Nordmænd vil tæmme orkaner med boblegardiner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nordmænd vil tæmme orkaner med boblegardiner

Boblegardiner bliver brugt til flere ting, blandt andet til inddæmning af forurening og nedsættelse af støjniveauet undersøisk ved anlægsarbejde. Måske kan kolde bobler også tæmme orkaner. Illustration: Hydrotechnik Lübeck GmbH, Wikipedia Commons og CC BY-SA 3.0 DE

Orkaner koster hvert år mange menneskeliv, og de enorme materielle ødelæggelser for milliarder af kroner sætter samfund i stå.

Nu undersøger forskere fra den norske forskningsinstitution SINTEF, om man kan tæmme orkanerne ved hjælp af kolde vandbobler, skriver websitet Gemini.no.

Orkaner tanker energi via varmt havvand

I dag benytter man såkaldte boblegardiner i norske fjorde til at holde vandet isfrit.

Læs også: Spørg Scientariet: Hvor meget energi giver en storm?

Boblegardiner er rør med huller i, som sænkes ned i vandet og tilføres komprimeret luft. Boblerne stiger op mod havoverfladen, og trækker varmere vand nedefra med op i vandoverfladen, hvor temperaturen er koldere, så vandet varmes op og ikke fryser til.

Ved orkaner i tropiske egne skal boblegardinerne modsat løse problemet med, at havoverfladevandet er noget varmere end vandet dybere nede.

Tropiske orkaner dannes, når kolde og varme luftmasser støder sammen, og havtemperaturen skal være over 26,5 grader celsius for at fodre orkanen med energi.

Bobleforsøg i Caribien

Seniorforsker hos SINTEF Ocean Grim Eidnes peger på, at den globale opvarmning fører til stadig varmere havvand, skriver Gemini.no.

Læs også: Larm fra havmøllepark fik marsvin til at flygte

Og overfladetemperaturen ved de tre orkaner, Harvey, Irma og Maria, der hærgede USA og Caribien i august og september 2017, lå på omkring 32 grader Celsius.

Forskerne har udset sig strædet mellem den mexikanske halvø Yucatan og Cuba til forsøg, hvor man tester teknologien.

I de indledende undersøgelser har ifølge Grim Eidnes vist, at rørene skal placeres nede på 100-150 meter vand for at vandet er koldt nok til at sænke overfladetemperaturen til under 26,5 grader celsius.

Bobler mod olieforurening og undersøisk støj

Norge har anvendt boblegardiner i mange år i fjordene om vinteren.

I dag bliver boblegardiner også anvendt til at begrænse olieforurening rundt om i verden.

I Danmark har Vattenfall i slutningen af sidste år benyttet boblegardiner ved anlæg af en havvindmøllepark ved Horns Rev 3. Bobleanlægget blev lagt ud på havbunden for at mindske den undersøiske støj med mindst 10 db, så larmen ikke forstyrrede og ødelagde hørelsen hos de lokale sæler og marsvin.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det kan jo have uventede konsekvenser hvis det udføres i stor skala, Jo, havet er koldt et par hundrede meter nede, men dette kolde vand erstattes så af varmere vand. Kunne det tænkes at det giver mere afsmeltning af Grønlands iskappe. I stedet for orkaner i Caribien får vi ukontrolleret havstigning.
Hvis du vil pille ved vejret og klimaet, bør du nok tage alle berørte i ed. Uden at være religiøs, vil jeg sige, at det er svært at lege gud.

  • 9
  • 2

Findes der beregninger af, hvor meget koldt vand der kan transporteres op på denne måde, versus vandmængden i overfladelaget i det havområde, der skaber en orkan?

  • 3
  • 0

Hvis du vil pille ved vejret og klimaet, bør du nok tage alle berørte i ed. Uden at være religiøs, vil jeg sige, at det er svært at lege gud.

CRISPR, nervegift, boblegardiner. Det er ikke så svært som det har været.

Man kunne jo også bare tager nællen ved roden og konstruere en spejlkonstruktion mellem solen og jorden, der vil give nøjagtigt ens solindfald på alle bredegrader. Måske enda en zone med 5000 grader til at slippe af med affald.

  • 2
  • 2

At læse en landmand får bøde og dagsbøder for at have renset op sin bæk i den grad at det har ændret ved dets naturlige løb.
Men så smider man permanente installationer i havet med eneste årsag at ændre det naturlige løb... .
I svendborg byggede man da en bro for at en type mus skulle kunne krydse fra ene til andre siden, så den ikke led overlast. He he he

Når man holder de forskellige indgreb op mod hverandre virker det komisk.
Såecielt når man også ser det enorme arealudnyttelse som er dyrket op i dk, og har totalt ændret naturen i lang tid.
Jeg vil ik sige jeg nødvendigvis er i mod eller for, blot sjov at se kontrasten.

  • 5
  • 6

....så man skal nok ikke overdrive med det bobleri.

Da man skulle have gasledningerne over Storebælt og havde samlet fiskerne fra havne i nærheden af den planlagte ledningsføring, for at gøre dem opmærksomme på, at det ikke ville være smart, at trække trawl hen over rørene , da de måske så kunne revne.

En fisker fra Kerteminde spurgte så, om hvad der ville ske, hvis man kom til det alligevel.

Svaret var kort og brutalt. Din kone bliver enke og dine børn faderløse, for din båd vil synke til bunden som en sten, da gasboblerne vil forringe opdriften på din båd og det vil opleves som at springe ud fra en høj bygning.

Omvendt kunne en mere begrænset anvendelse af bobler måske være med til at begrænse iltsvindet i de jydske fjorde ved at transportere bundvand til overfladerne.

  • 0
  • 4

Man kan sænke et rør ned på havbunden 4 km nede, og så sætter man en lille vind drevet pumpe til at pumpe vandet ud af røret. Når så vandet i røret er kommet i bevægelse, så vil det strømme op gennem røret på grund af de gasser som opløst er i havvandet. Og selv et lille rør vil afgive mere CO2 til atmosfæren end en stor by.

  • 0
  • 3

........forholder man sig til artiklens overskrift så skal der mere luft til end en haveslange kan levere, hvis man skal kunne stoppe en orkandannelse.
.

  • 0
  • 1

@Peter Kvint.
Med andre ord vil cirkulationen af havvandet frigive endnu mere CO2 der var skyld i opvarmningen til at starte med...
Jeg tror det tydeligt viser at vi skal fokusere på at løse problemet (global opvarmning) og på symptomerne (vandtemperaturen).

  • 0
  • 0

I større målestok er det netop det som forskerne mener er forklaringen på skibsforlis i farvandet kendt som "Bermudatrekanten" øst for Florida. Store naturlige gasudslip på havbunden bobler op og opdriften forsvinder- skibet synker momentant. Fortsætter gassen op i luften - og den rigtige brændbare sammensætning opstår - så eksploderer hele herligheden, hvis en passende høj temperatur mødes, f.eks i udstødningen fra en flymotor. Ellers er det blot et bidrag til drivhusgasserne.
I mindre målestok bruges "gasbobler" til vandrensning i åbne kar, men her er der altid spændt et net ud over overfladen, så man ikke falder i eller tror at man kan svømme i vandet. /jaml.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten