Nordsjællands affaldsforbrænding lukket igen efter få dage: Stadig for meget dioxin i røgen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordsjællands affaldsforbrænding lukket igen efter få dage: Stadig for meget dioxin i røgen

Illustration: I/S Norfors

Affaldsforbrændingen Norfors i Hørsholm har efter kun et par uger igen måttet lukke sin affaldsovnlinje 4. Røgen fra ovnen overtræder nemlig stadig grænseværdien for en af verdens farligste miljøgifte: dioxin. Det viser en måling, som blev foretaget den 11. juli.

Norfors har i tre ud af de seneste fem år overskredet grænseværdierne for dioxin og fik derfor påbud af Miljøstyrelsen om at lukke ovnen ned.

Læs også: Nordsjællands affaldsforbrænding står bag årelang forurening med et af verdens mest giftige stoffer

Det skete 22. maj, og i den forbindelse har Norfors også gennemført, hvad underdirektør Jan Olsen betegner som »det årlige driftstop med forebyggende vedligeholdelse«.

I Miljøstyrelsens påbud til Norfors kan man se, hvor mange gange Norfors har målt dioxin-niveauet til at gå over de tilladte grænseværdier. Illustration: Miljøstyrelsen

Norfors fandt blandt andet en utæthed i posefiltret, som blev repareret, ligesom mængden af det aktive kul, som skal fjerne dioxin fra røggassen, blev sat op. Men lige lidt har det hjulpet.

Læs også: For meget dioxin: Nordsjællands affaldsforbrænding har skiftet dele af utæt filter

I en ny meddelelse skriver Norfors, at en ny måling efter dioxin egentlig først skulle være foretaget i dag, torsdag. Men allerede torsdag i sidste uge blev der gennemført en måling »for at få en indikation af, om tiltagene har reduceret udledningerne«.

»Målinger på dette tidligere tidspunkt er ikke nødvendigvis retvisende, fordi driftsforholdene, herunder emissionerne, først er stabile efter nogle ugers drift,« skriver Norfors i meddelelsen.

I Miljøstyrelsen oplyser kontorchef Yvonne Korup imidlertid, at styrelsen betegner prøven fra sidste uge som en »fuldgyldig prøvetagning i overensstemmelse med styrelsens påbud«.

Prøven viser ifølge kontorchefen, at emissionen af dioxin fortsat ligger på 0,3 nanogram per kubikmeter. Grænseværdien er 0,1 ng/m3. Også ved målingerne i marts, som førte til det seneste påbud, var grænseværdien overskredet med ca. faktor tre.

Ovnen er først blevet slukket i kl. 16 i dag, torsdag. Det skyldes ifølge Yvonne Korup, at Norfors havde planlagt en seks timer lang prøvetagning netop i dag, hvor resultatet af sidste uges prøve også tikkede ind. Ovnen fik lov til at køre videre, så længe prøvetagningen varede.

Norfors nævner ikke i sin meddelelse, hvad årsagen til de nye overskridelser kan være. Først når resultatet af den nye måling foreligger, »tages der beslutning om det videre forløb,« skriver Norfors.

Underdirektør Jan Olsen har som svar på Ingeniørens spørgsmål til sagen tidligere skrevet, at ved tidligere overskridelser har de tiltag, som affaldsforbrændingen har gennemført, virket efter hensigten.

»Men der opstår fra tid til anden nye utætheder, som vi reagerer på efter aftale med Miljøstyrelsen og efter samme procedure som den, vi netop har gennemført,« lød det blandt andet i svaret.

Miljøstyrelsen afventer nu ifølge Yvonne Korup, at Norfors »aflægger rapport over mulige årsager til overskridelsen«. Først derefter - og når resultatet af målingerne foretaget i dag foreligger - tager styrelsen stilling til, hvornår og under hvilke betingelser ovnlinje 4 i Hørsholm igen kan få lov til at afbrænde affald.

Danmarks Naturfredningsforening kalder overskridelserne alvorlige og mindes ikke fortilfælde på danske affaldsforbrændinger. Foreningen har klaget over en række tilladelser, som Miljøstyrelsen har udstedt til at afbrænde schredderaffald, dele af gamle biler, fordi plasten fra bilerne under afbrænding risikerer at danne netop dioxin.

Læs også: Frygter mere dioxin: Naturfredningsforening klager over afbrænding af gamle bilrester

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Korrekt at filterhjælpen kan tage noget, men nok ikke i særlig stor grad. Kontakttiden er meget lille og det ligger i et posefilters natur at der skal være forholdsvis fri passage for luften, for ikke at få alt for stort tryktab over filteret. Det betyder at gasformige forureninger har rimelig mulighed for at slippe igennem. Afkast luften fra værket er måske på ialt 100.000m3 /timen (måske alle linier tilsammen) og man kigger på dioxinniveauer målt i nano-gram. Den omtalte linie 4 er udstyret med våd røgrens, men det er jo nok mest møntet på at fjerne svovlsyre, saltsyre, salpetersyre fra røgen, og er næppe effektivt mod dioxin, der er meget lidt opløseligt i vand.

Det er normalt når man kigger på dioxin forurening at man starter med at kigge på forbrændingstemperaturen. Når den er lav stiger dioxin indholdet. Særligt med affald kan der være forhold som vandindhold og sammensætning som nedsætter brændværdien holder temperaturen nede. Man skal så tilsætte brændsel for at få en højere forbrændingstemperatur, men det koster jo penge. Særligt her om sommeren hvor man ikke kan afsætte den producerede varme.
Særlig problematisk med dioxin er at det kan dannes på vej ud af forbrændingen, så det er alene ikke nok at kigge på en enkelt temperatur eller en max temperatur.

Interessant kunne være at Ing.dk lavede en rundspørge til andre affaldsværker for at undersøge hvad de gør, og samtidig også lod en fabrikant af kedler udtale sig generelt om spørgsmålet. Man kunne måske også med en aktindsigt finde ud af hvad værket i virkeligheden har foretaget sig.

  • 6
  • 0

Det er meget ubekvemt at disse oplysninger kommer frem nu, hvor det ellers stort set er lykkedes lobbyorganisationer og forskere at bilde befolkningen ind, at luftforureningen alene skyldes brændeovnene og kan vi bare få dem forbudt, så skal 550 Danskere årligt nok holde op med at lægge sig til at dø i utide. For røggasrensningen inde på værkerne er jo så effektiv, det ikke er noget at regne med.

  • 2
  • 4

Indlagt er figurer over dioxin-koncentrationen fra hhv. Norfors og brændeovne. Norfors' grænseværdi vises med rødt.

Jes Sig Andersen, har du som Teknologisk Instituts mangeårige standardiserings-ekspert inden for brændeovne nogen kommentarer hertil (udover forskellene mellem værkerne og brændeovnenes dioxin-udledning, der i sig selv næppe kommer bag på dig?).

Om figuren: dioxinenheden er nanogram per m3. I venstre figur har jeg afbildet dioxinen logaritmisk for ikke at give Nordfors mindreværdskomplekser ;-). Til højre vises dioxin-udslippet liniært, og dermed de måske mere realistiske proportioner mht. dioxin fra hhv. forbrændingsanlæg og brændeovne.

Norfors udledning har jeg aflæst af artiklens (Miljøstyrelsens) figur, plukket max og udregnet gennemsnittet. Brændeovnenes udledning har jeg fra Miljøprojekt 2045, 2018, hvor jeg har taget gennemsnit og max-udledning målt i nanogram/kg afbrændt træ og divideret med 8 (så man får /m3 i stedet).

Når jeg har givet brændeovnenes dioxin-udledning grøn farve (omend lidt vissen-), er det fordi nogen har udnævnt brændeovnene til lovende 'ren-lufts'-teknologi ..!? Udover partikler, tjærestoffer og andre hovedkomponenter er brændeovnene altså også særdeles udfordrede mht. dioxin, der ikke forsvinder ved de rensningsteknologier, man hidtil har afprøvet på brændeovne.

Og nej, jeg lægger slet ikke dette op for at underkende betydningen af Norfors' dioxin-udledning; dioxin er en af verdens hidsigste persistente giftstoffer, der ophobes i omgivelserne. Og selvfølgelig skal forbrændingsanlæggene have styr på dette. Men hvorfor i alverden stilles der ikke tilsvarende krav til individuel boligopvarmnings udledning? De har jo en vifte af alternative opvarmningsmuligheder.

  • 2
  • 4

Hvorfor er kurverne visuelt manipulerede ved at den ene er logaritmisk og den anden lineær? - Og er de to kurver ikke i virkeligheden identiske?

Hvor stammer kurverne fra?

Findes der samme sted en kvantificering af den totale mængde dioxin udledt af forbrændingsanlæg og brændeovne?

Hvis man f.eks. kigger på udledning fra en plæneklipper, vil man se, at det er meget værre (partikler/m3 udstødning) end for en bil, men mon ikke alligevel bilerne udgør et større problem?

  • 1
  • 1

Flemming: mht. dine 2 første spørgsmål - har du læst teksten under min dioxin-figur over dioxin-koncentrationer fra skorstene? Der skulle det gerne fremgå. Jo, figurerne er identiske og den første er ment lidt ironisk.

Mht. hvordan diverse kilder fordeler sig mængdemæssigt?:

Den samlede dioxinudledning i 2015, ref: https://dce2.au.dk/pub/SR222.pdf

Brændeovnenes bidrag til total dansk dioxin findes i de 61% tv. i første figur, hvor man t.h. kan se, at det fald, der er sket over i årrække i dioxin, ikke omfatter brændeovne. Den orange del "other" er nok fra bål og ukontrollerede ildebrande, inkl. biler (nævnt i andre debattråde).

De relative bidrag alene fra stationære forbrændingsanlæg 2017, ref: http://envs.au.dk/en/knowledge/air/emissions/reporting-sectors/stationary-combustion/

Jf. anden figur er dioxin-mængden fra brændeovne 10 gange højere end de offentlige varme- og energianlægs udledning. Dvs. den faktor-forskel, man ser i koncentrationen målt ved skorstenene, går tilsyneladende igen i mængden af den samlede udledning.

  • 3
  • 1

Det er ikke acceptabelt at lave dioxin.
Når det kommer fra brændeovne skyldes det en totalfejlet energipolitik og fra forbrændingsanlæg manglende rettidig omhu.
I et KK drevet land ville man kunne tørre, findele og i nogen grad sortere affaldet om natten.
Der vil heller ikke være skygge af grund til at brændeovne.
VEer en miljøkatastrofe.

  • 1
  • 2

Skal man nu ikke være ærlige:
I rapporten står:

The emission of PM2.5 has increased 11 % since year 1990. The PM emissions increased until 2007 and decreased after 2007. The increase was caused by the increased wood combustion in residential plants until 2007. The decrease since 2007 is related to the decrease of the PM emission factors for residential wood combustion due to installation of modern stoves and boilers.

The dioxin emission has decreased 66 % since 1990 mainly due to installation of dioxin filters in waste incineration plants that was needed to meet the lower emission limit value in Danish legislation valid for most waste incineration plants since 2005. The emission from residential plants has increased due to increased wood consumption in this source category.

Så når jeg læser teksten er udledningen af de ultrafine partikler øget frem til 2007 for herefter at falde primært grundet først et øget forbrug af brænde og efter 2007 grundet nye ovne.
Næste afsnit beskriver et fald på 66% af dioxin siden 1990. Ganske vist ses et øget udslip fra private, men samlet set er 2/3 af dioxin væk i dag i forhold til 1990.

Det giver altså et lidt andet samlet billede end dit !

  • 4
  • 0

Næste afsnit beskriver et fald på 66% af dioxin siden 1990. Ganske vist ses et øget udslip fra private, men samlet set er 2/3 af dioxin væk i dag i forhold til 1990.

Det giver altså et lidt andet samlet billede end dit !

Hvilket figuren, som jeg indlejrede t.h. i mit indlæg, da også tydeligt viser.
Men udgangspunktet for adskillige aktuelle dioxin-debattråde på Ingeniøren er:

Påbud fra Miljøstyrelsen til Norfors om at få nedbragt dioxin-udledningen til under grænseværdien på 0,1 nanogram/m3 fra deres max udledning på 0,3 nanogram/m3.

Når en gennemsnitlig brændeovn udleder 3,4 nanogram dioxin/m3 dvs. 34 gange grænseværdien for forbrændingsanlæg og de værste over 18 nanogram/m3, hvilket...

...stemmer med de beregnede samlede mængder af dioxin, der udledes årligt fra disse to kilde-typer,... MEN......

...brændeovnene modtager ingen påbud, og har ingen dioxin grænseværdier, SÅ...

...er der noget i dansk miljøpolitik...
dadah....

...der halter.

(også selv om nogle brændeovnsbrugere og -industrier måtte foretrække, at fokus er andetsteds).

  • 3
  • 3