I Norge lader forskerne immunforsvaret dræbe kræftceller
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

I Norge lader forskerne immunforsvaret dræbe kræftceller

Illustration: Abbvie

Med en virus som bærer forsker man i Norge i at programmere en kræftpatients immunforsvar til at genkende og dræbe kræftceller. Det er en af de immunterapier, hvor teknologien længe har været kendt. Inden for kræftforskning har forskerne nemlig så godt et kendskabet til biologien, til at man ved hjælp af denne teknologi kan afgøre, hvilken medicin der hjælper bedst på forskellige sygdomme.

På en konference først i september viste Oslo Cancer Cluster og Abbvie en del af denne teknik frem og lod deltagerne, hovedsageligt journalister, iført hvid kittel og blå plastikhandsker selv prøve at skille DNA fra en celle og se den omprogrammere immunceller i et mikroskop.

Megen forskning og behandling af kræft i dag handler om at omprogrammere en patients immunforsvar.

»Man kan for eksempel bruge virus, fordi virus kan inficere celler,« siger institutlederen for kræftforskning ved Oslo Universitetshospital, professor Gunnar Sæter.

Kroppen skal bekæmpe kræften.

Denne virus manipulerer man med en genkode for en cancer-specifik receptor inde i virussen, således at den vil inficere immuncellerne og efterlade sin genkode, som så programmerer immuncellerne til at gå efter en bestemt type kræftcelle.

»Det man forsøger at gøre er at identificere, hvilke markører der er unikke for kræftcellerne. Man isolerer disse i laboratoriet, og så får man patientens immunceller til at danne receptorer eller antimolekyler. Det gør, at immuncellerne fæstner sig eksklusivt til kræftcellerne og angriber disse, når de bliver ført tilbage i patienten,« siger professor Gunnar Sæter.

Læs også: Immunterapi brager frem på danske sygehuse

Man udnytter altså virussens naturlige formering til at inficere immuncellerne. Det kaldes at bruge virus som vektor eller antimolekyle.

»Man bruger som regel den virus, der kaldes Lenti-virus. De fremkalder ikke sygdom, de bruges kun som bærer,« forklarer han.

På denne vis benytter man kroppens naturlige forsvar til at dræbe kræftceller.

Svært at identificere alle anormaliteter

Selv om man er kommet langt inden for immunterapiforskning, så er der stadig et stykke vej til, at man kan droppe den giftige kemoterapi.

»Man kan ikke gøre det på alle typer kræft. Altså jo i teorien, så længe du kan finde ud af at identificere helt specifikke anormaliteter i kræftcellerne, som kan angribes på denne måde, så kan du i teorien bruge den mod en hvilken som helst cancer. Foreløbig er udfordringen at finde forandringer i kræftcellerne, som er specifikke nok, og som er fælles for alle kræftcellerne. Det er ikke alle kræfttyper, hvor man kan påvise denne type anormale molekyler, som kan angribes af immunsystemet med dagens teknologi,« siger Gunnar Sæter.

Endvidere fortæller han, at bare fordi man har identificeret en anormalitet, som man kan programmere immuncellerne til at gå efter, så er det ikke nødvendigvis sådan, at denne kan bruges på alle patienter med samme type kræft. Det er ikke engang sikkert, at det kan bruges på alle svulsterne i samme patient.

Det er altså ikke fuldstændig kortlagt, hvordan biologien reagerer på teknologien.

»Det er en af de mange udfordringer, som denne sygdom giver os hele tiden. Endvidere er det sådan, at selv om om du tror, at du har fundet en grundlæggende forandring, og selv om du tror, at den er på alle cellerne, og selv om du lykkes med at lave sådanne specifikke receptorer, som du sætter ind i cellerne og tilbageføre det til patienten, er det ikke alle patienter, der reagerer positivt på grund af mekanismer, som vi ikke forstår,« forklarer professoren.

Immunterapi har været standardbehandling i Norge siden 2013, oplyser han.

Turen til Oslo var sponsoreret af Abbvie.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I 1931 fik Otto Wartburg Nobelprisen i medicin for sin opdagelse, at normale celler ændrer sig til kræftceller hvis iltforsyningen er dårlig.

“Cancer, above all other diseases, has countless secondary causes. But, even for
cancer, there is only one prime cause. Summarized in a few words, the prime cause of
cancer is the replacement of the respiration of oxygen in normal body cells by a
fermentation of sugar.”

Med andre ord skal man finde en metode til som øger blodtilstømningen til de berørte organer.

  • 1
  • 2

Når lægerne opdager tumorer i kroppen, siger statistikken noget om, hvor hurtigt den pågældende kræftform udvikler sig derhen, at kræften bliver ubehandlelig.

“Statistik” betyder hér 2 ting:

kræftens udbredelse i kroppen
at kræft hos nogle mennesker vil udvikle sig hurtigere end gennemsnittet for en kendt kræftform, og hos nogle vil den udvikle sig langsommere.
Vil man selv bistå sine chancer for at leve længere end statistikken pt. siger, må man sigte imod at få sin kræft til at udvikle sig langsommere. Eller aldrig få fodfæste i kroppen.

Man bistår sig selv ved at give kroppens immunforsvar optimale betingelser for at forhindre kræftcellerne i at dele sig.

Enkelt sagt: Styrk immunforsvaret, svæk kræften.

KRÆFT ER UHÆMMET CELLEVÆKST

Kræftceller er celler, der deler sig meget hurtigt og overlever bedst i aneorobe, sure miljøer – dvs. iltfattige områder i kroppen med lav blodgennemstrømning.

Hvis iltmængden i blodet falder og blodets ph-værdi stiger, og cortisol direkte undertrykker immunforsvarets evne til at forsvare korppen, vokser kræftcellernes evne til at forskanse sig inde i kroppens celler og dér holde immunforsvaret på afstand.

Kogt ned er der tre ting at gøre, som hver for sig indvirker på kræftens udviklingshastighed, og som tilsammen måske kan få den til helt at gå i stå.

Ilten fortrænges i blodet, hvis man

ryger
opholder sig i nærheden af stærk trafik
indånder bålrøg jævnligt
opholder sig i røgfyldte miljøer uden udluftning
ikke motionerer (bevæges musklerne ikke, iltes blodet dårligt)
drikker over det anbefalede maksimum alkohol (det fortrænger ilten i blodet)

Blodet forsures, hvis man indtager store mængder

kød,
kaffe
[det her med forsuring er vist stadig kontroversielt og omdiskuteret – altså, sker det og hvordan adskiller det sig fra at fortrænge ilten i blodet? Kraftceller elsker surt miljø, men præcist hvad gør kroppen “sur”?]

Cortisoludskillelse øges (for at nedbryde fedt, protein og kulhydrater og få blodsukkeret til at stige* udskiller kroppen cortisol, som samtidig undertrykker immunforsvaret), når man

spiser store mængder proteinrig mad
er underkastet langtidsstress
dagligt er ude af stand til at håndtere pres (cortisol-niveauet stiger voldsomt)
* Hvorfor er det, at det er nødvendigt at få blodsukkeret i vejret, og KAN cortisoludskillelse overhovedet mindskes ved at spise anderledes? Jeg hører gerne fra mennesker, der ved.

HVAD MAN SELV KAN (BØR) GØRE

Mirakelkuren hedder således: Mere ilt til cellerne, mindre cortisol, mindre forsuring af kroppen. [læs resten hér:]

http://www.kommunikationsforum.dk/kenneth-...

  • 1
  • 0