Nordsjællandske lokaltog og skinner skal moderniseres for en halv milliard kroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordsjællandske lokaltog og skinner skal moderniseres for en halv milliard kroner

Lokaltog, som kører med 10 millioner passagerer på Sjælland hvert år, kan begynde moderniseringer i Nordsjælland. Her ses et RegioSprinter-tog på Nærum Station. Illustration: Kurt Rasmussen

Trods historier om at blandt andet Østbanen måtte sætte farten ned på grund af slidte skinner, var det ikke lykkedes regionerne at vride flere penge ud af regeringen til lokalbaneinvesteringer, da aftalen om 2020-økonomien lå klar i september.

Men nu har Region Hovedstaden selv fundet det store checkhæfte frem, og bevilget en halv milliard kroner til modernisering af de nordsjællandske lokalbaner.

Og selv om det ikke kommer Østbanens passagerer til gode, er det samme selskab - Lokaltog - som kommer til at forvalte pengene.

Den driver nemlig også Nærumbanen, Lille Nord, Frederiksværkbanen, Gribskovbanerne og Hornbækbanen i den nordlige del af Sjælland. Og særligt de sidste to har brug for nye skinner. Sidste gang de blev renoveret var i slut-1970'erne og starten af 1980'erne.

Nærumbanen skal for sin part have nye tog til erstatning for sine RegioSprinter fra Siemens-Duewag, som blev leveret omkring årtusindeskiftet.

»Det er en langvarig proces på omkring 10 år, for vi kan ikke lave det hele på en gang. Vi er allerede gået i gang med Gribskovbanen, som ligger ud over den halve milliard - det var med på sidste års budget«, siger formand for trafikudvalget i Region Hovedstaden, Jens Mandrup (SF).

Svært at finde arbejdskraft

Lokaltog har indleveret sin prioriterede ønskeliste til moderniseringer, som blandt andet bygger på en større masterplan fra 2013. Det er den ønskeliste, som politikerne har finansieret.

Overordnet bliver det Lokaltog, som under politisk overvågning bestemmer rækkefølgen af projekterne, som også indbefatter flytning af stationer, renovering af broer og signalanlæg og sikring af overkørsler.

Og Rom kan ikke bygges på en dag.

»Det er nødt til at blive taget i en rækkefølge, for kvalificerede folk hænger ikke på træerne. Der er meget i gang, og der er ikke så mange mennesker, som kan gøre det på den rigtige måde«, siger Jens Mandrup.

»De store investeringer kommer 2021-2023. Der skal bruges omkring 100 millioner kroner om året. Og så får vi en pukkel i 2025, hvor vi skal have nye tog til Nærumbanen«, siger Jens Mandrup.

Ikke penge til flere afgange

Region Hovedstaden finansierer det store projekt ved at optage lån for den del af bloktilskudet, som er tilbage, når togleasing er betalt. Lånet skal tilbagebetales over de næste 30 år, hvor det så igen er tid til investeringer.

»Det betyder til gengæld, at vi ikke har de omkring 17 millioner, vi plejer at have i frie midler til kollektiv trafik. Så skal vi lave andre ting i forbindelse med banerne, skal vi finde det i budgettet«, siger formanden i regionens trafikudvalg.

Dermed bliver der heller ikke råd til flere togafgange, som var på ønskelisten. Og passagererne kan se frem til spor- og anlægsarbejde.

»Til gengæld får vi et skinnesystem, som rent faktisk fungerer«, siger Jens Mandrup.

Lokaltog har 10 millioner passagerer om året - Lille Nord og Frederiksværkbanen er de travleste. Regionerne får hvert år et investeringstilskud på 110 millioner kroner til lokalbanerne og ville gerne have haft det dobbelt i år.

Læs også: Lokalbanernes skinner nær udløbsdato: Regeringen udskyder investeringer

Af en rapport fra 2017, som Struensee & Rambøll lavede for Transportministeriet, fremgår det, at 80 procent af lokalbanernes skinnerne er mellem 25 og 41 år gamle.

Illustration: Danske Regioner
Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...at i samme hug elektrificere strækningerne og evt. køre med samme tog som S-tog.
Det er ikke ment som i "afskaf Lokalbanerne" men som i at elektrificeringen ville være godt for miljøet.

  • 6
  • 3

Traditionel elektrificering med køreledninger er allerede ved at være forældet teknologi f.s.v.a. korte jernbanestrækninger som disse. Udviklingen af batteritog er så fremskreden, at det allerede tyder på at statsbanedelstrækningen Holbæk-Kalundborg bliver "pillet ud" af Banedanmarks Elektrificeringsprogram for i stedet at indkøbe tog der kører på køreledninger København-Holbæk og på batteri resten af vejen.

  • 5
  • 0

...at i samme hug elektrificere strækningerne og evt. køre med samme tog som S-tog.
Det er ikke ment som i "afskaf Lokalbanerne" men som i at elektrificeringen ville være godt for miljøet.

Som Jonas er inde på, så giver det ingen mening at elektrificere strækkene, især ikke når man tager i betragtning at selve togene Lokalbanen kører med er relativt nye - dvs. at når de skal udskriftes, så er batteritog lagervare fra de fleste store leverandører.

Næh, hvad værre er, er at Gribskovbanen for tiden er i gang med at totalrenovere skinnerne, uden at indtænke fremtidssikring i form af to spor i det mindste på nogen af strækkene.

For der behøver ikke nødvendigvis at være dobbeltspor over det hele, men hvis man bare lavede det på nogen stræk, så ville det være muligt at øge kapaciteten en gang i fremtiden - men desværre sker dette ikke, hvorved at man effektivt har blokeret muligheden for kapacitetsudvidelse de næste 40 år.

Meget dumt, imo.

  • 2
  • 3

Traditionel elektrificering med køreledninger er allerede ved at være forældet teknologi f.s.v.a. korte jernbanestrækninger som disse. Udviklingen af batteritog er så fremskreden, at det allerede tyder på at statsbanedelstrækningen Holbæk-Kalundborg bliver "pillet ud" af Banedanmarks Elektrificeringsprogram for i stedet at indkøbe tog der kører på køreledninger København-Holbæk og på batteri resten af vejen.


Jeg ville se det som udvidelse af den s-togsnettet i HT området med den krølle at Lokalbanen så skulle have ret til at køre på hele s-togsnettet.

Batteritog er fantastisk ide, sjovt nok bruges de omtrent lige så meget som el biler bruges i Danmark, der er ingen rationel grund til at slæbe på batterier når man kan hænge en tråd over banen men den sidste idiot er selvf. ikke født endnu så konceptet skal nok blive solgt til politikerne... så burde man tænke på at de første elektriske sporvogne rent faktisk kørte på batterier.

  • 3
  • 9

Jeg ville se det som udvidelse af den s-togsnettet i HT området med den krølle at Lokalbanen så skulle have ret til at køre på hele s-togsnettet.

Bortset fra den lille "krølle" at S-togsnettet som udgangspunkt er dobbeltsporet og uden (på nær meget få undtagelser på Frederikssundslinjen) overskæringer.
Skal det tilsvarende etableres på Lokalbanen bliver det dyrt .... meget dyrt!

Batteritog er fantastisk ide, sjovt nok bruges de omtrent lige så meget som el biler bruges i Danmark

Og hvordan tror du fordelingen mellem ICE og BEV vil se ud om bare ti år?

Husk lige på at investeringsrammerne er lange fsva. jernbanedrift, og de tog som Lokalbanen har lige nu står ikke for udskiftning de første 10 år - men det er måske kun for sjov at Bombardier og andre togleverandører har fuld fart på udviklingen af batteritog?

der er ingen rationel grund til at slæbe på batterier når man kan hænge en tråd over banen

Aha, og det har måske forbipasseret din opmærksomhed at en stor del af strækket på Gribskovbanen sjovt nok går gennem Gribskov - og hvordan er det lige med træer, blæsevejr og køreledninger?

men den sidste idiot er selvf. ikke født endnu så konceptet skal nok blive solgt til politikerne...

Husk lige at når man peger, så er der tre fingre der vender bagud!

Lige præcis til persontog på kortere stræk er batteridrift helt klart fremtiden, da der ikke er store stigninger på strækkene, og batteriernes vægt ikke har den store betydning i et persontog.

  • 7
  • 3

Jeg ville se det som udvidelse af den s-togsnettet i HT området med den krølle at Lokalbanen så skulle have ret til at køre på hele s-togsnettet.


Hvis vi skulle tænke den tanke ville det være oplagt at det er S-togene der blev sendt ud og køre på lokalbanernes skinner, oplagt til dette vil være dele af Nordsjælland og Stevns.

Til disse strækninger kunne bruges 8 vognstogsæt hvor 2 vogne var lukket og indeholde de fornødne batterier.
Opladning kan foregå mens de kører på eksisterende S-togsnet og der kunne sågar være køreledninger på endestationen hvor de kan toppes op og køre retur til S-togs nettet.

Eneste nye er batteri pakkerne, alt andet kan eksisterende service værksteder med eksisterende kompetancer håndtere.

Bevars der er nok nogle perroner hist og her der skal ændres lidt på.

Med ekstra togsæt ville det også kunne benyttes langt udenfor S-togsnettet.
2 tog der kører frem og tilbage, mens 2 andre lader op, kræver dog at der er mulighed for nemt at benytte et ranger areal eller 2 perroner ved endestationerne, den ene perron vil konstant være blokeret af et togsæt der lader op, så er et ranger areal nok bedre.

  • 1
  • 6

"2025, hvor vi skal have nye tog til Nærumbanen"
I Norge bliver det mere og mere almindeligt at bevillingsgivende myndigheder kræver ikke-fossil drift for færger, tog og busser.
Er danske myndigheder forudseende nok til at kræve det når Nærumbanen skal bestille, evt. nogle år før 2025 ?
Og hvor mange års stabil batteridrift i hvor mange forskellige baner vil man kræve for at turde bestille tilsvarende tog?
Er der en liste over batteritog i drift ?

  • 4
  • 0

@Maciej Szeliga

Køreledninger er ikke billige. Det kostede 1,2 milliarder kroner at lave kørestrøm fra Lunderskov til Esbjerg, en strækning på 57 km. Det giver en pris på 21 millioner per km. Det er alt, alt for dyrt for en lille lokalbane. Det er billigere at købe batteritog.

  • 4
  • 0

Tænk at leve i et land der har råd til at spilde 500 millioner på en levetidsforlængelse af en forældet transportteknologi der kun har absolut marginal betydning for samfundet.

Kollektiv trafik med grøn teknologi og flexibilitet til at servicere brugerne kan jo købes som hyldevare for langt mindre og køre på de asfaltveje der alligevel ligger der og vedligeholdes til fælles gavn og glæde.

Madspild kan man få øje på, men pengespild kniber det stadig med.

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten