Norge går langt mere drastisk til værks end Danmark i kamp mod svine-MRSA

I Norge vil regeringen ikke nøjes med at isolere de smitsomme MRSA-bakterier i svinestaldene for at bekæmpe bakterien. Det er ellers, hvad planen, som den danske fødevareminister Dan Jørgensen (S) lancerer, går ud på.

Læs også: Minister: Her er min fempunktsplan, som skal bremse svine-MRSA

Nordmændene er i stedet i gang med at screene samtlige af landets 1.150 svinefarme for bakterien, som indtil videre har kostet fire danskere livet. Det gør Norge for at forhindre, at smitten bliver spredt ud til samfundet fra svinestaldene, som tilfældet er i Danmark.

»Vi har besluttet at screene alle farme med mere end ti søer for MRSA, fordi det er nødvendigt for at få et overblik over omfanget, så vi kan træffe de bedste beslutninger om, hvordan vi kommer af med bakterien,« siger Ole Fjetland, der er assisterende tilsynsdirektør i Mattilsynet, Norges fødevarestyrelse.

I Danmark er der ingen viden om, hvilke eller hvor mange svinefarme der er inficerede med MRSA. Det er heller ikke en del af fødevareministerens plan for bekæmpelse af smitten at screene landets godt 4.000 svinefarme.

Læs også: Professor: Danmark har givet op i kampen mod resistent svinebakterie

Dan Jørgensens fempunktsplan, som blev fremlagt i dag, fokuserer i stedet på at bremse smitten fra landmanden og stalden og videre ud til samfundet ved hjælp af en rådgivningstjeneste og krav om bedre håndvask og hygiejne.

Det gør man også allerede i Norge, men her vil man ikke nøjes med håndvask. Smitten skal også stoppes ved kilden, lyder det fra Ole Fjetland:

»MRSA udgør en sundhedsrisiko for mennesker, og derfor er det vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at stoppe smitten, før den spreder sig i svineproduktionen,« siger han.

Læs også: Tre døde af svinebakterie: Ingen af dem havde været i en stald

Sidste år fandt Mattilsynet MRSA i 16 svinebesætninger. Myndighederne mener, at smitten stammede fra to smågriseproducenter, som enten via salg af grisene eller gennem personkontakt havde spredt smitten til de restende besætninger.

Herefter blev de pågældende smågriseproducenter påbudt at slagte dyrene og desinficere staldene grundigt, inden der blev indsat nye dyr. Samtidig besluttede Mattilsynet at sætte gang i den ambitiøse MRSA-bekæmpelse, der går ud på både at kontrolovervåge de desinficerede stalde og screene samtlige svinefarme for smitten.

»Jeg kender ikke til, at der gennemført en så omfattende bekæmpelse af MRSA i svinebesætninger før, så vi ved derfor ikke, om det vil lykkes. Men vi mener, at det er bedre at gå offensivt ud og så skalere ned, hvis det ikke er muligt at fortsætte så ambitiøst et oplæg,« har tilsynsdirektør Kristina Landsverk tidligere sagt i en pressemeddelelse.

Læs også: Professor: Myndigheder eksporterer bakterieproblemer fra staldene til hospitalerne

Resultaterne af screeningen af de norske svinefarme forventes at være klar i juli. Når Mattilsynet til den tid kender det nøjagtige omfang af MRSA-smitten, vil myndighederne vurdere, hvilke metoder der egner sig bedst til at bekæmpe bakterien i staldene.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

for borgernes liv, helbred og trivsel op til folketingsvalg, for til daglig har man jo alt for travlt med at slås om kejserens skæg, og i øvrigt genere, forstyrre og nedgøre hinanden mest muligt, så det bliver jo nok ikke muligt at finde tid og midler til den norske fremgangsmåde sådan lige midt i en regeringsperiode.

Glæder mig virkelig til at høre argumentationen for, hvorfor Danmark er helt anderledes stillet end Norge, og hvorfor det i øvrigt er nok at vaske hænder.

For et par tusind år siden var der også en anden højtstående person som vaskede hænder - eller blander jeg noget sammen ?

  • 0
  • 0

Måske kunne man lære noget fra Danmarks udryddelse i 1930erne og 40 erne af kvægtuberkulose, der også var en trussel mod folkesundheden. Isolation og/eller aflivning af syge tuberkulin-positive dyr og besætninger var helt klart en del af dagsordenen - se bl.a. vedlagte link side 26 og 27 ( http://curis.ku.dk/ws/files/107262512/ptb.pdf) - og viste sig med tidern at sætte en ganske effektiv stopper for et udbredt problem ved kilden. Her indså man klart nødvendigheden af en radikal tilgang med udryddelse af sygdommen ved kilden.

  • 0
  • 0

Endnu en gang er det lykkedes en danske minister at lave tiltag der fordyrer, og initiativer der ikke hjælper en dyt. Hvorfor alt det forsigtighed når man nu kan se at eksporten bl.a. til Rusland er indstillet på grund af MSRA. Hvorfor ikke gøre som i Norge?

  • 0
  • 0

Det her minder jo lidt om den tidligere situation med kyllinger og salmonella.

Her nægtede landbruget jo, at sygdommen kunne udrydes - selvom det soleklart var lykkedes i Sverige.

Men det er jo lykkedes efter at de implicerede måtte lave et tilbagetog ...

Så mon ikke det samme kan ske igen - udrydelse ved kilden. Det kræver vist ikke en veterinær doktergrad at se fornuften.

  • 0
  • 0

En af hovedskurkene ved MRSA er antibiotikabruget i danske besætninger (og i udenlandske, men det er en anden historie). Antibiotikaforbruget afhænger meget af forholdene i besætningen og der bruges tonsvis i danske besætninger. Håndvask rækker som en skr... i helvede. Man kunne lige så godt bede svineproducenterne om at vaske næsen indvendig, da en del af de resistente bakterier kan isoleres fra svineproducenternes næser. Begrænsning af brugen er antibiotika er den absolut vigtigste forholdsregel mod MRSA, men begrænsninger vil gå ud over rentabiliteten og økonomien i den danske svineproduktion (tænk hvis svinene skulle have det godt...!), så lur mig om der bliver grebet ind her. Så hellere et par døde danskere......

Sammenligningen med Norge holder ikke. Svineproduktion i Norge er meget lille i forhold til den danske, desuden har nordmændene været langt mere restriktive med brug af antibiotika til svin end danskerne og de bruger langt mindre antibiotika til husdyr end Danmark (3,7 mg PCU mod Danmarks 43 mg PCU, Population Correction Unit, se http://www.vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/... ). For en ordens skyld er situationen meget værre i andre europæiske lande.

  • 0
  • 0

For en ordens skyld er situationen meget værre i andre europæiske lande.

Landbruget beslaglægger minimum 360 mia. gode danske kr. i form af gæld. For året 2011 brugte primærlandbruget 75 mia til at fremstille landbrugsprodukter til en værdi af 72 mia. (Fødevareøkonomisk Institut).

Dertil nasser erhvervet 15-17 mia. i direkte og inddirekte støtte.

Hvad pokker skal vi med underskud, forurening, kemi i grisen, reguleringstiltag og gyllesnak fra årle morgen til sen aften. Utallige gange hver måned og i hvert eneste år er det en fortsat odysse .

Er det ikke på tide, at handlekraftige landmænd giver sig til noget andet end svinefabrikker - lave nogle produkter, der giver godt overskud samt anvender arbejdskraft. Hvorfor dog fortsat smide penge i fabrikker for grissebasser, når det længe har været et afsluttet kapitel - underskud gennem de seneste 15 år (- 1 år).

Vores kulsejlede støttede værfter fik jo også kniven efter de levede i mange år udelukkende af folkets underholdsbidrag.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten