Nordmænd vilde med elbus-forsøg
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordmænd vilde med elbus-forsøg

Illustration: Siemens

Skal en elbus have et stort batteri, så det kun er nødvendigt at lade i garagen om natten, eller skal det være et lille batteri, som så kan hurtigoplades ved endestationerne - eller en kombination af de to?

Det vil de gerne have svar på i Norge, og derfor er flere kommuner gået i gang med forsøg, som over de næste to år skal forsøge at få styr på ret og vrang.

Det skriver tu.no.

Virksomheden Braker, der driver bus i Drammen, har for eksempel allerede bestilt seks elbusser, som skal køre på en 15 km lang rute mellem Drammen og Mjøndalen med 36 stoppesteder.

Læs også: Så fik København nye elbusser

Sådan forestiller Siemens sig, at endestationen, hvor busserne kan oplade i 6-7 minutter, skal se ud. Illustration: Siemens

Busserne bliver leveret af hollandske Ebusco, og batteriet bliver på 75 kWh. Det giver en rækkevidde på 50 km, og derfor skal busserne hurtig-lade, hver gang de når endestationen. Det forventes, at de seks busser årligt skal køre 480.000 km.

Barker har allerede to elbusser med hhv. 249 og 311 kWh store batterier. De behøver kun at lade om natten i garagen. Men busser med så store batterier vejer ofte et par ton mere og kan tage færre passagerer med. Omvendt kan busserne med store batterier også sættes ind på andre ruter, hvilket giver fleksibilitet.

Læs også: Movia dumper kinesisk elbus: For dyr og for stor usikkerhed om batterierne

Det bliver Siemens, som skal levere hurtig-laderne, der kan oplade batterierne med 300 kW. Hele projektet kommer til at koste 26,6 mio. kroner.

Oslo får tre busforsøg

I Norges hovedstad, Oslo, skal hele tre forskellige elbusforsøg give et fingerpeg om, hvor de vil satse.

Det ene forsøg bliver magen til forsøget i Drammen. Men i modsætning til den hollandske elbus skal bussen til ruten mellem Vika og Mortensrud i Oslo leveres af polske Solaris, mens det også her er Siemens, som leverer opladeren.

Læs også: Elbus overrasker: Efter 150.000 kilometer er batteriet så godt som nyt

På ruten mellem Tonsenhagen og Vippetangen vil der kun være én oplader i den ene ende, og derfor skal busserne fra Solaris være udstyret med et batteri på 125 kWh. Til gengæld vil opladeren kunne oplade med 400 kW og leveres af tyske Schunk.

På den 24 kilometer lange rute mellem Grorud og Snarøya skal passagererne betjenes af busser fra kinesiske BYD. De har en batterikapacitet på 400 kWh og skal derfor kun oplades én gang i døgnet.

Læs også: En elbus sparer 500 ton CO2

Projektet i Oslo kommer til at koste 35,8 mio. kroner. Den norske stat giver et tilskud på 50 procent af, hvad det koster at købe elbusser sammenlignet med dieselbusser.

Få danske forsøg

I Danmark har det været begrænset med forsøg med elbusser. I 2016 konkluderede busselskabet Movia, at elbusser indkøbt fra BYD var 45 procent dyrere at køre med sammenlignet med traditionelle busser. I en rapport skriver Movia: 'Operatørerne ser en betydelig risiko ved usikkerheden om kørebatteriets levetid og omkostninger til udskiftning af batteriet'.

København er allerede i gang med elbusforsøg, hvor der oplades ved endestationen. Her er det linje 3A, som blev indviet i august 2016. Illustration: Movia

De høje ekstraomkostninger skyldes især, at der er høj afgift på el, og at elbusser er mere end dobbelt så dyre i anskaffelse.

Læs også: Elektrisk dobbeltdækkerbus afprøves i London

Lige nu er der et nyt forsøg med elbusser i gang i København på linje 3A. Det er busser med et lille batteri og hurtigladning ved endestationerne. Busserne er leveret af finske Linkker, og ladestanderne kommer fra den hollandske virksomhed Heliox.

Projektet i København koster 10 mio. kroner, og overborgmester Frank Jensen fortalte ved præsentationen, at det vil koste 68 mio. i ekstra årlige omkostninger, hvis hele den københavnske buspark skal udskiftes til elbusser. De beløb vil falde til bare 19 mio. kroner, hvis elbusser fik samme vilkår som S-tog til indkøb af el.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Citat: "Det vil koste 68 mio. i ekstra årlige omkostninger, hvis hele den københavnske buspark skal udskiftes til elbusser. De beløb vil falde til bare 19 mio. kroner, hvis elbusser fik samme vilkår som S-tog til indkøb af el."

Her i Odense er man ved at lave en letbane. Den er dyr. Med ligestilling, afgiftsmæssigt på levering af el mellem elbusser, S-baner og letbaner, hvad kunne et sparet beløb på letbaner overført til elbusser i hele landet ikke finansiere? En total omstilling af bybusser til el på landsplan!

  • 9
  • 3

Det er dejligt at slippe for dieselosen, så det er bestemt et projekt jeg gerne så flere af.

Men lidt malurt skal der alligevel være. Vi taler stadig om busser som kører på gummihjul, lavet af olie. Kører på asfalt, lavet af olie. Bruger olie i motoren. Indeholder en del plastic, som laves af olie.

Men vi taler jo også om et land som er storproducent af olie.

  • 0
  • 12

Ingen roser uden torne. Når man bor ved en endestation oplever man tit, at bussen er forsinket af trafikken, men det kan kompenseres ved, at chaufføren giver afkald på lidt af sin pause, vender hurtigt og kører tilbage, så køreplanen kan holdes inkl forbindelser til fx. fjerntog. Hvis der skal ske opladning, så er der et tvunget tidsforbrug og opholdet på vendepladsen kan ikke på samme måde forkortes, så køreplanen indhentes.

Og ja, der er mange steder selv få km uden for København, hvor busser kun går en gang eller to i timen, så køreplanen er vigtig, specielt hvis man skal videre med andre transportmidler.
.

  • 1
  • 0

En elbus med metanolbrændseslsceller kan klare sig med et meget lille batteri og en almindelig tank uden tryk, og samtidig have lang rækkevidde, da metanolbrændselscellerne hele tiden kan skubbe strøm ind på batterierne. I Aalborg laves der forsøg med dette koncept, der bl.a. har forlænget rækkevidden på en standard elbil til ca. 600 km.

  • 4
  • 1

@ Jens Olsen: Ja, bilen blev rækkeviddeforlænget med metanolbrændselscelle og -tank under bagagerumsgulvet, så det ikke gik ud over kabine- og bagageplads.

Vedr. energiforbruget på metanol/elbusser kender jeg ikke de nøjagtige tal, men driftsøkonomien er bedre end på ren el, primært på grund af afgiftsvilkårene.

  • 1
  • 0

"De høje ekstraomkostninger skyldes især, at der er høj afgift på el, og at elbusser er mere end dobbelt så dyre i anskaffelse."

Måske skulle movia kigger lidt nærmere på godtgørelse af afgifter på el. Stort set hele afgiften kan godtgøres...

  • 0
  • 0

Af autonome monopods. Busser virker ganske enkelt bare ikke i praksis. Det er alt alt for langsomt. Det har ikke en plads i fremtidens avancerede samfund.

Autonome pods kan så passende selv lade sig op efter behov.
Og nogle af dem kan gå i luften. Ingen der siger at fremtiden har hjul.

  • 0
  • 2