Nordmænd planlægger tunnel, der bryder EUs sikkerhedskrav

5. april 2017 kl. 10:5624
Nordmænd planlægger tunnel, der bryder EUs sikkerhedskrav
En ny paralelletunnel til 1,3 mia. kr. skal forbedre sikkerheden og kapaciteten i den eksisterende tunnel under Oslofjorden, som har været ramt af flere dødsbrande. Illustration: Statens Vegvesen.
Tunnelen under Oslofjord afspærres hver anden dag ved ulykker. Den norske regering vil derfor udvide den med endnu et rør. Men det bliver for stejl for EUs sikkerhedskrav.
Artiklen er ældre end 30 dage

Efter at have undersøgt og overvejet både færger, broer og tunneller andre steder har den norske regering nu besluttet, at der skal bores en ny tunnel under Oslofjorden parallelt med den nuværende tunnel. Det skriver den norske avis, Aftenposten.

Spærres fire gange om ugen

Den nuværende tunnel plages nemlig af trafiksikkerhedsmæssige problemer - der har været to dødsulykker - og tunnellen afspærres ofte, fordi der er mindre uheld eller biler og lastbiler, der går i stå og skal bugseres opad tunnellen. Årsagen er blandt andet, at tunnellen er relativt stejl at komme ned og op ad.

Læs også: Populær vejtunnel er for risikabel for lastbiler

I hver ende af tunnellen er der cirka tre kilometer lange strækninger, der har en hældning på syv procent. Det betyder, at både motorer og bremser på især tunge køretøjer bliver meget varme, og det øger risikoen for køretøjsbrande. Dem har der siden 2011 været otte af, mens der er registreret røgudvikling i yderligere fire tilfælde. Ifølge det norske Vegvesens opgørelse har der mellem 2012 og 2016 været 1.034 spærringer - altså knap fire spærringer om ugen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den stejle hældning i den eksisterende tunnel under Oslofjorden er medvirkende til de mange brande i tunnellen. Nu vil nordmændene bygge en ny parallel tunnel med samme hældning. EUs tunnelsikkerhedskrav kan imidlertid stå i vejen. Illustration: Statens Vegvesen.

Fordi der kun er en evakueringsvej i tunnellen er myndighederne nødt til at afspærre tunnellen helt, når man skal ind og bugsere biler ud.

Fakta: Oslofjordtunnellen
Tunnellen er en undersøisk vejtunnel under Oslofjorden.
Tunnellen er en del af Riksveg23.
Vejbaner: 2 + krybespor på den del af tunnellen der hælder.
Længde: 7306 meter
Dypeste punkt: 134 meter under havet
Fartgrænse: 70 km/t
Årsdøgntrafik: 7.500 køretøjer.
Ca. 15 pct er tung trafik.

De norske myndigheder har undersøgt mange alternativer. I 2015 konkluderede Vegvesenet ifølge Aftenposten således, at den optimale løsning ville være at bygge en bro og spærre den kun 17 år gamle tunnel under fjorden. Men lokale protester mod de forskellige løsninger betyder ifølge Aftenposten, at den norske regering i morgen vil offenliggøre en national transportplan, som inkluderer en ny tunnel parallelt med den nuværende.

Bryder EUs sikkerhedskrav

Der er imidlertid den udfordring, at EU siden den eksisterende tunnel blev anlagt, har strammet kravene til vejtunneller.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Brandteknisk ekspert: Uansvarligt, at Storebæltstunnel ikke er sikret mod brand

Selv om Norge ikke er medlem af EU, er unionens krav relevante, fordi Oslofjordtunnellen er en del af det fælleseuropæiske transportnetværk kaldet TEN-T. Og siden 2004 har unionen forbudt nye tunneller med en længdehældning på mere end fem procent. Medmindre der ikke er geografisk mulighed for en anden løsning. Derfor vil de norske planer kun kunne gennemføres, hvis EU giver dispensation til de norske ønsker.

Norge: Ny tunnel vil øge sikkerhed

De norske argumenter går dels på, at en parallel tunnel vil gøre det muligt at lave evakueringsrør mellem tunnellerne for hver 250 meter. Med en parallel tunnel vil eventuelle uheld heller ikke betyde, at forbindelsen lukkes helt.

Norge har sendt dispensationsansøgningen til EU, men regner tidligst med at få svar til sommer.

Remote video URL

24 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
24
7. april 2017 kl. 08:23

Hvorfor sætter man ikke bare hastigheden op, så klare luftmodstande det der med at bremse.</p>
<p>Næste spørgsmål : hvor højt skal hastigheden egentlig op, før man ikke behøver at bremse en lastbil?

Og hvad så hvis der er stop i trafikken, så skal man bremse en lastbil med 120-130 km/h ned af bakke. Grundreglen ved bjergkørsel er at man skal køre samme hastighed ned som op, så har man altid mulighed for at stanse køretøjet helt. Det er ikke særligt kritisk for en solokørende personbil designet til en tophastighed på 170-180 km/h eller mere, men for lastvogne og personbiler med tunge trailere kan det blive kritisk. Dertil kommer det problem at vogntog kan blive ustabile ved høje hastigheder, høje hastigheder kan for nogle vogntog være 80 km/h, afhængigt af affjedring, dæktryk, lastfordeling mm.

23
6. april 2017 kl. 22:30

Da jeg lærte at køre i bjerge, var hovedreglen, at man skal bruge det samme gear nedad, som man ville bruge opad. Og man bruger naturligvis IKKE bremsen længerevarende! Den skal være kold, og altid klar til brug.</p>
<p>Så dit eksperiment med 6. gear på Hallandsåsen er nok interessant, men en 'rigtig' chauffør ville nok geare ned.

Hvis bilen triller med den ønskede hastighed i højeste gear uden brug af bremserne, ville det da være dumt at geare ned. Så skal man jo til at bruge brændstof på at holde den ønskede hastighed.

Reglen om samme gear op og ned er blot en tommelfingerregel, som fortæller, hvilket gear man skal forvente at bruge for at ramme den ønskede hastighed ned ad bakken.

Derudover: Som jeg husker det, er der ikke noget behov for at geare ned, når jeg skal op ad den stigning*. Så hvis Christoffer kører i en tilsvarende bil, bør han selv efter din tommelfingerregel heller ikke have noget behov for at geare ned, når han kører ned.

*: En hurtig beregning fortæller, at en bil på 2 tons, der kører 125 km/h op ad en 7 % stigning, blot skal bruge 48 kW oven i den effekt, der er nødvendig for at drive bilen ud ad lige landevej med samme hastighed. Totalt bliver det cirka 75 kW. En moderne dieselhakker med et moment på 400 Nm yder 83 kW allerede ved 2000 RPM.

22
6. april 2017 kl. 22:03

Hvorfor sætter man ikke bare hastigheden op, så klare luftmodstande det der med at bremse.

Næste spørgsmål : hvor højt skal hastigheden egentlig op, før man ikke behøver at bremse en lastbil?

21
6. april 2017 kl. 10:09

...at Norge ikke er med i EU og selv kan bestemme. De kan evt. sætte skilte op før tunnellen som forbyder køretøjer uden retardere (eller fra EU-lande) at bruge tunnellen.

20
6. april 2017 kl. 07:04

Der sælges næsten ingen lastbiler/busser uden retarder, men 7% stigning på 3 km er ret meget og kræver, at hastigheden skal ned på omkring 60 km/h maks for tunge køretøjer. Selv en retarder bliver varm ved langtidsbelastning.

19
6. april 2017 kl. 02:08

Hvad med at spækfylde tunnellerne med hastighedsradarer, og prompte udskrive en regning, til alle der kører for hurtigt ned af bakken? I stedet for at afspærre tunellen flere gange om ugen, kan man have et fast politikorps ved hver tunnel til at opkræve fartbøder.

17
5. april 2017 kl. 22:57

En retarder... Bare ordet i sig selv kendetegner den motorteknologi, som har brug for retardere. Norge har taget hul på fremtiden med verdens højeste koncentration af elbiler, og mange nordmænd ved derfor allerede, hvordan elbiler regenererer ned i tunnelen og kører op igen delvist på den genvundne energi. Ingen bremsestøv, varme bremser eller stinkende partikeludledning fra anstrengte eksplosionsmotorer. Norge behøver ikke at retardere sig selv med EU krav, men kan blot bygge den nye tunnel og sætte hastighedsgrænsen på gammeldags lastbiler passende ned og evt begrænse deres tidsrum til ikke-myldretid, indtil de naturligt udfases. I en nær fremtid har lastbiler ligesom elbilerne ikke problemer med 7% stigninger, så det ville være tosset at indrette en tunnel med 100års levetid efter et teknologiproblem, der er i fuld gang med at løse sig selv.

15
5. april 2017 kl. 22:19

Norge har ufattelig mange tunneler og de er dybe. Det er yderst praktisk i et land med 6 måneders vinter. Der er altid varmt og snefrit i tunnellen. Så løsningen er klart et rør mere.

Hvis der er nogen teoretikkere, der har problemer med det - må de gå hjem og tage en gammel dansk. I maage år har man alligevel måttet køre udenom, og det kan man stadig, selv om det belaster Oslo så. Sæt et advarselskilt op med advarsel og omkørsel for ringe køretøjer. Skatteverket er også glade for de dybe tunneler - man anbringer altid fartkontrollen lige i bunden, hvor bilerne med garanti har god fart på.

13
5. april 2017 kl. 21:40

af TEN-T. Ulempen er så at de ikke kan være med til at bestemme over veje i andre lande, så det er selvfølgelig noget der skal overvejes.

12
5. april 2017 kl. 20:51

Ville helt klart lave 2 tunneller og en bro som regeringen først har foreslået, alt andet synes at give for mange problemer inde i tunnelen og fare for brand og ulykker!

Redningsaktioner vil være meget nemmere med 2 korte tunneller.

11
5. april 2017 kl. 19:09

Når man har et indregistreret køretøj og et gyldigt kørekort må man principielt køre over alt.

Ja, og i en anden tråd kan vi læse om piloter, der også bare kan flyve rundt i hele verdenen uden at kunne tale et ordentligt engelsk.

Måske man skulle stramme kravene til kørekort - specielt erhvervskørekort til store biler - og så tjekke det med en prøve/eksamen med mellemrum? Lidt oftere til unge Brian og gamle Hr. Hansen, og måske hver femte år til alle os andre.

Inden for EU burde man nok kunne finde ud af at standardisere det.

10
5. april 2017 kl. 18:25

For eksempel de geografiske forhold, som kan være uoverstigelige.

9
5. april 2017 kl. 17:30

Hvad forhindrer at starte tunnelen​ før så stigningen bliver mindre, bortset fra en masse granit?

Man har allerede bygget det første rør, og det koster at fjerne granit. Hvis man skal bygge tværtuneler mellem de to rør skal de nødvendigvis følges ad. Men som altid ved den slags projekter er det et spørgsmål om at projektet kan ende med at blive så dyrt at man vælger ikke at gennemføre det. Som personbils rejsende er det største problem nu ikke tunnellen, men dem mangelfulde vej tilslutning på vestsiden, særligt syd fra.

8
5. april 2017 kl. 17:13

Så må de biler og chauffører sies fra, inden de begiver sig ud i noget, der kræver bare LIDT dygtighed.

Så skal man stå ved grænsen og kontrollere alle lastbiler. Når man har et indregistreret køretøj og et gyldigt kørekort må man principielt køre over alt. Det er nu et almindeligt problem i Norge, at lastbiler fra især Syd- og Østeuropa skaber problemer, fordi vognmænd og chauffører ikke har sat sig ind i forholdene.

Det er noget vås at kassere et projekt, blot fordi der er udygtige chauffører til i denne verden.

Der er mange vejprojekter der styres af at der er fri adgang til vejene. Hvis billisterne havde lidt mere trafikdisciplin havde motorvejene støre kapacitet, det var ofte heller ikke nødvendigt at spærre fuldstændigt ved uheld. Det var ofte heller ikke nødvendigt at lukke Storebæltsbroen i blæsevejr.

Iøvrigt kan Norge se stort på, hvad de forenede stater i EU har af krav.
De krav gælder i EU, IKKE i Norge.

Ja og nej, Norge har valgt at man i almindelighed følger EU's regler.

7
5. april 2017 kl. 17:04

Hvad forhindrer at starte tunnelen​ før så stigningen bliver mindre, bortset fra en masse granit?

6
5. april 2017 kl. 16:00

Min egen bil triller 125 km/t ned ad den bakke (6. gear, foden fjernet fra speeder)

Da jeg lærte at køre i bjerge, var hovedreglen, at man skal bruge det samme gear nedad, som man ville bruge opad. Og man bruger naturligvis IKKE bremsen længerevarende! Den skal være kold, og altid klar til brug.

Så dit eksperiment med 6. gear på Hallandsåsen er nok interessant, men en 'rigtig' chauffør ville nok geare ned. Selv automat-gearkasser kan tvinges ned i gear.

EDIT: Steen kom mig i forkøbet :)

5
5. april 2017 kl. 15:54

Så må de biler og chauffører sies fra, inden de begiver sig ud i noget, der kræver bare LIDT dygtighed. Det er kun et spørgsmål om at holde hastigheden på vej nedad lav nok; men de fleste skal først til at tage fart af og bremse, når de allerede kører alt for hurtigt. Det er noget vås at kassere et projekt, blot fordi der er udygtige chauffører til i denne verden. Iøvrigt kan Norge se stort på, hvad de forenede stater i EU har af krav. De krav gælder i EU, IKKE i Norge.

4
5. april 2017 kl. 13:33

De burde da have retarder, men måske der ved en vægt på 60t, og 7% hældning ikke er nok, og de almindelige bremser må træde lidt til? E6 over Hallandsåsen (nordsiden) mener jeg også er i omegn af 6-7%, det er ganske stejlt, særligt da vejen er helt lige, og lang.

Min egen bil triller 125 km/t ned ad den bakke (6. gear, foden fjernet fra speeder)

3
5. april 2017 kl. 13:11

Langt fra alle store lastbiler har retarder, hvad enten der er tale om "pløreturbine" eller en elektrisk hvirvelstrømsbremse. Mange moderne, tunge lastbiler har ret effektive motorbremser, men ældre og mindre lastbiler har ofte problemer på lange hældninger, opad og nedad. I kombination med dårligt lønnede, evt. dårligt uddannede chauffører i dårligt vedligeholdte lastbiler fra Sydøsteuropa kan det nemt give problemer.

2
5. april 2017 kl. 12:28

Er lastbiler ikke forsynet med en retarder, en pløreturbine, til at holde farten nede ved nedkørsler?

1
5. april 2017 kl. 11:25

En parallel tunnel er bedre end kun én tunnel.

Den er endda bedre end at supplere med en bro, da den giver bedre evakueringsmuligheder af den eksisterende tunnel.

Regler er oftest gode og nødvendige, men de må aldrig stå i vejen for noget der er bedre, end reglerne havde forudset.