Norge klar med verdens længste vejtunnel

Når Lærdalstunnelen åbner på mandag den 27 november, bliver den verdens suverænt længste vejtunnel. Den er 24.510 meter og ligger på hovedstrækningen mellem østlandet og vestlandet i Norge. Hvis man kører fra Oslo til Bergen, vil tunnelen være et hurtigt alternativ til kringlede veje over fjeldene.

Tunnelen har kun ét spor i hver retning. Der er intet krybespor. Til gengæld er der15 vendepladser for busser og vogntog, hvoraf de fire er såkaldte fjeldhaller, hvor man får en psykisk pause. Desuden er der små havari-nicher for hver 500 meter.

Men det skulle tage 3.325 ton sprængstof og intens forskning i belysningspsykologi at komme så vidt. Tunnelarbejdet begyndte den 15. marts 1995. Mandskabet borer 100 små huller ind i bjergvæggen, lægger sprængstof ind i alle hullerne og forbinder sprængstoffet med en elektronisk tændsats. Hullerne udgør tværsnittet af tunnelen. Selve eksplosionen tager fem sekunder. Når støvet har lagt sig, skal der gerne være sprængt et fem meter dybt hul ind i fjeldet. Sten fjernes og 100 nye huller kan bores. Sådan arbejdede sprægningseksperter fra to sider indtil 3. september 1999, hvor der var hul igennem.

200.000 bolte i fjeldet

Undervejs blev tunnelen naturligvis sikret. Lærdalstunnelen har de fleste steder 1000 meter solidt fjeld over selve tunnelloftet. Det skaber sammen med horisontale spændinger i jordskorpen et kolossalt tryk. Resultatet bliver at stykker af væg og loft sprækker og falder ned.

For at undgå at bilister får sten ned over køleren, er væggene sikret med ikke færre end 200.000 bolte. De galvaniserede stålbolte er mellem 2,5 og 5 meter lange. Ved at hamre en bolt ind i fjeldvæggen flyttes trykket ind i fjeldet. Mellem boltene er der sprøjtet 45.000 kubikmeter sprøjtebeton ud i tunnelen.

  • Nu falder der ikke noget ned, lover Jon Kvåle, projektleder og ingeniør i Statens Vegvesen.

    Sprængningsarbejdet er lykkedes med undtagelse af et stort skred, hvor 1000 kubikmeter sten væltede ned i tunnelen og forsinkede arbejdet en måned.

    Men at bygge en vejtunnel på knap 25 kilometer er ikke bare at sprænge en tunnel og bygge en vej. Udstødningen fra bilerne skaber dårlig sigtbarhed i den lange tunnel, derfor indeholder Lærdalstunnelen et stort rensningsanlæg, som er en verdensnyhed.

    Luften fra tunnelen suges ind i en kort paralleltunnel, hvor rensningsanlægget står. Her fjernes både støvpartikler og nitrogendioxid og bagefter blæses den rene luft tilbage i hovedtunnelrøret. Renseanlægget består dels af et elektrostatisk filter, som fjerner støvpartikler dels af et anlæg, der ved hjælp af en kulkatalysator omdanner nitrogendioxid(NO2) til nitrogen og oxygen.

Undgå tunnelkuller

Tunnelen er altså sikker, og luften er ren. Siger eksperterne. Men noget helt andet er, hvad bilisterne tænker. Netop det spørgsmål har været en af de største bekymringer hos bygherren, Statens Vegvesen.

Hvordan reagerer folk på at skulle køre mellem 20-30 minutter i en tunnel dybt inde i fjeldet? Og hvordan gør man sådan en tur behagelig?

Forskere fra det tekniske universitet Sintef i Trondhjem i Midt-Norge lavede tidligt en befolkningsundersøgelse, som viste, at bekymringen var velbegrundet. 40 procent af alle kvinder frygter at køre i lange tunneler. Mens 20 procent af mændene indrømmede, at de var bange.

Sintef byggede derefter en simulator, så forsøgspersoner kunne sidde i en normal bil og ved hjælp af virtual reality-teknologi køre igennem Lærdalstunnelen.

  • Vi fandt ud af, at der var to problemer: Nogle savner en udvej. De får klaustrofobi og andre har simpelthen svært ved at holde sig vågne. At køre mellem 20 og 30 minutter i en tunnel kan være ret monotont, siger forsker Gunnar Jenssen ved Sintef.

Kunstnerisk lys i hallerne

Efter måneders testkørsler i simulatoren og hjælp fra både lyskunstnere, filmskabere og arkitekter, havde Sintef formlen klar: Lærdalstunnelen skal indeholde fire store fjeldhaller. Lyset i hver fjeldhal er speciel, men har det til fælles, at bilisterne skal få en oplevelse af, at de ser dagslys og altså er på vej ud af tunnelen. Dermed bliver tunnelen inddelt i fire lige store dele og øger orienteringssansen.

Fjeldhallene har også den fordel, at bilister med tunnelskræk får en reel chance for at vende.

Aldrig nogensinde har der været forsket så meget i belysningen af en tunnel. Men det har givet en række svar, som man ikke anede noget om før. Mange opfatter for eksempel gult lys som trist. Rødt og orange lys er endnu værre. Flere testpersoner hamrede bremserne i bund, da de så, hvad de troede var en brand.

  • Vi bruger kun hvidt lys, understreger Gunnar Jenssen. Det hvide lys er dyrere, men giver en langt mere positiv oplevelse.

    Afstanden mellem lysene i tunnelloftet er også nøje overvejet, så blinkene bliver behagelige.

  • Men de må ikke blive for behagelige, griner Gunnar Jenssen. Tunnellys kan nemlig have en hypnotisk effekt. Hvis blinkene får samme frekvens som hjerterytmen er der fare for, at man ganske enkelt falder i en slags hypnose.

    Om lystrickene virker vil vise sig, når de første biler begiver sig på rejsen gennem tunnelrøret.