Norge dropper stor satsning på saltkraft
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norge dropper stor satsning på saltkraft

Ambitionerne var store, da norske Statkraft i 2001 offentliggjorde, at virksomheden ville producere store mængder el ved hjælp af såkaldt saltkraft. Men nu er planerne begravet, for det har vist sig, at der ikke er penge i det, fortæller afdelingsleder Stein Erik Skilhagen i en meddelelse.

»Vores hovedudfordring har været at få gjort teknologien så effektiv, at omkostningerne til energiproduktionen kom på niveau med konkurrerende teknologier. Med dagens markedsforhold ser vi ikke, at Statkraft vil opnå dette inden for en overskuelig fremtid,« siger afdelingslederen og fortsætter:

»Der er andre teknologier, som har udviklet sig enormt de seneste år, og disse er mere konkurrencedygtige og aktuelle for Statkraft at investere i på sigt,« siger han.

Statkraft begyndte ellers produktionen i 2001 med planer om et 1,5 kW pilotanlæg til en pris på 25 millioner kroner med et tilskud fra EU på 14 mio. kroner. Så sent som i foråret 2013 fortalte Statkraft stolt, at virksomheden havde fået tilladelse til at opføre et saltkraftværk på to MW.

Læs også: Norge bygger verdens første saltkraftværk

I 2009 lykkedes det at åbne det første anlæg, hvor teknologien blev testet, og herefter var det planen, at saltkraft skulle gøres kommercielt inden for ti år. Men det har altså ikke kunnet lade sig gøre.

Saltkraftanlæggets teknologi er basereret på en osmotisk proces, hvor der bliver produceret energi, når ferskvand fra de norske elve rammer det salte havvand.Tricket er at placere en membran mellem de to vandtyper, som saltet ikke kan trænge igennem. På grund af det osmotiske tryk bliver ferskvandet suget ind mod det salte havvand og opbygger et tryk, der kan drive en turbine.

Læs også: Sådan virker saltkraftværket

Dog går meget af energien tabt i membranen. Teoretisk er det muligt at opnå et tryk på 25 bar svarende til et vandkraftværk med en faldhøjde på 250 meter, men det forventes at halvdelen af energien går tabt i membranen. Og det har været dyrt at fremstille energi på den måde. I 2001 anslog Statkraft, at produktionsprisen skulle ned på 30 øre pr. kWh, før det kunne betale sig, og det har formentlig ikke været muligt at opnå.

»Vi har bevist, at teknologien fungerer og gjort store fremskridt, mens vi har arbejdet med det. Teknologien har også andre anvendelsesområder, blandt andet i forbindelse med drikkevandsproduktion,« siger Stein Erik Skilhagen.

»Nu overlader vi det til andre aktører at modne teknologien. Flere uafhængige miljøer rundt om i verden arbejder aktivt med det allerede,« siger han.

Emner : El
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

de skulle lave elbiler med think elbiler 40,000 stk pr år
3 dage efter de offentliggjorde de planer gik de konkurs

de skulle lave verdens største flydende havvindmøller de sagde vi bliver større end vestas.det eneste problem møllerne koster 200 mill stykket

nu deres opreklamerede saltkraft den dag olien slutter får de problemer

meget fungerer med oliepenge og i teorien
men i praksis er det noget andet

  • 3
  • 14

den dag olien slutter får de problemer

I modsætning til Danmark?

Norge har allerede en anselig vandkraftproduktion og er i gang med at udbygge deres vindkraft betydeligt. De 2 krafttyper passer ganske fint til hinanden da vandkraften kan neddrosles uden nævneværdigt tab når vindkraften producerer maksimalt.

I mellemtiden bruger de så lidt af pengene fra olieproduktionen på at udvikle andre løsninger på den kommende energikrise.

Måske fejler de en gang imellem, men i det mindste er de ikke handlingslammede.

  • 25
  • 2

Kommercielt inden for 10 år efter 2009. Har jeg ligget i koma, eller der ikke snarere kun gået det halve? Hvorfor allerede kaste håndklædet i ringen nu, når man havde givet sig selv 10 år?

Prisen skal ned på 30 øre, står der. Hvor langt er de fra det mål?

  • 1
  • 1

At saltkraft ikke virker, kan man bevise på bagsiden af en konvolut. Den trykforskel der skal til, for at vandkraft er lønsomt, er langt større end den osmotiske trykforskel mellem ferskvand og saltvand.

  • 3
  • 4

Det virker som om meget af VE (variabel energi) er pipfugle på taget. Menuen stå simpelthen på bortfløjen fasan, mens vi lader de stegte duer passere uden at gide åbne munden. Som overgangsenergiform kan naturgas, hvor kulstof udskilles anvendes. Det giver sikkert ikke nogen speciel god energiudnyttelse, fordi vi vælger ikke at udnytte energien i kulstoffet.
Imens er vi vidne til at det ene projekt efter det andet ikke bliver til noget. Enten fordi det er for dyrt eller fordi det ikke er teknologisk modent og måske aldrig bliver det.

  • 6
  • 8

Hvis man ser på Ingeniørens grafik over anlægget, kan man læse, at membranen giver 1 W pr. m2 i ydelse fra starten. Her er ideen hurtigt død - men der står også, at målet er 5 W pr m2.
http://ing.dk/infografik/nar-saltvand-mode...

Det er jo nok dette mål, som ikke har kunnet nås, og derved bliver omkostningerne og anlægsstørrelsen astronomiske i forhold til ydelsen, og man når ikke de 30 øre/kWh

Det ville være interessant om Ingeniøren var en lille smule mere dybdeborende og prøvede at finde ud af ydelsesforholdet pr. m2 på det afprøvede anlæg, så man kunne danne sig et indtryk af, hvor langt fra målet man egentlig er.

  • 3
  • 0

I modsætning til Danmark?

Det handler ikke om hvor meget energi Norge kan producere, men at de ikke har andet at tilbyde resten af verden end olie, de har ikke forstået at udnytte de mange oliepenge til at sikre industri, der kan skaffe valuta til landet når olien stopper, eller når den pludselig falder meget.

  • 0
  • 0