Norge bygger nyt nationalmuseum til fem milliarder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norge bygger nyt nationalmuseum til fem milliarder

Nu går Norge i gang med sit hidtil største kulturbyggeri, et nationalmuseum til 5,3 milliarder norske kroner (4,8 milliarder danske kroner), der ligesom den 3,9 milliarder norske kroner dyre opera kommer til at præge havnefronten.

Det sker efter langvarige, ophedede diskussioner og flere arkitektkonkurrencer. I næsten 50 år har der været planer om et nyt nationalmuseum i Oslo.

Den 54.000 kvadratmeter store bygning, Forum Artis, der skal få det årlige publikumstal til at vokse fra 500.000 til 750.000, bliver anlagt på grunden bag den bevaringsværdige bygning, der tidligere rummede Vestbanegården i starten af Aker Brygge.

Alabasthallen skal fremstå som et svagt lysende element i Oslos byrum. Illustration: Kleihues + Schuwerk

Statsbygg, den store statslige bygherre, der årligt står bag mellem 10 og 20 omfattende byggerier, er netop gået i gang med den efter planen otte måneder lange omlægning af infrastrukturen omkring den kommende byggeplads. Til sommer tager de hul på udgravning og spunsning.

I betragtning af sin størrelse får byggeriet, der har Rambøll som rådgiver, en relativ kort anlægsperiode og skal stå klar til indflytning i 2019. Rambølls projektteam består af rådgiverens topressourcer på kulturfronten fra både Norge, Danmark og Storbritannien.

Illustration: Kleihues + Schuwerk

Hvor operaen til højre i indsejlingen til Oslo fremstår som snehvidt fjeld af marmor, skal museumsbygningen rejse sig som et vidstrakt horisontalt element og fremstå som en lysende hal af blødt, halvgennemsigtigt alabast.

I forhold til de øvrige forslag, bl.a. et monumentalt projekt fra Henning Larsen, giver juryen topkarakter til de museumstekniske løsninger og roser vinderprojektets diskrete monumentalitet og harmoniske forhold til sine nabomonumenter, Oslos rådhus og Akershus fæstning.

Forslaget fra JAJA Architects, der tydeligt er inspireret af nabobygningen, det røde rådhus. Illustration: Kleihues + Schuwerk

Ud over at fungere som projekterings-gruppekoordinator på akustik, byggeteknik, VVS-, elektro-, geo- og brandteknik skal Rambøll bidrage med specialkompetence på brugervenlighed, planlægning af belysning, sikkerhed, automatik, miljø og trafik.

Miljømæssigt er ambitionen for projektet at skabe et byggeri, der medfører mindre end halvdelen af det CO2-udslip, som et tradionelt projekt af den størrelse ville føre med sig, så der bliver stillet særlige miljøkrav til både energibehov, materialevalg og byggetekniske løsninger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu går jeg da ud fra, at det har tænkt over andet end design og æstetik, men i lyset af vikingemuseet i Roskildes problemer og et UK der står under vand, så ved jeg ikke om jeg personligt ville placere et nationalmuseeum lige ud til vandet. Det er jo knap så slemt, hvis et operahus får lidt vand, men hvis det er landets kulturarv, der sejler rundt, er det noget lidt andet.

  • 1
  • 0

@ Christian P. Broe Petersen

Ah, det er jo Norge vi taler om. Skulle skidtet blive oversvømmet, så sælger de bare lidt mere olie til hurtigst mulig nedbrydelse af det resterende ozonlag og bygger et nyt nationalmuseum :-)

  • 1
  • 0

Der er alabast på Svalbar, medmindre de køber det hele i Italien, som de gjorde med opera, trods rigelige forekomster af granit i Norge.

Mon alabast skæres og hænges op som andet facade system ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten