Nordmænd bygger tidevandsmølle af fyrretræ

10. maj 2010 kl. 13:1412
Et norsk selskab mener, at en ny tidevandsmølle med kontraroterende turbiner i limtræ kan producere en fjerdedel af landets strøm.
Artiklen er ældre end 30 dage

Ti meter lange vinger i limtræ af fyr er grundkomponenten i et norsk tidevandskraftværk, som en række investorer og den norske stat støtter.

Firmaet Hydra Tidal er tæt på sin første prototype på en mølle til 70 millioner kroner, der høster energi fra havstrømme og tidevand.

Kraftværket får fire turbiner, placeret parvis. Hver turbine får to vinger, der roterer modsat vej af den anden turbine i parret. Kontrarotationen hæver ifølge en artikel i Teknisk Ukeblad virkningsgraden fra 46 til 55 procent i vand med en gennemstrømningshastighed på 1,4 meter per sekund. Bladene kan desuden drejes - eller pitches - 180 grader, så de kan rotere begge veje afhængig af strømretningen.

Læs også: Animation af tidevands-mølle set under havoverfladen

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foreløbig arbejder Hydra Tidal på en prototype, men når tidevandskraftværkene er færdigudviklede, går de en effekt på 15 MW. De vil da kunne producere 5 GWh årligt med en driftstid på 4.200 timer, oplyser limtræproducenten Moelven i en pressemeddelelsen.

Producenten skal have et par million kroner for at bygge vingerne, der bliver ti gange to gange tre meter. Til formålet har Moelven måttet købe træ en med højere restfugtighed end til konstruktioner, der skal bruges på land.

»Lamellerne og hver af de færdige limtræskonstruktioner skal hurtigt ud og ind igen af et fugtreguleret lager, når de for eksempel bliver limet eller fræset. Konstruktionerne er helt afhængige af at blive opbevaret i en relativ fugtighed på 70-80 procent,» siger direktør Åge Holmestad i pressemeddelelsen.

Ifølge Teknisk Ukeblad har limtræ vist sig at være det bedst egnede materiale til tidevands-møllerne, foruden er fyr er både billigt og miljøvenligt. Limtræet får ifølge Moelven samme vægtfylde det omgivende vand. Hele konstruktionen flyder på havet med et tårn, der stikker op. Skal kraftværket hejses op, tømmes konstruktionen helt enkelt for ballastvand, så den flyder op til overfladen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den holdes fast med et kabel, der er fastgjort til to ankre, som sættes fast i havbunden. Trossen belastet ifølge Teknisk Ukeblad med mere end 225 tons, hvis kraftværket får den ventede effekt på 1,5 MW.

Princippet med fastgørelse i havbunden gør ifølge Hydra Tidal, at møllen ikke kun kan hente energi ud fra det skiftende tidevand på lavt vand tæt ved kysten, men kan komme helt ud i de store havstrømme på op til 300 meters dybde.

Selskabet er stærkt optimistisk omkring potentialet. Alene langs de norske kyster er der ifølge grundlægger Svein Henriksen potentiale til, at 6.000 fyretræs-møller kan høste 30 TWh årligt ud af tidevandet, hvilket udgør en fjerdedel af det norske strømforbrug.

Dokumentation

Hydro Tidal
Pressemeddelelse fra Moelven Limtre
Artikel fra Teknisk Ukeblad
Se animationer af tidevands-møllen her

12 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
13. maj 2010 kl. 23:11

"Producenten skal have et par million kroner for at bygge vingerne, der bliver ti gange to gange tre meter."

10 * 2 * 3 og der er 8 af dem = 480 m3 = kr. 4166,- pr. m3 limtræ.

"Kontrarotationen hæver ifølge en artikel i Teknisk Ukeblad virkningsgraden fra 46 til 55 procent"

Fint nok at kunne hæve virkningsgraden 20 %. Men det er altså virkningsgraden af en gratis og rigelig energi man hæver. Man ville høste samme effekt, ved at forlænge vingerne fra 10 meter til knapt 11 meter og nøjes med det halve antal.

11
11. maj 2010 kl. 23:43

Intet forkert i at anvende GWh som enhed for energi, men i artiklen står der altså "GWh timer". "h" står (mig bekendt) for "hour", altså er timerne allerede brugt én gang. Og så er det jeg ikke ved hvad "timer i anden" er for en slags enhed. (Men jeg er heller ikke ing. Kun tekniker..)

10
11. maj 2010 kl. 15:03

[quote]
De vil da kunne producere GWh timer årligt

De enheder, de enheder - især nær vi taler om energi...[/quote] Hvad er der forkert i at anvende GWh som enhed for energi ???

Jeg mangler blot at vide HVOR mange GWh/år.

9
11. maj 2010 kl. 13:57

De vil da kunne producere GWh timer årligt

De enheder, de enheder - især nær vi taler om energi...

8
11. maj 2010 kl. 12:30

- de skriver dog, at fyr er både billigt og miljøvenligt - 250.000 per vinge ?? - kunne det ikke laves billigere i komposit (ikke ment som et postulat, men som et reelt spørgsmål)?

Jeg læser bare af teksten, at producenten skal have 2 mio kr for at bygge vingerne, og der er jo 8 af dem.

Jeg synes også det lyder meget dyrt. Det kan vel ikke være fugtighedsprocessen alene der gør det så dyrt. Men der er jo tale om en prototype, så der skal sikkert medregnes nogle etableringsomkostninger mm.

Hvad koster mon et kompositskrog, samlet med dæk, til en 30' sejlbåd (som trods alt ikke skal omsætte nær så meget energi som disse vinger, og slet ikke 24/7 i 20-25 år i træk). Er det meget billigere end 250.000 kr ?

7
11. maj 2010 kl. 11:15

Touché ;o)

  • de skriver dog, at fyr er både billigt og miljøvenligt - 250.000 per vinge ?? - kunne det ikke laves billigere i komposit (ikke ment som et postulat, men som et reelt spørgsmål)?

@Asser - hvis der er tale om et tidevandsanlæg vil du typisk får en sinuskurve på strømhastigheden med en peridetid på godt 12 timer.

6
10. maj 2010 kl. 22:57

Nu da vi måske har konkluderet de overraskende nok ikke er er fuldstændigt retarderede og sågar har tænkt over materialevalget i flere minutter, dukker der et lille spørgsmål op på min nethinde:

Hvor mange timer om dagen er det muligt at "høste" tidevandsstrømmende? kan man sige noget generelt om dette og hvordan ser effektfordelingen ud ?

intuitivt siger det mig at jo smallere indløb til et dybt hav jo længere tid og jo mere kan man høste, men jeg skal nok lige justeres som helt "blank" på området :)

5
10. maj 2010 kl. 19:39

Er det udelukkende fordi et limtræsfirma har skudt med spredehagl i sin søgen efter nye markeder, at denne konstruktion er blevet til ?

Du er vist selv lidt hurtig på aftrækkeren, er du ikke ;-)

Fik du med i din betragtning, at fyrtræ med højt indhold af harpix kan "overleve" i havvand i flere hundrede år?

  • og det faktum, at nede i vandet holder træet konstant fugtighed hele året rundt, hvilket betyder at træet ikke kaster, vrider og strækker sig, som det gør i andre trækonstruktioner?

  • og af artiklen fremgår at træets fugtighed aldrig falder, fra det skoves, til vingerne sættes i drift?

Så er resten af problematikken jo at udvikle en lim der egner sig til opgaven, hvis den ikke allerede findes.

Det er vel heller ikke for ingenting. at en trævinge på kun 10m kommer til at koste 250.000 kr. Der er vist ikke tale om et helt normalt stykke sløjd.

4
10. maj 2010 kl. 18:56

Ville det ikke være billigere med glasfiber i længden...?

Og den animation er da godt nok lidt grinagtig ;)

3
10. maj 2010 kl. 16:13

ha ha...så har Journalist-assistent-eleven været igang igen :-)....fyrer en gang Moelven-pladder af...totalt uden kildekritik. Jeg tror de fleste af os kan komme med adskillige bud på bedre egnede materialer...end fyrretræ :-)

  • men det skal jo ikke nødvendigvis betyde at princippet omkring kraftværket ikke er interessant. Man skal blot erindre, at det osse var nordmænd som insisterede på boreplatforme i beton......
2
10. maj 2010 kl. 15:48

skal turbinebladene laves i limtræ ?? - utallige erfaringer harf jo vist at kombinationen saltvand/træ ikke er gangbar i længden.

Er det udelukkende fordi et limtræsfirma har skudt med spredehagl i sin søgen efter nye markeder, at denne konstruktion er blevet til ?

1
10. maj 2010 kl. 14:22

Flot animation - uden den video havde jeg slet ikke selv været i stand til at forestille mig vingerne/propellerne dreje rundt...

/sarkasm off