Norge indsamler alle termoruder med PCB
Hver gang der bliver produceret eller importeret en termorude i Norge, betaler firmaet 15 kroner til en returordning, som sørger for, at PCB fra gamle ruder ikke havner i miljøet.
Ruteretur, som ordningen hedder, har siden starten i 2002 indsamlet og brændt 481.000 termovinduer, der kunne indeholde PCB.
»Det er kun en meget lille del af ruderne med PCB, som ikke bliver fanget af systemet,« fastslår den daglige leder af Ruteretur, Sverre Valde.
Alle producenter og importører af vinduer i Norge er forpligtet til at være med i ordningen, som i 2009 brugte godt 36 millioner danske kroner på at indsamle 72.643 ruder, hvoraf halvdelen indeholdt PCB.
Og selv om nordmændene har brugt mere end et årti på at sætte indsamlingen i system, så er det stadig svært at skelne PCB-holdige ruder fra ruder uden PCB. Mange vinduer bliver derfor behandlet som farligt affald, selv om de slet ikke indeholder PCB. En analyse af en 'mistænkt' rude er imidlertid dyrere en at behandle den som farligt affald.
Med så mange ruder i ordningen kan nordmændene skille termoruderne ad, inden den inderste del, hvor glassene klæber på metallisten, bliver brændt som farligt affald. Glasset bliver skåret ud og kan genbruges, mens en del af trærammerne kan brændes som almindeligt affald.
Den norske returordning gør opmærksom på sig selv i alt fra radioreklamer til annoncer i håndværkernes fagblade. Desuden har ordningen aftale med over 200 genbrugspladser.
To millioner om året
Nordmændene skønner, at der blev sat cirka to millioner PCB-holdige ruder op i årene fra 1965 til 1975. Ifølge estimatet indeholdt de i alt 140 ton PCB. Et estimat fra 2004 konkluderede, at der sad 600.000 af de ruder tilbage i norske bygninger, og at mængden af ruder i returordningen ville falde. Det er imidlertid endnu ikke sket, og nordmændene vurderer i dag, at estimatet på de 600.000 ruder var for lavt.
Sverre Valde understreger, at Norge generelt er langt fremme med at håndtere farligt byggeaffald. Det var således det norske miljøministerium, som ved årtusindskiftet bad vinduesbranchen skrue en ordning sammen, som forhindrer PCB fra ruder i at forurene miljøet.
Den norske returordning er beskrevet i detaljer i en rapport om PCB i en- og tofamiliehuse, som Erhvervs- og Byggestyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet herhjemme udgav for knap halvandet år siden. Rutereturs bestyrelse har også tidligere været på besøg i Danmark for at fortælle om ordningen.
I Folketinget er SF's miljøordfører Pia Olsen Dyhr begejstret, da Ingeniøren fortæller hende om den norske ordning. Pia Olsen Dyhr har stillet spørgsmål til en stribe ministre om håndteringen af PCB-holdigt affald.
»Det er en oplagt løsning at bruge den norske model herhjemme,« siger hun, bl.a. med henvisning til, at den ikke belaster statskassen.
