Nordmændene klar med thorium til reaktorer fra 2018
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordmændene klar med thorium til reaktorer fra 2018

Når man eksperimenterer med nye brændselsteknikker til kernekraft, er det bedst, at alt går efter planen. Men ifølge norske Thor Energy i Halden er alt næsten gået for meget efter planen efter to års succesfulde tests af thorium som brændstof i kernekraftreaktorer.

»Lidt spøgefuldt vil vi karakterisere det som et kedeligt eksperiment. Det går helt som forudset og uden nogen afvigelser fra de teoretiske beregninger,« siger Øystein Asphjell, adm. direktør i Thor Energy AS, til Teknisk Ukeblad.

Går alt efter planen, vil selskabet fra 2018 i princippet kunne laste kernekraftværker med thorium som brændsel.

Mere sikkert brændsel og mindre affald

Dermed vil thorium om nogle år formentlig kunne bruges i tillæg til uran eller med tiden helt erstatte uran som brændsel i kernekraft. Det betyder billigere brændsel, mindre brændsel til samme energimængde og væsentligt mindre farligt radioaktivt affald med en meget kortere halveringstid end uran.

Desuden kan hverken brændslet eller affaldsproduktet bruges til atomvåben.

»I dag er hele kernekraftindustrien baseret på uran, men samtidig er mange lande bekymrede over, at de må importere brændselsstavene. De vil meget gerne have alternativer, og det gør thorium ekstra interessant,« siger Øystein Asphjell til TU.

Læs også: Dansk thoriumprojekt udvalgt i engelsk undersøgelse

De første tests begyndte i april 2013 og bestod af seks 60 centimeter lange brændselstave med forskellige blandinger. Stavene bruges som brændsel i atomreaktorer og består som regel af et zirkonium-metalrør fyldt op med uran. I Thor Energys forsøg er det blevet modificeret en anelse.

»Her tester vi to forskellige brændselsblandinger. Den ene er en blanding af 90 procent urandioxid og 10 procent thoriumdioxid, og den anden består af 90 procent thoriumdioxid og 10 procent plutoniumdioxid,« forklarer Øystein Asphjell til TU.

I traditionelle kernekraftværker er brændselstemperaturer en større sikkerhedsudfordring.

Stavene befinder sig i 200 grader varmt vand under højt tryk, hvilket får temperaturen i midten af brændselsstangen til at snige sig op på 1.100 grader. En så voldsom temperaturforskel på få millimeter rør giver en voldsom termomekanisk belastning på brændstoffet.

Varmeledningsevnen er én af flere grunde til at thorium regnes for et sikrere brændstof end beriget uran, en anden er den lavere trykopbygning. Men den måske vigtigste grund er den mindre mængde slutprodukt i form af radioaktivt affald.

Læs også: Norske forskere producerer strøm med thorium i testreaktor

»Indtil videre er vi de eneste, som kvalificerer thorium som brændsel, og det giver os et stort forspring til eventuelle konkurrenter. Vi tror, at mange vil benytte sig af thorium, når vi er klar, og der skal ikke så mange kraftværker til, før dette er økonomisk interessant,« siger Øystein Asphjell til TU.

Vil udvikle teknikken og sælge den til andre

I testforsøgene i Halden er der desuden afprøvet en ny slags koreansk brændselsstav. Disse stave indeholder godt nok ikke thorium, men uranoxiod og er særligt udviklet til at teste varmeledningen fra brændstofblandingen.

»Nu skal vi se på, hvordan varmeledningsevnen og opløseligheden i vand har ændret sig over testperioden. Så vidt vi kan vurdere, er begge væsentlig bedre end det, man opnår med konventionelle uranstave,« siger Øystein Asphjell.

Thor Energy har ingen planer om at producere thoriumbrændselsstave, men vil satse på sammen med flere forskningsinstitutter at udvikle teknologien i et konsortium og siden sælge licensen til andre.

Konsortiet finansierer forsøgene sammen med Norges forskningsråd, og har indtil videre beløbet sig til 95 millioner kroner frem mod 2018.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Indtil videre er vi de eneste, som kvalificerer thorium som brændsel, og det giver os et stort forspring til eventuelle konkurrenter"

Jeg troede at amerikanske Lightbrigde corp. også arbejder på at udvikle nye typer Thorium/uran brændsel.

  • 3
  • 0

Medens nordmændene skuer fremad, sidder lille Danmark fast i en uvidenskabelig beslutning om, ikke at udvikle atomkraft (nogen sinde, uanset udviklingen, basta).

  • 26
  • 17

Er mange af de potentielle fordele ved Thorium reaktorer ikke knyttet tæt til saltsmelte reaktorer? I så fald løser det Norske koncept vel ikke andre problemer end forbedret tilgængelighed af fissilt materiale.

  • 7
  • 1

Er mange af de potentielle fordele ved Thorium reaktorer ikke knyttet tæt til saltsmelte reaktorer?

Jo, og hele den teknologi blev lukket ned omkring 1970, da ingen troede på den.

Danmark have et forskningsmiljø i uorganisk saltsmeltekemi indenfor batterier og katalyse på DtH indtil ca. 1990, men det aflivede forskningsrådene effektivt. Det ville sagtens kunne blive omstillet thorium/a-kraft da miljøet stadig var der. Nu er jeg ikke fan af a-kraft, så jeg begræder ikket dette tab, men meget viden til fx. saltsmeltebatterier til lagring af vind/sol-strøm er gået tabt.

  • 21
  • 0

Medens nordmændene skuer fremad, sidder lille Danmark fast i en uvidenskabelig beslutning om, ikke at udvikle atomkraft (nogen sinde, uanset udviklingen, basta).

I stedet for at se det sådan, så se det dog som en oplagt mulighed for gutterne i Øl og Atomkraft i at finde beskæftigelse temmelig tæt på Danmark.

Det er ikke sundt at ethvert land skal forsøge sig med alle teknologier på en gang. En international arbejdsdeling er godt for velstanden, både i det enkelte land og for alle lande samlet set. Danske fysikere med atomer i maven kan søge job i Norge og norske ingeniører med vind i hjertet kan søge til DK: http://www.tu.no/karriere/2015/06/29/jakte...

Det er en langt bedre fordeling end hvis vi smurte de mulige kompetencer ud imellem de to lande.

  • 16
  • 3

Væk mig venligst igen når der sker noget med Thorium i smeltet salt. Nogle af de fordele artiklen nævner ved Thorium og mindre radioaktivt affald er så vidt jeg ved kun gældende i flydende brændsel.

Thorium i fast brændsel er ikke nogen nyhed og har været prøvet før.

Mvh
Steen

  • 8
  • 2

Nu er jeg ikke fan af a-kraft, så jeg begræder ikket dette tab, men meget viden til fx. saltsmeltebatterier til lagring af vind/sol-strøm er gået tabt.

Hej Michael,

Har du overhovedet sat dig ind i, hvordan Thoriumværker virker, og hvordan de er anderledes end alm. akraft?

Highlights (frit fra egen erindring):

  • Brændsel geografisk fordelt over hele verden (på nær DK)
  • Aldeles uegnet til atombomber, praktisk talt umuligt at anvende
  • Kan ikke eksplodere, da det ikke fungerer ved vand under tryk
  • Stopper sig selv, hvis det bliver for varmt - 100% passiv sikkerhed
  • <1% affald ifht. konventionel akraft, og langt kortere levetid af affaldet (<300 år)
  • Langt mere energieffektivt, dels pga. højere temperatur, dels pga. 100% udbrænding af brændslet
  • Skalaen på hele værket er langt mindre - en 500 MW reaktor kan bygges på fabrik og køre på ladvogn til produktionsstedet
  • Ca. 4 gange højere forekomst af Thorium end Uran, men potentialet for udnyttelse til energiformål er >10 gange højere
  • Kernereaktioner med Thorium som begyndelse producerer isotoper, som har meget værdifuld anvendelse, såsom Plutonium 23 til rummissioner (thermal electric generator) og endnu vigtigere, isotoper der har enormt potentiale til cancerbehandling (alfa-udsendere, der kan sendes direkte til cancer-knuden).
  • 12
  • 11

Vi må håbe på, at de norske anstregelser bærer frugt...

For skibsfarten og jernbanen interessant, hvis der kan bygges passende små enheder. Måske også brugbar i luftfarten.

Men om danske virksomheder får lov til, at udnytte de norske resultater/licenser, er tvivlsom pga. det kategoriske nej og politikernes berøringsangst med atomkraft.

  • 5
  • 11

For skibsfarten og jernbanen interessant, hvis der kan bygges passende små enheder.

Der tror jeg så er ren eldrift overhaler indenom - især fsva. tog.

Allerede med de energitætheder man har på batterier i dag kunne persontog sagtens køre på ren batteridrift, især hvis man laver et gennemtænkt batteripakke system der kan skiftes hurtigt (og det burde alt andet lige være nemmere at standardisere for tog end biler).

Og hvis vi ser på udviklingen af batterier, så er der sket en voldsom udvikling over de seneste 30-40 år, så mit gæt er, at inden for 20 år så har vi batterier med en energitæthed der er mindst 3 gange højere end i dag.

Hvis det sker, så risikerer vi i Danmark at stå i den groteske situation at endelig være færdig med elektrificering af jernbanenettet, samtidig med den faktisk er blevet overflødiggjort pga. udviklingen.

Måske også brugbar i luftfarten.

Næppe.

  • 2
  • 2

Hvis det kan lade sig gøre at introducere billigere faste brændselsstænger til KK og der omsider kommer gang i en positiv læringskurve for KK klassik, så kan det være at nogle KK værker, der balancerer på kanten af dekommissionering vil kunne balancere længere.

Fordelene ved at iblande Thorium stopper ikke ved at brændslet bliver billigere, kerne temperaturen i brændselsstængerne falder på trods af at den bedre varmeledningsevne sikrer at de kan afgive flere kalorier, så KK værker kan oprates med 20% samtidigt med at perioden mellem skift af brændselsstænger bliver 33% længere.

Den længere brændselsperiode og mere effektive forbrænding betyder også at, der bliver mindre radioaktivt affald. Desuden giver Thorium iblandingen bedre sikkerhedsmarginer under drift.

Hvis der kommer en tid, hvor subsidierne til kulkraft ophører, så vil KK værker i fx USA kunne halte videre lidt længere og senere vil man kunne overveje hvad man kan gøre, da der ikke er indbetalt nok til langtidsopbevaring af affald eller dekommissionering og der kommer det vel på tale med en eller anden form for subsidie system, så KK ikke udkonkurreres fuldstændigt af vindenergi og solenergi. Et subsidie program kunne være at fortsætte den nuværende praksis, hvor KK værker får penge for at destruere militært nucleart affald, og så vil det jo være oplagt at introducere brændselsstænger med Thorium og militært affald, da plutonium har endnu ringere varmeledningsevne end Uran.

Summa summarum, så tror jeg at USA vil bekoste at holde civil KK i live af strategiske årsager og vil lede efter nye muligheder for at subsidiere KK også fordi man nok må imødese at ikke kun forsikringsudgiften skal nationaliseres, men faktisk hele driften, da private ejere bare ikke har råd i takt med at vind- og solenergi fortsætter med at falde i pris.

  • 1
  • 2

..Hvis det kan lade sig gøre at introducere billigere faste brændselsstænger til KK og der omsider kommer gang i en positiv læringskurve for KK klassik..

Det er efter min mening ikke muligt blot at skrotte kulkraftværkerne uden at sætte et vejr uafhængigt alternativ ind i stedet. Her er KK værker et attraktivt alternativ.

På en stille frostklar vinternat vil energien skulle hentes fra "lageret", som så vidt jeg kan se skal være gigantisk for at holde hele Danmark "kørende"

  • 6
  • 3

Hvad vil de dog med thoriumreaktorer, når vi har dejlig svinende kul at fyre med?

Der er da problemer nok med overbefolkning uden at vi behøver at øge den ved at mindske luftforureningen o.l.

  • 1
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten