Nordmænd satser på eksportsucces med krydsermissil til F-35

Kongsbergs visualisering af JSM affyret fra Lockheed Martins F-35. Foto: Kongsberg

Den norske våbenproducent Kongsberg har gennemført de første testaffyringer af missilet Joint Strike Missile til de norske F-35-kampfly. Kongsberg håber på at kunne sælge missiler til flere F-35-køberlande for 25 milliarder norske kroner.

I slutningen af oktober affyrede et amerikansk F-16 for første gang det norske stealth-krydsermissil Joint Strike Missile (JSM) 22.000 fod over et militært øvelsesterræn i den amerikanske delstat Utah.

Testaffyringen markerer den hidtil største milepæl i norske Kongsbergs udvikling af JSM, som den norske forsvarsminister Ine Eriksen Søreide har betegnet som en teknologisk spydspids i det norske forsvar. JSM er udviklet til de norske F-35 Joint Strike Fighters og har været under udvikling i snart 14 år.

»Denne første test var vigtig, blandt andet for at dokumentere sikker separation fra kampflyet og de ekstreme aerodynamiske egenskaber. Testperioden blev indledt med såkaldt ‘captive carry’, hvor missilet hænger på flyet, og testene fortsætter med tiltagende kompleksitet frem mod de endelige test og godkendelse af alle missilets egenskaber i 2017,« skriver Kongsbergs kommunikationsdirektør, Johannes Namstad Dobson, i en email til Ingeniøren.

Læs også: Aftale om super-missil afgjorde Norges valg af kampfly

JSM-missilet bliver specifikt udviklet til Lockheed Martins femtegenerations-kampfly F-35 i den kommende softwarekonfiguration Blok 4, som blandt andet er den konfiguration, som det norske forsvar modtager. Blok 4 er ikke klar til test før 2017, og derfor foregik efterårets testaffyring fra et F-16.

Potentiale i alle F-35-lande

Selv om Kongsberg indtil videre kun har kontrakt på at levere JSM til de norske F-35, bejler selskabet til et marked, der potentielt omfatter alle F-35-køberlande. Og med udbredelsen af F-35 øjner Kongsberg salgsmuligheder for over 25 milliarder norske kroner, svarende til næsten 20 milliarder danske kroner.

»JSM er særligt egnet til brugere af F-35, eftersom det i dag er det eneste passive langtrækkende præcisionsvåben, som passer til det indvendige våbenlastrum og dermed bibeholder flyets særlige egenskaber (lav radarsynlighed, red.). Det er endnu ikke solgt til andre nationer, men vil være leveringsklar fra 2018-2019,« skriver Johannes Namstad Dobson.

Kongsberg har nu allieret sig med den amerikanske forsvarsgigant Raytheon med henblik på at vinde kontrakt på at levere JSM og Kongsbergs søbaserede Naval Strike Missile (NSM) til US Navy. Det amerikanske søværn indleder næste år konkurrencen om at levere værnets nye sømålsmissil under det såkaldte Offensive Anti-Surface Warfare Increment 2-program. Og her kommer Kongsberg formentlig til at være i direkte konkurrence med F-35-producenten Lockheed Martin, som producerer sømålsmissilet AGM-158C LRASM. Hvis Raytheon og Kongsberg vinder kontrakten, skal Raytheon producere JSM til det amerikanske marked.

»USA har et stort søværn og udgør derfor naturligt nok et stort potentiale,« skriver Johannes Namstad Dobson.

Samarbejde med Australien

Den norske regering indgik i september en samarbejdsaftale med Australien om implementering af JSM, såfrem det australske forsvar som planlagt køber F-35. Kongsberg har ifølge forlydender også tilbudt missilet til Sydkorea og Japan, som begge er blandt F-35-køberlandene, hvilket selskabet dog ikke vil bekræfte.

»Kongsberg er i dialog om JSM med flere brugere af F-35, men kan ikke oplyse yderligere detaljer,« skriver Johannes Namstad Dobson.

Læs også: Australiens senat vil granske JSF-indkøb

JSM er en multirolleversion af NSM, som har været i brug i det norske søværn siden 2012, og som i dag også er solgt til USA, Polen og Malaysia. Kongsberg vurderer, at også JSM har gode chancer på det internationale marked.

»Både JSM og NSM er på flere områder unikke i forhold til konkurrerende løsninger: De er helt passive, baseret på en infrarød billeddannende sensor, som gør dem i stand til eksempelvis at identificere et skib og skelne mellem civile om militære fartøjer. Andre, radarbaserede missiler har vanskeligt ved at skelne mellem øer og skibe. Missilerne har også lav radarsignatur og kan flyve meget lavt i såkaldt ‘extreme sea skim’, hvilket betyder, at de bliver opdaget meget senere end et radarsøgende missil,« skriver Johannes Namstad Dobson.

»Derudover kan JSM også monteres udvendigt under vingene på andre kampfly, for eksempel F/A-18 Super Hornet, F-16 eller Gripen. Kongsberg har for eksempel samarbejdet med Boeing om mulighederne for anvendelse på Super Hornet,« skriver han med henvisning til, at Kongsberg og Boeing i 2013 afprøvede montering af JSM på et F/A-18 Super Hornet.

Kongsberg planlægger at gennemføre de afsluttende test med skarpe missiler i 2017.

Kommentarer (13)

Prøv lige at kigge rigtigt på salgsafdelingens photoshopgrafik ...

Er der nogen der seriøst tror på at vinduerne til navigationsoptikken er roteret 45° i forhold til vingeplanet ?

  • 4
  • 16

Nix.

Det er ren photoshop.

Missilet er nødt til at orientere sensoren efter horizonten (= vandret) for det er en simple line scanner og der er ikke CPU kraft og hukommelse til at lave horizont-detectering og derotation på output.

  • 1
  • 10

Normalt hænger missiler og andet grej (droptanke f.eks.) under flyet - det er mest praktisk. Derfor vil de fleste opfatte at op i virkeligheden er op på billedet. Herudover vil de fleste marketingsfolk gerne give et billede der ikke forvirrer kunderne. For eksempel vender hjulene oftest nedad i bilreklamerne.

Da virkelighedens maskiner ofte ser lidt mere kedelige ud i praksis de første sekunder efter affyring, har de til visualiseringen (som angivet korrekt i billedteksten) valgt at indsætte JSM på en måde som får det til at se lidt sejt ud. Det samme gør sig gældende for billedet af JSF. Her er det bare svært at se, at krydsermissilet har kunnet være inde i flyet.

Derudover er der noget, der ikke helt stemmer med vinklerne - idet fly og krydsermissil inden affyring må antages at følge samme kurs. På billedet er flyet i et skarpt drej mod venstre, mens missilet et i et tilsvarende kraftigt (formentlig max udslag) højredrej.
Der mangler også noget udstødning fra krydsermissilet - med mindre det er eldrevet:-)

Konklusion - jeg håber de er bedre til at bygge missiler end til at bruge Photoshop.

  • 1
  • 0

Det ser ud til at Kongsberg kommer til at skabe en ganske pæn omsætning på missilerne, så det er nok en vigtig grund til at Norge har valgt netop F35.

  • 1
  • 0

Er det ikke et muligt problem at Kongsberg også sælger missilet til ikke-allierede som Malaysia? Så ved man jo ikke om en eller anden dubiøs nation får fingre i nogle eksemplarer...evt. til kopiering

  • 1
  • 1