Nordsøfonden borer nye oliebrønde i Nordsøen

Nordsøfonden vil føje to nye olieboringer i Nordsøen til sin portefølje. Det fremgår af Nordsøfondens årsberetning for 2021, der gennemgår fondens aktiviteter og økonomi.

Ifølge årsberetningen, så har Nordsøfonden sammen med Ineos og Danoil i 2021 arbejdet med at modne en udbygning af den vestlige del af Solsortfeltet, grænsende op til Syd Arne feltet. Det inkluderer to nye boringer i det nye oliefund, der er blevet døbt Solsort Unit. Nordsøfonden er den danske stats repræsentant i samarbejdet om olieproduktion i Nordsøen.

Foruden samarbejdet i Solsort Unit, er Nordsøfonden en del af Dansk Undergrunds Consortium, som står for produktionen på de øvrigt danskejede felter.

»Der er i 2021 blevet arbejdet med at modne en udbygning af den vestlige del af Solsort fundet som en første fase. Denne fase omfatter to meget lange brønde boret fra den nærliggende Syd Arne platform, og der blev ved udgangen af 2021 indgået en aftale om vilkår for en opkobling til anlæggene på Syd Arne feltet,« Står der i årsberetningen.

De danske oliefelter i Nordsøen ligger ud for den jyske vestkyst. DUC, med Totalenergies i spidsen står for produktionen på alle 13 producerende felter. Illustration: Screendump fra Energistyrelsen

Nordsøfonden skriver desuden, at de forventer, at arbejdet med at modne udbygningen vil fortsætte i 2022. Desuden forventer fonden, at der i løbet af 2022 vil blive taget en beslutning om, hvorvidt feltet skal udbygges.

DUC har i dag 13 producerende felter i Nordsøen.

Rettelse 20/5 kl 16:07: Det fremgik tidligere af artiklen, at det var DUC, som havde lavet to nye boringer i Solsortfeltet. Det er ukorrekt. Det er Nordsøfonden, i samarbejde Ineos og Danoil, som er en del af Solsort Unit.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Af to onder, så er det da bedre end at købe russisk olie. Selvfølgelig belaster det vores nationale CO2-regnskab på grund af flaring. Jeg ved ikke om direkte udslip af metan og CO2 er med i regnskabet.

  • 21
  • 0

Det et jeg enig med dig i.

Men klimamæssigt er “ikke russisk” en dårlig undskyldning. Klimaet er ligeglad hvor olien kommer fra.

  • 7
  • 6

Men klimamæssigt er “ikke russisk” en dårlig undskyldning. Klimaet er ligeglad hvor olien kommer fra.

Ja,men vi bruger nu engangt olie, og det vil vi fortsætte med de næste 10 år !

Produktionsanlæget på et oliefelt har typisk en designlevetid på 25 år, og holder i praksis 40 år eller mere.

Produktionen fra en brønd aftager med tiden, efterhånden som man udvinder olie og gas. Derfor er der god fornuft i at udvide et oliefelt med flere brønde, for at udnytte de investerede resourser.

Selvfølgelig belaster det vores nationale CO2-regnskab på grund af flaring.

Principiel flare man ikke gas fra danske felter. Den udvundne gas bliver enten brugt til at drive feltet, reinjiceret eller sendt i land. I praksis har man dog en flare som sikkerhed, så man altid kan komme af med gassen ved utilsigtede hændelser. Man øger næppe mængden af flaret gas fordi der tilkobles flere brønde.

  • 20
  • 1

Måske forfatteren lige skulle lave et lille faktacheck. Prøv lige at kig på energistyrelsens hjemmeside hvem der er licenshavere og operatør på Solsort og Syd Arne. Det er ikke DUC og TotalEnergies har intet med nogle af de licenser at gøre. Det er faktisk ret pinligt at et medie der burde have bedre styr på det skriver så vidt forkert.

  • 8
  • 1

Hej Bo Andersen

og i så tilfælde hvorfor stopper man ikke bare produktionen.

Fordi hovedproduktionen er olie, gassen er bare noget der følge med !

Har du tal på hvad den relative mængde af CO2 er?

Jvf artikel fra Energiwatch:

"""Det går også den rette vej i Danmark – men vi kan aldrig ramme norsk niveau, fordi vores felter er langt mindre og fordi vi producerer mest olie og nordmændene mest gas. Man kan ikke sige, at fordi produktionen falder meget, så skal flaringen svare til det fald. Sikkerhedsflaringen er uafhængig af af produktionens størrelse, og vi har afskaffet den rutinemæssige flaring. Man kan ikke lave en direkte kobling mellem produktionsvolumen og flaring," lyder det i et skriftligt svar fra Olie Gas Danmark."

Rutinemæssige flaring er, jvf Olie Gas Danmark, afskaffet i danmark. Udledning af uønsket CO2 fra oliebrønde må betragtes som "rutinemæssige flaring".

  • 0
  • 4

Det er godt man ikke er bukket under for miljø aktivisterne på dette område. At vi ikke skal forurene og skade miljøet er der god fornuft i, men det nytter ikke at tro man kan udfase olie og gas på verdensplan på 10-50 år. Dertil er behovene for energi alt for store. Især i lande der har desperat behov for el for at udvikle deres erhvervsliv og levestandard.

Selv udviklede lande som feks. USA har energiproblemer fordi man ikke her kan distribuere el til forbrugerne på en effektiv måde. Ofte er elnettene private og retter sig primært mod tæt befolkede områder med mange forbrugere der kan betale. Dvs. store områder er henviste til egne generatorer eller andre små anlæg. Her er der som regel ikke gjort det store ud af at begrænse forurening eller sikre god driftøkonomi.

Nu ved jeg godt flere vil trække vindkraft og solceller frem som alternativerne. Det duer bare ikke. Begge energikilder er for ustabile idet de er afhængige af vind og vejr. Desuden er batterilagring af overskydende el fra de gode driftperioder endu ikke på et plan der er økonomisk rentabelt for små forbrugerenheder. Mvh. Jan

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten