Nordmændene har lagt en plan for rationering af strøm

Norge kan blive nødsaget til at rationere strøm til foråret pga. krigen i Ukraine og mangel på vand i de norske vandmagasiner Illustration: Mats Moen Mareliussen, Pixabay

Hvis der bliver mangel på strøm i Norge, skal der først slukkes for gadelamperne, strøm til hytter og skrues ned for varmen i offentlige bygninger.

Derefter kan energiselskaberne sætte elprisen op for kunder, der bruger over en vis mængde strøm eller slukke for strømmen nogle timer om dagen. Det er de norske energiselskabers plan, skriver NRK mandag.

Energiselskaberne har set sig nødsaget til at børste støvet af de gamle rationeringsplaner pga. krigen i Ukraine og fordi der er lav vandstand i Norges vandmagasiner, skriver NRK.

Rationeringsplanerne består af tre trin:

  1. Frivillige besparelser, hvor private og virksomheder bliver bedt om at bruge mindre strøm. Strøm til gadelys og hytter vil blive afbrudt og temperaturen i offentlige bygninger sænket. Enkelte virksomheder med specialaftaler kan miste strømmen.

  2. Alle pålægges at spare strøm og alle, der bruger strøm over en bestemt kvote, må betale en ekstrem pris. Det gælder også virksomheder. Rationeringskvoten vil svinge mellem 30 og 70 procent af normalforbruget.

  3. Strømmen afbrydes mellem to og otte timer ad gangen i forskellige geografiske zoner.

Liv og helbred prioriteres, så sygehuse, politi, forsvar og baser for internet og telefoner altid har strøm.

Rationering først en risiko til foråret

Norge er blevet en del af den europæiske energikrise pga. nye energikabler fra Sydnorge til Storbritannien og EU. Meningen med kablerne er, at selskaberne kan importere og sælge til hinanden, men Norge kan ikke forvente sig nogen hjælp fra Tyskland til vinter, skriver NRK.

Norges Olje- og energidepartement bestemmer, om der skal indføres rationering efter råd fra Norges vassdrags- og energidirektorat, NVE (vandløbs- og energidirektorat). En talskvinde fra NVE maner til ro. Hun siger, at der kun er en 20 procent chance for rationering, og at det tidligst vil blive indført i april eller maj. Risikoen for rationering vil være størst i Sydnorge.

Planerne mødes med bekymring af Husejernes landsforbund, som påpeger, at politikerne selv har lagt op til, at boliger skal opvarmes med strøm og at det er vanskeligt for private husstande hurtigt at omlægge til en anden energikilde.

En privat husejer udtrykker også bekymring om skader på sin hytte med indlagt vand, hvis strømmen afbrydes i en længere periode.

Strømforbrugerne i Norge betaler i øjeblikket rekordhøje elpriser, fordi der mangler vand i de norske vandmagasiner. På Norges største kraftmagasin, Ulla-Førre kraftværket, er vandstanden det laveste for årstiden i 20 år. Derfor sparer man på vandet for at sikre nok vand til vinteren og undgå en endnu højere pris til den tid.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg undrer mig over frygten eller mistilliden udtrykt i

Meningen med kablerne er, at selskaberne kan importere og sælge til hinanden, men Norge kan ikke forvente sig nogen hjælp fra Tyskland til vinter, skriver NRK.

Men hvorfor skulle producenterne i Danmark og Tyskland ikke søge at sælge til kunder i Norge, hvis prisen er høj nok?

Et forbud mod eksport til Norge vil mig bekendt være et brud på aftalerne om et fælleseuropæisk el-marked.

  • 22
  • 2

Men hvorfor skulle producenterne i Danmark og Tyskland ikke søge at sælge til kunder i Norge, hvis prisen er høj nok?

Mon ikke man regner med, at der ikke rigtig er noget strøm at eksportere, hvis der er lukket for gassen og Frankrigs A kraft ikke er oppe i gear igen endnu.

Så regner vi andre vel normalt med backup fra Norge, så der er jo ikke nødvendigvis nok til alle. Hvordan man så fordeler det, når man ikke må begrænse eksport ved jeg ikke lige. Har man taget hensyn til mangelsituationer?

  • 7
  • 0

Men hvorfor skulle producenterne i Danmark og Tyskland ikke søge at sælge til kunder i Norge,

Det der tales om her er en risiko. En situation hvor det der "plejer" at være muligt, ikke er muligt. Det kunne være en situation hvor der er stille koldt vejr i Danmark, altså maksimalt dansk behov men ingen/kun meget lidt vindkraft. Så har vi ikke ekstra kapacitet at byde ind med. Norge har tidligere være ramt at "tørke". Det gjorde at man i Danmark producerede så meget (kulfyret) ekstra vi kunde, og sendte det nordpå.

Den næste begrænsning er kapacitet. Den dansk-norske forbindelse konstrueret til primært at sende strøm fra Norge. Selve forbindelsen kan overføre lige stor i begge retninger. Det bagvedliggende højspændingsnet i Norge kan godt få strømmen fra kraftværkerne frem til forbindelsen men kan i mindre grad får strømmen fra (forbindelsen til) Danmark ud til norske forbrugere.

Når det gælder Tyskland så er de på grund af forventet mangel på gas næppe i i stand til at levere ret meget ud over til nationalt brug. Herudover så er forbindelsen også her primært beregnet til overførsel fra Norge til Tyskland. De har de samme begrænsninger som ved forbindelsen til Danmark.

Norge som land har formodentligt nok strøm, men ikke på det rigtige sted. De mangler i høj grad transmissionskapacitet. Det hjælper føje for borgerne i Oslo at der er masser af strøm i Nordnorge. Det gør at strømmen i Oslo området nu ofte er mindst lige så dyr som strøm i Danmark.

Kort sagt så er den primære begrænsning transmissionskapacitet. Etablering af ekstra transmissionkapacitet har en tidshorisont på 5 til 10 år.

  • 22
  • 1

Norge er opdelt i 5 priszoner, de har kraftigt forbundet NO2 sydnorge til højprisområder henover de seneste år.

NO3 og NO4 har rekord høj vandstand, men har ikke kapacitet til at sende det sydover. NO1 og NO5 (Oslo), er rimelig OK lige pt.

https://www.statnett.no/for-aktorer-i-kraf...

NO2 er gevaldigt i knibe, og så alligevel ikke - England, Danmark, Tyskland, Holland kan alle sende energi til NO2 - men furtures for energi er så høje, at det nærmest er ligegyldigt om Norge lukker for forbrugerne eller de henter resten i EU - vi vil alle sidde og fryse til vinter, med alt hvad vi kan slukket.

Læg mærke til at det har været således før - det er derfor HVDC kabler går til norge, men det er et tveægget sværd fordi deres billgie energi hjælper hele Europa - NO2 sidder sammen med os andre på en tynd gren i et blæsevejr - faktisk sidder vi på grenen i The Perfect Storm.

  • Lavt nedbørsmængde i 2021 og 2022
  • Gaskrise, som stille og rolig bliver værrere og værrere
  • 12 Fejlede Atomværker i Frankrig
  • LAvt vindår i 2021

Og det bliver værre endnu

  • Om blot en måned lukkes 1GW Akraft i Belgien
  • Til Februar lukkes endnu et Belgisk Atomværk på 1GW.
  • Til nytår lukkes planmæssigt de resterende Tyske Akraft-værker (de forsøger at presse dem til at køre heldigvis).

Frankrig har endnu ikke meldt ud at de er planmæssig fremme med deres reperationer af de 12 værker. Istedet er de ved at nationalisere deres stolthed: EDF (Electricité De France). OL3 reaktoren er genstartet idag - men den holder kun kun det Finske forbrug i ave - de mangler deres russiske Gas og deres russiske El-import.

Der er strøget ca. 10GW Atomproduktion af nettet i EU, der forsvinder 5GW mere indenfor 6 måneder, OG al vores reguleringskapacitet er med Gas som er eksploderet i pris. De Danske termiske værker på kul og biomasse kommer til at køre fuldt skrald hele vinteren. Sverige kan fodre NO5 Oslo med en del effekt - så Norge skal nok komme igennem det. Men vi kommer alle ud med økonomiske skrammer på kinden efter den kommende vinter.

  • 30
  • 0

Det kunne være en situation hvor der er stille koldt vejr i Danmark, altså maksimalt dansk behov men ingen/kun meget lidt vindkraft. Så har vi ikke ekstra kapacitet at byde ind med.

Norges eventuelle behov for strømimport vil i givet fald være et behov for nettoimport over en længere periode, så vandmagasinerne ikke tømmes helt. Derfor kan de nøjes med import i perioder med vind og eller sol.

Det bagvedliggende højspændingsnet i Norge kan godt få strømmen fra kraftværkerne frem til forbindelsen men kan i mindre grad får strømmen fra (forbindelsen til) Danmark ud til norske forbrugere.

Er du sikker på det?

  • 11
  • 0

Hvad har den danske regering besluttet at gøre i forhold til en reel mangelsituation ? Synes ikke det fylder meget i medierne! Har vi stukket hovedet i busken og håber på det kun rammer de andre lande?

  • 10
  • 5

Hvad der sker med elforsyningen i DK til vinter er en nyhed der bare venter på at blive gravet op. - Men nu skal vi jo til valg, og så er der måske ikke nogen partier, der har lyst til at mene/ville noget.

  • 2
  • 7

Hvad har den danske regering besluttet at gøre i forhold til en reel mangelsituation ?

Til #8 og #9 Alt tyder på, at strømprisen bliver høj, i hvert fald vest for Storebælt. Men med en reel mangesituation forstår man vel, at der ikke er strøm i kontakterne, og er der tegn på at vi når derhen? Mig bekendt er det Energinet's opgave at sørge for forsyningssikkerheden, altså at der ikke opstår reel mangel. Og kun, hvis de kalder på nye rammer, er der brug for at regering og folketing tager sig af det. Den danske situation er slet ikke som den norske, hvor der i områder risikrer at mangle effekt, hvis vandmagasimerne tømmes så meget i efteråret og først på vinteren, at der ikke er vand til at drive turbinerne sidst på vinteren.

  • 5
  • 0

Er du sikker på det?

Hvis du går ind på Nordpools hjemmeside kan du se kapaciteten. Selve kablets kapacitet er symmetrisk. Det er ligeglad med i hvilken retning strømmen løber. Hvis der er forskel på kapaciteten i de forskellige retninger er det fordi det bagved liggende netværk ikke kan håndtere strømmen. For NO2 - DK1 gælder:

NO2 -> DK1: 1680 MW DK1 -> NO2 : 1143 MW

Dette skyldes at der i Norge er massser af genereringskapacitet men ikke transmissionskapacitet ud til de steder der bruger strøm. DC forbindelserne fra Norge havner allesammen nede i Tjele der er det store knudepunkt i DK1. Vi har ikke problemer med fordeling. Hvis du ser på Entsoe's kort kan du se hvor "svag" den norske infrastruktur er, sammenlignet med for eksempel den svenske. De to lande har et sammenligneligt forbrug på ca 12 GW men Norge har kunne lægge industrien der hvor strømmen genereres.

  • 5
  • 5

Det er ligeglad med i hvilken retning strømmen løber. Hvis der er forskel på kapaciteten i de forskellige retninger er det fordi det bagved liggende netværk ikke kan håndtere strømmen. For NO2 - DK1 gælder:

NO2 -> DK1: 1680 MW DK1 -> NO2 : 1143 MW

Dette skyldes at der i Norge er massser af genereringskapacitet men ikke transmissionskapacitet ud til de steder der bruger strøm. DC forbindelserne fra Norge havner allesammen nede i Tjele der er det store knudepunkt i DK1.

Chris, det er så aldeles forkert.

Kabelt er asymetrisk, fordi norge normalt har overskud og Skagerak er designet til dette. Men i foråret vendte man det så vi kun kunne importere 1100MW og istedet kunne eksportere 1600MW. Det tage 3-5 dage at vende polerne og imens et forbindelsen delvist nede. Det blev ret hurtigt vendt tilbage igen.

Jeg kan desværre ikke finde artiklen, men på statnett.no kan du se vi i en kort periode eksporterede 1600MW til norge.

  • 13
  • 0

Man må så håbe, at norske politikere afsætter en smule af alle miliarderne de skovler ind og bruger dem til at styrke transmissionskapaciteten syd-nord i Norge. https://www.vg.no/nyheter/innenriks/i/dnxJ...

Statnett i Norge fortalte i april om planerne for at udbygge kapaciteten både på kort og på lang sigt her www.statnett.no/om-statnett/nyheter-og-pre...

Her fortæller man også mere om baggrunden for de problemer, vi ser i dag.

  • 7
  • 0

www.statnett.no/om-statnett/nyheter-og-pre...

Her fortæller man også mere om baggrunden for de problemer, vi ser i dag.

Takker for link, havde set den før men ikke lige læst i den. Det er faktisk meget sjovt hvorfor priserne i Nord norge og nordsverige tilskrives at være SÅ lave og magasinerne Så fyldte:

De store prisforskjeller mellom nord og sør i Norge siste halvår skyldes både at det har blitt bygget ut mer vindkraft i de nordlige delene av Norge og Sverige og at det periodevis har vært nedsatt overføringskapasitet i det svenske nettet.

Så mere vind har forårsaget gennemsnitligt lavere energipris, og komplimenterer hydroen, og det som mangler er kapaciteten sydover.

Hold da op for en udmelding, jeg har ellers fået tudet ørerne fulde af atomproponenter, at Vind gør nettet umuligt dyrt, og at man ikke kan bruge hydro og vind i kombination - kun Akraft virker - det har jeg hørt utallige gange. Faktisk er norge lige på nippet til en atomkraftrænesance og vil lige om lidt gå i gang med at bygge Akraft - det er det eneste som kan virke i Norge.

Men "overraskende" nok så lykkes det rundt omkring med VE uden Akraft, når Hydroen er med.

  • 24
  • 1

Men "overraskende" nok så lykkes det rundt omkring med VE uden Akraft, når Hydroen er med.

I tilføjelse kan det nævnes at 100% vedvarende løsninger nu er blevet akademisk "mainstream", og at forskningen indenfor disse tværfaglige dicipliner er stærkt stigende. For AJT-listen er dette jo en kætterisk umulighed, det går imod al tro.

REelt er kampen nok ovre, og det uden den nogensinde rigtigt startede, prispres og markedsmekanismer har drevet den. Det ses tydeligt f.eks. i det for nyeligt publiceret paper: On the History and Future of 100% Renewable Energy Systems Research

Dette med Danske bidrag. Auke Hoegstra er også med og har den i sit Twitter feed:

  • 16
  • 2

i Norge er massser af genereringskapacitet men ikke transmissionskapacitet ud til de steder der bruger strøm

Ja, omkring 2014 var Norges interne transmission så lav at Norge måtte begrænse kablet til Holland når Jyllands-kablet havde meget trafik, så Holland protesterede . Begrænsninger kunne ske i 20% af tiden https://www.statnett.no/contentassets/3295... Det er blevet bedre siden, men det er et eksempel på at selvom man ordner flaskehalse eet sted, er der stadig flaskehalse andre steder, og det tager mange år at udbygge.

Norges vigtigste interne opgradering ser ud til at være : Aura-Vågåmo-Fåberg (Gudbrandsdalen, kendt af mange danske turister) – forventet idriftsettelse før 2040 Den kan jeg dog ikke finde på Statnetts projektliste https://www.statnett.no/vare-prosjekter/ Groft sagt, fra Trondhjem til Oslo. Der er stadig 17 år til ! I den tid kan Trondhjem-området sikkert nå at overvinde sit nuværende el-underskud ved at udbygge med nye kraftværker til lands og til vands.

  • 4
  • 0

I den tid kan Trondhjem-området sikkert nå at overvinde sit nuværende el-underskud ved at udbygge med nye kraftværker til lands og til vands.

+2 0 sva

I Trondheim er prisen nå ca 1 øre per kWh og har vært det (ca) i mange uker. Grensen mellom dyr og billig strøm går i Midt-Norge, ca 15 mil sør for Trondheim.

Nord Pool er en vanvittig ausksonforretning. En nordmann sammenlignet det med det tilfellet at man hver dag auksjonerte ut snøryddingen. Ved mye snøfall ville naturligvis prisene enksplodere. Ordningen nå er at mange bønder har store traktorer med ploger og Oslo kommune har flerårlige avtaler med disse slik at de rykker inn på kort varsel og betales med en hyggelig pris per time (noen år taper de og andre år vinner de om det er lite snø). Analogien med Nord Pool er at strømprodusentene får betalt som om de leverte hver time hele året mens de i realiteten leverer bare noen hundre timer per år. Snørydderne I Oslo får betalt typisk for ca 80 timer i året. Altså den tid de per år i snitt bruker til snørydding.

Med andre prinsipper for strømauksjonene (Nord Pool og tilsvarende børser) kunne prisene på strøm reduseres til ca en femtedel. Det kunne for eksempel avholdes en auksjon per måned som dekker 80% av strømbehovet (det gis tilbud time for time og tilsvarende strømbehov time for time) og ca 20% kunne dekkes per dagens døgnauksjoner. Men verken politikere eller økonomer skjønner slike sammenhenger (de siste vil ikke forstå)!

Et eksempel på at langsiktige avtaler gir fornuftige priser er "strike" priser på strøm i UK. Her garanteres utbygger(av en ny vind eller solpark) en fast pris per kWh de neste 12 år og prisen blir til og med inflasjonsjustert. Risikoen minimeres derved for utbygger som kan gå svært lavt ved sitt tilbud. Myndighetene kjenner prisen i øyeblikket og ti år tilbake. De har goded kunnskaper om teknologiutviklingen som forventes for sol og vind og kan derved ha en meget kvalifisert oppfatning av hva de bør betale for strømmen. I praksis dekker det offentlige mellomlegget om markedsprisen er lavere enn "strike". Til gjengjeld får myndighetene differensen om markedsprisen er høyere enn "strike".

Det er forskjell på 12 års faste priser og priser som faststtes per 24 timer fremover. Det meste av strømmen som leveres daglig er vel planlagt produksjon. Auksjonen antar det vanvittige utgangspunkt at all produksjon er ad hoc og spontan.

  • 3
  • 10

Det er forskjell på 12 års faste priser og priser som faststtes per 24 timer fremover. Det meste av strømmen som leveres daglig er vel planlagt produksjon. Auksjonen antar det vanvittige utgangspunkt at all produksjon er ad hoc og spontan.

Det er ret interessant pointe - da producenterne så har mulighed for at påvirke elpriserne, ved at justere hvor meget ikke-ve de producerer. Man må håbe at i og med produktionsselskaberne er offentlige, så laver de ikke den slags "prispåvirkninger" ?

Gjorde de det, ville de jo være at sidestille med olieselskaberne der også justerer prisen, ved at justere deres udbud - for at sikre den pris de vil have for olien.

Det tror jeg dog ikke de må (i Danmark ihvertfald).

Jeg vil faktisk mene at nordpool modellen, ville give incitament til at opsætte en batteripark (a la tesla megabatterier) - som kunne udligne strømpriserne for alle forbrugere (overtage overskuds/billig strøm og sælge billigere end konkurrenter ved underskud/høj pris).

  • 1
  • 0

Det er forskjell på 12 års faste priser og priser som faststtes per 24 timer fremover. Det meste av strømmen som leveres daglig er vel planlagt produksjon. Auksjonen antar det vanvittige utgangspunkt at all produksjon er ad hoc og spontan.

Det er ret interessant pointe - da producenterne så har mulighed for at påvirke elpriserne, ved at justere hvor meget ikke-ve de producerer. Man må håbe at i og med produktionsselskaberne er offentlige, så laver de ikke den slags "prispåvirkninger" ?

Jeg forstår ikke helt jeres kritik af day-ahead auktionen. Denne model forhindrer jo ikke, at producenter og aftagere aftaler længerevarende kontrakter, der gør deres handel uafhængig af NordPool prisen. Og ja, en producent kan neddrosle sin produktion eller helt lukke for produktionen og på den måde søge at få priserne i vejret. Det gælder også ve-producenter. Produktionsselskaberne er mere eller mindre privat, og de agerer på markedsvilkår. Men hvis én af producenterne i f.ex. NordNorge holder sin strøm tilbage, står der jo andre parate til at levere. Hvis producenterne dannet er kartel som kan dominere markedet, har vi den almindelige konkurrenceregulering til at gribe ind.

  • 12
  • 1

Jeg forstår ikke helt jeres kritik af day-ahead auktionen. Denne model forhindrer jo ikke, at producenter og aftagere aftaler længerevarende kontrakter, der gør deres handel uafhængig af NordPool prisen.

Den slags handel er der allerede en hel del af, jeg ved ikke hvor meget men mit indtryk er at det er en pæn mængde og mit indtryk er at denne mængde er stigende.

Jeg tænker at en del af de ustøttede vind/sol projekter der presser hårdt på for at få lov at opsætte sol/vind alskens tåbelige steder står med sådanne kontrakter i hånden.

hvis producenterne dannet er kartel som kan dominere markedet, har vi den almindelige konkurrenceregulering til at gribe ind.

Jeg synes at huske et sted fra ( ..? )

At der kom/er en regulering om hvor store mængder "udenoms" strøm der måtte være eller kunne reserveres på vores udlandforbindelser.

Ikke at det har noget med kartel at gøre, men at der allerede er mekanismer der beskytter helheden.

  • 2
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten