Norge bygger verdens første saltkraftværk

Normalt er overdreven brug af salt noget enhver læge vil advare imod. Men når det kommer til energiproduktion, kan salt ligefrem være godt og en kilde til ren vedvarende energiproduktion.

Det er i hvert fald overbevisningen hos norske Statkraft, der netop har fået tilladelse til at opføre verdens første pilotanlæg baseret på saltkraft.

Det norske nyhedsbureau NTB rapporterer, at Statkraft har vurderet potentialet ved saltkraft i tre år i en prototype, der leverede op til 4 kilowatt. Nu går Statkraft altså skridtet videre og bygger et pilotanlæg, der skal producere op til 2 MW. Det skal ligge i Sunndalsøra cirka 180 km i bil sydvest for Trondheim.

Teknologien bygger på naturfænomenet osmose, der er defineret som vands transport gennem en halvgennemtrængelig membran. Fænomenet ses blandt andet i planters evne til at absorbere og holde på vand gennem cellemembraner.

I Sunndalsøre løber to elve ud i Tingvollfjorden, og netop når ferskvand møder saltvand, opstår der kraftværksmæssige amoriner, fordi der frigøres store mængder energi, som kan udnyttes til elproduktion. Saltkraftværkert fungerer ved at opbevare ferskvand og saltvand i separate kamre kun adskilt af en halvgennemtrængelig membran, der er den vigtigste komponent i saltkraftværket.

Saltmolekylerne i havvandet trækker ferskvandet igennem membranen og øger dermed trykket på havvandssiden. Ifølge Statkraft er trykket på 12 bar, hvilket svarer til trykket en vandsøjle på 120 meter. Det tryk kan bruges til at drive en turbine, som igen producerer elektricitet, fuldstændig som man kender det fra andre typer kraftværker.

Den ‘ydre’ teknologi ved saltkraft er altså kendt. Kunsten har været og er stadig at udvikle den rette 'indre' teknologi, membranen, og samtidig skabe plads til flere kvadratkilometer membran på relativt lidt plads. Eksempelvis i kælderen under en virksomhed eller på et egentligt kraftværk.

Selve ideen om saltkraften stammer fra 1970’erne, men dengang var teknologien ikke til at at lave membraner, der er gode nok. Det er stadig udfordringen, og derfor arbejder Statkraft sammen med virksomheder i blandt andet Tyskland og Holland for at øge effekten af membranerne, der skal have en ydelse på 5 watt pr. kvadratmeter for at fungere i et fuldskala kraftværk.

Illustration: Statkraft

For at opnå en effekt på 1 MW skal 1 m3 ferskvand blandes med 2 m3 havvand ved 12 bar. Et typisk anlæg, som Statkraft opgør til 25 MW, vil med andre skulle blande 25 m3 ferskvand med 50 m3 havvand i sekundet. Det kræver fem millioner kvadratmeter membran, hvilket naturligvis fylder en del. Statoil har blandt andet testet bruge af stribevis af små cylindre, hvor man på lidt plads kan skabe et stor overfladeareal.

Et saltkraftværk vil fylde en del. Statoil skriver en foldboldbane uden dog at definere, om det er Camp Nou i Barcelona eller Lerpytter Stadion i Thisted.

Men plads kræver det, det ligger helt fast. Til gengæld vil sådan et kraftværk kunne producere 166 GW om året, hvilket er nok til 30.000 gennemsnitlige europæiske husholdninger. Fordelen er samtidig, at teknologien er modulbaseret og dermed kan skaleres op og ned efter behov.

Statkraft har allerede investeret over 100 millioner kroner i at udvikle teknologien og er naturligvis yderst optimistisk over for potentialet i saltkraftteknologien. Selskabet estimerer selv, at saltkraftværker globalt kan producere op til 1700 TWh om året primært på den nordlige halvkugle som Skandinavien, Rusland og Canada, hvor der er store vandressourcer til rådighed.

Det vil i givet fald svare nogenlunde til halvdelen af energiproduktionen i EU.

Statkrafts ambition er at bygge et fuldskala anlæg fra 2015. Doctor's order.

Video: Sådan virker saltkraftværket

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvad med at ovennævnte teknologi blev implementeret i Danmark, hvor det meget koncentrerede saltvand som spules ud af Nordjyske salthorste formodentlig ville kunne give endnu bedre resultater!?

  • 0
  • 0

Det er næppe mængden af saltvand der er begrænsningen, det findes der rigeligt af. Det er mængden af ferskvand, som man ønsker at opblande med saltvandet, som udgør den begrænsede ressource.

  • 0
  • 0

For at opnå en effekt på 1 MW skal 1 m3 ferskvand blandes med 2 m3 havvand ved 12 bar. Et typisk anlæg, som Statkraft opgør til 25 MW, vil med andre skulle blande 25 m3 ferskvand med 50 m3 havvand i sekundet.

Først til sidst afsløres det: "i sekundet". Det eneste 'nyttige' fra første sætning, er de 12 bar. ;-)

  • 0
  • 0

Nu har vi i årevis været vidne til, at Ingeniørens journalister tror, at fodboldbaner er en SI-enhed.

Og så skal man pludselig læse det her, når Statoil formaster sig til at bruge samme arealenhed: "Statoil skriver en foldboldbane uden dog at definere, om det er Camp Nou i Barcelona eller Lerpytter Stadion i Thisted."

  • 0
  • 0

Det er nok nærmere fordi netop Norge i forvejen har ufattelige mængder ferskvand, der i koncentreret og kontrolleret form udledes i saltvand. Hvis der er noget sted i verden hvor omvendt osmose kan give fornuftig økonomi, så er det Norge.

HVIS (og det er skrevet med stort) det er muligt at skabe økonomi i dette, så kommer det efter al sandsynlighed til at fungere som en slags turbo på deres eksisterende vandkraftværker, så disse kan levere 20% ekstra med den samme mængde vand og derved strække ressourcerne lidt længere = fladere “afladningskurve” på vandkraftlagrerne om vinteren. Men umiddelbart ser økonomien ud til at være en anelse dårligere end dansk solkraft...

  • 0
  • 0

Om man måske kunne udnytte store danske åers udløb i Vadehavet således at vandet kunne hæves over digehøjden uden brug af elektriske pumper, og måske endda samtidigt kunne producere en smule elektricitet. Det ville forøge lokalbefolkningens sikkerhed mod oversvømmelser.

  • 0
  • 0

Godt tænkt. Det kunne pumpe vandet ud uden brug af andet end disse membraner. Jeg ved ikke hvor meget stømningshastigheden øges ved mindre tryk, for der er det jo kun 5 til 10meter højest, og ikke 120m.

  • 0
  • 0

Hvis magasinerne er tomme. Så er der næppe megen ferskvand tilbage i floderne Karsten, antager jeg.

@ Svend F. Læs lige artiklen igen og se hvorledes de 12 bar opstår.

@ Ejvind Det ville sikkert være muligt at anvende teknikken ved vore tre største åer, Gudenå, skjern å og Susåen

  • 0
  • 0

Alt vand er saltholdigt, undtagen regnvand og det der er destilleret! Det er således forskellen i saltholdighed som er interessant. I Limfjorden er vandet ikke ret saltholdigt, men det er det i salthorstene. Set i denne sammenhæng kan Limfjorden derfor nok betragtes som den ferske side, og det koncentrerede "vaskevand" fra salthorstene skulle nok være så salt at differencen mellem de to er større end mellem fersk elv-vand og havvand.

  • 0
  • 0

Jeg synes nu det er fint at der er nogen der har forstået og støtter budskabet om præcision.

Og for mig gør det absolut en forskel at vide at det er kildematerialet der er upræcist og ikke journalisten der i et anfald af misforstået pædagogik forsøger at popularisere en størrelse.

At sætningen dertil er morsom uden at være usaglig er da en bonus!

Godt gået, Erik!

  • 0
  • 0

Det lyder rigtigt, hvis man laver processen nede i salthorsten (nedsænket "pose") kunne man måske få energi nok til pumpe det koncentrerede "vaskevand" op og samtidigt få energi ud af det. Man kunne så måske bruge lidt af energien til at pumpe "vaskevandet ud i Vesterhavet" med de fordele det indeholder.

http://www.tu.no/energi/2013/03/20/statkra...

  • 0
  • 0

@Thomas Larsen: Min pointe var jo netop, at Ingeniørens journalister åbenbart IKKE forstår, at fodboldbaner ikke er en præcis enhed. Ingeniøren anvender meget tit fodboldbaner som arealenhed i deres artikler - nogle gange endda med decimaler efter kommaet - på trods af, at det er en rygende upræcis enhed.

Så er de simpelthen ikke i en position til at gøre grin med andre, der bruger samme enhed. Derfor overskriften om sten og glashuse.

Uanset præcisionen mener jeg i øvrigt ikke, at den slags omregninger har noget at gøre i en kommunikation til ingeniører, som udmærket forstår de korrekte arealenheder.

@Jan Heisterberg: Nej, en fodboldbane er ikke så veldefineret, at du bare kan påstå, at den er 0,5 hektar. Jeg citerer lige fra DBU's fodboldlov:

"Længde (sidelinjer): Minimum 90 m Maksimum 120 m Bredde (mållinjer): Minimum 45 m Maksimum 90 m

Internationale kampe: Længde (sidelinjer): Minimum 100 m Maksimum 110 m Bredde (mållinjer): Minimum 64 m Maksimum 75 m " Det giver for almindelige baner et areal på 0,405-1,08 hektar og for baner til internationale fodboldkampe et areal på 0,64-0,825 hektar.

  • 0
  • 0

Der er jo allerede projekter i gang med "udspulning" af en salthorst. Et sådant projekt, og fremtidige sådanne vil jo blive noget mere miljøvenlige såfremt det bliver kombineret med osmosekraft!

  • 0
  • 0

@Karsten:

Jeg vil tro at der er masser af elve, der ikke er opstemmede grundet ringe faldhøjde og vandmængder.

Sunndalsøra ser ikke ud til, at være opstemmet udfra Google Maps

Du og Bjarke er inde omkring en interessant detalje her.

Vandtilstrømningen til de Norske magasiner, er mange gange større i sommerhalvåret end i vinterhalvåret. Se eksempelvis grafen på side 2 her: http://www.svenskenergi.se/upload/Statisti... - som er ganske typisk.

Det samme må jo gælde for tilstrømningerne til de ikke opdæmmede elve, som således er nærmest tørlagte om vinteren, hvor nedbøren bliver liggende i fjeldene som sne og is.

Bjarke rammer derfor hovedet på sømmet, når han påpeger at osmoseværkerne næppe vil kunne bidrage med meget, når magasinerne tømmes før vårflod, eller på anden vis forøge/forlænge elproduktionen væsentligt i vinterhalvåret.

Disse værker vil, som jeg forstår det, kunne producere en masse i sommerhalvåret, såfremt der ikke er tørke, i lighed med "run of the river" vandkraftværker.

Men hvad er det værd for nordmændene at øge el-udbuddet yderligere i sommerhalvåret, når det på denne årstid blot medvirker til at endnu mere vand løber over ved dæmningskronerne i efteråret, med mindre de sænker elprisen for al sommer-elproduktion yderligere, med henblik på at øge eksporten?

Dette må være problematikken, med mindre osmoseanlæggene bliver i stand til at lagre meget store mængder ferskvand, som de kan "tære på" gennem hele vinteren.

  • 0
  • 0

Der er to fejl i artiklen hvad enheder angår. Den første er allerede omtalt, med det manglende pr. Sekund. Den anden er 30 GW om året. Der menes muligvis 30 GWh om året, men det må forfatteren selv opklare.

  • 0
  • 0

Der er to fejl i artiklen hvad enheder angår. Den første er allerede omtalt, med det manglende pr. Sekund. Den anden er 166 GW om året. Der menes muligvis 166 GWh om året, men det må forfatteren selv opklare.

  • 0
  • 0

Sunndalsøra ser ikke ud til, at være opstemmet udfra Google Maps

Her er kraftværket:

https://maps.google.com/maps?q=aura+vannkr...

http://no.wikipedia.org/wiki/Aura_kraftverk

I forbindelse med Aura kraftstasjon er det etablert et forsøkskraftverk basert på saltkraft.

Og her er dets magasin Aursjøen:

https://maps.google.com/maps?ll=62.35,8.65...

Det er temmelige store mængder vand der skal bruges hvis det skal give mening. Det eneste logiske er at etablere det ved allerede eksisterende og rigelige kilder. Herved er der også adgang til ledningsnettet og de undgår at skulle lave ændringer på uberørte floder og udløb.

  • 0
  • 0

Der er blevet skrevet at vi ikke har så mange steder at opføre sådan et anlæg herhjemme pga manglende ferskvand. Men hvad med at kombinere det med spildevandet fra vores rensningsanlæg? Ud fra hvad jeg forstår ved osmose behøver vande ikke være rent?

  • 0
  • 0

Der er blevet skrevet at vi ikke har så mange steder at opføre sådan et anlæg herhjemme pga manglende ferskvand. Men hvad med at kombinere det med spildevandet fra vores rensningsanlæg? Ud fra hvad jeg forstår ved osmose behøver vandet ikke være rent?

  • 0
  • 0

Yderligere kan man udnyttet faldet af ferskvandet, fra fjorden, i en turbine nede i horsten samtidigt. Dobbelt effekt. ..Der må skisme kunne suges en hel del mere vand igennem membranen ved så høj saltholdighed. - eller membranen kan laves væsenligt mindre..

  • 0
  • 0

Tænk så mange indlæg, uden Midgårdsormen CO2 , jeg er lettet. CO2 tilbage til naturen.Finn Bjerrehave vig

  • 0
  • 0

Den pumpe som skal holde saltvandsbeholderen fyldt skal vel kunne give mere en 12 bar, vil den ikke bruge ligeså meget strøm som generatoren giver?

  • 0
  • 0

Den tænkte jeg også på. Der må tabes en del i tilførslen af saltvand ved 12 bar, men da udløbet (saltvand plus ferskvand) er større end indløbet, kan der blive overskud alligevel.

  • 0
  • 0

Godt set med turbinen, (og spildevandet)

  1. Hvis saltindholdet i horstens vand er ca. 10 gange så højt som Vesterhavet´s vil en proces måske også kunne finde sted ude ved Vesterhavet.( hvis man pumper det derud (bruger billig nat vindmølle strøm) og "vender processen" )

  2. Hvis man pumper "salthorstens vand" ud nær et spildevands behandlings sted, vil "teknikken" kunne placeres der og driften vil kunne optimeres med "nat vindmølle strøm"

  3. NB: Er der linearitet mellem saltforskellen og effekt/m2.

  • 0
  • 0

De 166 er selvfølgelig den årlige energiproduktion i GWh fra et værk med en effekt på 25 MW. Det svarer til en benyttelsestid på 6640 timer/år, og er dermed indrettet på ’norske forhold’, hvor en stor del af vandkraftstrømmen i dag bruges til opvarmning. Det må også betyde, at man ikke regner med kun at bruge et ’osmose-værk’ til at reducere overløbet/vandspildet i den periode, hvor tilløbet overstiger den vandmængde, som bruges til vandkraft.

Det stemmer fint med, at man her http://www.statkraft.com/presscentre/news/... kan læse, at man til 2MW-anlægget ved Aura planlægger at tage ferskvandet fra udløbstunnelen på det 290MW store Aura vandkraftværk. Saltvandsindtaget skal ligge i 40 meters dybde ude i fjorden, og pumpes ind til ’osmose-anlægget’, der skal placeres i 9000 m2 stor industribygning i ’havniveau’. Ferskvandsbehovet på 2 m3/sek til 2MW-anlægget svarer til, at man snupper ca. 5% af den årlige middelafstrømning på 38 m3/sek, der giver Aura vandkraftværket en årsproduktion på godt 1600 GWh med 290MW installeret effekt - hvis jeg ellers har regnet rigtigt...

  • 0
  • 0

Men ligefrem billigt bliver det altså ikke!

Dette link henviser til 'Bakgrunn for vedtak...' hos NVE, den norske 'Energistyrelse': http://skjema.nve.no/NVE-saksdokument/2012.... Her er, hvad der står i afsnit 5.4 Økonomi: "Statkraft Development AS oppgir at kostnadsestimatene for prosjektet indikerer en kostnad på 250-300 MNOK. De skriver i søknaden at tallene er usikre. Tiltakshaver har estimert kraftproduksjonenen til å være 5-10 GWh i løpet av første hele driftsår. NVE konstaterer at det omsøkte tiltaket er et pilotprosjekt, hvis formål er å gi kunnskap og erfaring om denne typen produksjonsanlegg og teknologi. NVE har derfor ikke vektlagt direkte økonomisk lønnsomhet i prosjektet."

  • 0
  • 0

Graden af salthed må også spille en stor betydning for effektiviteten. Østersøen er næppe velegnet med dens lave saltindhold. Det er vist nærmest brakvand, såvidt jeg har kunnet læse mig til. Måske er havet ud for Norge endda mere salt end nogen af vores omgivende have?

  • 0
  • 0

Erik Holm skriver, at Statkraft taler om 'en fodboldbane'. Tjah, den angivelse har jeg ikke kunnet finde i materialet fra Statkraft og NVE. Statkraft skriver i sin koncessionsansøgning til NVE, at bygningen skal være ca. 100x90meter, altså de 9000 m2, som jeg referede til. Statkraft skriver også, at der til 2 MW-pilotanlægget skal anvendes et membranareal på 400.000 m2 altså 40 hektar.

Nu kan der vist ikke presses mere ud af den historie...

  • 0
  • 0

I øresund har du din saltgradient ved at tage vand over og under springlaget. Hvis det ikke er nok kan man øge salt holdigheden med salt fra salthorstene.

  • 0
  • 0

Svend Ferdinandsen 9 timer siden Effektivitet Fra nettet: http://en.wikipedia.org/wiki/Salinity_grad... har nogle regnet at havvand skulle kunne give 0.75kWh/m3. Det svarer faktisk til at lade den samme m3 falde 270m. Det er uklart hvilket vand kubikmetrene henfører til, men bortset fra membranens ufuldkommenheder og størrelse, er det mere end jeg troede.

Hvis havvandet har en salinitet på 3.3% så vil det betyde at 1 M3 salt opløst i ferskvand vil give 22.5 kwh.

Hvis de danske naturgaslagre i salthorste er på 12.750.000 m3, sä ville de hvis udledt via Osmosekraftværk teoretisk have kunnet produceret 287 GWH.

  • 0
  • 0

Journalisten greb godt fat i idiotien med den slags målangivelser. I et grimmere eksempel beskriver "Fakta om Fighter Wing Skrydstrup", at hele deres "område udgør 856 hektar, hvilket svarer til mere en 1700 fodboldbaner. Hvis hele arealet skulle dækkes af fodboldbaner, vil det kræve mere end 35.000 spillere at besætte banerne."

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten