Nordmænd vil udvikle ’grøn’ kunst-sne
Nordmændene skuer mod himlen i disse dage. Vinterens første sne er faldet i det sydlige Norge, og i næste uge ventes mere sne nordpå.
Puddersne og snedybder betyder en hel del i en skisportsnation som Norge, men vintersporten er ramt af klimaændringerne med varmere temperatur. Det gør afhængigheden af kunst-sne stadigt større. Desværre kræver produktionen af kunst-sne samtidig meget energi.
Nu mener to norske forskningsinstitutioner og en række partnere, at de sammen kan udvikle en teknologi til at producere miljøvenlig kunstsne ved plusgrader, samtidig med at de anvender overskudsvarmen fra produktionen af sneen til opvarmning, skriver Gemini.
Projektet, kaldet Snow for the Future, startede i januar i år på Norges tekniske universitet, NTNU, og forskningsinstitutionen Sintef i Trondheim med støtte fra Kulturministeriet.
I denne uge var forskerne, Norges Skiforbund, Skiskytterforbundet og industrien samlet til workshop.
Kunst-sne af iskrystaller
Der findes flere måder at producere kunstsne på. Den traditionelle er, at man under højt tryk sprøjter helt små vanddråber ud i den kolde luft, og frostgraderne får vandet til at fryse til bittesmå iskrystaller, der virker som sne, når de falder ned på jorden.
Hvis temperaturen er over 0 grader, kan kunst-sne produceres af is, der er lavet på forhånd og knust, så snekanonen skyder isen ud som små iskrystaller.
Uanset hvilken metode man anvender, kræver det meget energi at producere kunstsne, så tanken er at udnytte den varme, der opstår undervejs.
I det her tilfælde håber forskerne at udvikle varmepumper, hvor den kolde side bruges til at producere sne, mens den varme side benyttes til opvarmning. Altså en varmepumpe med køleegenskaber.
Forskerne har tidligere nævnt muligheden for opvarmning af en svømmehal i relation til et skisportscenter. Tanken er, at produktionen af kunst-sneen på den måde nærmest bliver gratis.
Fiskeindustrien som oplagt partner
En af partnerne er Frio Nordica, der lever af at producere is til køling af fisk. Firmaet har tidligere leveret sne til et indendørs skianlæg i Japan, fortæller Gemini.no.
Og netop Norges fiskeindustri har stor ekspertise inden for produktion af is, for industrien eksporterer årligt omkring 250.000 ton is. Omregnet svarer det til en 5 meter bred skiløjpe på cirka 15 mil (omkring 150 km, red.) om året. Så branchen rummer oplagte muligheder, mener klimadirektør Nils A. Røkke i Sintef.
Snow for the Future skal også kigge på, hvordan man bruger kunst-sne mest optimalt. F.eks. kan skiruterne placeres på en måde, så de er skærmet mest muligt mod sol og regn, så sneen ikke smelter så hurtig.
Måske har Ingeniørens læsere forslag til, hvordan sådan en varmepumpe kan se ud?
Herunder kan du se en video fra Gemini.no om projektet
Jeg var i Slovenien her i sommer. Boede på deres skihop center i Planica, tæt på den italiensk/østrigske grænse. Her er der er ni hop-bakker. De trænede på de otte af dem, midt i sommervarmen. Så ikke helt hvordan selve bakken var lavet. Det lød som noget med ruller. Nedslagsområdet er plastictråde der oversprøjtes med vand. Bunden af bakken er græs. Det bremser ret voldsomt. Bakkerne er i brug i 10 måneder om året. Herudover havde de en 800 m nedkølet indendørs langrends tunnel.
At man i Norge får en sådan ide er egentlig mærkeligt, for er der grund til at spare og effektivisere, når energien er grøn og næsten gratis?
Vi i Danmark er jo blevet hjernevasket til at el skal der spares på, medmindre man investere en formue i en varmepumpe, så må man gerne bruge el.