikke receptorer, som du sætter ind i cellerne og tilbageføre det til patienten, er det ikke alle patienter, der reagerer positivt på grund af mekanismer, som vi ikke forstår,« forklarer professoren.

Immunterapi har været standardbehandling i Norge siden 2013, oplyser han.

Turen til Oslo var sponsoreret af Abbvie.