Norge åbner Nordens første brint-motorvej
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Norge åbner Nordens første brint-motorvej

Norske brintbil-entusiaster har siden 11. maj kunnet køre frem og tilbage på Norges første motorvejsstrækning, som er forsynet med brint-tankstationer. Det er motorvejsstrækningen mellem Oslo og Stavanger på 560 km.

Bygherren, Statoilhydro, har opført fire påfyldningsstationer, som kan bruges både af brændselscellebiler med elmotorer og af biler, som udnytter brinten i en forbrændingsmotor.

Statoilhydro tror på brintbilernes fremtid - i modsætning til den amerikanske regering, som tre dage tidligere annoncerede, at stort set al forskningsstøtte til udvikling af brændselsceller til brintbiler bliver skrinlagt - på trods af den nye, amerikanske miljøbevidsthed. Den slags biler er for langt ude i fremtiden, mener amerikanerne.

Den norske racerkører Henning Solberg (i venstre side af billedet) er med som passager, mens Norges kronprins Haakon styrer en af brintbilerne til målstregen i Stavanger. (Foto: StatoilHydro) Illustration: StatoilHydro

»Vi er nødt til at kikke efter alternative energikilder, som vi kan bruge i fremtiden. Og vi tror på, at brugen af brint er en god mulighed, især fordi den ikke forurener. Brint kan produceres på flere måder,« siger Ulf Hafseld, leder af Statoils brint-forretningsudvikling, til nyhedsbureauet Reuters.

Statoil producerer brint ved elektrolyse med energi fra de norske vandkraftværker. Men brint kan også fremstilles i industrien, for eksempel af metangas.

Japan og Californien har allerede sine tilsvarende brint-motorvejsstrækninger som Oslo-Stavanger-ruten, og Statoil drømmer om at knytte netværket af brinttankstationer ned gennem Jylland til kommende brintpumper på det tyske motorvejssystem.

I forbindelse med åbningen af den norske "Hydrogen Highway" arrangerede Statoil et brint-kapløb. En af deltagerbilerne, en ombygget Toyota Prius, var i stand til at køre 170-200 km på en optankning med 2 kg brint. Prisen er cirka 40 kroner/kg.

Dokumentation

Reuters artikel om norsk Hydrogen-Highway
New York Times artikel om nedskæring af forskningsstøtte til brintbiler

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

troede først det var 1. april men ser datoen er 22 maj. hvor gemmer norge motorvejen på 560 km. mellem oslo og stavanger??? vælger man og køre over hardanger så er der ingen motorvej. fra oslo til larvik er der motorvej, efter larvik er det utrolig dårlig vej, nogen gange tror man at man er kørt galt. så for nogle måneder siden at norge har lidt over 200 km. motorvej mod danmarks ca: 1500 km, kørte fra kristiansand til drammen i marts måned og først da jeg nåede larvik begyndte motorvejen.dette må være ønsketænkning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten